Jump to ratings and reviews
Rate this book

Grænsen til Trafallas #1

Grænsen til Trafallas - Del 1 - Den halves arv

Rate this book
”Hvad er jeg?” gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlagt. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret. 

  ”Du er halv,” sagde han så. 

  De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.

---

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt.

Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?

Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker. Den halves arv er 1. del af 3.

457 pages, ebook

First published August 17, 2017

5 people are currently reading
127 people want to read

About the author

Julie M. Day

6 books90 followers
Julie M. Day er forfatteren bag fantasy-trilogien "Grænsen til Trafallas" og fantasyserien "Sagakvartetten".
-Hendes kærlighed til fantasygenren opstod, da hun som barn læste den første Harry Potter-bog.
Disse bøger er stadig blandt favoritterne, sammen med blandt andre; Ringenes Herre, Hunger Games, Game of Thrones, Et rige af torne og roser og Eragon-serien.

Kærligheden til fantasy skyldes mange ting, men især muligheden for at drømme sig væk til ukendte lande, møde magi og magiske væsner samt at tage tabuer op.


For at tilmelde sig Julies Nyhedsbrev følg link:
http://eepurl.com/dhyXcX

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
42 (28%)
4 stars
51 (34%)
3 stars
30 (20%)
2 stars
20 (13%)
1 star
3 (2%)
Displaying 1 - 30 of 34 reviews
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
July 31, 2020
Grænsen Til Trafallas er en spændende, dramatisk, eventyrlig, hjertevarm og hjerteskærende historie.
Første del af bogen er præget af dybe hemmeligheder og mystik og mystik. Man higer efter at vide, hvad der foregår. Forfatteren holder sin læser i et jerngreb af spænding pga hendes krimiagtige og fængende skrivestil, så ens øjne forbliver limet til bogens sider i håb om at finde spor og afsløringer angående skriftrullen, boghandleren Freddy, moren (hvem var Hun?) og det sted, hvor Grace er havnet .
Så fra side 143 og frem kommer en hel perlerække af fantastiske afsløringer om elverriget Trafallas, dets historie, folk, magi, væsener. En helt ny og magisk verden åbner sig og et uforudsigeligt eventyr begynder. Der er alt lige fra smukke, farverige spektakulære natur-og bybeskrivelser, bjerge der kan åbne sig, tigre, kæmpegribbe, flyvende bevingede løver, mosbegroede dræbervandvæsener, flugt, ren ondskab, drømmesyn, magi, venskaber, omsorg og intens ægte kærlighed, der tager pusten fra en. Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com Jeg giver denne bog 5.5 stjerner ud af 6 stjerner. Den har mine varmeste anbefalinger. LÆS DEN . Jeg er vild med denne bogserie og med Julie M Days fantastiske skriveevner.
Profile Image for Randis_bogreol ..
62 reviews2 followers
September 26, 2021
Grænsen Til Trafallas er Julie M. Day debut fantasy bog. Hvilket man ikke på noget tidspunkt syndes at kunne mærke. Det univers Julie har formår at skabt i Grænsen til Trafallas er helt utrolige og forklaringer på hvordan hele de universet ser ud, er så gennemført at man føler flere gange at man selv er til stede. billedsproget er så klart med de beskrivelser

bogen er fangene fra første side, og jeg måtte bare læse vider, det føltes som om den ene side vendte den anden. Bogen er ikke på noget tidspunkt kedeligt, der er højt tempo på flere steder i bogen, men det bliver fint kompenseret i de mere stille perioder, hvor man lige kan nå at trække vejret igen. Man sidder flere gange på kanten af stolen og er ved at bide sine negle ned af bare spænding

det er en fængslende fortælling som jeg gerne ville anbefale til andre som elsker at læse om Krig, magt og kærlighed og det at turde ofre sig for at redde dem man elsker.

Jeg giver denne bog ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/ud af 5
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
575 reviews30 followers
February 12, 2018
Fantastisk bog. Jeg er helt vild med de mange beskrivelser af elvernes rige og deres byer/bygninger osv. Dog ville jeg gerne have beskrevet elvernes udseende lidt mere. Derudover er den meget "ærbar" - jeg kan ikke lige komme på et bedre ord, hvis det overhovedet er et ord (hahaha). Ud med sproget, de smelter ikke sammen - de har sex, og hvordan er det? Detaljer, tak!
Men jeg glæder mig meget til at læse videre og finde ud af, hvilke forskellige evner som elverne kan have. Og ikke mindst få historien videre fra den cliffhanger, som bogen ender med. Og jeg kunne også godt tænke mig et kort over Trafallas.
Profile Image for Sofie Amalie.
802 reviews172 followers
December 27, 2019
Ikke lige et match fra min side.

