Omelette norvégienne

by Suzanne Brøgger

«Den norske gren fra mitt nordiske tre var falt av. Så jeg måtte bryte opp fra det danske bondeland og ta avsted for at sette den på igjen - eller finne en ny.»
Med sitt danske utenfrablikk har Suzanne Brøgger reist til Norge i et forsøk på å undersøke hvem vi nordmenn er. Hun møter norske kunstnere, forfattere og tenkere og diskuterer flyktningproblematikk, Syria-farere, virkelighetslitteratur, generasjon prestasjon, oljekrisen, 22. juli og TV-serien «Skam» i sitt forsøk på å gripe Norge. Underveis blir vi også tatt med på litterære drøftinger av Holberg, Ibsen, Blixen, Undset og Hamsun.

Omelette norvégienne er Suzanne Brøgger på sitt beste - leken og overraskende, alltid med et skarpt blikk for det politiske og det dypt menneskelige.

339 pages, Hardcover

First published January 1, 2018

About the author

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.

Blå bog

Født: 18. november 1944 i København.

Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.

Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.

Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.

Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.

Reviews

[Michael · Rating 3 out of 5]

Den danske forfatterinde Suzanne Brøgger (f. 1944) skriver i Omelette norvegégienne hjem fra sine ophold i Norge, det lange land mod nord. Bogen bærer, med en hilsen til den norsk-danske forfatter Ludvig Holberg, genrebetegnelsen “epistler og notater”, og det er netop, hvad den er: en samling af causerende tekster, de fleste på blot 2-3 sider, enkelte er undtagelsesvis (og nogle gange heldigvis) længere. Titlen refererer til den franske dessert, der også er optrykt i bogen, og som består af is på en lagkagebund med varm, gylden marengsovertræk. En ret som Brøgger efter eget udsagn har serveret for norsk-amerikanske Siri Hustvedt og hendes mand Paul Austen. Skal titlen mon symbolisere, at nordmændene har en varme udadtil, men en kulde indadtil? Who knows.

“Jeg kommer ikke til å bore etter olje. I denne lette omelett-boken vil jeg bore etter de kulturbærende lagene i landet,” skriver hun. Og det gør hun så – om alt lige “[f]ra Skram til Skam,” som en af teksterne hedder. Med kunstnere, forfattere, filosoffer og meningsdannere diskuterer hun emner som flygtningeproblematikken, 22. juli, det norske nationaltraume, nationalisme (“norskhed”), tv-serien SKAM, Third Ear-podcasten Kvinden med den tunge kuffert og virkelighedslitteratur (autofiktion).

Sidstnævnte emne fylder meget i bogen: Brøgger taler med flere forfatterkollegaer såsom Tomas Espedal, Karl Ove Knausgård og Vigdis Hjorth, og hun forsømmer ikke en lejlighed for at minde læseren om, at hun var foregangskvinde på dét område; at hun “siden tidenes morgen” har bedrevet autofiktion, det vil sige blandet fiktion og biografi sammen i sine bøger. Det var det, der i 70’erne gik under det nedsættende navn “bekendelseslitteratur” i Danmark (“som om det kvinnelige var mer syndig?” som hun kritisk indvender, og foreslår i stedet at kalde det erkendelseslitteratur). I sin læsning af Vigdis Hjorths Arv og miljø virker det dog mere end besynderligt, at Brøgger på den ene side hylder forestillingen om det autonome og selvberoende værk, der – skønt eksplicitte biografiske referencer – hverken kan eller skal faktatjekkes, som Hjorths roman er blevet det af Aftenposten, mens hun på den næste side skriver følgende: “[…] [D]a Vigdis kjører meg og boxeren Emma til Oslo, forteller hun meg historien som ligger bak Arv og miljø. Den er selvfølgelig verre i virkeligheten. Det er den alltid. Den kan egentlig ikke fortelles. Men den er mer rystende i boken!”.

På trods af at der er tale om et bestillingsarbejde, falder bogen fint i hak med Brøggers øvrige, lange forfatterskab, hvor liv og skrift blandes sammen. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at hendes bog ender med at blive en “norsk selfie” – noget hun ellers selv finder corny. Forventligt er det derfor også, at bogen ikke så meget er en bog om Norge, som det er en bog om Brøgger selv – og hendes idiosynkrasier om bl.a. New Public Management. Hun jonglerer indforstået med verdenslitteraturen og filosoffer som Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein, så man skal holde tungen lige i munden. Undertiden bliver det dog lidt for meget namedropping – fx i starten af en sætning “Mine veninder Judith Thurman og Erica Jong […]” eller indskudt (det må jo endelig ikke glemmes!): “Jeg leser, og det er Inger Merete Hobbelstad, som jeg drakk kaffe med i Dagligstuen, som skriver at […]”.

Genremæssigt er det et sært miks af rejseskildring, memoire og essayistik – hvad der fylder mest, er svært at sige; nogle steder kan selv den mindste betragtning blive påskud for forfatterindens tanker om stort og småt, dette og hint. Det er ikke altid lige interessant, og der er i denne næsten 350 siders lange bog om/hyldest til Norge (“Norge er best i alt,” hedder det) nogle gange langt mellem snapsene. Men når hun er bedst, er det rigtig godt: både klogt, intelligent, skarpt og sjovt – og med masser af oneliners og tankegods, man tager med sig efter endt læsning.

[Lars Ovlien · Rating 5 out of 5]

Jeg likte denne boken veldig godt. Det tar for seg noen store spørsmål på en fin måte, og jeg lærte noe nytt underveis. Velskrevet og lettlest også.

[Elin Lillebø]

En leseropplevelse utenom det vanlige:
Norge sett gjennom en danskes øyner, og ikke gjennom hvilken som helst danske øyner heller, men gjennom selveste Suzanne Brøggers. Hun er skarp, hun er ironisk og hun vet hva hun skriver om. Hun kan virke litt sår på Danmark sine vegne, når hun trekker frem spøken om reken som skiller seg ut som norsk blant et tonn reker, nettopp fordi den legger seg øverst og tror den er en hummer. Norge, som en gang var under Danmark, burde jo kjenne sin plass? Men Suzanne er slettes ikke sår, hun skriver vakker og klokt om Norge - om hele Norge. Hun møter kjentfolk fra hele Norge for å finne det sanne norske og hun skriver setninger som overrasker eller som leseren bare kan nyte: "Han skal ikke ha en drink, bare sitte og se ut over landskapet, som han heller i seg."

Denne boken er Suzanne Brøgger på sitt beste. Hadde bare alle reiseskildringer vært på samme nivå...

[Jane · Rating 4 out of 5]

Interessant og velskrevet.