"I gamle dage kaldte man det, der huserede i skovene, for Djævlen. I dag kalder man det ikke noget, men jeg tror ikke, du finder et stykke skov i hele Sønderjylland, der bliver brugt så lidt som det der strækker sig rundt om Randvad. Sjovt, hvordan den slags overtro kan blive ved med at overleve, ikke?" Karoline kørte en hånd gennem pigens hår, mens hendes øjne fulgte Werner. "Der bliver fortalt så meget om skoven." Hun lo dæmpet.
Akademikeren Karl Johansen bliver i 2017 hyret til at finde ud af, hvad der skete med Albert Severin Termansen. Albert forsvandt i 1887, da han besøgte den lille landsby Randvad, nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland. Han var historiker og ville undersøge stedets særlige, gamle landbokultur. Den talentfulde, unge kunstner, Werner Erik Kværndrup var med ham.
Werners efterladte tegninger får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Karl. Der er noget truende over Randvad og den gamle skov, der omkranser landsbyen. Det bliver snart tydeligt, at ikke alle ønsker, at Karl skal rode i fortiden.
RANDVAD er en krimi om dyriske drifter, hemmeligheder og kræfter fra historiens dyb. RANDVAD er gys og spænding.
Jacob Holm Krogsøe er Cand. mag i Filmvidenskab, bibliotekar, og redaktør og skribent på onlinemagasinet Planet Pulp. Han er uddannet i København. Han bor i Skødstrup med sin kone og tre børn. Randvad er hans debutroman.
Martin Wangsgaard Jürgensen har udgivet flere bøger og noveller, senest den okkulte roman Thelema. Han bor i København med sin kone og børn, og arbejder som redaktør og forfatter.
En bog kan være som fin vin. Nogle gange er forventningerne så høje, at man næsten ikke tør tage hul på den. Sådan havde jeg det med ’Randvad’.
Bogen er udgivet på forlaget H. Harksen Production. Jeg stiftede første gang bekendtskab med forlaget, da jeg besøgte deres stand på Krimimessen i 2017 (som de i øvrigt delte med et andet spændende forlag, Enter Darkness). Hele idégrundlaget bag forlaget lå meget tæt op min egen passion for H. P. Lovecraft og den gotiske genre, og det var som at blive lukket ind i en slikbutik med for få penge på lommen. Siden den dag stod H. Harksen Production på min faste list over forlag, jeg absolut måtte besøge, når der var bogmesser forskellige steder i landet.
I foråret 2018 stod jeg igen ved forlagets stand, da Krimimessen blev afholdt. På bordet lå grøn indbundet bog. Af alle bøgerne på standen, var det langt den mest anonyme bog. Der var printet et utydeligt kort og hen over kortet var der et uddrag af noget, der kunne være et håndskrevet brev. Bogens titel ’Randvad’ var lige så anonym. Den skabte ingen associationer til noget jeg kendte og gav mig ingen forventninger overhovedet. Forfatterne Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen var totalt ukendte for mig. Bogen var relativ dyr, så jeg købte den ikke. Men på én eller anden måde brændte den sig fast i min bevidsthed og tilføjede sig til min mentale list over bøger, jeg bare måtte læse.
Jeg besøgte forlagets stand senere samme år på Bogforum i København. Prisen havde ikke ændret sig positivt, og heller ikke denne gang købte jeg bogen. Da Krimimessen 2019 åbnede, havde jeg besluttet mig for at jeg måtte eje bogen uanset prisen. Men H. Harksen Production havde ikke en stand på bogmessen det år. Det var ejendommeligt som den bog spøgte i mit sind. Det var den eneste bog, jeg havde i hovedet – ikke kun i forbindelse med de bogmesser jeg besøgte, men den dukkede også jævnligt op i tankerne i min hverdag.
