Jump to ratings and reviews
Rate this book

Bjørnen

Rate this book
Vibse er over halvvejs i livet, og tingene går ikke hendes vej. Mandag bliver hun fyret fra sit arbejde som gymnasielærer (røvhuller), torsdag flytter hendes datter Laura hjemmefra (lille ælling), og fredag har hun et kæmpeskænderi med sin mand Bent (idiot). Nu kan det være nok! Hun kører op i familiens afsidesliggende hus i Sverige for at være alene, men en snestorm rammer, strømmen går, og nu er Vibse ikke længere så sikker på, at turen til Sverige var en god idé.


BJØRNEN er en roman om en kvinde, der på flere måder kæmper for sit liv. En fortælling om at skrælle tilværelsen ned til det mest basale for at nå ind til kernen, om tab og skam og om at stå ansigt til ansigt med sin egen angst – og en stor brun bjørn.

ebook

Published June 7, 2018

5 people are currently reading
107 people want to read

About the author

Katrine Marie Guldager

81 books87 followers
Katrine Marie Guldager (born 1966) has worked with poetry and prose and has proven herself in both genres to be a pioneering, form-shattering, poetic original. Guldager received a graduate-level degree in Danish from the University of Copenhagen in 1994 and made her debut that same year with her collection of poetry, Dagene skifter hænder (The Days Change Hands) . Guldager attended Forfatterskolen (The Danish Writers' School) in Copenhagen. She belongs to the '90s generation in Danish Literature and has become one of its most prominent and personal voices. In 1995, she published a collection of poetry entitled Styrt (Crash) which was translated into English in 1999. Guldager's latest book is a collection of short stories entitled København (Copenhagen)

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
53 (10%)
4 stars
189 (36%)
3 stars
200 (38%)
2 stars
56 (10%)
1 star
17 (3%)
Displaying 1 - 30 of 42 reviews
Profile Image for Céline Holmer.
36 reviews6 followers
October 24, 2018
Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne lide denne her bog, men jeg synes faktisk bare, at hovedpersonen er knaldirriterende. Andre ting fungerer fint, som den flotte skildring af naturen og at befinde sig i et lidt skævt sind.
Profile Image for line rotenberg.
22 reviews2 followers
July 9, 2018
Har lige læst denne og er mildt sagt skuffet. Den har generelt ret gode anmeldelser og det synes jeg ikke den lever op til. Hovedpersonen er små dum, arrogant, nedladende, selvretfærdig og uden personlig indsigt. Hun går en grueligt masse igennem og lærer absolut ingenting af det... Undres over anmeldelserne.
Jeg ved ikke hvad Guldager vil med sin hovedperson, have medlidenhed, sympati, forståelse? Jeg kan ikke mønstre andet end kedsomhed og skuffelse...
Profile Image for Nene La Beet.
610 reviews86 followers
November 2, 2018
Endnu en gang lod jeg mig lokke til at købe en dansk roman, fordi den fik så fine anmeldelser. Denne har oven i købet en hovedperson, som jeg burde kunne identificere mig med. "A woman of a certain age".
Men ak, jeg kunne ikke identificere mig med hovedpersonen. Altså, det behøver man jo overhovedet ikke for at synes, at en bog er god. Men jeg fandt det alligevel mærkeligt, at en dansk, veluddannet kvinde på min egen alder skulle sige mig så lidt!
Jeg kan ikke lide Guldagers skrivestil, og bogen lod mig i det hele taget kold og ligeglad.
Profile Image for Geruffen.
124 reviews
June 20, 2018
“Det er sindssygt anstrengende at være afhængig af andre mennesker.” Så derfor render Vibse hjemmefra for at være helt alene oppe i en svensk skov. Men der bliver hun ikke mindre vred af. 5 fuldvoksne stjerner til denne lille perle af en bog.
Profile Image for Frk. Borch (Pernille Borch Vinther).
45 reviews12 followers
June 24, 2018
Noget så sjældent som en virkelig sjov bog med virkelig meget på hjertet. Vibse lyder som en energisk og lattermild person, men hun er VRED. Hun søger mod de svenske skove, hvor hun farer vild og det bliver begyndelsen på en ændring i Vibse. Genial jeg-fortæller!
Profile Image for Anna-Sofie.
761 reviews20 followers
June 17, 2018
Fuldstændig sitrende - stramt opbygget og overbevisende skrevet fortælling om en kvindes vrede - på sig selv, på sin mand, der elsker hende som hun er (meget mod hendes vilje) og sin arbejdsplads, der har fyret hende. Men også en fortælling om en kvindes kærlighed til sit barn, og hvor svært det er at give slip og give sig tilfreds med det, der var, og det, der kommer.
Profile Image for Nathalie Larsen.
513 reviews7 followers
December 26, 2018
I love reading books like this, and I thoroughly enjoyed getting to know the protagonist and the layers the story peeled off during the time in the Swedish outback. The ending confused me - did her husband actually come get her, or was she hallucinating?
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Ulla Walter .
127 reviews13 followers
May 26, 2019
Jeg startede egentlig med at finde hovedpersonen interessant, men efterhånden oplevede jeg hende som mere og mere ynkelig og anstrengende. Alligevel fik jeg en snert af en tanke a la; “er det ikke også sådan livet er nogen gange”. Men jeg blev i hvert fald ikke fænget af hendes refleksioner, men meget træt!
Profile Image for Camilla Laugesen.
166 reviews13 followers
June 9, 2018
Vibse er rundet de 50 år og er lige blevet fyret fra dit job, som gymnasielærer.

