Peter synes ofte, at hverdagen i den lille landsby, han bor i, er kedelig. Heldigvis har han en livlig fantasi, og den bruger han gerne til at digte livet lidt mere farverigt og interessant. Inspireret af den nye pige i skolen er han begyndt at skrive en eventyrhistorie. Den handler om en spåkone, der fortæller en historie om en rapkæftet tyveknægt, som en sensommeraften overværer en prinsessebortførelse.
Samtidig er Peter begyndt at se underlige ting ud af øjenkrogen. Små sprækker i virkeligheden, og en aften under et frygteligt uvejr forsvinder grænserne. Fantasi og virkelighed bytter plads, Peter havner som hovedpersonen i sin egen historie, og spåkonen som forfatteren. Nu må de ved fælles hjælp forsøge at rede trådene ud og frelse den bortførte prinsesse. Men det er lettere skrevet end gjort …
I was born in Denmark on a dark and stormy night in November 1976. I began writing when I was a teenager. My first book was a really awful horror novel titled Nidhug's Slaves. It didn't get published. Luckily.
During the next 7 years, I wrote nearly 20 novels-all of which were rejected-while working as a school teacher. The rest of the time I spent writing.
In 2000 I published my debut fantasy book, The Battle of Caïssa, and that's when things really took off. Since then I've published more than thirty-five books for children and young adults in genres ranging from fantasy to horror and science fiction.
My books have been translated into more than 15 languages and my series about the superhero Antboy has been adapted for film, which is available on Netflix. An animated tv series is currently in development.
A musical of The Devil's Apprentice opens in the fall 2018 and the movie rights for the series have also been optioned.
I live in Copenhagen with my wife, two boys, a dog named Milo and spiders in the basement.
Udmærket ungdomsbog. Som altid tager Kenneth Bøgh Andersen én med på et hæsblæsende eventyr.
Dette er dog ikke min favorit fra ham, blev især irriteret over hvordan prinsessen blev behandlet som et rekvisit og et ønsket objekt frem for rent faktisk at lade os høre hendes side af sagen - hvad skete der mens hun var fanget, og hvordan lærte hun, at man ikke skal stole på nogen? Klimaks og afslutning var også et frygteligt anti-klimaks, i min optik.
Det er en rigtig god dansk fantasybog, som giver meget stof til eftertanke, og bringer en masse temaer op i bogen, f.eks. kan man stole på forfatteren?, og er karaktererne i en bog bare marionetdukker der bliver styret af forfatteren? Jeg kan også godt lide den måde bogen er skrevet på, da det er Peter der “skriver” den. Noget der også er godt ved bogen er, at de laver sjov med forskellige clichéer i fantasy, f.eks. at en drage flyver over til slottet, bare for at flyve dem derover, selvom den ikke ved hovedpersonerne er på dragen.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Jeg synes den var fint nok. Jeg synes at den godt kunne være for langsom til tider og forvirrende at læse, men kunne godt lide den måde omgivelser blev beskrevet.