Et halvt år senere havde jeg omsider heldet med mig. H. Harksen Production delte denne gang stand med forlaget Ulven og Uglen – et noget atypisk kompagniskab. ’Randvad’ stod og strålede grønt mellem mange andre bøger. Da jeg tog et eksemplar af bogen og betalte for det, havde jeg det som om, hele formålet med besøget på Bogforum var blevet opfyldt. Resten af dagen var ren hygge og mange andre bøger blev føjet til den dag. Men hele den hektiske stemning var forsvundet i samme øjeblik, jeg lagde ’Randvad’ ned i min endnu tomme rygsæk.
Vi skriver nu april 2021 og først nu, halvandet år efter, har jeg fået taget mig sammen til at læse ’Randvad’. Af en eller anden uforklarlig grund havde jeg ekstremt høje forventninger til læseoplevelsen af netop denne bog. ’Randvad’ er kun på sølle 233 sider og min største bekymring, før jeg åbnede bogen, gik på, om handlingen kunne blive dyb og intens nok på så få sider. Bogen beskriver to selvstændige begivenheder, der udspiller sig, adskilt af 130 år, men forfatterne fik skiftene fra fortid til nutid til at fungere over al forventning – sikkert fordi de valgte at indsnævre historien til hovedsageligt at omfatte Randvad, en lille jysk landsby, som i generationer har ligget isoleret for omverdenen, omgivet af en stor skov, hvori mørke hemmeligheder ligger skjult. Efterhånden som handlingen skrider frem, flyder fortid og nutid sammen, og et foruroligende billede begynder langsomt at tegne sig.
Bogens hovedperson, en ung akademiker ved navn Karl Johansen bliver hyret af en døende excentrisk rigmand til at finde ud af hvad der skete med en historiker ved navn Albert Severin Termansen og hans assistent Werner Erik Kværndrup, der forsvandt sporløst under et besøg i Randvad i 1887. Karl Johansen påtager sig opgaven uden at vide, hvilke mørke kræfter han kommer til at stå ansigt til ansigt med.
Sproget i bogen er enkelt og nemt at gå til. Forfatterne (og sikkert også redaktøren) evner at holde handlingen i stramme tøjler. Der er ikke mange unødvendige sideplots. Alle begivenheder har et formål og leder hen til slutningen af bogen, hvor brikkerne samles og historien kulminerer. Bogen er en gotisk krimi med et indlagt overnaturligt element, og i de rette hænder, tror jeg, at en filmatisering af ’Randvad’ ville kunne blive både en effektiv og virkelig dyster gyser. Sådan kommer det nok ikke til at gå, men tanken tiltaler mig stærkt.
Skal jeg nævne nogle svagheder ved bogen, må det være, at jeg ofte sad med følelsen af, at der blev malet med en lidt for grov pensel. Der er så mange interessante og spændende scener i bogen, men forfatterne vælger ofte at panorere hastigt forbi, og man sidder tilbage med et intenst ønske om at kunne fordybe sig i de mange detaljer og få større viden om Randvad og byens indbyggere samt det ukendte, der skjuler sig i skoven. Bogen har i mine øjne samme fejl som mange andre gysere… den slutter for brat og efterlader for mange ubesvarede spørgsmål. Havde bogen været på yderligere 100 sider, ville den stadig ikke have virket langtrukken.
Så hvordan var den totale læseoplevelse? Den var intens fra start til slut. De netop gennemgåede kritikpunkter er på samme tid også en ros til forfatterne. De har formået at skabe en verden og et miljø, man bliver trukket ind i og bliver en del af, mens man læser bogen. Tørsten efter at vide mere, er også et sundhedstegn, der indikerer, at ’Randvad’ er en historie med et enormt potentiale, som sætter fantasien i gang hos læseren. Sådan var det i hvert fald for mig. Det sidste blad er nu vendt, og jeg er nu færdig med ’Randvad’… Men tilsyneladende er ’Randvad’ endnu ikke helt færdig med mig.
