Himmerlandshistorier

by Johannes V. Jensen

Himmerlandshistorier af Johannes V. Jensen er i to bind og udkommer i serien Danske klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.I 1898 udsendte Johannes V. Jensen (1873-1950) Himmerlandsfolk, det første af tre bind, der senere blev samlet under titlen Himmerlandshistorier. De to følgende bind kom i 1904 og 1910. Himmerlandshistorier blev Johannes V. Jensens første – og måske største – succes. De blev en væsentlig del af begrundelsen for i 1944 at tildele ham Nobelprisen.Det var historier fra et hjørne af Jylland, som dengang var fuldstændig ukendt for de fleste, et afsides og stærkt traditionsbundet bondeland, men også et miljø i opbrud, hvor gamle konflikter og modsætninger trak lange spor og satte nye skel, ikke mindst når forelskelse blussede op og resulterede i trods, ødelæggelse og død.Mange udtryk og vendinger i Himmerlandshistorier kan i dag være vanskelige at forstå. Nu udgives de for første gang med fyldige noter og efterskrift, der guider læseren gennem det farverige univers.

Genres: Fiction, Classics, Danish, Short Stories, Nobel Prize

705 pages, Hardcover

First published January 1, 1910

About the author

Awarded the Nobel Prize in Literature in 1944 "for the rare strength and fertility of his poetic imagination with which is combined an intellectual curiosity of wide scope and a bold, freshly creative style."

Johannes Vilhelm Jensen (almindeligt kendt som Johannes V. Jensen) (20. januar 1873 i Farsø - 25. november 1950 på Østerbro, København) var en dansk forfatter der modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

Han var opvokset i Farsø i Himmerland i et dyrlægehjem med antireligiøse forældre. Han blev lægestuderende på Københavns universitet og arbejdede som journalist ved siden af for at finansiere sine studier. Efter 3 års studier valgte han at skifte karriere og gav sig selv til litteraturen. På det tidspunkt havde han allerede udgivet 12 romaner.[1] Johannes V. Jensen er kendt for digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingen Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere.

Johannes V. Jensen rejste en del - Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago & New York.

Reviews

[Mark Seemann · Rating 5 out of 5]

Det er over et halvt år siden jeg gik i gang med at læse denne samling historier, og det gik hurtigt op for mig at det nok ville være bedst at trække nydelsen ud. Bevares, for at være ærlig er første bidrag i samlingen, Himmerlands Beskrivelse, lidt tung at komme gennem, men efter det følger en lang række ganske korte historier af ganske forskellig karakter, men alligevel med en fælles stemning, og selvfølgelig et fælles tema. Himmerlandske Skæbner kunne bogen nok også have heddet.

Blandt andet fordi hver lille historie gør indtryk i sig selv, og fordi mange af dem er så korte, tænkte jeg, at det nok var bedst at læse dem lidt af gangen. Derfor besluttede jeg mig for kun at bruge bogen, når jeg var på rejse. Det meste af den har jeg derfor læst ombord på fly, mens jeg ventede på afgang, eller landing. Det tager historierne forbløffende nok ikke skade af.

Mange historier er blotte vignetter, man Jensen formår alligevel at gøre dem ganske rørende - både de barske, de triste, og de (nogenlunde) lykkelige. Som han dog kan beskrive et helt liv på 2-3 sider, så man føler, hvor hård kampen for et tåleligt liv er for hans figurer!

Til sidst, i Kirken i Farsø leverer han så denne afskedssalut, der også kan stå som en konklusion på hele bogen:

"Her hviler de Besværede, som Livet langsomt og sikkert bukkede sammen, her tier de Langmodige for evigt om den Skyld, Livet stod i til dem; her gror Muldet sammen om de barske Sjæle, der var mørknet til af Tristhed længe før de sluktes helt. Her har man også lagt de Desperate, der løb sig ihjel som løbske Faar, de rasende Naturer, der vilde sparke sig ud, søgte Regnbuen i Flasken og endte som et Fyrværkeri af Galskab og Syner."

