Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas.
Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på.
Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.
Jeg slugte den her bog. Zeinab har ikke selv skrevet bogen, men været med i et tæt samarbejdet med Birgitte Vestermark som har skrevet den med hjælp fra Zeinabs venner. At bogen indimellem skiftede synsfelt forstyrrede mig sommetider når jeg læste den og på nær ét sted havde jeg nok foretrukket at det ikke havde forekommet (derfor får den 4 i stedet for 5 stjerner) men resten af den var virkelig godt. At Zeinab igen og igen ikke vil opgive håbet om at være en del af sin familie er både smuk og hjerteskærende.
Zeinab Mosawi blev sendt på genopdragelse hos sin fars familie i Irak og bogen indledes med en beskrivelse af hendes barndom og ungdom, der leder op til forældrenes desparate forsøg på at få hende til at indordne sig. Hun tilbringer fem måneder i Irak, inden det lykkes hende at komme hjem til Danmark. Vi hører også om, hvordan hun klarer sig efter hjemkomsten, hvilket faktisk er ret opmuntrende, da det officielle Danmark endelig træder i karakter og faktisk hjælper den unge pige. Bedre sent end aldrig...
Selve handlingen er spændende i sig selv, og jeg kunne godt have undværet den lidt anstrengte kolorering, som man så ofte finder i bøger, der har haft en hjælpeforfatter. På andre områder, er det tydeligt, at Birgitte Vestermark har været et stort plus, bl.a. i forklaringerne af forholdene i Irak. Og selvfølgelig kan så ungt et menneske ikke skrive sådan en bog helt alene. Jeg ville nok bare ønske, at ghostwritere/hjælpeforfattere ikke var helt så konventionelle i deres sprogbrug og metode.
Hatten af for unge Zeinab, der forbliver loyal mod sin familie på trods af, at de sgu ikke rigtigt gør sig fortjent til hendes loyalitet, og som ved og anerkender, at sløret for mange af hendes jævnaldrende ikke er udtryk for tvang. Hun er kun modstander af det, når det bliver påduttet.
Himlen over min fars tag var virkelig en interessant oplevelse at læse. Vi får lov at følge Zeinab Mosawi fra hendes fødsel til nu, og vi hører både om hendes barndom, hendes ufrivillige ophold i Irak og hendes hjemkomst til Danmark. Bogen har virkelig fået mig til at genoverveje, hvad formålet med såkaldte genopdragelsesrejser egentlig er. Zeinabs onkel på farens side belærer hende ganske vidst om islam, men for det meste af tiden virker det bare til, at hun er blevet sendt til Irak for at lære at indordne sig under de normer, der gælder i onklens familien, uden at religion eksplicit spiller en rolle. En anden ting, som jeg fandt interessant, var beskrivelsen af den meningsløshed, Zeinab oplevede. Selvom hun også boede hos sin mors familie, der var langt mindre strikse, blev hun stadig hevet væk fra sin hverdag og skole for at lave absolut ingenting i flere måneder. Jeg kunne også godt lide delen, der beskrev hendes hjemkomst og forsøg på at opbygge en ny tilværelse og forsone sig med sin familie. Det viser, at en traumatisk oplevelse kan blive siddende længe i en person og være svær, men ikke umulig at bevæge sig videre fra. Der er også passager i bogen, der beskriver Zeinabs udvikling fra andres perspektiver på baggrund af interviews eller anden information, hvilket er forfriskende. Selvom der er mange barske konflikter og sammenstød i bogen, er der også mange sjove eller rørende hverdagshistorier. Der tages også andre emner op, f.eks. legitimiteten af, hvorvidt det at bære hijab egentlig er et frit valg. Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at Zeinabs historie er en af mange, men hendes historie åbner alligevel op for en debat om, hvad vi egentlig ved om, hvad det vil sige at være muslim i Danmark, og hvilke spændinger det kan medføre, når man har rod i to forskellige kulturer. Vil du læse en tankevækkende livshistorie eller have et indblik i oplevelsen af at prøve at forene to kulturer med al den splittelse, det kan medføre, kan jeg anbefale denne her.
En rigtig god, men skræmmende, bog, som viser mange nuancer i sin fremstilling af historien. Familien fremstilles ikke som ensidigt onde, og selvom det selvfølgelig er Zeinabs historie, og hun hovedsageligt fremstilles sympatisk, er der også øjeblikke, hvor vi får indblik i hendes brister. Overall er det en hjerteskærende historie om en ung pige, der får revet sin fremtid fra sig, og bagefter må tilkæmpe den sig under et åg af PTSD og svigt. Den er godt fortalt og let at læse. Min eneste rigtige kritik er - hvad i al verden skete der med Simone? Vi får aldrig nogen afsluttende krølle på deres venskab. Simone nævnes i en off-hand kommentar mange sider efter at vi sidst har hørt fra hende. Men vi ved, at Simone hjalp med info til bogen. Så hvad skete der der? Jeg var ret investeret i pigernes venskab, så det var frustrerende ikke at få afslutningen. Ikke engang en genforening.
