Den usynliges vilje

by Hans Lynge, Kirsten Thisted (Afterword), Hans Otto Jørgensen (Afterword)

Hans Lynge (1906 – 1988) var en grønlandsk maler, billedhugger og forfatter, men også samfundsdebattør og politiker, der igennem hele sit kunstneriske virke opponerede stærkt mod den danske kolonimagts umyndiggørelse af det grønlandske folk. Lynges Den usynliges vilje er et hovedværk i den grønlandske litteratur og burde også være det i den danske.

Hans Lynge skriver om Grønland og grønlandsk kultur til og ikke mindst for grønlænderne. Men fortællingen er mindst ligeså medrivende for den uvidende læser. Værkets tematik – hævnmordet – er skrevet på baggrund af en virkelig begivenhed i en fangerbygd i det nordlige Grønland. To brødre opdager, at den mand der har opfostret dem ikke er deres far, men deres fars morder. Og så opstår kvalerne mellem ære og pligt, skam og samvittighed, familiekærlighed og samfundsforventninger. For hvem skal man ære og adlyde? Den afdøde far der beder om hævn, eller morderen, der har opfostret de to brødre, som var de hans egne?

Dag og nat forfulgtes Ulloriaq af skyggen af den uhævnede faders sjæl, ikke et øjeblik lod den hans tanker i ro. Værst var det om aftenen, når han lagde sig for at sove, da kom den til ham fra graven for at bede ham om den eneste ting, man kan ønske sig fra det sted: fred. Hvordan skulle han da kunne undslå sig fra at lade det blod flyde, som kunne give faderens sjæl den fred, den sådan tørstede efter?

Den usynliges vilje er ikke blot et overbevisende indblik i den nu næsten uddøde grønlandske fangerkultur, men også en bevægende fortælling om et menneskes indre konflikt mellem ære og samvittighed.

205 pages, Paperback

First published January 1, 1938

Reviews

[Tiina · Rating 4 out of 5]

Kirjaa lukiessani olin varma, että kirja oli ensimmäinen grönlantilaisen kirjailijan kirjoittama teos, mutta sitten muistin Niviaq Korneliussenin kirjan Blomsterdalen, jonka luin pari vuotta sitten. Hans Lynge kertoo vanhoista grönlantilaisperinteistä ennen kristinuskon tuloa; miten aikuisten poikien on tapettava isäpuoli, jota he rakastavat, mutta joka oli tappanut poikien väkivaltaisen isän. Perheonni oli täydellinen poikien lapsuuden ajan, mutta kaikki (paitsi pojat, koska he luulivat isäpuolta oikeaksi isäkseen) tiesivät, että onni ei tulisi kestämään. Ja kun pallopelin tiimellyksessä (?) asian todellinen laita valkeni pojille, kosto oli väistämätön. Tämän jälkeen ei kukaan enää ollut onnellinen.