Rektor på skolen støttede sig meget til Vibse i starten, idet hun havde været der i 15 år, da han startede på skolen. Men efterhånden som tiden går opstod der samarbejdsvanskeligheder og selvfølgelig er det Vibse der blev fyret. Helt uden hun grund selvfølgelig.

Hun er gift med Lars, som hun for det meste kalder Bent, fordi hun er sur på ham. Bent er en træmand og virkelig en kedelig en af slagsen.

Vibse har en datter Louise, som lige er flyttet hjemmefra. Hun er flyttet sammen med sin kæreste, de skal sammen studere i en storby, og har benyttet lejligheden til at flytte sammen.

Så nu er der faktisk ikke noget at blive hjemme for. Vibse tager en hurtig beslutning og pakker bilen og kører op til deres sommerhus i Sverige. En træhytte der ligger langt ude i en skov.
Hun fortæller intet som rejsen, hverken til ægtemand eller datter før hun står og ser på sommerhuset.

Men det er ikke sommer, tværtimod. Der ligger flere meter sne, som skal bekæmpes og der er brænde der skal hugges, rigtig meget brænde. Natten alene i et træhus er heller ikke for sarte sjæle. Der er mange lyde man skal forholde sig til – Er det en elg ? Vinden ? Eller noget helt andet, der lurer ude i mørket ? Da huset mørklægges af et længerevarende strømsvigt, bliver udfordringerne ikke mindre for den frustrede kvinde.



Katrine Marie Guldager har skrevet en lille finurlig roman. “Bjørnen” handler om en kvinde der er befinder sig i midtlivskrisen. De fleste der er nået over de 40 år, kan nikke genkendende til mange af de frustrationer der bliver portrætteret i denne bog. Der bliver faktisk udkæmpet to forskellige kampe i Sverige. Den rent fysiske, der handler om at overleve i en snedækket træhytte, der egentlig kun er beregnet til beboelse om sommeren. Men også den rent psykiske. Hovedpersonen står i mange udfordringer rent mentalt. Udfordringer som man kan nikke genkendende til – men man når flere gange undervejs at more sig lidt over den stædige kvinde – der synes hele verden er imod hende.

Læseren bliver taget med ud på en følelsesmæssig rutsjetur sammen med Vibse, en velkendt en af slagsen. Man både griner og græder sammen med den stakkels kvinde.