Da jeg læste dette mens det fly, jeg sad i, lagde an til landing i Warszawa, må jeg indrømme at jeg fik lidt fugtige øjne. Nakkehårene rejser sig på mig endnu en gang mens jeg skriver dette. Hvilket mesterskab! Det er jo poesi i prosaform.

På kirkegården i Farsø bliver alle til sidst lige. Temaet for hele samlingen af historier afrundes her på suveræn vist. De var alle levede liv.

[Henrique Fendrich · Rating 5 out of 5]

Um pequeno tesouro de um Nobel de Literatura praticamente desconhecido. São 10 contos, todos com uma pegada bastante triste e melancólica, que retratam personagens e episódios cotidianos de uma região específica da Dinamarca, com seus costumes, suas dores e seus preconceitos, enquanto lutam as batalhas de suas vidas, sujeitos sempre aos terríveis golpes do destino.

O conto que mais me comoveu foi "O garimpeiro", com a sensível história de um pai que abandonou a familia e volta depois de muitos anos, tenta uma aproximação com o filho, mas não consegue.

Há ainda a singeleza de "Ana e a sua vaca", história de uma velha que leva a sua única vaca para assistir ao movimento em uma feira, o drama de "Mogens, o silencioso", sobre o estupro de uma moça que, por ter perdido a honra, considera melhor "aproveitar" a ocorrência de um incêndio para morrer, "Trinta e três anos", sobre uma mulher que volta à sua terra depois de todos esses anos como se fosse um tempo perdido, pois perdeu marido, filhos e tudo que havia conseguido, "Na paz do Natal", sobre um crime na noite de Natal, quando um malfeitor é morto pelo homem que ele odiava unicamente porque era bom demais...

"A senhorita", sobre dois jovens que pareciam estar destinados a se casar e unir suas propriedades, mas por algum motivo ela diz não; "A última viagem de Cristina", sobre um homem que vai a outra aldeia buscar o corpo de uma velha tia para sepultar em sua terra natal, mas é colhido por violenta nevasca e passa por experiências que o transformam, "O Sr. Jesper", sobre um pastor de meia idade que se vê enganado por sua jovem esposa; "Wombwell", sobre a passagem grandiosa de um circo por uma pacata aldeia da Jutlândia, e "Ajes, o amolador", sobre um pequeno homem que levava uma vida modesta, mas desejava interferir na política da sua aldeia.

Tudo escrito de forma muito sensível, com descrições bonitas que não comprometem o ritmo de leitura, mas inclusive reforçam a impressão de beleza e aumentam a dorzinha no coração ao ler...

[Eva · Rating 4 out of 5]

Fick nobelpriset 1944, för sin frodiga diktarfantasi och djärva stilkonst. Och det håller jag med om, för de 16 korta novellerna i 'Himmerlandshistorier', främst från tidigt 1900-tal, porträtterar hans barndoms Jylländska bondebygd, med ibland hejdlösa upptåg. Absolut ingen romantisk idyll. Snarare stiger människorna fram likt djur, ibland offer, ibland herrar, enligt Darwinismens tankegångar.

Livet som en hård kamp. Blyga Kirsten fick gifta sig med bygdens eftertraktade smed, men hon förlorar förståndet när både make och alla tre barnen dör före henne själv. Men hon hann berätta om 'tyste Mogens' och hans våldsamma öde, för att inga ord fanns att uttrycka känslor.

Kirsten upplever sin tid som en brytningstid, för i hennes ungdoms kulle bönder vara 'syndare' för att kunna undfå den kristna 'nåden'. Men nu (sekelskiftet) börjar även bönder ta till sig 'fint folks' manér. Tidigare hade man inte bekymrat sig om polityr. Kärlek var att raskt 'få ikull' kvinnsen.

