What do you think?
Rate this book
Jeg løber
Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg.
Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe.
Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag.
I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko.
Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling.
Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods
Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe.
Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag.
I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko.
Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling.
Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods
232 pages
First published January 16, 2018
3 people are currently reading
118 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 17 of 17 reviews
July 23, 2018
Det er en fremragende bog - meget poetisk. Tankerækkerne er hudløs ærlige, og den har ramt mig dybt - samt rørt mig til tårer flere gange. Jeg har selv børn og elsker at løbe, og det kan godt være, at det for mit vedkommende giver den femte stjerne. Men selv hvis man ser bort fra det, så skriver Anders Legarth Schmidt helt fantastisk, og hans fortællinger giver masser af stof til eftertanke.
September 30, 2018
Anders Legarths blog om sorg og løb fungerede formidabelt. Men som bog synes jeg ikke, konceptet fungerer lige så godt. Når det kommer i så koncentreret får bogen karakter af en detaljeret motionsblog snarere end det eksistentielle værk, bloggen oprindeligt udgjorde.
May 29, 2019
Fremragende skrevet. Sorgen og savnet er altid tilstede. Sammen med lykken og det ubesværede. Jeg læste se første 50 sider en formiddag og strøj direkte ud og løb 16 km i et fast, højt tempo. Den bog gør noget ved mig!
March 14, 2020
Jeg ved ikke, om den her bog var kommet ind under min radar, hvis det ikke var fordi, at jeg selv anser løb som mit drug og fulgte Anders i forvejen pga. løb. Og efter at have læst den, synes jeg, at det er det så ærgerligt hvis andre også har det sådan, for det er en fuldstændig gennemført bog, som handler om så meget mere end man lige tror. Sorg, død, kærlighed. Det er en af de sørgeligste og samtidig mest livsbekræftende bøger, som jeg har læst. Direkte ind på all time favorites listen!
Nu glæder jeg mig bare til i morgen, hvor jeg selv skal løbe.
Nu glæder jeg mig bare til i morgen, hvor jeg selv skal løbe.
March 21, 2018
Denne bog er forfærdelig. Denne bog er smuk. Denne bog er forfærdelig smuk. Og mere er der ikke at sige. Lige nu i hvert fald.
Mine følelser er uden på tøjet. Mit hjerte er uden på huden. Bogen er hudløs ærlig og pinefuld og tankevækkende og så utrolig menneskelig.
Anders viser den ubærlige sorg på smuk og frygtelig vis; det er sandheden - og så kan vi ikke forlange mere.
Mine følelser er uden på tøjet. Mit hjerte er uden på huden. Bogen er hudløs ærlig og pinefuld og tankevækkende og så utrolig menneskelig.
Anders viser den ubærlige sorg på smuk og frygtelig vis; det er sandheden - og så kan vi ikke forlange mere.
September 23, 2018
"Jeg løber, fordi alle de små sedler, der falder ud af mine skuffer i løbet af en dag, folder sig fint sammen og kravler på plads i de rigtige skuffer. Derinde ligger alle sedlerne og ordene så, indtil de på ny falder ud og roder sig ind i hinanden. Før en ny løbetur kommer og rydder op".
March 27, 2019
Anders blander følelser og løb. To ting, jeg har meget nært. 2 ting, som jeg lige er begyndt at have nære igen. Jeg er stoppet med at ryge, og startet med at føle. Startet med at løbe, og stoppet med at ryge. Bogen sætter gang i min krop. Ikke blot med gråd, men også med løbelyst. Anders blander krop og sind i denne bog. Både for sig selv, og men også for lytteren. Anders har haft det svært, og det giver mine problemer, en ligegyldighed, som jeg godt kan lide. Hvis Anders kan nærme sig glæde, men den iboende smerte, må jeg også kunne. Min efterskole-weltschmerz, er ingenting i forhold til hans smerte. Hans smerte er utålelig at høre om. Men lydbogen fortsætter. Ens gråd løber ned af kinderne, men bogen fortsætter. I lidt over 5 timer deler man sjæl med Anders. Hans sårede sjæl stråler igennem ordene. Det er virkelig en oplevelse at være løbe og sørgekammerat med Anders. Hvertfald så længe bogen varer. Nu når bogen er slut, vil jeg gå tilbage til mit delvist perfekte liv, uden barnedød. Dog med endnu mere lyst til løb.
August 26, 2021
Jeg stoppede læsningen ved side 80 ud af 236 - opgav i afmagt over jeg, jeg, jeg, jeg, jeg. Bogen er simpelthen for navlepillende og selvhøjtidelig. Vi hører hele tiden om, hvor fantastisk en løber han er, og hvor dårlige alle andre løbere er, sammenflettet med naturbilleder a la dugdråber på græsstrå, som minsandten er tusindvis af vise øjne, der kigger lige på ... ja, du gættede rigtigt: jeget! Alt handler om jeget, og den stakkels døde pige forsvinder som person i fortællingen og bliver et koldt objekt, som forfatteren kan bruge til at blive noget særligt. Det, der skal forestille en smuk beskrivelse af en lille pige, der danser af glæde over at have mødt Pippi, bliver til "Jeg er sådan en, der tænker på, da min lille pige dansede". Forfatteren maser sig hele tiden ind foran og stjæler billedet, og det er virkelig uskønt og uinteressant i længden. Jeg ville meget hellere vide mere om pigen, hendes lillesøster eller hele familiedynamikken.