“Bjørnen kan klart anbefales – velegnet f.eks. til en strandtur, hvor ungerne ikke er til at kalde op af vandet igen. Bogen har en skøn størrelse og et omfang der er overkommelig, og det kan endda ende med at det bliver mor der bliver svær at få med hjem igen. Men vil naturligvis også egne sig perfekt til en tur i haven, kolonihaven eller lign. Handlingen kan endda være med til at sørge for lidt afkøling, idet den foregår i det snedækkede Sverige.
Profile Image for Gerda Bruhn.
150 reviews1 follower
August 14, 2018
Vibse er blevet fyret, datteren er flyttet hjemmefra og hun skændes med manden, hvis væremåde på mange punkter irriterer hende. Det får hende til at gå fra det hele og tage til familiens hus i Sverige for at nyde freden og ensomheden. Men en voldsom snestorm, der får strømmen til at gå, og mødet med en bjørn får idyllen til at krakelere.
Meget velskrevet, levende fortalt og til tider morsomt kvindeportræt. Romanen har kun én fejl: den er alt for kort.
Profile Image for Karina Brolykke grønbæk.
14 reviews
September 11, 2018
Dette er den første roman, jeg har læst af Guldager. Jeg er glad for novellesamlingen ‘København’, både som lystlæsning og når jeg underviser i dansk. ‘Bjørnen’ skuffer desværre, hovedpersonens vrede brænder ikke igennem, og historien ender med at være utroværdig.
41 reviews
September 22, 2018
Fin lille bog med skønne øjeblik. Men det rørte mig ikke synderligt, hverken som fortælling eller via sproget.
Profile Image for Mette Mondrup.
41 reviews1 follower
January 29, 2019
Jeg kørte meget hurtigt træt og tænkte, at det var godt, bogen var kort. Jeg blev ret fyldt op ad hovedpersonens altopædende vrede, velvidende at der nok også lå en sorg bag ved denne over, at hendes nu voksne datter er flyttet hjemmefra . Selv hendes tålmodige mand får tur. Mon mødet i Sverige med bjørnen og naturens kræfter får den forsmåede kvinde til at nå nogle erkendelser...? Man har da lov at håbe.
Profile Image for Anetq.
1,308 reviews75 followers
August 12, 2021
Midaldrende dame er vred - og har separationsangst over datteren, der frigør sig. Og bliver fanget i svensk skov uden strøm og der er frossent og vildt.
127 reviews6 followers
December 16, 2018
Vibe er 50 år, vred og lidt for fed og færdig. Hun er blevet fyret som gymnasielærer og drager af sted til familiens hytte i Sverige for at tænke over tingene. Til stor sorg er hendes datter Laura flyttet hjemmefra. Hun overvejer, om hun skal lade sig skille fra sin mand, Bent, som i virkeligheden hedder Lars, og som er alt for flink. Hun befinder sig med andre ord i sit livs limbo.
De 10 dage, hun tilbringer i hytten, bliver et overlevelseskursus og en rejse ind i sig selv. En snestorm får strømmen til at gå og hun skal klare sig uden megen varme og mad. Efter nogle dage drager hun gennem sneen og skoven hen for at finde den nærmeste nabo: Her farer hun vild i skoven, er tæt på at omkomme og møder den bjørn, som hele har været i hendes nærhed. Måske ser hun sin frygt i øjnene og overvinder den? Der er også noget med en rødkælk, som dukker op et par gange. Til sidst når hun frem til naboen, som ligger livløs i sneen, og som hun hjælper tilbage livet.
Tematisk handler bogen om livskrise, ensomhed, og om at se sin frygt i øjnene og forsøget på at komme videre. Bogen er relativ kort og stramt komponeret. Den er fortalt i en ordknap stil med korte sætninger og fint sansende lyriske naturbeskrivelser og med glimt af humor og sarkasme. Der er vel tale om en klassisk dannelsesroman, hvor hovedpersonen går grueligt meget ondt igennem, inden at hun når hjem til blandt andet Bent, som i virkeligheden hedder Lars.
50 reviews1 follower
September 16, 2018
Den midaldrende gymnasielærer Vibse er vred på alt og alle! Hun er just fyret fra sit arbejde,
datteren flyttet hjemmefra og hendes mand er en idiot. Nok er nok og hun beslutter sig for
at køre op i familiens hus i Sverige for at være alene. Men en snestorm rammer, elektriciteten går og pludselig tvinges hun til at omsætte sin vrede til kræfter i kampen mod naturen og vejen tilbage til sig selv.
Katrine Marie Guldagers 'Bjørnen' er en fin lille humoristisk roman, der formidabelt og kærligt portrætterer en kvinde i midtvejskrise.
Profile Image for Janne Tornvig.
Author 1 book3 followers
May 26, 2020
Katrine Marie Guldager kan skrive kort og dog sige så meget. Bjørnen er egentlig en simpel historie, men der ligger så meget humor og intellekt i sproget alene. Bjørnen er en fin lille tekst om en kvindes irritation, raseri, sorg og sårbarhed. Kan anbefales til alle, der også kan lide Helle Helle og Kirsten Hamann.
88 reviews1 follower
November 14, 2020
Fin, lille bog om livskriser og eksistentielle vilkår. Lige tilpas mængde af henholdsvis sentimentale tanker og handling. En kvinde, hvis datter lige er flyttet hjemmefra, tager til et primitivt sommerhus i et vinterklædt Sverige, kommer galt afsted og må kæmpe for at overleve.
Profile Image for Anne Mette Møller.
168 reviews
July 15, 2018
Anderledes end hvad jeg ellers plejer at læse... Ikke at det er dårligt... Bare anderledes... Tankevækkende også...
147 reviews6 followers
August 13, 2018
5/6 stjerner. En vellykket lille roman med både humor, substans og alvor
770 reviews2 followers
July 24, 2019
En glimrende bog om en bjørn.. eller en kvinde.. eller om livet der går og ting der ændrer sig. Værd at læse.
72 reviews
October 21, 2019
Konstaterer at denne bog deler vandene - jeg var vild med den! - læser det som en lille fantastiske novelle og er vild med skrivestilen!!
Profile Image for Pernille Døssing.
44 reviews5 followers
June 16, 2018
Katrine Marie Guldager har i et interview til Politiken sagt, at ”kvinder har ikke måttet være vrede, for så var de hysteriske eller ukvindelige”.
Det har Guldager i den grad forsøgt at ændre på i hendes nyeste roman ”Bjørnen”.