En bog kan være som fin vin. Nogle gange er forventningerne så høje, at man næsten ikke tør tage hul på den. Sådan havde jeg det med ’Randvad’.
Bogen er udgivet på forlaget H. Harksen Production. Jeg stiftede første gang bekendtskab med forlaget, da jeg besøgte deres stand på Krimimessen i 2017 (som de i øvrigt delte med et andet spændende forlag, Enter Darkness). Hele idégrundlaget bag forlaget lå meget tæt op min egen passion for H. P. Lovecraft og den gotiske genre, og det var som at blive lukket ind i en slikbutik med for få penge på lommen. Siden den dag stod H. Harksen Production på min faste list over forlag, jeg absolut måtte besøge, når der var bogmesser forskellige steder i landet.
I foråret 2018 stod jeg igen ved forlagets stand, da Krimimessen blev afholdt. På bordet lå en grøn indbundet bog. Af alle bøgerne på standen, var det langt den mest anonyme bog. Der var printet et utydeligt kort på coveret og hen over kortet var der et uddrag af noget, der kunne være et håndskrevet brev. Bogens titel ’Randvad’ var lige så anonym. Den skabte ingen associationer til noget jeg kendte og gav mig ingen forventninger overhovedet. Forfatterne Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen var totalt ukendte for mig. Bogen var relativ dyr sammenlignet med normale messepriser, så jeg købte den ikke. Men på én eller anden måde brændte den sig fast i min bevidsthed og klæbede sig til min mentale list over bøger, jeg bare måtte læse.
Jeg besøgte forlagets stand senere samme år på Bogforum i København. Prisen havde ikke ændret sig positivt, og heller ikke denne gang købte jeg bogen. Da Krimimessen 2019 åbnede, havde jeg besluttet mig for, at jeg måtte eje bogen uanset prisen. Men H. Harksen Production havde ikke en stand på bogmessen det år. Det var ejendommeligt som den bog spøgte i mit sind. Det var den eneste bog, jeg havde i hovedet – ikke kun i forbindelse med de bogmesser jeg besøgte, men den dukkede også jævnligt op i tankerne i min hverdag.
Et halvt år senere havde jeg omsider heldet med mig. H. Harksen Production delte denne gang stand med forlaget Ulven og Uglen – et noget atypisk kompagniskab. ’Randvad’ stod og strålede grønt mellem mange andre bøger. Da jeg tog et eksemplar af bogen og betalte for det, havde jeg det som om, hele formålet med besøget på Bogforum var blevet opfyldt. Resten af dagen var ren hygge og mange andre bøger blev føjet til den dag. Men hele den hektiske stemning var forsvundet i samme øjeblik, jeg lagde ’Randvad’ ned i min endnu tomme rygsæk.
Vi skriver nu april 2021 og først nu, halvandet år efter, har jeg fået taget mig sammen til at læse ’Randvad’. Af en eller anden uforklarlig grund havde jeg ekstremt høje forventninger til læseoplevelsen af netop denne bog. ’Randvad’ er kun på sølle 233 sider og min største bekymring, før jeg åbnede bogen, gik på, om handlingen kunne blive dyb og intens nok på så få sider. Bogen beskriver to selvstændige begivenheder, der udspiller sig, adskilt af 130 år, men forfatterne fik skiftene fra fortid til nutid til at fungere over al forventning – sikkert fordi de valgte at indsnævre historien geografisk til hovedsageligt at omfatte Randvad, en lille fiktiv jysk landsby, som i generationer har ligget isoleret for omverdenen, omgivet af en stor skov, hvori mørke hemmeligheder ligger skjult. Efterhånden som handlingen skrider frem, flyder fortid og nutid sammen, og et foruroligende billede begynder langsomt at tegne sig.
