År 2005. Muhammedtegningerne sætter Danmark på landkortet. Den internationale stemning nærmer sig kogepunktet. Og i de større danske byer er en snigskytte målrettet begyndt at udrydde narkomaner. Drabschef John Milner har fået til opgave at fange Danmarks første seriemorder i flere årtier, og det er en mildest talt stressende opgave. Befolkningen er delt mellem forargelse og beundring for gerningsmandens handlinger, og politikerne er ikke til megen hjælp. I det mindste er medierne begejstrede for de kaotiske begivenheder. Især radiojournalist Jakob Olin Larsen, der bliver personligt kontaktet af den påståede gerningsmand. Også politianklager Annesofie Gundelach er, på trods af de turbulente tider, glad. Hun har langt om længe fået styr på sit privatliv, og hendes nye kæreste er bare helt perfekt. Selv det hektiske opklaringsarbejde med at finde og standse den iskolde drabsmand rører hende ikke personligt. Efterhånden som krisen eskalerer i Mellemøsten, bliver situationen yderligere tilspidset i Danmark. Hændelseskæder er trukket på kryds og tværs af begivenhederne. Men ingen indser, at nettet strammes. Og ingen ved, hvor langt seriemorderen vil gå for at fuldføre sin mission.
Forfatter, journalist, manuskripthjælper. Fået udgivet 7 anmelderroste thrillere: Indhenter, Medløber, Udstikker, Skygger, De Uskyldige, Sandheden Er Ikke For Os og Vi Er Virkeligheden. ( Alle som papir-, e-bøger og lyd-bøger). Er efterretningsnørd, har arbejdet på bl.a. DR, TV2, Forsvarskommandoen og Kbh's Universitet. Adskillige gode anmeldelser på www.mortenbuschmann.dk
I ‘Indhenter’ demonstrerer Buschmann et imponerende greb om spændingsgenren der får mig til at tænke på Jan Guillous serie om ‘Hamilton’. Romanen er helt uforudsigelig, og der ligger givet en kolossal research bag. Den handler kort fortalt om en række seriemord på narkomaner i Danmark der bliver koblet sammen med tidligere mord på gamle nazister i Tyskland. Det hele bliver på troværdig vis forbundet til det danske engagement i Mellemøsten.
Det er lidt af et scoop at lade morderen være jeg-fortæller fra starten. Det giver mulighed for drypvis at udvikle hans personlighed – der viser sig at være særdeles modsætningsfyldt, og læseren bliver meget i tvivl om hvilken holdning han/hun skal have til ham. Vi er langt væk fra den traditionelle krimis ofte skabelonagtige opbygning og den svaghed der ligger i at de faste personer ikke rigtig udvikler sig, “Den fordrukne, fraskilte opdager…”
Men romanen er ujævn. Styrken ligger helt klart i plottet, rammerne, hovedpersonen og hans refleksioner, de troværdige og ofte maleriske locations. Men romanen er for lang. Især er nogle dialoger ordrige og forvirrende uden at de rigtig skaber fremdrift, undertiden er de direkte overflødige. Læseren træder vande, vil forstå, vil videre…
Morten Buschmann har en fortid inden for showbiz, og det er tydeligt at han gerne vil more læseren med maleriske overvejelser om personerne og deres motiver. Undertiden kommer disse træk til at få personerne til at fremstå kyniske, respektløse eller udvisende negative forventninger til hinanden. For mig kommer de derfor til at virke mindre sympatiske, eller jeg kommer i tvivl om deres engagement eller professionalisme. Men måske skal det være sådan?
Sproget er generelt varieret, præcist og billedmættet, men i nogle sammenhænge er det temmelig upoleret – og et par steder nærmest karlekammeragtigt om sex … – Her kunne jeg tænke mig at der blev skruet lidt ned for virkemidlerne, og at skildringen af kønslivet bliver mere sanselig.
Mester finskytte, narkotika misbruger, sød statsadvokat, freelance, krig, familie, våben. Året er 2005, Muhammedtegningerne er meget oppe og vende i medierne, men på samme tid bliver nakomaner også dræb forskellige steder rundt omkring i Danmark, befolkning er uenige, er det en helt eller skurk der er i gang?. Politiet arbejder på sagen, men det er ikke en af de nemme sager, især ikke når når de højre magter har alle de brikker som de mangler.