”Bjørnen” handler om Vibse, som er en kvinde i krise. Hun er over halvvejs i livet og har på det seneste mødt meget modgang. Det har hun svært ved at håndtere, så svært, at hun vælger at tage op i familiens hus i de svenske skove – i februar… Det går selvfølgelig galt på alle tænkelige måder, og Vibse tvinges til at overveje livet på en helt ny måde.

”Bjørnen” er det første jeg læser af Katrine Marie Guldager, men bestemt ikke det sidste. Jeg kan godt lide hendes skrivestil, som er kort, præcis og rammende. Og det giver i denne roman et ekstra lag til Vibse og hendes vrede.

”Det er vigtigt ikke at lade Laura mærke noget. Hun gør jo ikke noget forkert. Det er ikke hendes skyld, at mit hjerte ter sig sådan. Bent kom ud og dunkede mig på skulderen, som om jeg var en gammel militærkammerat. En fucking fiskemakker. Jeg kunne have slået ham.”

Katrine Marie Guldager har formået at skabe en kvindelig hovedperson, som ikke er hysterisk, men egentlig bare vred. Vibse er troværdig, og hendes ustoppelige tankestrøm og vrede er befriende.

”Bjørnen” er historien om, at man aldrig bliver for gammel til at udvikle sig, og at man må få det ud af livet, som man bliver givet.
Profile Image for Anne-Lisa Pedersen.
196 reviews
March 3, 2024
Sikke en skøn bog. Den rammer plet. En livsændrende forandringsproces er nogle gange nødvendig. Og denne bog beskriver processen godt. De korte sætninger gør, at det aldrig falder i grøften med en lidt for selvhøjtidelig navlepilleri. Selvreflektionen er lige tilpas. Desuden kan man selv hjælpe til med at udfylde alt det, der står mellem linjerne.

