De pakistanske stammeområder er blevet arnested for terrorister, som truer sikkerheden i Danmark og Vesten. Men de uvejsomme bjerge huser også et af verdens ældste stammefolk, mehsud, som er berømt og berygtet for sine kriger-traditioner.Den danske forfatter og journalist, Puk Damsgård Andersen, har i al hemmelighed bevæget sig ned langs grænsen til Wasiristan for at besøge en mehsud-familie med den 65-årige patriark, Rustam Khan, i centrum.I Ulvehjerter tegner hun et bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af.Sønnen Janan var 20 år, da USA i 2001 invaderede nabolandet Afghanistan for at eliminere Osama bin Laden, og han begav sig til fods over bjergene for at slutte sig til Taleban-bevægelsen og dø som martyr i kampen mod de vantro amerikanere. Til Janans store skuffelse kom han tilbage i live, fordi talebanerne valgte at flygte i stedet for at kæmpe. I dag er han far til to, mens han stadig drømmer om at dø i en hellig krig.Forfatteren har boet i familiens hjem, hvor Rustam Khan, Janan og hans brødre samt en række af familiens stærke kvinder fortæller deres historie. Området er centrum for den pakistanske Taleban-bevægelse, hvis lederskab netop er vokset ud af mehsud-stammen, så besøget er foregået i stor diskretion. Som gæst er hun beskyttet af ´melmastia´, den gæstfrihed, som er en uadskillelig del af stammens æres-kodeks, og som indebærer, at familien vil beskytte hende med deres eget liv som indsats.
Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent.
Hun har senest skrevet bestselleren, Ser du månen, Daniel (2015), som hun blandt andet modtog dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015.
Hun har desuden skrevet bestselleren Hvor solen græder (2014), Ulvehjerter (2011), De Renes Land (2009).
Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde – deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015.
Puk Damsgård is a Danish journalist and author. Since the summer of 2011 Damsgård has been Middle-East correspondent based in Cairo
She has since 2006 lived in Pakistan, Afghanistan and currently in Lebanon.
She has been covering the Syrian Civil War and has been honored with several awards for her outstanding reports.
Elsker Puks evne til at belyse vi menneskebørns evner til ødelægge det for hinanden.... Og at verden aldrig er sort hvid, kærligheden og ondskaben lever om dør i alle samfund ❤️
Endnu et fantastisk spændende mesterværk fra Puk. Denne gang om en traditionel stamme familie fra grænse området mellem Pakistan og Afghanistan. Samtidig med at de lever en meget traditionel tilværelse, og lever efter pashtunwali livstils-kodekset, så er familiens overhovede Rustam Khan også gået igang med at modernisere familien skridt for skridt, ved at tage afstand til tideligere tiders blodfejder, og istedet fokusere på at hans børn blevet uddannede. Men det er svært i stammeland, i en stat som sagt pænt er noget ustabil.
Enormt spændende indblik i en kultur vi ellers aldrig hører noget om.
Det er en af de bedste bøger jeg har læst i 2016!!! Man får et indblik i en kultur, hvor begreber som fællesskab, gæstfrihed og familie tillægges end anden betydning og værdi end i den danske kultur. Udgangspunktet for fortællingen er en pakistansk familie i Waziristan, som fortæller om familiens historie, der har haft afgørende betydning for familiens nuværende liv. Det er udfordrende læsning fordi nogle af værdierne og synspunkterne er så langt fra mine egne og skræmmer mig, fx bliver det tydeligt, hvorfor nogle mennesker vil dø i jihad. Men det mest givtige for fortællingen er, da Puk besøger familiens ene søn, der studerer i Europa. Det giver en meget nødvendigt indblik i, hvilken holdning vi møder andre kulturer med, og jeg efterlades med den tanke, at den vestlige kultur ikke er så overlegen, som vi vimser rundt og tror. Friheden som vi er så stolte af i Vesten, er ikke kun god. Der er også slagssider, og bogen giver et god indblik i hvad man vinder, når man ikke dyrker sin indvidualisme, men indgår i et forpligtende fællesskab. Der er selvfølgelig mange problemer i Pakistan, og de påpeges også tydeligt i bogen. Fx bliver det tydeligt, hvorfor Pakistan er sådan en terrorrede og hvorfor udvikling af området er så svær. Men det som jeg tager med mig, er, at vi er mere ens end forskellige. I Pakistan vil de også gerne have økonomisk fremgang og uddannelse og mest af alt fred.
Min anden bog af Puk Damsgård efter jeg havde læst "Ser Du Månen Daniel". Var meget anderledes da dette var en personlig fortælling fra hendes færd omkring Mellemøsten, hvordan hun boede med en pakistansk familie, og hvordan hun formidlede deres livshistorier og oplevelser igennem bogen. Hun formidler meget nonchalant om en pakistansk familie, hvis livsværdier ikke kan være mere anderledes end os danskere, om hvordan mændene drager til Afghanistan for at kæmpe i jihad mod amerikanerne, og alt dette fortæller hun helt uden bias. Det føltes som et rent, ufiltreret kig ind i en familie fra en helt anderledes kultur, og denne bog har ændret hvordan jeg tænker om andre mennesker, om hvordan andre mennesker ikke ville have de samme værdier og oplevelser som jeg, og at folks værdier er objektive alt efter opdragelse, kultur, religion osv.