Dei seier at ein ikkje kan velja familien sin, men på stadar som Jæren er det ikkje stort anna ein kan velja heller.
Syskenbarna Ingeborg og Randi har vore venninner sidan barndommen, men valde dei eigentleg kvarandre? Ingeborg skulle ikkje bli bonde, men det blei slik. Randi skulle aldri venda heim, men det blei slik. Då Randi blir alvorleg sjuk, er dei begge tvinga til å sjå seg tilbake, og forholdet mellom dei blir med eitt endevendt og blottstilt.
Å vera avhengig kan både knyta oss til andre og øydelegga oss. Nokre gongar kan det vera vanskeleg å vita forskjell.
Dette var fjorårets "Hele Rogaland leser". Tilfeldigvis valgte jeg denne etter å ha lest "Tollak til Ingeborg". Den handler om den eldre enkemannenen Tollak som bor noe isolert på bygda i Rogaland. Steinauge handler om den eldre enka Ingeborg som bor noe isolert på bygda i Rogaland. Begge bøkene er relativt nye, på nynorsk og under 200 sider. Men der stopper vel egentlig likhetene, selv om det gjorde det særlig interessant å lese dem etter hverandre.
I Steinauge møter du et eldre søskenbarnpar som bearbeidet at den ene av dem har blitt alvorlig syk, samtidig som de mimrer tilbake til barndommene sine. Det er ei bok som tar seg tid til å la deg bli kjent med karakterne, og som setter pris på "gamle dager". Men det er også fine refleksjoner rundt vanskelige tema. Anbefales.
Ei særs lesverdig bok. Historia er relativt kort og enkel; her blir vi kjende med to eldre kvinner si livshistorie i Randi og Ingeborg. I mine auge er tema i boka: kven er vi, korleis har enkelthendingar frå ungdommen påverka oss, kor knytt er vi til landskap og områda vi veks opp på, tilfeldigheiter, korleis vi ser på oss sjølv, korleis andre tolkar oss, korleis ulykker påverkar oss og livet vårt.
Hadde aldri hørt om denne boken før eg så de delte den ut gratis på Sølvberget for ‘Hele Rogaland leser’-prosjektet.
Skikkelig fin bok!! Om venner, søsken, oppvekst på Jæren, tillit og tilgivelse🫂Ga assosiasjoner til Fuglane, Beatles, Veien til verdens ende og Sommerboken🪶
Bemerkelsesverdig fin bok! Om du bor i Rogaland så må du stikke innom et folkebibliotek nær deg og få med deg et gratiseksemplar av Hele Rogaland leser-boka 2021.
"Dei seier at ein ikkje kan velja familien sin, men på stadar som Jæren er det ikkje stort anna ein kan velja heller."
Ingeborg er 70 år og bur åleine på garden der ho voks opp. Det var ikkje slik det skulle bli. I denne boka møter vi Ingeborg og kusina hennar, Randi. Oppvaksne på nabogardar. Vener gjennom heile livet. Begge med lange liv bak seg, gleder og sorger, begge åleine. Ingeborg tok over heimgarden etter at bror hennar, odelsgutten Ådne, omkom i ei ulukke, Ingeborg har tenkt mange gonger at det er uforståeleg. Uforståeleg at det motsatte av å vera heldig kunne vera å døy.
Det gamle venskapet blir sett på prøve når Randi havnar på sjukehus, det er skremmande både for ho sjølv og for Ingeborg, og dei tek til å tenkje gjennom alt dei har vore for kvarandre. I tilbakeblikk ser vi Ingeborg vokse opp i ein lun og kjærleg heim, mens kusina på nabogarden har ei sengeliggjande mor og ein hard far. Kor mykje av framtida blir bestemt av barndommen?
Dette er Oda Malmins debutbok, og den er overbevisande. Ho fører seg godt i språket og fortel på ein likefram måte om kvardagsslit og gleder. Ho fortel om gardsdrift for eit par generasjoner sidan, om det vakre og stillferdige jærske landskapet og om steinauge, hola i steingardane som gjer han sterkare, tomrom som bind saman.
To søskenbarn fra to nabogårder på Jæren er som voksne ennå venninner. I forholdet deres ulmer usikkerheten under overflaten sammen med en stor hemmelighet. Når den ene blir innlagt på sykehus ser begge kvinnene tilbake på historien sin, og vennskapet blottlegges. Boken er skrevet på herlig nynorsk ispedd Garborg-sitater og Jærsk dialekt, og er bittersøt, hverdagslig og gjenkjennelig om bygdedyret.
Det tog tid att komma in i språket, men när jag gjort det flöt det på ganska bra och gjorde sitt till historien mellan Ingeborg och Randi. En fin skildring av en vänskap som funnits hela livet och där man tycker sig känna varandra, men där det finns det som kommer emellan.