2. læsning (lytning)
Bogen ligger nok mellem en 2-3 stjerner for mig nu. Jeg ville genlæse bogen, da jeg vil prøve mig af med toeren i serien. Alle synes at elske den her serie, så jeg må se, om der er noget, der er gået tabt hos mig!
Jeg kunne noget bedre lide selve handlingen denne gang og Trafallas som et magisk sted. Jeg er dog stadig ikke fan af Zachos og Grace.
Profile Image for C.G. Valentin.
Author 18 books51 followers
June 2, 2019
Et helt eminent og unikt univers Julie her har skabt 😀😍
Jeg kom flere gange til at få samme vibes som fra J.K. Rowling, en sand fornøjelse ❤️ Dog er jeg ikke helt vild med forholdet mellem hp og zachos, jeg fornemmer han er meget dominerende og hans raserianfald er jeg bestemt ikk fan af. Samtidig giver det også kærlighedshistorien og de perfekte elvere lidt kant, hvilket jeg faktisk synes er ret fedt. 👏🏻
Jeg er vild med det og glæder mig til 2’eren! 🙌🏻
This entire review has been hidden because of spoilers.
2 reviews1 follower
September 5, 2017
En fantasyroman ud over det sædvanlige! En rigtig pageturner, som fanger fra start til slut. Bogen er skrevet i et godt letlæseligt sprog, og beskrivelserne giver tydelige flotte billeder. Bogen bliver ved med at overraske læseren, bedst som man tror, man har styr på, hvad der sker. Meget spændende og handlingsorienteret. Kan næsten ikke vente til del 2 kommer!
Profile Image for Michelle Rimme.
100 reviews2 followers
December 4, 2018
Elsker denne bog! Synes den var meget spændende og glæder mig sindsygt meget til at to'eren kommer på lydbog så jeg kan komme videre. Hvad skal der nu ske med Grace?!
Elsker desuden Julie's måde at skrive på, plus dejligt med en god jeg fortæller! - det har jeg ledt længe efter ;)
Profile Image for Vusling.
19 reviews6 followers
September 4, 2019
Jeg kunne slet ikke styre min begejstring, da jeg fik denne bog i hånden. Nøj, hvor jeg glædede mig til at dykke ind i en verden med elvere! Og hvilket smukt cover, disse tre bøger har!
Det er jo noget, man må eje...
Lige så snart jeg gik i gang måtte jeg styre min lyst til "bare lige at læse et kapitel mere", og faktisk lægge bogen fra mig igen. Sproget er meget originalt fra mange andre bøger, jeg har læst, hvilket jeg er helt vild med!
Jeg må da sige, at jeg rynkede lidt på næsen, da jeg fandt ud af at Grace var 22 år og sådan en tudeunge. Come on girl! Du kan godt gøre nogle ting selv. Jeg er nu spændt på, hvordan hun udvikler sig i de næste to bøger…
Og ikke mindst TAK Julie M. Day for ikke at spilde tid på laange, detaljerede sex-scener. I stedet bliver det skrevet naturligt med én sætning, så læsere, uden interessen for det, ikke behøver skippe sider.
Det er helt klart en bog, jeg kan anbefale til alle, og ikke mindst familier og børn.
Profile Image for Karina Frederiksen.
34 reviews28 followers
February 4, 2018
OMG! Fantastisk bog, med noget at en cliffhanger i slutningen. Hvordan kunne du dog komme med den cliffhanger og så ikke engang have 2'eren klar? Så uretfærdigt. Men elsker Grace, hendes særheder og ikke mindst hele Trafallas. Beskrivelserne af verdenen føltes virkelige og ikke mindst beskrivelserne af stemningen. Man kan virkelig leve sig ind i bogen fra ende til anden. Så godt gået, Julie. Så godt gået.
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
July 22, 2018
Jeg vil ærligt sige, at jeg var længe at blive fanget af romanen her, og jeg kedede mig de første 100 sider. Resten af bogen er fængslende og vanskelig at slippe igen, men det er stadig som om, der mangler noget, som om Grace selv burde kunne gøre noget mere, i stedet for at få tingene gjort for sig.
Trafallas er en vanvittigt interessant verden med meget at byde på og udforske, men Grace må gerne tage noget mere initiativ, og ikke KUN følge med strømmen!
Author 13 books17 followers
July 18, 2018
Jeg er vildt imponeret over denne bog. Intet mindre. Den er smuk og spændende... og så er slutningen bare vildt urimelig over for Grace, så jeg er nødt til at vide, hvad der kommer til at ske videre.
Dette er en bog, du ikke må snyde dig selv for. Den er fantastisk.
2 reviews
April 22, 2018
I absolutely loved the plot, but the villain was too “villiany” and the love story in it was just plain cliche, but besides that I loved every last bit of it!
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
Read
October 5, 2020
Jeg var meget spændt på at læse Den Halves Arv, som er første del af Grænsen til Trafallas-serien af Julie M. Day. Hm, hvordan skal jeg bedst starte min anmeldelse? Denne roman rummer nemlig så ufattelig meget og jeg håber ikke, at jeg udelader noget. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte.

