“Nastrand – De dødes strand” er sort-hvid vikingehorror. En mareridtsfortælling om Nastrand, hvor de døde i den nordiske mytologi kan skylle op i stedet for at ende i Valhalla. Historien følger vinkingen Thorkel og hans kvindelige træl Deirdre og deres kamp for at forstå og overleve i et ukendte og skræmmende landskab. Døden er og bliver en ukendt størrelse.
Mosdals streg er ekspressionistisk og dynamisk. Tempoet er højt og den groteske humor er hele tiden til stede i både tegning og dialog. De mange symboler fra den nordiske mytologi danner ramme for fortællingen, mens de mange monstre leder de to hovedperson fra det ene grafiske optrin til det næste.
Nastrand fik tildelt Pingprisen med blandet andet denne begrundelse: "Den larmende og kantede streg skaber en rastløs dirrende stemning i serien og giver handlingsflowet en vedvarende intensitet. Det er en stærk og storladen fortælling om skæbne, loyalitet og tro."
Søren Glosimodt Mosdal was a member of the Fort Knox studio, and studied art in Copenhagen. He has contributed to Fahrenheit magazine since 1994, and was a contributor of comics to the literary magazine Zoe. In 1997, he began a longtime collaboration with this magazine's editor, Jacob Ørsted, who became his scriptwriter.
Warum stranden zwei Personen auf dem Strand der Leichen?
Der expressionistische Zeichenstil gefällt mir sehr. Die starke Strichführung erlaubt zwar kaum Details, aber die trostlose Stimmung, die Verzweiflung und Gewalt werden deutlich. Außerdem nutzte Mosdal auch feinere Linien, um zum Beispiel Gesichtszüge auszuarbeiten. Leider fand ich die Geschichte zu schwach, die Handlung versandet... Was irgendwie passend ist, aber für mich nicht zufriedenstellend.
Die Ausgabe der Edition Moderne ist übrigens ein Schmuckstück: Halbleinen-Bindung und schweres, raues Papier, das ein sattes Schwarz ermöglicht.
Sort/hvid vikingehorror fra de dødes strand. Synd Vi kun får én ensidig hovedperson (Thorkel, der selv mener han burde være endt i Valhal i stedet), men den anden - hans træl der er gået med han i døden kun får en rolle som jævnligt voldtægtsoffer og en halvdårlig undskyld for at tegne en nøgen dame hver 10. side.