Jump to ratings and reviews
Rate this book

Langt fra Det Hvide Hus

Rate this book
Langt fra Det hvide Hus er en både sorgfuld og humoristisk historie om ikke at være den, der stod først i køen, da forældre og tilværelse blev uddelt; om nødløgne og om overlevelse på trods.Selvom Bush prøver at se tingene fra den humoristiske side, så er der i virkeligheden ikke så meget at grine ad ved livet i Palme-parken. Hans mor magter ikke rigtigt at være mor, og hans far er slidt ned efter at have prøvet at holde sammen på familien i 15 år. Da Bush en dag møder en dame og lidt tilfældigt kommer til at fortælle en løgn, tager livet en helt ny og glædesfyldt drejning. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid der vil gå, før løgnen indhenter ham og alting ramler?

118 pages, Hardcover

Published January 12, 2018

12 people want to read

About the author

Mette Vedsø

55 books8 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
15 (9%)
4 stars
53 (33%)
3 stars
36 (22%)
2 stars
31 (19%)
1 star
24 (15%)
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
January 28, 2018
Also posted on Eva Lucias blog

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret!

Det er ikke noget nyt, at jeg er vild med bøger af Mette Vedsø, for hendes håndværk er solidt, sproget er stærkt og man kan finde så meget mellem linjerne, som altid gør det til en god læseoplevelse – uanset hvilken historie der fortælles. Jeg har været glad for faktisk alle Mettes bøger, men denne her snupper førstepladsen (indtil videre).

Der er noget over Langt fra det hvide hus, som jeg ikke kan sætte fingeren på, men den var bare gennemført. Den fik mig til at reflektere, vende ord og sætninger i munden og lede efter den røde tråd. Jeg sad med en mærkelig fornemmelse i kroppen bagefter. Det var som om det gjorde ondt indeni efter at have læst historien, både fordi den gav et særligt indtryk, men også fordi den var ved at slutte. Jeg var næsten trist, da jeg vendte den sidste side, fordi det var sådan en god læseoplevelse.

Jeg har altid syntes, at Mette Vedsø kan noget helt særligt med sit sprog og det viser hun virkelig tydeligt i denne udgivelse. Alt er bare spot on. Hver en karakter, hver sætning, hver metafor, hver dialog og hver stemning, som nemt føles på egen krop.

Langt fra det hvide hus er ikke et glansbillede af et liv, men snarere en beretning om at være barn, men at blive tvunget til at blive voksen for hurtigt, at skulle stå model til sine forældre, at bryde med sin sociale arv og samtidig finde ud af, hvad der er en lille hvid løgn og hvad der er en større, som kan gøre særligt indtryk. George bor i en lejlighed med sine forældre, som ikke trives, hverken sammen eller hver for sig. I skolen kan George ikke koncentrere sig, så hans lærer bliver fortsat ved med at tro, at han lider af ADHD. Der er faktisk intet galt med George, jo altså, udover at hans liv er ved at falde fra hinanden. Og det er han udemærket klar over.

George er en moden karakter med dybde, eftertænksomhed og utrolig meget at byde på, selvom han kun er 15 år gammel. Han er én af dem, som fortjener et kram, for der er ikke mange lyspunkter i hans liv. Selvom hans forældre er skæve eksistenser, så er George faktisk ret almindelig. Han har bare brug for en ny chance, en ny vej at følge og nogen, som tror på ham.

I denne roman er sproget skarpt og gennemtænkt. Dialogerne er on point, spækket med humor, indføling og varme. Der er plads til de eftertænksomme øjeblikke, men der er også tid til at grine, forundres og forarges. Der leges med stemninger, metaforer, ordspil og dagligdagsreplikker, som vendes i en lækker cocktail, og der er ingen tvivl om at Mette Vedsø har (og får fortsat) succes med denne udgivelse. Den viser i den grad, hvor dygtig forfatteren er.

Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Profile Image for Stine Falk.
45 reviews
November 7, 2021
Rigtig fin ungdomsbog, som jeg er sikker på, at min 7. klasse vil nyde at læse.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.