What do you think?
Rate this book
Sjælevandrer #2
Ourea
Dahlia og Cawis søn, Colin, fanges i elektriske storme på en bjergekspedition. Det får fatale konsekvenser.
Dahlia kan ikke tilgive Cawi for det, som sker med Colin i bjergene og hun træffer et svært valg.
Cawi hjemsøges af drømmesyn fra Sjælevandrernes verden og han får sværere ved at skelne drøm fra virkelighed.
Cawi er overbevist om at han kan redde sin familie ved at træde ind i Diali.
Men Cawi er ikke forberedt på det han møder i Diali …
Dahlia kan ikke tilgive Cawi for det, som sker med Colin i bjergene og hun træffer et svært valg.
Cawi hjemsøges af drømmesyn fra Sjælevandrernes verden og han får sværere ved at skelne drøm fra virkelighed.
Cawi er overbevist om at han kan redde sin familie ved at træde ind i Diali.
Men Cawi er ikke forberedt på det han møder i Diali …
383 pages, Hardcover
First published January 1, 2018
28 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
July 24, 2018
Jeg har været meget spændt på, om Ourea kunne leve op til sin forgænger, men det synes jeg, at den kan. Jeg ved godt, at jeg giver en stjerne mindre denne gang, men det er, fordi jeg er blevet mere kritisk.
Forfatteren formåede at tage røven på mig med noget af en afsløring vedrørende Linder, det havde jeg ikke lige set komme. Men det er altså synd, at man ikke får Linders fornavn afsløret hen af vejen - det er med til at opretholde et forvrænget billede af Linder.
Jeg er vild med, at vi endelig får sjælevandrernes historie og ikke mindst en forklaring på båndet mellem Cawi og Dahlia - især det første manglede jeg lidt i den første bog. Dog er det lidt forvirrende, at han hedder Cawi i både hans nuværende og hans tidligere liv.
Men for fox sake hvor ville det være skønt med en ordentlig korrekturlæsning. Mine tæer kramper lidt efter at have krummet sig sammen så mange gange. Nogle gange bliver jeg forvirret over ordvalget, der er brugt i nogle situationer.
Jeg glæder mig til del 3. Jeg glæder mig til at få at vide, hvem sjælevandrer Cawi forelskede sig i, som var så forbudt. Men jeg ønsker mig et referat af bog 1 og 2 i næste bog.
PS: Efter at have læst alt for meget om bløde lyse krøller forestiller jeg mig nu både Cawi og Colin med nudelhår ala sangeren Christoffer hahaha
Forfatteren formåede at tage røven på mig med noget af en afsløring vedrørende Linder, det havde jeg ikke lige set komme. Men det er altså synd, at man ikke får Linders fornavn afsløret hen af vejen - det er med til at opretholde et forvrænget billede af Linder.
Jeg er vild med, at vi endelig får sjælevandrernes historie og ikke mindst en forklaring på båndet mellem Cawi og Dahlia - især det første manglede jeg lidt i den første bog. Dog er det lidt forvirrende, at han hedder Cawi i både hans nuværende og hans tidligere liv.
Men for fox sake hvor ville det være skønt med en ordentlig korrekturlæsning. Mine tæer kramper lidt efter at have krummet sig sammen så mange gange. Nogle gange bliver jeg forvirret over ordvalget, der er brugt i nogle situationer.
Jeg glæder mig til del 3. Jeg glæder mig til at få at vide, hvem sjælevandrer Cawi forelskede sig i, som var så forbudt. Men jeg ønsker mig et referat af bog 1 og 2 i næste bog.
PS: Efter at have læst alt for meget om bløde lyse krøller forestiller jeg mig nu både Cawi og Colin med nudelhår ala sangeren Christoffer hahaha
January 15, 2019
Se min anmeldelse på min blog: sidselsbogblog.webnode.dk 😄💙
Read
October 5, 2020Jeg var meget spændt på at læse Ourea (Sjælevandrer #2) af Charlotte Fischer. Jeg synes, at 1’eren i serien var god, selvom jeg synes, at der var mange ting på spil i en enkelt roman, men alt i alt fungerede læsningen og var også fængende.