Jeg forventede en virkelig stærk historie, men jeg synes ikke, bogen leverer. Jeg anerkender til fulde det mod, det må have krævet af Zeinab at stå frem og fortælle sin historie, men jeg synes fortællingen virker letbenet og uden den tyngde og alvor, jeg havde forventet. Jeg kan ganske enkelt ikke mærke de personer og følelser, der bliver portrætteret. Fortællingen virker forhastet. Jeg synes, sproget bærer tydeligt præg af, at det er en ung, nordsjællandsk piges oplevelser, og selvom det burde give bogen ekstra ægthed, synes jeg desværre, det giver en overfladisk og distanceret fortællerstemme.
Jeg hørte bogen på lyd oplæst af medforfatter Birgitte Vestermark, og jeg spekulerer på, hvor meget af den indifference, jeg oplevede i historien, der kommer fra denne oplæsning, som jeg oplevede som monoton og uden indlevelse, og hvor meget, der kommer fra bogens tekst.
Der er muligvis spoiler i review, . Jeg læste hele bogen på en dag, jeg hørte den på audio og syntes at den var fantastik.
Jeg hørte om Zeinab oplevelser i en podcast på p3 tværst, hvor hun kort fortalt om sine oplevelse og så blev jeg bare nød til at høre mere, og da fandt jeg den her bog.
Jeg gav bogen oprindelige 4,5, fordi at den skifter mellem Hovedpersonen Zeinab synspunkt og hvordan nogle af de mennesker omkring hende så hende, og hendes oplevelser. På lydbog synes jeg ikke de gjorde det meget klar når de skiftet perspektiv, så det var lidt en gætte leg, som "åh nu hør vi fra sofie side" osv, det synes jeg helt sikkert at de kunne havde gjorde det mere tydelige end det var, fordi det gjorde det lidt forvirrende til tider.
Men jeg elskede at høre om hendes oplevelse, og hvad hun gennemgik, og alt det hun kom udfra, og hvordan hun overlevede det, eller selve oplevelse efter hun var blevet kidnappe og komme tilbage i danmark også skulle tænke på sin fremtid, når man lige har været ude for noget dybt traumatisk.
Hendes kamp med at hendes familie er noget som jeg mener mange mennesker kan genkende, fordi det er en anden ting at blive valgt fra, end at selv vælge sin familie fra, og hendes familie valgt hende fra op til flere gang, det er i ihvertfald sådan som jeg opfattede det. Da de sendte til at et andet land for at blive "genopdraget", da hun endelige kommer hjemme og de ikke vil have kontakt med hende, og da hun tager på ferie med sin kæreste, og gang på gang gå hun tilbage til sin familie, fordi hun elsker dem, og hun håber på forandringer, og forhåbelige accept.
Det er en bog om tilgivelse, og accept af sig selv, og finde sig selv, og overleve, og kæmpe for det som man elsker, når man bliver opmuntre til at lade være, og kæmpe for sig selv, og hvad man synes er vigtige. Jeg vil helt sikkert anbefalde den her bog til mange mennesker, fordi jeg synes den var så godt, og jeg synes man kan lære meget om at være fanget mellem 2 forskellige kultur i danmark og prøve at finde sig selv, selvom alle i ens omgivelser bed en om at vælge.
En utrolig gribende fortælling om kulturforskelle, familie og svigt.
Man kan nemt være den, som sidder i baggrunden og ryster bedrevidende på hovedet over nogle af Zeinabs beslutninger gennem denne bog, men for mange, som har haft samme oplevelser med svigt i familien, så ændrer det ikke på det faktum at det stadig er deres familie, som det hovedsageligt handler om. Mange vil udsætte dem selv for alverdens situationer blot for ikke at miste kontakten med deres kød og blod, hvilket naturligvis ikke er sundt, eller anbefalet af professionelle, men dybt indeni, er det desværre helt forståeligt.
Zeinab er en utrolig stærk og bemærkelsesværdig kvinde for at komme stærkt igennem sådan en oplevelse med to forskellige liv, der trækker i hende fra hver sin side. Helt klart anbefalet!
Foruroligende historie, men ting der sker i virkeligheden mod kvinder, og noget der er vigtigt at belyse det emne. Overordnet set er hendes fortælling virkelig god, men jeg følte at den var skrevet lidt for talesprogs-agtig, eller som om vores Ghost writer, Birgitte, forsøgte at imitere Zeinabs eget sprog? Er ikke sikker på om det var forsøget. Overordnet set: en god memoir, men med lidt mangler, ift. Fortællermåden og så savnede jeg også at høre hvad der blev af hende og Simones forhold? Det blev der lagt så meget vægt på gennem hele bogen, og så forsvandt det bare. Hvilket jeg syntes var ærgerligt ikke at få en konklusion på hvad der skete mellem de to. 3.5 hvis jeg kunne give det.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Wow denne bog var fantastisk, og slubte den i en mundfuld. Virkelig fantastisk skrevet, elskede at man kom så tæt på Zeinab og alle de andre personer. Så fint skrevet uden at udstille nogen, men i stedet fik jeg en indsigt i de enkeltes personers miljø og deraf deres valg. Elskede især de forskellige vinklinger, som dagbogs fortællingerne der understregede Zeinabs sindstilstand og fortvivelser samt de fagprofessionelle på opholdstedernes udefrakommende syn på sagen. Bogen portratere ikke kun Zeinabs kamp, men også hendes families og hvordan det danske system griber alle udfordringerne an. En flot og medrivende bog.