Først og fremmest er romanen velskrevet og jeg var meget imponeret over Julie M. Days skrivestil, for den var gennemtænkt, gennemarbejdet, professionel og spændende. Nogle har kommenteret den lidt gammeldags stil, som sproget leveres i, og jeg var vild med det. Jeg følte, at det ville blive starten på et rigtigt eventyr med en ny verden, som ville åbne sig for mig – og sådan blev det heldigvis også.

Som læser introduceres man til et realistisk miljø i Amerika, som vi kan forholde os til og genkender. Man følger med, mens Grace lever sit liv, bor hos sin tante og arbejder i boghandlen. Men en dag begynder der at ske mærkelige ting. Hun finder en lysende skriftrulle, som hun føler, at hun er forbundet med, og en mand dukker pludselig op og holder øje med hende, hvorend hun befinder sig. Det er tydeligt, at der lurer mere under overfladen og man bliver langsomt introduceret til det faktum, at der gemmer sig en anden verden, nemlig Trafallas, som Grace senere introduceres til.

Trafallas er en fantastisk at gå på opdagelse i, hvor der detaljeret beskrives både miljø, lyde, dufte, dyr, skikke og kultur. Der er tydeligvis lagt et stort stykke arbejde i at skabe denne verden og jeg synes, at alt præsenteret i verdenen virker troværdigt og spændende. Det virker så levende og spændende – en blanding af middelalder, The Shire og et vidunderligt og magisk eventyr. I denne verden findes der elvere, gamle skikke, væsener med særlige evner og alt er ikke altid, som det virker. Så er spørgsmålet bare nu: HVOR ER MIN GRÆNSE TIL TRAFALLAS? HVORDAN KOMMER JEG AFSTED?

Tempoet i romanen går forholdsvist langsomt og jeg sad gange og følte mig på nippet til, at det gik en smule for langsomt, men jo mere jeg læste videre, jo mere opdagede jeg, at dette tempo respekterede historien og dens udvikling. Det er en roman, hvor worldbuilding, karakterudvikling og relationen til karakterne, langsomt bygges op, så det virker autentisk og ikke forceret. Man sidder til slut efter 466 sider og føler sig meget tæt på karaktererne og at man kender dem, både deres gode og dårlige sider. De virker pludselig utrolig ægte, som om de kunne springe ud af bogen hvert øjeblik.

Det eneste minus ved romanen var kærlighedshistorien, som løber samtidig med plottets udvikling. For mig virkede den rent faktisk unødvendig, for jeg synes, at plottet står så stærkt i forvejen. En kærlighedshistorie er skøn og altid dejlig at læse om (som det også var i denne roman), men verdenen er så spændende og forunderlig, så min kærlighed for den var nok 🙂