March 22, 2020
Smuk, rørende fortælling.
Det er altid svært at give stjerner til så personlig en historie. Hvordan skal man kunne vurdere, hvorvidt en bog var god eller dårlig, når den kommer fra hjertet på en mand, som er gået gennem noget af det mest forfærdelige, man kan forestille sig? Hans sorg er ikke noget, jeg skal vurderer i stjerner.
Men jeg vurderer den alligevel til fem stjerner. Man er vel boganmelder. Og den fortjener alle fem stjerner og mere til, fordi den er rørende, ægte og rammer lige dér, hvor det gør allermest ondt. Jeg måtte fælde en tåre undervejs. Og så tager jeg dette citat med mig:
“Åh, de evige begrænsninger. De evindelige hæmninger, som vi alle kæmper med. Hvorfor ikke bare gå all in altid?”
Gå all in altid. Det er vigtigt at huske.
Tak for fortællingen. Den var smuk.
Det er altid svært at give stjerner til så personlig en historie. Hvordan skal man kunne vurdere, hvorvidt en bog var god eller dårlig, når den kommer fra hjertet på en mand, som er gået gennem noget af det mest forfærdelige, man kan forestille sig? Hans sorg er ikke noget, jeg skal vurderer i stjerner.
Men jeg vurderer den alligevel til fem stjerner. Man er vel boganmelder. Og den fortjener alle fem stjerner og mere til, fordi den er rørende, ægte og rammer lige dér, hvor det gør allermest ondt. Jeg måtte fælde en tåre undervejs. Og så tager jeg dette citat med mig:
“Åh, de evige begrænsninger. De evindelige hæmninger, som vi alle kæmper med. Hvorfor ikke bare gå all in altid?”
Gå all in altid. Det er vigtigt at huske.
Tak for fortællingen. Den var smuk.
September 19, 2018
Hvordan overlever man flere år i undtagelsestilstand? Anders Legarth Smith gjorde det ved at løbe og presse sig selv til det yderste. Utroligt rørende essays, som både handler om små og store oplevelser under løb, men også om helt store emner som skæbne, dødelighed, magtesløshed, vrede, men også, i nogen grad, accept, eller nok nærmere en nødtvunget affinden sig med tingenes tilstand.
May 1, 2018
Utroligt rørende bog. Poetisk og inspirerende. Skrevet i et direkte sprog som en talestrøm eller nok nærmere en tankerække og virker dermed mere ærlig og kommer tæt på. Fik tårer i øjnene flere gange, da jeg læste denne bog.
August 20, 2018
Har lige spurtet gennem blogbogen, og den er allerede en af mine yndlingsbøger. Den har åbenlyse litterære kvaliteter, men ved ikke om den særlig rammer mig fordi den handler om at være passioneret løber og far...
April 29, 2021
En bog jeg vender tilbage til. Anders Legarth kan gang på gang forklare mig, hvorfor jeg løber, når jeg selv har glemt det. Hans historie er forfærdelig og smertefuld, men han finder mening i det sammen med sin læser. En stærk og velskrevet bog.
August 4, 2020
Fremragende, tankevækkende bog man bliver grebet af.
Hørt som lydbog.
Hørt som lydbog.
August 11, 2021
Super godt skrevet. Medrivende på den helt rigtige måde og en bog man kan relatere til hvis man løber.
February 28, 2024
Hingeminev raamat leinast ja jooksmise teraapilisest mõjust.
March 14, 2020
Sorg, selvterapi, livet som løber, sjæl, perspektiv, selvudslettelse, død
Nærmest dagbogsform. Simpel skrivestil, smukke metaforer. Minder én om livets vigtigheder, men ikke angribende. Forfatteren betrager tilværelsen ovenfra med nedslag i meget konkrete, traumeagtige hændelser, der minder om følelsen af at betragte en fremmed græde; man har svært ved at placere sin instinktive medfølelse. Bogen forventer intet af læseren på samme tid. Man læser færdig og gemmer de mange opståede følelser indeni, efterlades helt varm, som en lille fugleunge, men med visheden om, at det kan være slut om et øjeblik, livet og følelsen, altså.
Nærmest dagbogsform. Simpel skrivestil, smukke metaforer. Minder én om livets vigtigheder, men ikke angribende. Forfatteren betrager tilværelsen ovenfra med nedslag i meget konkrete, traumeagtige hændelser, der minder om følelsen af at betragte en fremmed græde; man har svært ved at placere sin instinktive medfølelse. Bogen forventer intet af læseren på samme tid. Man læser færdig og gemmer de mange opståede følelser indeni, efterlades helt varm, som en lille fugleunge, men med visheden om, at det kan være slut om et øjeblik, livet og følelsen, altså.
Displaying 1 - 17 of 17 reviews