Moderne familier er komplicerede, måske endda fucked up! Tigerhjerte er en historie om forbudte følelser, om at savne sin familie og acceptere, at visse ting aldrig bliver de samme igen.Da Kikis mor flytter sammen med sin nye kæreste, flytter Kiki med. Hun kommer til at bo dør om dør med Patricks søn, Jonathan. Hendes tvillingebror er stadig vred på moren over skilsmissen og har valgt kun at bo hos deres far. Kiki må derfor slås alene med de problemer, der hurtigt viser sig i den nye familie, samtidig med hun kæmper for at holde sammen på den gamle. Endnu mere kompliceret bliver det, da hendes følelser for Jonathan begynder at vokse, samtidig med at moren erklærer at hun er gravid og dermed venter deres fælles lillesøster. Efterhånden må Kiki indse, at det er umuligt at holde sammen på noget, der er i opløsning og hun må træffe et valg.
Jeg tror aldrig, jeg har læst en romance, der var så slow-burn som denne, og på en måde både elskede og hadede jeg bogen for det. Det var så fedt at opleve en kærlighed, der ikke var totalt insta-love, men samtidig sad jeg hele vejen igennem og heppede på kærligheden. Jeg var dog virkelig glad for, fortællingen udspillede sig som den gjorde, selvom jeg godt kunne bruge en efterfølger - eller måske en bog fra Jonathans synsvinkel. Jeg vil nemlig så gerne have mere og er bare slet ikke klar til at forlade bogens personer.
Av, av, av. Fortællingen rejser nogle interessante dilemmaer, som der ikke er en entydig løsning på, men som mange vil kunne relatere til. Kikis vanskeligheder med samvittighed og kærlighedskvaler er til at tage og føle på, og er beskrevet meget realistisk. Det samme kan man sige om Kikis personlighed, idet hun som 16 årig stadig ikke helt har sluppet barndommens naivitet, men alligevel er i stand til at forholde sig til en del voksne og modne problematikker på en moden og velovervejet måde.
Tempoet og sproget flyder, og hastigheden virker helt rigtig; der er et godt flow i teksten, der gør, at man fristes til lige at få et kapitel mere.. Generelt et vellykket værk, der, trods det ligner andre fortællinger på markedet, bestemt er anbefalelsesværdigt.
Jeg elskede den her bog, den er virklig god. Som et barn af skilte forældre kunne jeg relatere til rollerne af forældrene og det fik mig til ikke at føle mig så alene I would recomend🩷
Efter at have læst Kvantespring af Lise Villadsen, blev jeg nødt til at finde en anden bog af samme forfatter. Fandt så hendes debutroman, og ud fra Goodreads ratings, tænkte jeg at det var et godt sted at fortsætte.
Og jeg fortryder på ingen måde! Det var virkelig en dejlig fortælling, og problematikkerne i bogen var nemme at sætte sig ind i. Jeg fik samme følelse, som da jeg var yngre og læste kærlighedsromaner - at jeg selv helt forelskede mig.
Sproget i bogen er lige til, og bogen er nem at sluge. Derfor har det heller ikke taget mig mange dage at komme igennem den.
Jeg har hældt lidt mellem om den skulle have 4 eller 5 stjerner herinde, men ender med en solid 4+'er. Simpelthen af den årsag, at jeg synes, at Kvantespring bare lige havde det ekstra. Jeg vil klart fortsæt holde øje med Lise Villadsen, og ser frem til at der kommer nye bøger fra hende.
Virkelig interessant og på mange måder anderledes. Lise Villadsen skriver forvirrede teenagefølelser så man næsten selv føler sig som en forvirret teenager igen. Jeg elsker, at romancen er slow burn, og at hovedpersonen er en ret almindelig teenager, samtidig med at hun føles helt virkelig og som helt sin egen.
Det her har været en af de bøger jeg har svært ved at placere. Den var underholdende og fangende, men synes ikke den var særlig interesant. Der skete meget men ikke noget sådan WOOOW ej det gjorde hun bare ikke…. Jeg læste den til min bogklub så jeg ved ikke om det lidt har gjort at jeg blev fanget og læste videre. Synes god den var en solid bog derfor får den ogs ⭐️⭐️⭐️ Den er fantastisk til hvis man lige har brug for en hyggelig bog man stille og rolig kan læse, måske ligge den fra sig en dag eller to og kom tilbage til den uden at man får følelsen af at man skal et par sider tilbage for lige at catche op.
Læste denne bog på knap et par dage. Plotmæssigt er det måske ikke det mest banebrydende: men det behøver det heller ikke altid at være. Hvis bare historien VIRKER, og det gør den. Sproget er let, men levende, og karaktererne føles ægte og som nogen, man kan relatere sig til. Er personligt ikke kæmpe fan af romancer, men alligevel formåede den at fange mig, og der skal alligevel en del til hvad sådan noget angår.