Første bog i Grænsen til Trafallas-serien kan i den grad anbefales. Jeg er meget imponeret over både sprog, indlevelsesevne og worldbuilding. Julie M. Day har gjort et flot stykke arbejde og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien. Giv dig selv lov til at fordybe dig i denne roman. Du vil ikke fortryde det!
Profile Image for Lone Damgaard.
521 reviews11 followers
December 14, 2022
Jeg kan egentligt godt lide plottet i denne bog men den er simpelthen for dårligt strikket sammen. Sproget er middelmådigt og personerne utroligt karikerede. Det føles som at læse en bog hvor rollerne spilles af de skuespillere der i sin tid brillierer i dollars og Dallas på tv i 80'erne og 90 erne. Reaktionerne er teenageagtige hvilket passer dårligt til personer med flere hundrede år på bagen. Så alt i alt en god fantasy bog til unge mellem 12 og 16 men ikke egnet til voksne.
4 reviews
Read
March 14, 2025
Det er umuligt at holde af hovedpersonen. Hun er dumt, naiv og tuder hele tiden. Venter på at blive reddet af en stærk mand.
Profile Image for Annette Petersen.
62 reviews5 followers
January 3, 2019
Jeg er helt vild med coveret, én af stjernerne går til det.
Jeg havde faktisk ret høje forventninger til bogen. Bibliotekaren der fandt den til mig kunne ikke få armene ned.
Starten var egentlig også ok, ikke noget særligt men ok. Men derefter blev den virkelig langsommelig.
Selve Trafallas er godt beskrevet og interessant, men det kan simpelthen ikke hive en lidt kedelig historie op.
Samtidig er hovedpersonen virkelig bund irriterende og resten af person galleriet temmeligt stereotype.
Der var vist også en kærligheds historie et eller andet sted, men den var ca lige så uinteressant som resten.
Selve sprogbruget i bogen er underligt akavet nogle steder (eks: elveren var af ældre alder) det havde jeg svært ved at abstrahere fra.
Lidt utroligt at jeg skulle sige dette, men bogen var alt for lang.
Profile Image for Julie.
29 reviews1 follower
September 5, 2019
De to stjerner er for den overordnede historie/ ide, som jeg egentlig synes ganske godt om. Den er ikke original, men den er god.
Desværre synes jeg, at detaljerne undervejs er så klichéfyldte, at jeg krymper mig igen og igen, når jeg læser historien.
Grace, hovedpersonen, kommer til at fremstå meget yngre end sine 22 år, da man som læser hele tiden kan tænke et skridt videre end hun formår, ja, så hun nærmest fremstår uintelligent. Hun bliver også behandlet som et barn af sine “beskyttere” og må gang på gang “bæres i seng”, når de andre mener, at hun er for træt, skadet, sårbar osv.
Endvidere er der en del grammatiske fejl og slåfejl (i hvert fald i e-bogsudgaven), som lidt ødelægger fornøjelsen.
Alt det til trods glæder jeg mig alligevel til at se en mere handlekraftig Grace i toeren.
Profile Image for Aysha.
120 reviews15 followers
November 11, 2020
Jeg kunne ikke slippe bogen fra mig...SÅ GOD!!! ELSKER temaet om elvere og halve, så fantastisk. Og GRACE OG ZACHOS!!! AHHH jeg vil have mere, især efter dén slutning...det var en TOTAL cliffhanger. Da jeg var færdig med bogen vidste jeg ikke om jeg skulle kramme den eller kyle den ud af vinduet xD..men GLÆDER mig sådan til den næste bog kommer ud!!^^
Profile Image for Sissel Moody Avnberg.
Author 8 books22 followers
May 4, 2018
Jeg elsker dette univers Julie M. Day har sat op. Trafallas er utrolig flot beskrevet. Jeg kan næsten ikke vente med at læse videre i serien 🌟
Super flot debut
Profile Image for Charlotte (Bogrejser).
528 reviews27 followers
December 8, 2021
Jeg havde så store forventninger til den her bog - det er jo dansk fantasy, og der er så mange, der kun har haft positive ord at sige om denne serie. Efter at have skubbet læsningen foran mig længe, lånte jeg den endelig på biblioteket. Og jeg blev slemt skuffet.

For det første er der det utroligt forcerede og unaturlige forhold mellem Grace og Zachos. Til at starte med følger det fint nok den normale YA-rute fra had til kærlighed - men alle de små steps indimellem blev stort set sprunget over. Jeg kunne ikke “mærke deres følelser” for hinanden, og flere gange virkede det til, at Grace tog på vej over ingenting. Så er der alle de standard kærlighedsytringer, der kommer alt for hurtigt, og deres behov for at redde hinanden fra det mindste, der igen sker hurtigt. I alt over bogen har de kun kendt hinanden i ét år!
Helt generelt er alles reaktioner virkelig overdrevne, og det fungerede bare ikke for mig.

