Sne foregår over nogle vinterdøgn i 1718 i en lille by på Sveriges vestkyst. Karl den Tolvte, den store krigerkonge, er død og det får stærke følelser frem hos byens indbyggere. Mange frygter hvad der vil ske når soldaterne kommer hjem fra det mislykkede felttog i de norske fjelde, mens andre øjner en chance for økonomisk vinding. Og snart er de der, soldaterne, de kommer i hundredvis, lemlæstede og forfrosne, og frygtelige scener udspiller sig.
Jakob Törn, romanens hovedperson, er en robust mand som ville have passet bedre ude i krig end i det apotek han har arvet efter sin far. Da han fortæller sin kone at kongen er faldet, bliver hun rasende og hugger ham i armen med en kniv. Hvad drev hende til dette gådefulde udbrud?
Nu er Jakob på flugt fra sit hjem og bliver udkommanderet til at assistere ved balsameringen af kongen i byens rådhus. Et andet sted i byen ønsker en gruppe mennesker at mane til kamp mod enevælden.
Snow is a haunting existential tale reminiscent perhaps of Hamsun's Mysteries. It has more than a nod, too, toward Dostoevsky, particularly in the seedy character of Wessman, who berates Jakob Torn in a smoky tavern. Set pieces such as the arrival of the frostbitten ragged army or the washing of the king's corpse are beautifully handled. The motive behind the protagonist's alienation is somewhat vague - in the hands of Dostoevsky or Hamsun, Torn himself might have some dilemma or compulsion driving his actions. Well worth a read.