Bogen minder mig en del om Loes humoriske bøger om en mand, der drager ud i skoven, også med livsforandring som mål. Mødet med en elg er endda med som en del af fortællingen.

Denne korte bog har jeg både hørt og læst. Og jeg vil nok mene, at den gør sig bedst som papirbog. Det er lidt nemmere at udfylde alt det usagte.

God til læsekredse.

#Pendlerlydbog #Læsekredse #Romaner #KorteRomaner #Livsforandringer #VækFraDetHele
110 reviews1 follower
December 26, 2025
Katrine Marie Guldagers bog Bjørnen er et kammerspil for dem, der kan tackle en hovedperson som både kan synes selvretfærdig og arrogant. Hovedpersonen er fortvivlet og hendes verden er gået under. Job, børn, mand, alting er i opbrud og hvor er der plads til hende i en verden, hvor hun nærmest ikke længere er noget. Hun flygter til Sverige, til en afsidesliggende hytte, hvor en snestorm rammer. Den korte bog er rammende og formår at rykke en ellers træg omgang socialrealisme ind i et nær-mytisk landskab eller en pseudo-fabel, som hæver bogen fra god til virkelig god. Jeg anbefaler de lidt under 200 sider til de fleste - og som et must, hvis man er blevet glad over forfatterens nyeste bøger om vrede kvinder. Denne kan ses som en art forstudie, hvis man vil. Med held kan man også lade være.
Profile Image for Michelle Eilsöe.
55 reviews4 followers
January 20, 2019
Umiddelbart kunne jeg fint lide den. Men kan ikke give den topkarakter. Det er fortællerstemmen. Den irriterer mig så frygteligt.
Ud fra min egen oplevelse, så synes jeg, at jeg ofte støder på den her slags fortæller. Den der "jeg er ikke en perfekt kvinde, jeg drikker for at dulme, folk omkring mig er nogle røvhuller, og jeg synes min mand (eller mænd generelt) er nogle vatpikke". Sådan lidt Bridget Jones bare 10-15 år efter. Jeg kan høre mange synes det er befriende og charmerende på sin egen måde. For mig er det en unuanceret fortælling om vrede hos kvinder, som er hysterisk opsat, kliché og pænt irriterende..
348 reviews3 followers
October 7, 2018
En lille, kort roman om en kvinde, der tager op i sit svenske sommerhus (ødegård) for at finde sig selv efter et par store nederlag: dels er hun netop blevet fyret, dels er hendes datter flyttet hjemmefra for at studere i Aalborg. Hun ved ikke rigtigt, om hun vil blive i forholdet med Bent (som i virkeligheden hedder Lars men er en kedelig Taxa Bent). Der kommer en snestorm, og strømmen forsvinder. Kvinden går ud for at finde naboen, men hun farer vild og møder en bjørn. I nogle dage er det en reel kamp for at overleve.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Peter Holmboe.
Author 6 books9 followers
December 8, 2020
Jeg er lidt blandet ift denne her...
Jeg veksler mellem at grine lidt, have lidt ondt af hovedpersonen, at kunne forstå, være lidt irriteret på hende, synes at det hele er lidt kedeligt og så kunne jeg alligevel ikke lægge bogen fra mig.

Jeg tror ikke at den kommer til at sætte de helt, helt store mærker i mig som fortælling, men den her altopslugende vrede, som egentligt gemmer på noget andet... DEN tror jeg at mange (mig selv incl.) kan nikke genkendende til med mellemrum - men heldigvis eller forhåbentligvis ikke i den altopslugende grad, som hovedpersonen formår at mønstre :-)
64 reviews2 followers
July 31, 2018
Jeg er ikke særlig vild med denne lille roman, som jeg synes man har læst før - bare i andre versioner. Lars Bukdahl skrev engang i en anmeldelse om m.o.r-prosa - "middle of the road"-prosa. Det var selvfølgelig nedladende, men denne roman synes jeg (desværre) falder ind under denne kategori. Til gengæld er jeg vild med Guldagers noveller fra 00'erne - superstramme og kunstnerisk vellykkede.
Displaying 1 - 30 of 42 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.