Jeppe På Bjerget eller Den Forvandlede Bonde som den også kendes som, er en klassisk folkekomedie af Ludvig Holberg. Komedien er kendt gennem de mange opførelser på teatre landet over og elsket for sin undertrykte hovedperson Jeppe. Handlingen udspiller sig omkring Jeppe, der er både fordrukken og halv doven. Jeppe undertrykkes dagligt af såvel ridefogden som hans kone. For at klare hans angst for begge søger Jeppe tilflugt og styrke i den dejlige brændevin, som han altid drikker med glæde. Efter en tur på druk hos Jacob Skomager, vågner Jeppe i baronens seng, i baronens tøj og med opvartning af alle baronens tjenere. Jeppe er i syv sind, for hvad er der mon sket med ham? Er han skør eller er han vitterlig Baron? Kan Jeppe regne ud at nogen laver sjov med ham eller bliver den simple bonde til en herskende baron på få dage. Jeppe På Bjerget er en klassisk dansk komedie af Ludvig Holberg, der til stadighed vækkes til live på diverse danske teaterscener. I denne version er stavelsen moderniseret nænsomt af Victoria Jensen, hvor enkelte ord også er ændret for at gøre historien lettere tilgængelig for læseren. For at bevare Ludvig Holbergs elegante sprog og humor fra gamle dage er sætningsopbygninger og formuleringer overordnet bevaret, så det følger den oprindelige udgave. God fornøjelse.
Ludvig Holberg, Baron of Holberg, a writer, essayist, philosopher, historian and playwright born in Bergen, Norway during the time of the Dano-Norwegian double monarchy, spent most of his adult life in Denmark. He was influenced by Humanism, the Enlightenment and the Baroque. Holberg is considered the founder of modern Danish and Norwegian literature and is best known for the comedies he wrote in 1722–1723 for the theatre in Lille Grønnegade in Copenhagen.
Man skal elske sin "Jeppe på Bjerget"; det er nærmest en tvangsindlæggelse. Jeg var derfor nødsaget til at foretage en genlæsning af komedien i håbet om at opleve en fugl Fønix. Min forventning var, at min alder havde foræret mig en større modenhed og en tålmodighed overfor dette værk, så jeg ville falde på knæ i elskov denne gang. Jeg ville gerne nå dybere ned i erkendelsesbegrebet, forstå mit litterære ophav, men jeg må erkende, at jeg kun ser Ludvig Holberg ile til fadet. Jeg ser den heftige produktivitet og begæret efter at nå de skrå brædder, i dette tilfælde Teatret i Lille Grønnegade. Det er mere tidslommen (1722/23), som er interessant her. En kultur, som spirer frem med mange store forfattere og dramatikere ved roret. Dertil en tid, hvor det "at gå i teatret" er et begreb i sig selv, og hvor man både flasher sig selv, bliver underholdt og føler sig dannet. Det er for de udvalgte, og scenen sættes ofte med de udstødte på podiet. Jeppe er bonden, som det er nemt at le af, at kloge sig på, og han er ikke selv en del af publikum, så vi kan godt grine højt. Jeg finder det IKKE morsomt, og jeg bliver samtidig umådelig irriteret på Jeppefiguren. Det er ambivalent og frustrerende på samme tid.
Når det nu er sagt, så står jeg tilbage med en lineær fortælling. Den er flad som en pandekage. Holberg fik ideen fra Tyskland (læs gerne "det skulle gå stærkt), men i bund og grund er det fraværet af elegance og abstraktion, som jeg savner. Man frygter ikke dybet, kvantespringet eller eksplosionen. Det bliver meget dansk på den ufede måde, og i den tråd får ophavet betydning. Den måde at fordanske ting på bliver et afsæt, som fortsætter i én uendelighed. Vi har det med at turde for lidt og praktiserer i stor stil kunsten at koge suppe på et enkelt guldkorn. Det guldkorn skal vi så heller ikke selv pakke ud, for det bliver eksplicit serveret på scenen i denne komedie. Til gengæld er det guldkorn Holbergs eget påfund, og det er i al sin banalitet og enkelthed fuldstændig rammende eksistentielt. Så den del elsker jeg; her bliver jeg vågen:
Vi ved, at Jeppe drikker. Men hvorfor drikker Jeppe?
Sjov, tankevækkende og bestemt ikke for ingenting en stedsegrøn klassiker. Hør blot et udpluk:
"(Jeppe er stedt for retten)
2. ADVOCAT. Men hør, Hr. Collega! endskiønt Gierningen tilstaaes, saa har dog Manden ingen Straf fortient; thi han har jo intet ondt giort paa Gaarden, hverken Mord eller Tyverie.
1. ADVOCAT. Det vil intet sige; intentio furandi er det samme som furtum.
JEPPE Tal Dansk, din sorte Hund! saa skal vi nok svare for os."
Jeppe Paa Bierget, førsteutgave 1723. Morsom metapoetisk historie om en fattig og alkoholisert bonde som sovner i ei grøft og blir offer for en narrestrek når en Baron og hans tjenere finner ham og legger ham i baronens seng i ført baronens klær, og overbeviser ham når han våkner om at han egentlig er baron og ikke bonde. Drøm og virkelighet, død og liv. (De tar også livet av ham senere, for så å vekke ham til live igjen) Stakkars Jeppe blir lurt trill rundt av alle rundt ham. Jeg syns humor på noens bekostning er litt trist? Samme for Nille, Jeppes hustru, som har en så ubrukelig ektemann.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Jeppe, the poor farmer, is the victim of a practical joke. When he awakes he is made to believe that he is a rich and powerful baron.The classic satire explores the effects of the drunken, faulty Jeppe being given power over night. An amusing read!
This entire review has been hidden because of spoilers.
Bitvis underhållande men känns väldigt mycket "Stefan&Krister"/ buskis över det hela. En fyllbullt som styrs men järnhand av sin fru men ändå super bort alla pengar. Ett "fyndigt" spratt på den obildade och lättlurade Jeppes bekostnad. En ganska påkrystad sensmoral. Det är helheten.
It was a quick, easy read, but didn't leave any impact whatsoever, neither positive nor negative. Finished it roughly 3 hours ago and already forgot most of it already. So yeah, not much to say about it.
Sadistisk og humorøs fortelling som er både morsom og trist. Lett å holde følge med hva som skjer og du ønsker å vite mer om hva som skjer. Fortelling om hvordan de som ikke har det tungt i livet likte å more seg på gi makt og luksus til en simpel bonde og så ta det tilbake. Forteller også om hvordan simple mennesker blir korrupt av det minste tegn til makt over andre.