Grace selv virker svag og som en, der ikke kan gøre noget selv. Jeg kunne godt have brugt, at hun var lidt mere selvstændig (men til gengæld kom hun sig ikke på magisk vis over alle skader, hvilket bestemt er et plus!). Desuden synes jeg at huske, at hun altid kunne huske sine drømme bagefter, så når hun så ikke kan, virker det ret underligt, men det kan selvfølgelig også bare være mig. Det undrede mig bare.

En anden ting, der forvirrede mig, var, hvem der var “onde og gode”. Jeg troede, at dem, der var onde, egentlig var de gode - forvirring gennem det hele. Det kan også bare være mig, og det er nok også bare en reflektion over de gråzoner, der da også findes i virkeligheden, men den måde, det er skrevet på her, forvirrede mig mere end godt var.

Selve universet var dog spændende, og jeg håber, de næste bøger i serien er bedre - det her er jo trods alt forfatterens debut :).
Profile Image for Hanne Rump.
Author 26 books28 followers
July 17, 2021
Jeg er utrolig splittet i forhold til den her bog.
Jeg elsker at læse om elverne. Der ligger noget helt fantastisk worldbuilding til grund for den her bog, som er fyldt med eventyrlige landskaber, betagende byer og magiske væsner. Jeg er vild med den måde HP lærer om magien på, det er ikke et snuptag, men noget hun må arbejde for - 5 stjerner for det.
Overordnet set er det en interessant plotlinje, historien drives godt frem, og slutningen har presset mig direkte ind i toeren, som jeg startede på igår - well done - på trods af et par mindre plothuller.
Men sproget bliver for mig ind imellem akavet. HP er 22 år og vokset op i menneskes verden. Godt nok er hun lidt en gammelklog enspænder type, men personer på 22 taler ikke om f.eks "elvere af ældre alder" - det ville have være fedt, hvis elverne havde det sprog, men hele bogen er fra HP's synsvinkel, så det er hendes tankespor vi følger.
Romancen i bogen er måske nok sød, men den er også en YA kliche. Hate-to-lovers. Den mandlige HP går fra at være vrissen og/eller ignorere hende til at erklære sin udødelige kærlighed, og hun forstår ham selvfølgelig hele vejen.
HP, Grace, græder meget og virker ofter svag. Hun fremstår ofte meget yngre end 22 og behandles som et barn af bogen tre andre hovedkarakterer. Forsiden viser en stærk hovedperson sammen med en tiger, den er utroligt flot og fik mine forventninger i vejret. Jeg tror, det har været med til at øge min skuffelse over HP, idet man efter min mening aldrig ser den stærke pige, som forsiden fremstiller.
Alt til trods glæder jeg mig til at se hvordan det udvikler sig i bog 2, og frem for alt glæder jeg mig til at komme tilbage til Trafallas og læse mere om elverne :-)
Profile Image for Tina Hansen.
34 reviews
September 25, 2023
Hold nu fast! Sikke en fantastisk god historie. Jeg er helt vild med universet, magien, hovedpersonerne, skrivestilen og worldbuildingen. Handlingen er hyggelig, hjertevarm, spændende, smuk, eventyrlig, nervepirrende, medrivende, dramatisk og meget levende beskrevet. Bogen er en ægte pageturner og forsiden er bare så flot. Det er en bog, som jeg ville elske at se udspille sig på det store lærred. Jeg er kæmpe fan af Julie og hendes forfatterskab. Glæder mig meget til at følge din skønne Grace og alle de andre i bog to. Den får mine varmeste anbefalinger. 💚 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /6
3 reviews1 follower
February 22, 2022
Jeg kan ikke huske hvornår jeg læste og sluttede denne bog, men det skete på væsentligt kort tid. Denne bog er gribende, og jeg kunne på ingen måde tænke på andet ned hvad der nu ville ske med Grace og Zachos. Jeg elsker den, hele universet får det til at kilde over det hele. Den får mig til at glemme virkeligheden, og fordybe mig helt i historien. Den er hundrede procent anbefalet til alle romance og fantasy fans som finder det spændene, med elvere og magi.
Displaying 1 - 30 of 34 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.