Dette er én af de smukkeste, mest bevægende, interessante og ærlige digtsamlinger, jeg til dato har læst. Caspar Eric har virkelig overgået sig selv med "Alt hvad du ejer". Det er altid en fornøjelse af læse Erics kronologiske langdigte, som er fantastiske narrativer, men denne digtsamling, er i min optik noget helt særligt.
Digtsamlingen omhandler sorg efter at miste et barn, hvilket er det, som jeg'et i digtene oplever. Dette føder, så at sige, en masse nye tanker om det at miste hos jeg'et, om sorg, om bearbejdelsen af dette, og om alle de følelser sorgen rummer og om kærlighed - liv og død. Der er cirkler på bogens forside og inde i bogen, som deler "kapitlerne" op, og det symboliserer meget fint, samspillet mellem liv og død, og livets cyklus hvor disse to erstatter hinanden. Det viser, at livet går videre og fremlægger dermed også et håb.
Rent sprogligt og filosofisk leverer Eric et stykke kunst, som sjældent ses i dag. Læseren kan ikke undgå at reflektere over livets gang, over dens egne følelser og oplevelser, samt hvad man kan miste, når man mindst venter det.
Det er 294 enestående siders dansk samtidslyrik, man ikke bør snyde sig selv for at læse.