Kirstens eget liv avverkas i novellen 'Trettiotre år', som blir en betraktelse över tidens gång. Folk föds, sliter och dör. Endast hos luffarna verkar tiden stå stilla. De som sliter blomstrar upp för att sedan tackla av. Enast i 'Wombwell' tränger yttervärlden på. Då kommer ett engelskt 'menageri' och förevisar vilda djur, en sorts cirkus. Bygdens stolte doktor vill tala engelska med cirkusdirektören, men misslyckas. Hans son Einar lyckas bättre, han får följa med på kuskbocken till en av vagnarna. Hans generation är på väg bort från landsbygden.

Min favoritnovell är 'Ane och kon', om en gammal kvinna och hennes ko. Aldrig förr har jag läst en så fantastisk, detaljrik och levande bild av en ko. Kon har varit så omhuldad av Ane, som om hon varit ett människobarn, att hon inte blir rädd ens inför slaktare. Trots att slaktaren klämmer på kons rygg blir hon inte stött. Men när han snärtar åt mulen "vibrerar [kon] förnärmat med ögonlocken". En så inkännande beskrivning av kon att jag blir helt salig av att läsa den. För gumman tänker inte sälja kon, hon vill bara att den ska få roa sig lite på marknaden.

[Czarny Pies · Rating 1 out of 5]

Je dois vous avertir que l'avant dernière conte de ce receuil ("Mogens le silenceux") qui raconte l'histoire d'un viol a gâché tout le plaisir que j'avais trouvé jusqu'à la. Cette conte véhicule ce que l'on appelle de nos jours "la culture de la viol" parce qu'elle "tolère, excuse et approuve" la viol. (voir https://fr.wikipedia.org/wiki/Culture... pour un définition de la culture de viol.)

On peut dire aussi que la deuxième conte ("Le pasteur Jesper") voit de donne oeil une forme de
violence conjugale. Le protagoniste est un pasteur dans la cinquantaine qui épouse une adolescente. Le pasteur qui est très conscient de la différence de age entre lui et sa femme s'abstient de consommer le marriage. Quand la jeune fille devient enceinte, le pasteur réagit. Il n'a la bat pas car il est trop bonhomme. En plus, Il sait qu'il ne l'a pas épousé pour l'amour mais pour se conformer aux normes professionels. Finallement le père de sa femme est son grand ami est un autre pasteur. Pour faire rentrer sa jeune femme dans l'order, il la méne au haut du clocher où il la saisit, la suspend dans le vide et la secoue pour quelques instants. Sa menace fonctionne à la perfection. La jeune chasse son jeune amant et devient une épouse modèle. Le gout du "Pasteur Jesper" est douteux, mais on ne peut pas dire que ce récit est une abomination come("Mogens le silenceux".

Les autres contes dans ce receuil qui mettent en scène des personnages bucoliques et charmantes
sont plutôt inoffensives. Le style est généralement naturaliste avec de temps en autre des touches humouristiques telles que l'on trouve chez Alphonse Daudet ou fantastiques telles qu'on l'on trouve chez E.T.A. Hoffman. Malgré les bons points de ce receuil, je regrette carrément d'avoir entrepris sa lecture.

[Nepreading · Rating 3 out of 5]

Ligger någonstans och väger mellan 2 och 3 stjärnor, med lite välvillig generositet så landar jag på 3. Mest för att det är lite roligt att läsa om Danmark och att ha läst ytterligare en dansk nobelpristagare. Förhoppningsvis minns jag något av denna om några år, till skillnad från den förra dansken Pontoppidan vars bok Ung älskog jag inte ens när jag verkligen rådbråkar hjärnan kan minnas minsta lilla av. Men det var ett sidospår!