Bogens hovedperson, en ung akademiker ved navn Karl Johansen, bliver hyret af en døende excentrisk rigmand til at finde ud af, hvad der skete med en historiker ved navn Albert Severin Termansen og hans assistent Werner Erik Kværndrup, der forsvandt sporløst under et besøg i Randvad i 1887. Karl Johansen påtager sig opgaven uden at vide, hvilke mørke kræfter han kommer til at stå ansigt til ansigt med.
Sproget i bogen er enkelt og nemt at gå til. Forfatterne (og sikkert også redaktøren) evner at holde handlingen i stramme tøjler. Der er ikke mange unødvendige sideplots. Alle begivenheder har et formål og leder hen til slutningen af bogen, hvor brikkerne samles og historien kulminerer. Bogen er en gotisk krimi med et indlagt overnaturligt element, og i de rette hænder, tror jeg, at en filmatisering af ’Randvad’ ville kunne blive både en effektiv og virkelig dyster gyser. Sådan kommer det nok ikke til at gå, men tanken tiltaler mig stærkt.
Skal jeg nævne nogle svagheder ved bogen, må det være, at jeg ofte sad med følelsen af, at der blev malet med en lidt for grov pensel. Der er så mange interessante og spændende scener i bogen, men forfatterne vælger ofte at panorere hastigt forbi, og man sidder tilbage med et intenst ønske om, at kunne fordybe sig i de mange detaljer og få større viden om Randvad og byens indbyggere samt det ukendte, der skjuler sig i den omliggende skov. Bogen har i mine øjne samme 'fejl' som mange andre gysere… den slutter for brat og efterlader for mange ubesvarede spørgsmål. Havde bogen været på yderligere 100 sider, ville den stadig ikke have virket langtrukken.
Så hvordan var den totale læseoplevelse? Den var intens fra start til slut. De netop gennemgåede kritikpunkter er på samme tid også en ros til forfatterne. De har formået at skabe en verden og et miljø, man bliver trukket ind i og bliver en del af, mens man læser bogen. Tørsten efter at vide mere, er også et sundhedstegn, der indikerer, at ’Randvad’ er en historie med et enormt potentiale, som sætter fantasien i gang hos læseren. Sådan var det i hvert fald for mig. Det sidste blad er nu vendt, og jeg er nu færdig med ’Randvad’… Men tilsyneladende er ’Randvad’ endnu ikke helt færdig med mig.
Der er mange problemer med denne bog, og den mest irriterende er inkongruensen. Hvorfor glemmer man, at man i første halvdel af et brev skriver navneord med stort, for så at holde op halvvejs? Hvorfor insisterer man på at skrive “Fader”, men følger ikke det arkaiske sprog til dørs? Og er det stadig ikke gået op for hverken nogen af forfatterne eller en eventuel korrekturlæser, at vores bondemand er blevet udstyret med to forskellige fornavne?
Randvad er et fremragende bekendtskab. Læser man bogen uden foregående kendskab til kosmisk horror, er det en krybende overnaturlig gyser pakket ind i en struktur, der minder om en gammeldags noir-krimi. Kan man sin Lovecraft kommer der et ekstra niveau oven på. Man skiftevis gisper og griner over de mange referencer til H.P. Lovecraft, der elegant er masseret ind i teksten.
En stærk bog, der på overbevisende manér formår at omplante en udenlandsk genre til et ærkedansk miljø.
Jeg ville gerne give de velskrivende forfattere 5/5, for det fortjener de egentlig, men det er svært med så klar en genre-titel som “Randvad.” Den er ikke for alle, men giver fans en ren oplevelse, og den hører hjemme i de gotiske krimiers pantheon. I virkeligheden er det simpelt. Kan du lide okkult spænding og mystik blandet med historisk efterforskning? Læs “Randvad” med det samme. Du vil elske den. Forfatterne kan deres Lovecraft og har evnen til at få ham til at virke i Sønderjylland(!) Er du mere til minimalistisk socialrealisme eller Svampebob Firkant, så passér gaden.