1. Det gode: Hvis der er noget, vi gør for dets egen skyld, må det være det overordnede gode. (Aristoteles, 384-322 fvt.)
2. Værdigheden: Alt har enten en pris eller en værdighed. (I. Kant, 1724-1804)
3. Løftet: Mennesket er et dyr med retten til at aflægge løfter. (F. Nietzsche, 1844-1900)
4. Selvet: Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv. (S. Kierkegaard, 1813-1855)
5 Sandheden: Selv om der ikke findes nogen sandhed, så kan mennesket godt være sandfærdigt. (Hannah Arendt, 1906-1975)
6. Ansvaret: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. (K.E. Løgstrup, 1905-1981)
7. Kærligheden: Kærlighed er den ekstremt vanskelige erkendelse af, at noget andet end én selv er virkeligt. (Iris Murdoch, 1919-1999)
8. Tilgivelsen: Man kan kun tilgive det utilgivelige. (Jacques Derrida, 1930-2004)
9. Friheden: Friheden udgøres ikke primært af privilegier men af pligter. (Albert Camus, 1913-1960)
10: Døden: Den, der har lært at dø, har aflært at være slave. (Michel de Montaigne, 1533-1592)
Svend Brinkmann er en kendt debatør og foredragsholder og professor i psykologi. Jeg har set ham i fjernsynet og nydt hans provokationer og talen tidsånden midt imod. Nu har jeg også læst/lyttet til hans seneste bog. Og jeg er dybt berørt og begejstret. Jeg er ikke enig i alt, men det er underordnet - eller endda en kvalitet. Han sætter bare så mange tanker i gang, ofte nogle, jeg selv har tumlet med længe. Han giver en kortfattet og personlig introduktion til 10 centrale filosoffer, viser, hvor aktuelle de stadig er, og man/jeg får en stærk lyst til læse/genlæse dem. Brinkmann har det ikke godt med "den europæiske buddhisme", selvhjælpsindustrien, coching og management mv. Det får være. Meget af det er rammende, andet rammer forbi, synes jeg. Meditation og selvransagelse kan være yderst nyttig, men Brinkmann peger på det sociale, og det er også hårdt tiltrængt. Alt flyder ikke, der findes værdier uden for subjektiviteten. Verden findes (ikke kun for min fornøjelses skyld), og vi bør værne om den og hinanden. Banaliteter, kan man mene, men har man som jeg en filosofisk åre, er denne dejlige bog en guldgrubbe, man ikke lige med det første bliver færdig med at tænke op imod. En sjælden folkegave i disse tider. Måtte den blive læst af mange.