Jensen då. Ja du. Det är svårt med noveller, inser jag, eller åtminstone Jensens noveller (har inte haft problem med Munroes superba noveller, t ex) - känslan här när en novell är över blir ofta ”jaha?” och en 🤷‍♀️. Det är väldigt få av historierna jag alls bryr mig om och de känslor jag lyckas få är oftast ilska och wtf och känsla av total orimlighet, som exempelvis Thomas i Spanggården, Utflyttargården, Den tystlåtne Mogens. Ska jag sympatisera med dessa fruktansvärda män? Det är väl lite intressant med ”jantelagen” som genomsyrar Himmerland och som får Himmerlandborna att frysa ut alla som vill mer, gör mer, är lite mer (som i Guldgrävaren, Andreas Olufsen och Jens tex).

Mest är det en massa original som vi får följa, ofta till deras död, och den kanske mest intressanta novellen handlar inte ens egentligen om Himmerland utan om hur människor påverkas av att se något nytt, något från utanför Himmerland, i Wombwell.

På det stora hela absolut en bok man kan vara utan, men det också lättläst och kan väl funka som förströelse. Och det är ändå flera väldigt fina miljöskildringar och ibland kommer några rader som man riktig kan njuta av. Så: tre stjärnor.

[Brian · Rating 4 out of 5]

Et udvalg af de bedste Himmerlandshistorier er en sikker 5'er - her har vi hele molevitten og det tynde øl trækker lidt ned - nogle af historierne har f.eks. ikke rigtig nogen afslutning, kun et pludseligt ophør, og ikke et dramatisk sådan; de virker lidt som fragmenter og ufærdige tilløb til noget større. De historier der står klarest for mig er "Jørgine", en miniroman, næsten helt Bang'sk i den følte skildring af en jævn kvindes stilfærdige ulykke, "Wombwell", hvor cirkus kommer til byen, og "Tordenkalven", den skæve eksistens i mængden af fodkiggende bonderøve. I begyndelsen savnede jeg det poetiske schwung fra Kongens Fald, men det her er jo jævne historier fra forfatterens hjemstavn, og kalder nok på mere ligefrem prosa - og hermed altså ikke sagt noget ondt, det er stadig Johannes V. Jensen.

[Jonas Sølberg · Rating 5 out of 5]

If you want to read Danish naturalism, this is the shit. Jensen is, in my eyes, the most gifted prose writer Denmark have seen. This is a vital selection of stories and lives of the poor, weird and helpless. A lot of sad destinies and cynicism runs through this book but coupled with the sound and taste of the Danish landscapes the both heartening and gripping stories it is a must read in Scandinavian literature up there with Hamsun and Lägerlof, just more accessible and enjoyable in my opinion. Also a better place to start than Fall of The King.

[K's Bognoter · Rating 4 out of 5]

Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv, at man som læser i hver eneste historie føler sig som en del af livet på landet blandt Jensens vidunderlige sammensurium af farverige bønder og småfolk og andet godt- og skidtfolk i Himmerland i det nittende århundrede. Det er herlig læsning.
Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2023/02/01/johann...

[Bjarne Skjødt Hjaltalin · Rating 4 out of 5]

Velskrevet og giver et utroligt godt indblik i en svunden tid. Desværre også virkeligt sørgelige historier - så er ikke en bog man skal læse for at blive i godt humør.

[Del Trigo · Rating 3 out of 5]

La mayor esparciendo
sus frías manos de rocío
hacia la luna veraniega.
Un año después:
Los mismos árboles de haya
y noches crepusculares
el mismo regocijo!"

[Henrik Stub · Rating 5 out of 5]

Mesterværk.
Den nære fortid var ikke god. Men den var der og nu er den væk.