Først syndes jeg den har bog var mega forvirrende. Der bliver skiftet personer, og det tog mig lige lidt tid at finde ud af. Den første time/halvanden hørte jeg tre gange før jeg fangede handlingen fra starten af. Tredje gang er jo lykkens gang, eller sådan var det for mig. Jeg kom igennem bogen og nu er jeg fanget i den og bliver nød til at finde ud af hvad der sker. Da der er flere ting som skete, især i slutningen af bogen, der har lagt en masse spørgsmål tilbage, som jeg nu virkelig har brug for at så svar på.
Elsker karakteren, hvordan de virker som rigtig mennesker, og at hele historien tager udgangs punkt i noget som faktisk er sket. Jeg kan ikke huske hele Muhammedtegningerne tinge, da jeg var 3 eller sådan noget på det tidspunkt, men jeg har hørt om det efter følgende. Jeg kan også rigtig godt lide det forhold man få til karakterne i gennem bogen. Jeg er eksempelvis mega ondt af Anne-sofie og alt det hun er gået igennem. Men jeg syndes helt klart god om Jakob, han gør for mig at bogen ikke bliver lige så tung at komme igennem, og han bringer bare lidt glæde ind med hans personlighed.
For mig var det her ikke bare en bog, som var nem at komme igennem og jeg var mega glad for at jeg hørte den som lydbog. Da der var nogle ord og vendinger som ikke lige lå til mit højreben, men det gjorder ikke så meget, når nu bogen blev læst op.
Hvis det ikke var få denne bog viste jeg ikke at det heder en finskytte, eller hvad en indhenter var og for den sags skyld hvad man kunne bruge dem til. Ikke fordi jeg har manglet den viden, men jeg syndes det har været spændende at læse om, og lære noget nyt i en anden retning, end hvad jeg lige selv undersøger.
Nåede 214 sider ind i historien, før jeg måtte give fortabt - Det er faktisk uhyre sjældent, at jeg må opgive at læse en bog færdig, men desværre... Jeg følte nærmest forulempet over sproget. (Synes nu ellers ikke, at jeg er sippet - men jeg er åbenbart for sippet til denne her!)
En snigskytte begynder at skyde narkomaner på gaderne i danske storbyer, samtidig med at Mohammed-krisen kører for fuld udblæsning og skaber konflikter, som betyder mange farlige opgaver for det danske politi. Politiet har problemer op over begge ører, politikerne vil ikke give flere ressourcer, men forventer udadtil at begge sager bliver prioriteret. Virkeligheden er dog, at en snigskytter, der skyder tilfældige narkomaner, slet ikke har førstepriopritet.
I bund og grund et okay "læs", det bliver kun bedre, hvis man har en interesse for international politik og militær - den mangler jeg måske, for at kunne holde rigtigt af bogen.
Der er rigtig mange ting at holde styr på i denne her; vi følger både snigskytten, politiet, journalisten der dækker snigmordene, anklageren der skal holde styr på sagerne samtidig med at hendes privatliv falder i ruiner. Det virker til, at der har været et enormt researcharbejde bag bogen, men flere gange var jeg i tvivl om, hvad hovedplottet var - og jeg fandt faktisk aldrig ud af det. Der er ikke en egentlig afslutning, og selvom jeg ved, at bogen er en del af en længere serie, så kan jeg nu godt lide, hvis der lige bliver bundet lidt sløjfe på til sidst. Slutningen virker ret forjaget og ukomplet. Nogle læsere Elsker cliff hangers, det er bare ikke mig, når det er i den her skala. Karaktererne er super gode - du ved hvem du holder med, du kender dem, du kender deres plads i historien, og de erfaringer de får gennem handlingen virker ret autentiske. Her har jeg et enkelt kritikpunkt, og det er måden folk taler til hinanden i bogen; der bliver sagt "skat", "søde" og "smukke" i næsten alle sætninger de siger og tænker om hinanden - uanset deres tilhørsforhold - det får mig til at forestille mig en flok unge tøser der snakker sammen, og ikke politifolk og advokater og snigskytter.