Kenneth Bøgh Andersen er en af mine yndlings forfattere, men der er nogle af hans bøger, jeg ikke har læst endnu. Himmelherren var én af dem, og nu har jeg endelig fået læst den. Præmisset i bogen er faktisk ret fedt - under en mystisk storm ender en ung dreng ved navn Peter med at blive suget ind i et eventyr, han selv har skrevet, og må drage ud på en farefuld færd for at redde sit crush, der i denne her verden er en prinsesse. Alt, hvad Peter tænker, gør, og kommer ud for, bliver skrevet løbende af en spåkone, der forsøger at skrive Peters eventyr færdig. Præmisset lægger derfor op til en meget meta fortælling om forfatterskab, skellet mellem fantasi og virkelighed og bevidstheden om at være figur i en historie. Det er Himmelherren også, men på en meget anden måde, end jeg havde regnet med. Det er klart igennem store dele af bogen, at Peter ikke er fortælleren, men at en anden er, og han reflekterer lidt over dette, men forsøger ikke rigtigt at generobre fortællerrollen. Det helt store spørgsmål i bogen er, hvorfor Peter er blevet suget ind i sin egen historie, og hvem der egentlig har kontrol over fortællingen. De spørgsmål bliver først besvaret endegyldigt henimod slutningen, men det betyder også, at starten er lidt rodet, fordi mange af figurerne er lige så forvirret som læserne over, hvad der sker. Bogen har Kenneth Bøgh Andersens karakteristiske sorte humor og legen med sprog og filosofiske idéer, og han opbygger en rimelig solid fantasyverden. Han er helt klart i sit es, når han skriver om de lidt mørkere elementer af verden - der er masser af dværghekse, søuhyrer, ottebenede katte og levende døde, som er lige dele skræmmende og opfindsomme. Der er en fantastisk sekvens om en by, hvor de døde går igen om natten, og beboerne må prøve at overbevise sig selv om, at det bare er vinden, der hyler. De lysere elementer er mere standard fantasy, og det er først halvvejs inde i bogen, at ting begynder at blive lidt mere mørke. Relateret til det kunne jeg meget bedre lide anden halvdel af bogen end første - det er først, da Peter er kommet godt ud på sin færd og begynder at møde nogle frygtelige monstre, at jeg virkelig får øje på den kreativitet, jeg læser Kenneth Bøgh Andersen for at få. Afsløringen af, hvem der er skurken, er vanvittigt genial, og jeg glædede mig til at få det bekræftet, så snart det gik op for mig. Hele klimakset er også neglebidende spændende. Alle bogens mysterier bliver løst mere eller mindre tilfredstillende, men der er én ting, jeg synes er lidt rodet - hvem der helt præcist skrev den titulære Himmelherre ind i Peters historie. På trods af dét og den lidt sløje start kunne jeg rigtig godt lide Himmelherren. Jeg kunne være kynisk og trække en stjerne fra min bedømmelse, men jeg kan simpelthen ikke løbe fra, at hele sidste halvdel af bogen er klassisk Kenneth Bøgh Andersen og dejligt gysende og underholdende. Skulle du have overset den i hans katalog, kan du sagtens give den en chance, og kan du bære over med en lidt forvirrende og standard begyndelse på historien, er der en god belønning at hente i form af bogens sidste halvdel.
UPDATE: Jeg er lidt i tvivl, om bogen måske skal have tre stjerner. Universet er på nogle punkter lidt for pænt, der er nogle ret vigtige plottråde, vi aldrig får besvaret, og bogen prøver at dykke ned i Peters forhold til sine forældre, uden at vi rigtig har lært dem at kende og har noget at sammenligne med. Bogen er dog stadig meget anbefalelsesværdig, og de gode dele af den er rigtig gode!
En bog som jeg læser med min 7. klasse. Kenneth Bøgh Andersen er en meget læst fantasyforfatter, derfor valgte jeg denne bog. Der er elementer i bogen, som er ganske fine, men jeg kedede mig for det meget bravt. Jeg er selvfølgelig ikke målgruppen, men jeg ville have nydt, hvis sproget havde været mere flydende, og billedsproget havde været mere sprudlende og originalt. "Gammel vin på nye flasker" - meget et ganske almindeligt eventyr, der var krydret med genretræk for fantasy.
Vi læste Himmelherren i syvende klasse. Der var mange der absolut hadede den. Men jeg kan virkelig godt lide den! Den er virkelig fantasy, og har en masse forskellige fantasivæsener. Men den er altså det værd at læse!
Not a bad book not my favourite of his either. I enjoyed the Den store Djævlekrig much more as this didn't have the same depth in the characters and this was also a bit easy to predict.
Lidt klichéagtig, men det er nu lidt det, der gør den så charmerende. Klassisk eventyropbygning, men med et twist på forfatteren og gode kommentarer til, hvem der egentlig styrer en historie - er det virkelig forfatteren?