[Astrid · Rating 4 out of 5]

Johannes Jensen ist ein sehr scharfer Beobachter von Menschen. Er hat eine freundliche Einstellung zu den Personen, die er beschreibt, aber er sieht auch ihre Eigenarten und beschreibt sehr akkurat, wir sie in sozialen Beziehungen interagieren, und wie sie sich durchschlagen in einer Umgebung mit beschränkten Möglichkeiten.
In der ländlichen Welt um die vorletzte Jahrhundert-Wende, die Jensen beschreibt, kommunizieren die Menschen mit viel mehr als nur mit Worten (das tun wir natürlich alle, aber in unserer Welt wird dem Wort und dem Reden ein besonders hoher Stellenwert beigemessen). Und sie müssen sich anpassen, weil die Menschen sich so sehr aufeinander verlassen müssen, und dann hilft.es, wenn die Menschen ein gutes Stück berechenbar sind.
Schöne Beschreibungen von Landschaft und Natur und des Dorflebens im dänischen Nordjütland.
Es war eine sehr angenehme und interessante Urlaubslektüre. Ich kann verstehen, dass dieses Buch einen Nobelpreis bekommen hat.

"Unter dem nächtlichen Himmel klarte es auf, in dem tiefen Raum wurden die Sterne angezündet, die kühl knisternd und klein am Himmel hingen. Spröde Geräusche wurden über die Erde gesät, das Wasser sickerte leiser, nächtliche Kälte stieg auf. Dann verstummte auch das ängstliche, eisige Glucksen des Wassers, hier und da knirschte es leise, als würde es schlafen; es fror, und der Frost hielt an."

"Trotz aller seiner Fähigkeiten mangelte es Jens in einem erstaunlichen Maße an Anpassungsfähigkeit, die das bäuerliche Wesen gleichsam ausmacht - obwohl er selbst aus einer echten Bauernfamilie kam. Ihm fehlte das Schamgefühl der einfachen Leute, das im Grunde nichts anderes als Feigheit und Gehorsam gegenüber der allgemein verbreiteten Missgunst, die aber nun einmal einem Mann seinen Platz zuweist und ihn gefügig werden lässt."

[Jonas Wilmann · Rating 5 out of 5]

Jeg har læst Himmerlandshistorier i Gyldendals udgave fra 1963, der omfatter både Himmerlandsfolk (1898 og forøget udgave 1905), Nye Himmerlandshistorier (1904) m.f.; i alt 34 noveller.

Jeg har før læst Jensens ’Myter’, herunder mange internationale historier, som jeg syntes led under et noget smalt verdenssyn.

I Himmerlandshistorier berettes om det kendte liv på heden, og det gøres fremragende i en tone, der er nøgtern og brutal. Vi får en perlerække af elendige skæbner – kun 1 ud 34 med et decideret lykkeligt udfald.

De allermest effektive noveller er faktisk de sorteste, som åbneren ”Oktobernat”, den kolossale” Tre og tredive år” (samlingens bedste) og ”Jomfruen”. Ved sidste linje sidder man næsten åndeløs i en form for ærefrygt for, hvor nådesløs Jensen er over for sin læser – melankolien driver så koldt og ensomt, at det er som et slag i ansigtet.

I ”Vandmøllen” bliver det direkte makabert og en anelse overnaturligt, i stil med de gotiske mestre, og det klæder også Jensen rigtig godt.

Man kunne nævne mange andre ”Wombwell”, der giver den bedste beskrivelse af Himmerland af alle novellerne, den komplet vanvittige ”En beboer af jorden” eller føljetonen om den uheldige Bakmand, der spænder over flere noveller.

De noveller, der oftest refereres til ”Cecil” og ”Tordenkalven”, er sjovt nok blandt samlingens svageste, men sidstnævnte er selvsagt kræs for de let forstokkede typer, der gaber efter altings svundne guldalder; det tabte Danmark med salmebogen, tyk egnsdialekt og alt det der – men som historier er de mange af de andre nævnte underlegne.

[Claus]

Den er i og for sig både sjov og hyggelig, men det bliver alligevel hurtigt for ensformigt og kedeligt. Så med skam at melde måtte jeg give op efter at have "hørt" 5-6 af historierne.

[Tanja (Litteraturhesten)]

Danmark