Jeg er derfor virkelig ked af at sige det, men dette var (for mig personligt!) den svære 2’er. Jeg synes, at starten er rodet og der springes for meget mellem forskellige tidspunkter. Det gør det svært for læseren at følge med, hvilket er så ærgerligt, for der er meget på spil og meget spænding at komme efter i bogen.
Der er endelig lukket mere op for sjælevandrer-delen og den anden verden, som jeg var meget interesseret i og savnede lidt af i bog 1. Det er noget af det, som gør bogen allerbedst. For mig kunne der sagtens have været mere af det og så kunne der have været skruet ned for familierelationer og kærlighedsrelationen, som jeg ofte synes bliver en gentagelse. Derudover manglede jeg også en ekstra korrekturrunde, hvilket er ærgerligt, for det sproglige gik ud over læsningen.
Jeg beklager virkelig, men jeg synes, at det var svært at komme igennem denne her, hvilket jeg ærgrer mig meget over. Det er helt tydeligt, at der ligger en meget original og spændende idé bag hele universet og det skal Charlotte Fischer helt klart have ros for. Der er mange interessante ting i denne verden og man husker den helt tydeligt. Beskrivelserne gør verdenen levende. Jeg håber på meget mere fantasy, overnaturligt og mere af den spændende Sjælevandrer-del i næste bog, for jeg har ikke givet op endnu. Jeg vil meget gerne læse afslutningen og tredje bog i serien.
Jeg er derfor virkelig ked af at sige det, men dette var (for mig personligt!) den svære 2’er. Jeg synes, at starten er rodet og der springes for meget mellem forskellige tidspunkter. Det gør det svært for læseren at følge med, hvilket er så ærgerligt, for der er meget på spil og meget spænding at komme efter i bogen.
Der er endelig lukket mere op for sjælevandrer-delen og den anden verden, som jeg var meget interesseret i og savnede lidt af i bog 1. Det er noget af det, som gør bogen allerbedst. For mig kunne der sagtens have været mere af det og så kunne der have været skruet ned for familierelationer og kærlighedsrelationen, som jeg ofte synes bliver en gentagelse. Derudover manglede jeg også en ekstra korrekturrunde, hvilket er ærgerligt, for det sproglige gik ud over læsningen.
Jeg beklager virkelig, men jeg synes, at det var svært at komme igennem denne her, hvilket jeg ærgrer mig meget over. Det er helt tydeligt, at der ligger en meget original og spændende idé bag hele universet og det skal Charlotte Fischer helt klart have ros for. Der er mange interessante ting i denne verden og man husker den helt tydeligt. Beskrivelserne gør verdenen levende. Jeg håber på meget mere fantasy, overnaturligt og mere af den spændende Sjælevandrer-del i næste bog, for jeg har ikke givet op endnu. Jeg vil meget gerne læse afslutningen og tredje bog i serien.
May 18, 2018
Read my review on my website [Link in bio]
January 29, 2024
I need to think about this. I’m kinda torn.
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i juni 2018.
Jeg har det lidt blandet med denne her bog og derfor har det også taget mig et stykke tid at få skrevet anmeldelsen. For jeg kan på flere punkter godt lide bogen, men der er også nogle ting, der virkelig går mig på og derfor vil jeg gerne understrege, at det her er minmening, baseret på den oplevelse jeg havde af bogen og det er langt fra sikkert, at det er gældende for alle. Det ved jeg faktisk, at det ikke er, for jeg har set rigtig gode anmeldelser af bogen og jeg er glad for at de kan lide den, selv om den ikke rigtig er for mig.
