Styrke er første bog i Cecilie Ekens storslåede science fiction-serie om styrke og sårbarhed, menneskelighed og umenneskelighed, magtkampe, intriger og kærlighed på trods."Jeg er et stykke vraggods omgivet af så meget mørke og tomhed, at jeg lige så godt kunne være ingenting. Men jeg findes. Endnu er jeg her, og mine ord bliver gemt i skibets log, hvor andre en dag vil kunne læse dem."Sagas rumskib er blevet ødelagt og slået ud af kurs, og hun laver sine sidste optegnelser inden den evige dvale. Hvem er hun, hvor kommer hun fra, og hvad skete der den dag, de fremmede fra Kamenia besatte hendes planet? Den dag, hun blev tvunget til at tage kampen op mod den magtfulde fyrst Almaz og hans to sønner. Uden selv at have nogen form for Styrke.
Hvad handler bogen om? Saga bor på planeten Hvidøy, som er en verden der minder lidt om de nordiske lande. I Karanagalaksen findes derudover en lang række planeter der alle har hvert sit klima, og alle har en særlig ressource, men alle er også afhængige af de andre planeters ressourcer. Derfor er der et stærkt forbund mellem planeterne. Derfor kommer det som en overraskelse da fyrsten fra naboplaneten styrter høvdingen på Hvidøy, Sagas far. Saga holdes fanget og prøver at flygte.
Hvorfor skal man læse denne bog? Bogen er skrevet i et spændende format - som logbog, eller dagbog. Saga skriver i datid til sin “skrifter” som er en slags digital dagbog. Derudover er det en spændende verden, hvor der er meget ny teknologi, men alligevel med mange referencer til ældre tid - f.eks. schleipnere, der i bogen er flyvende hestevæsner, men som refererer til hesten med 8 ben fra nordisk mytologi. Der findes heller ikke rumskibe, men kaptajner, som er en slags levende rumfartøjer. Det er en bog hvor man starter med hovedpersonen fortabt i rummet, og man undrer sig over hvad der kan være sket. Generelt er bogens tempo ikke højt, det bliver sløvet af dagbogsformens lejlighedsvise refleksioner.
Hvilke andre bøger minder den om? Den minder mig lidt om “the bone witch” af Rin Chupeco pga. formen hvor man ser tilbage på hvordan hovedpersonen er kommet dertil hvor hun er. Den minder mig også lidt om Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten, pga. båndet til den nordiske mytologi og en stærk kvindelig hovedperson.
Super spændende og gribende roman, der blander fantasy og science fiction på en måde, så alle klichéer undgåes og plottet forbliver uforudsigeligt. "Styrke" formår at blande mere klassiske fantasy-træk, såsom den åbenlyse 'love interest' og den 'styrke', som bogen er opkaldt efter, med lidt mere grumme og realistiske beskrivelser af, hvad krig/invasion egentlig er, og hvad det betyder for dem, der berøres af den. Derudover synes jeg også, at "Styrke" har den klare fordel, at den har en god skurk med forståelige og ikke-banale motivationer for at handle, som han gør – Fyrst Almaz kommer ikke med store skurketaler om, at han bare er ond for at være ond, han er derimod pragmatiker, hvilket er, hvad gør ham så grum og troværdig som skurk. Sidst men ikke mindst er universet, "Styrke" finder sted i – Karanagalaksen – utroligt helstøbt: der er tydeligvis tænkt over hver en lille detalje, om det så er hvilken teknologi, der er adgang til, eller hvad de forskellige personer eller steder hedder. I det hele taget er "Styrke" super fantasifuld og original og fordi dette er kombineret med troværdige karakterer og en spændende historie, vil jeg godt vove at påstå, at denne bog er en af de bedste og bredest appellerende fantasy-bøger, jeg længe har læst. På mange måder tror jeg også, at Eken forgriber en kommende bredere strømning af en blandingsgenre fantasy/sci-fi. Jeg kan ikke vente med at se, hvilken drejning, historien tager!
This book has a tendency of telling instead of showing. This author has much better stuff than this. I suggest not wasting time with this book. It's predictable and the main character is a helpless mary sue . Boring.
Fed sci-fi i rummet og med en stærk hovedperson. Bogen taber lidt intensitet undervejs, men samler det godt op igen. Jeg glæder mig til næste del af trilogien