Modgang og traumatiske oplevelser skal helst resultere i, at man udvikler sig og kommer videre med fornyet styrke. Det kaldes posttraumatiskvækst. Nogle kalder det evnen til at komme igen, for vi mennesker har – når alt kommer til alt – en fantastisk evne til ikke at finde os i at blive slået ud, men i stedet stille op for os selv og få det bedste ud af det.
Bogens forfatter, psykolog Irene Oestrich, beskriver på baggrund af sin store psykologiske erfaring, hvordan modgang og knubs rammer os i livet, og hvordan vi rejser os igen. Bogens mange gode råd, anvisninger og eksempler viser, hvordan du kan udvikle din robusthed og modstandskraft og skabe strategier til at klare livets små og store kriser – og komme styrket videre i livet.
At være godt forberedt på modgang kræver færdigheder, og derfor indeholder bogen forslag til strategier, der styrker modstandskraft og livskraft. Det personlige arbejde er dit eget, men med bogen som guide bliver arbejdet meget lettere. - fra bogens forord
"Forfatterens store indsigt og viden relaterer til en stor og bred læsergruppe, og da vi alle kan komme i de illustrerede situation, kan bogen derfor klart anbefales. Og så er den overskuelig og letlæst!" - Birgit Marott, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, oktober 2016
Irene Oestrich er psykolog og forfatter til en lang række bøger. Hendes arbejde omfatter udover psykoterapi også undervisning, foredrag og forskning indenfor kognitive behandlingsmetoder.
Irene Henriette Oestrich er uddannet cand.psych.aut. Ph.D og adj. professor samt specialist i kognitiv terapi og supervision. Desuden er hun specialpsykologuddannet i psykiatrien. Hun har mange års erfaring med behandling af en række psykiske lidelser og har gennem årene uddannet mange specialister.
Irene underviser såvel praktiserende læger som Rigspolitiets efterforskere.
Tidligere har hun været formand for SAKT (Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi), præsident for EABCT (European Association of Behavioural and Cognitive Therapies)