For at starte med det, der forvirrer mig lidt. I Oureaer vi sprunget 20 år frem i tiden fra den første bog og jeg tror lidt, at jeg mangler de 20 år ind i mellem. I hvert fald udpluk af dem, for jeg havde virkelig svært ved at connecte med karaktererne i denne her bog. På en eller anden måde virkede hovedpersonerne som om de slet ikke var blevet 20 år ældre, Dahlia og Cawi, der var hovedpersonerne i den første bog, virkede som de samme mennesker som dengang og det ville have været en god ting, hvis det ikke var fordi de skulle forestille at være næsten dobbelt så gamle nu, forældre til en kæmpe børneflok og begge to i ret højt profilerede jobs. Men Dahlia var lige så svær at komme ind på livet af, opførte sig præcis lige så hovedløst og naivt som tidligere. Men for mig var Cawi egentlig problemet. Han er præcis den samme person som da han var yngre, han opfører sig på samme måde og reagerer med samme intense voldelighed. Og den blev alt for meget for mig i denne her bog. Ikke fordi den egentlig er særlig grafisk, jeg har både læst meget mere grafisk voldelige bøger og set serier, der virkelig er fyldt med død og blod, men jeg havde det svært med den i Ourea fordi den er så intim. Cawi og Dahlias forhold virker for mig ikke som et særligt sundt et og jeg blev ret ked af at se, at de ikke har udviklet sig videre end at eksplodere i kæmpe skænderier og på en eller anden måde blive gode venner igen ved at gå i seng med hinanden. Ingen undskyldning, ingen kommunikation. Den følelsesmæssige udmattelse, deres forhold medførte, påvirkede i høj grad min oplevelse af bogen.
Som afveksling til deres perspektiver har vi deres søn, Colin, som på mange måder minder om sin far. Også de negative sider. Det lader måske til at han har arvet sin fars sjælevandrer-gen og jeg er begyndt at overveje, om det i det store billede måske er dette sjælevandrer mystik, der påvirker deres personlighed. Det er i hvert fald kilden til virkelig mange af Cawis diagnoser, der lader til at blive kastet efter ham i stride strømme. Jeg kunne godt lide Colin og ville have været helt okay med, at bogen kun havde handlet om ham og hans optagelse i Ourea-programmet og hans missioner. Men jeg kunne godt undvære Linder. I hvert fald den Linder, det viste sig at være, for i lang tid troede jeg også på løgnen og jeg var vild med det. Men i modsætning til Cawi havde jeg en fornemmelse af at Colin ville udvikle sig forbi sit vrede, fysiskreagerende mandighed og jeg håber på at se meget mere til ham videre i historien.
En ting vil jeg give Charlotte Fischer ros for og det er Sjældevandrerne og deres historie. Sammenvævet med resten af bogen bliver der fortalt en del ”drømmesyner” i løbet af bogen, der alle sammen knytter sig til en for længst afdød person og hans opvækst, først gemt væk blandt mere almindelige menneske-væsner og derefter hos Sjælevandrerne. Fantasy-delen af bogen er blevet meget større og hele idéen om sjælevandrer er blevet udvidet ganske meget, og det var virkelig spændende at læse de kapitler og prøve at regne ud, hvor det hele skulle ende. Og alligevel havde jeg slet ikke set slutningen komme og hvordan synerne og de ”rigtige” hændelser hang sammen – jeg er nødt til at vide, hvad der sker næst. Jeg ser så meget frem til at kunne danne mig et større overblik over det store perspektiv i serien, for jeg er stadig i tvivl om, hvor serien som helhed vil hen og hvad målet faktisk er.
Som sagt, så er det her bare min mening og jeg ved, at der er mange, der ikke følte et lige så stort ubehag ved de voldsomme hændelser som jeg gjorde og det synes jeg bestemt er rigtig godt. For Fischer har ikke skrevet en dårlig bog, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan det hele ender – specielt efter den cliffhanger. Derfor vil jeg heller ikke sidde her og sige, at jeg ikke kan anbefale bogen. Jeg vil i stedet anbefale, at man prøver at gøre op med sig selv, hvor meget man kan klare. Jeg er ikke færdig med Sjælevandrer-universet endnu!
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i juni 2018.
Jeg har det lidt blandet med denne her bog og derfor har det også taget mig et stykke tid at få skrevet anmeldelsen. For jeg kan på flere punkter godt lide bogen, men der er også nogle ting, der virkelig går mig på og derfor vil jeg gerne understrege, at det her er minmening, baseret på den oplevelse jeg havde af bogen og det er langt fra sikkert, at det er gældende for alle. Det ved jeg faktisk, at det ikke er, for jeg har set rigtig gode anmeldelser af bogen og jeg er glad for at de kan lide den, selv om den ikke rigtig er for mig.