Glimrende bog. Har selv haft en muslimsk kæreste, hvor hendes marrokanske familie og deres tro medførte hun valgte at blive gift med en fætter fra hendes hjemland frem for mig. Hun valgte ikke at kæmpe kampen, hvilket man til tider godt kan forstå når man sætter sig ind i hvad der er på spil, som bliver beskrevet i bogen her.
Let slugelig bog. Zeinab's historie om hendes liv er utrolig spændende og interessant. Igennem historien synes jeg der opstår nogle gentagelser af de samme tanker og oplevelser som gør at det ikke er helt er en 4 stjernet bog for mig.
Det sker kun en gang imellem, at jeg bliver så fanget af en historie at jeg sluger bogen på én dag. Men Zeinabs fortælling om opvæksten i sin meget religiøse familie, genopdragelsen i Irak og tiden på krisecentret er så gribende, at den var svær at lægge fra sig.
Læste bogen på 5 dage. Det er op og ned af bakke da det hele tiden bliver kedeligt og spændende. Det er en historien man ikke høre tit. Synes at zeinab er en stædige pige og prøver altid at være ligesom de andre.
Tak til Zeinab for at dele sin personlige historie. Bogen tager fat i vigtige emner og har et stærkt udgangspunkt. Desværre fremstod skrivestilen til tider lidt fiktiv, og nogle dele manglede dybde, hvilket var ærgerligt, da det netop er en meget personlig fortælling.
Godt skrevet men er ikke noget for mig Jeg har også møde Zeinab in real live og interviewede hende i forbindelse med en avis artikel og hun var meget smukt
Kan anbefales. Efter jeg har læst bogen sidder jeg med følelsen at forfatter har hold sig tilbage. Man kan ikke rigtigt mærke personen bag handlinger men bogen er vigtig fortælling
3.5**** Himlen Over Min Fars Tag er virkelig fascinerende læsning. Flere gange glemte jeg, at det var en erindringsbog jeg sad og læste, så jeg måtte lige stoppe op nogle gange og reflektere.
Zeinab Mosawi har nemlig ikke haft det helt nemt. Hun er flygtningebarn og kom til Danmark som 2-årig med PTSD-ramte forældre.
Hun blev indrullet i en dansk skole og fik danske venner og vaner. Som Zeinab bliver ældre, bliver hun mere egenrådig og stædig og da forældrene vil have hende til at gå med tørklæde som 11-årig, kulminerer alting og forholdet brister mellem Zeinab og forældrene.
Det resulterer i, at Zeinab som 16-årig mod sin vilje, bliver sendt til genopdragelse hos familien i Irak.
At læse om Zeinabs opvækst var virkelig spændende. Irakisk kultur er så anderledes fra dansk kultur - både på godt og ondt.
Hendes forældre er utrolig strikse og hænderne sidder noget løst på faren, hvis man ikke makker ret. Men det er ikke alle muslimske familier, hvor opdragelsen er så streng og det var rart at læse.
Zeinab har haft det svært med sig selv og sin familie. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at vokse op i to så vidt forskellige kulturer som begge består af gode og dårlige ting.
Mens jeg læste blev jeg mindet om Betty Mahmoodys erindringsbog Ikke Uden Min Datter fra 1987. Jeg tror næsten det var den første biografi jeg læste.
Det har været en utrolig lærerig oplevelse at blive lukket ind i Zeinabs univers og at læse om en lille irakisk families liv i Allerød op gennem 00’erne.
Forfatter Birgitte Vestermark har hjulpet med tilblivelsen af bogen og som tidligere nævnt, så følte jeg ofte at jeg sad og læste en roman og ikke et liv. Historien er flydende og letlæst.
Det er en meget gribende og voldsom historie. Jeg fløj igennem den da sproget var let og meget forståelig, nogle gange skulle jeg lige tage en pause og tænke over hvad det egentlig var der skete og hvor traumatisk det må have været.
Der var meget der skulle opremses og det kunne nogle gange godt blive rigtig meget infodump men det var alligevel også nødvendigt for at forstå hele historien og hvordan Zeinab er som person.
Oplevelser som hendes sætter virkelig ens liv i perspektiv og får en til at tænke over de privilegier man har.
Jeg synes titlen på bogen er enormt kraftfuldt og hendes nye bog har ligeledes en stærk titel - helt poetisk i sig selv.
Jeg mangler lidt at vide hvad der skete med hende og Simones forhold.
Nogle gange blev de også lidt for referat agtig og jeg manglede at komme liidt mere ned under overfladen af de følelser som Zeinab har haft gennem det hele.
Jeg synes ikke rigtig at de andre pov gør noget for fortællingen.