For at starte med det, der forvirrer mig lidt. I Oureaer vi sprunget 20 år frem i tiden fra den første bog og jeg tror lidt, at jeg mangler de 20 år ind i mellem. I hvert fald udpluk af dem, for jeg havde virkelig svært ved at connecte med karaktererne i denne her bog. På en eller anden måde virkede hovedpersonerne som om de slet ikke var blevet 20 år ældre, Dahlia og Cawi, der var hovedpersonerne i den første bog, virkede som de samme mennesker som dengang og det ville have været en god ting, hvis det ikke var fordi de skulle forestille at være næsten dobbelt så gamle nu, forældre til en kæmpe børneflok og begge to i ret højt profilerede jobs. Men Dahlia var lige så svær at komme ind på livet af, opførte sig præcis lige så hovedløst og naivt som tidligere. Men for mig var Cawi egentlig problemet. Han er præcis den samme person som da han var yngre, han opfører sig på samme måde og reagerer med samme intense voldelighed. Og den blev alt for meget for mig i denne her bog. Ikke fordi den egentlig er særlig grafisk, jeg har både læst meget mere grafisk voldelige bøger og set serier, der virkelig er fyldt med død og blod, men jeg havde det svært med den i Ourea fordi den er så intim. Cawi og Dahlias forhold virker for mig ikke som et særligt sundt et og jeg blev ret ked af at se, at de ikke har udviklet sig videre end at eksplodere i kæmpe skænderier og på en eller anden måde blive gode venner igen ved at gå i seng med hinanden. Ingen undskyldning, ingen kommunikation. Den følelsesmæssige udmattelse, deres forhold medførte, påvirkede i høj grad min oplevelse af bogen.
Som afveksling til deres perspektiver har vi deres søn, Colin, som på mange måder minder om sin far. Også de negative sider. Det lader måske til at han har arvet sin fars sjælevandrer-gen og jeg er begyndt at overveje, om det i det store billede måske er dette sjælevandrer mystik, der påvirker deres personlighed. Det er i hvert fald kilden til virkelig mange af Cawis diagnoser, der lader til at blive kastet efter ham i stride strømme. Jeg kunne godt lide Colin og ville have været helt okay med, at bogen kun havde handlet om ham og hans optagelse i Ourea-programmet og hans missioner. Men jeg kunne godt undvære Linder. I hvert fald den Linder, det viste sig at være, for i lang tid troede jeg også på løgnen og jeg var vild med det. Men i modsætning til Cawi havde jeg en fornemmelse af at Colin ville udvikle sig forbi sit vrede, fysiskreagerende mandighed og jeg håber på at se meget mere til ham videre i historien.
En ting vil jeg give Charlotte Fischer ros for og det er Sjældevandrerne og deres historie. Sammenvævet med resten af bogen bliver der fortalt en del ”drømmesyner” i løbet af bogen, der alle sammen knytter sig til en for længst afdød person og hans opvækst, først gemt væk blandt mere almindelige menneske-væsner og derefter hos Sjælevandrerne. Fantasy-delen af bogen er blevet meget større og hele idéen om sjælevandrer er blevet udvidet ganske meget, og det var virkelig spændende at læse de kapitler og prøve at regne ud, hvor det hele skulle ende. Og alligevel havde jeg slet ikke set slutningen komme og hvordan synerne og de ”rigtige” hændelser hang sammen – jeg er nødt til at vide, hvad der sker næst. Jeg ser så meget frem til at kunne danne mig et større overblik over det store perspektiv i serien, for jeg er stadig i tvivl om, hvor serien som helhed vil hen og hvad målet faktisk er.
Som sagt, så er det her bare min mening og jeg ved, at der er mange, der ikke følte et lige så stort ubehag ved de voldsomme hændelser som jeg gjorde og det synes jeg bestemt er rigtig godt. For Fischer har ikke skrevet en dårlig bog, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan det hele ender – specielt efter den cliffhanger. Derfor vil jeg heller ikke sidde her og sige, at jeg ikke kan anbefale bogen. Jeg vil i stedet anbefale, at man prøver at gøre op med sig selv, hvor meget man kan klare. Jeg er ikke færdig med Sjælevandrer-universet endnu!
July 6, 2021
2,5
Den verden vi befinder er jeg stadig forelskede i og nyde at læse og være del af den verden endnu gang.
Den verden vi befinder er jeg stadig forelskede i og nyde at læse og være del af den verden endnu gang.
Displaying 1 - 7 of 7 reviews