Rigtig fin og god debut, og glæder mig til at følge forfatterskabet i fremtiden!
Anmeldelse af Tigerhjerte af @lisevilladsen *Anmeldereksemplar*
Kikis mor flytter sammen med sin nye kæreste, og Kiki følger med. Hun kommer til at bo dør om dør med Patricks søn, Jonathan. Kikis tvillingebror er stadig vred på moren over skilsmissen og har valgt kun at bo hos deres far. Kiki må derfor stå alene med de problemer, der viser sig i den nye familie, samtidig med, at hun prøver at holde sammen på den gamle.
Jeg havde hørt lidt blandet om denne bog, men jeg var nu ret vild med den! Kiki er en fed hovedperson, og vi bliver kastet ind i en scene, hvor hun skal møde Patricks søn, Jonathan, inden de alle fire skal flytte sammen i Patricks store hus. Kikis tvillingebror valgte at bo hos deres far, og derfor følte Kiki, at hun blev nødt til at vælge deres mor. Men hun gider ikke se på, hvor forelskede moren og Patrick er, eller høre på, hvor fantastisk Patrick er, og hvor mange penge han har. Og det bliver da ikke bedre af, at Jonathan er virkelig arrogant.
Jeg holdt af Kiki ret hurtigt. Hun har mange følelser at kæmpe med, samtidig med, at hun føler, at de problemer som de to forskellige familier kommer ud i, er noget, som hun skal løse. Og derudover er der jo Jonathan, som måske ikke er så meget en idiot alligevel...?
Forfatteren får på en flot måde forklaret de forskellige følelser, som børn og unge kan sidde med efter en skilsmisse, og også efter den ene forældre finder en ny partner, mens den anden stadig hænger fast i fortiden. Der bliver også sat følelser på forbudt kærlighed, og hvad forbudt kærlighed er. Der bliver sat ord på mange følelser, som unge mennesker går med, og at man overhovedet ikke selv kan vælge, hvem man bliver forelsket i, og ikke længere er forelsket i.
Jeg tror bogen er vigtig for mange unge mennesker, og jeg blev også rørt af den. Den har sin charme, og den fortæller, hvordan den moderne familie kan være uperfekt, og fortæller om de dilemmaer, som følger med, når man starter en ny familie eller forlader den gamle. Den gør indtryk, og den bider, og den er absolut værd at læse, hvis du endnu ikke har gjort det 🐯🐅
Jeg har tidligere på året læst en af Lise Villadsens andre bøger “De sorte hullers klub” som jeg syntes var meget god, så jeg tænkte “hvorfor ikke prøve at læse en af hendes andre bøger?”
Jeg må dog indrømme at tigerhjerte var lidt skuffende, og jeg efter at have læst bogen sad jeg tilbage med en “meh”-følelse. Det var ikke fordi der skete mega meget, historien var da cute nok, men lidt for kliché til min smag. Og derudover syntes jeg også at Jonathans karakter var virkelig ucharmerende og lidt af et røvhul 😭 Og jeg synes også at det der med hans tatovering og det der “tigerhjerte” var lidt corny.. Dog var teksten meget detaljeret og velbeskrevet så applaus for det, men det hjælper desværre ikke så meget, når man ikke kan identificere sig med historien. Alt i alt en Ok bog, men ikke noget jeg har behov for at læse igen.
En rigtig fin historie om, hvor svært det er at være ung i en skilsmissefamilie. Hvad sker der, når mor finder en ny kæreste, og man pludselig får en ny bror - som man også skal bo sammen med? Kan man overhovedet det? Og hvad med far? Der tumles med store problemer, skyldfølelse og forbudt kærlighed i denne stærke ungdomsbog - den er virkelig godt skruet sammen.
Fin ungdomsbog - sproget er skarpt og rammende uden for mange overflødige ord eller overdrevne metaforer, romanen er stramt komponeret og i forhold til at det er forfatterens debutbog, er den rigtig godt skrevet.
Den er nem at læse og vedkommende for alle, der interesserer sig for problematikken omkring moderne familiekonstellationer. Det er fint beskrevet og meget rammende, hvordan de to forældre, der finder sammen, både lever i deres egen lille lyserøde boble af sex og forelskelse og samtidig vitterligt ønsker det bedste for deres børn og næsten smådesperat prøver at få den nye 'familie' til at lykkes. Der er ingen helte eller skurke i den her bog, ligesom i det virkelige liv.
Jeg kunne måske godt have ønsket, at Jonathan stod lidt klarere (han virker en lille smule for en 'type' der ofte ses i ungdomsromaner henvendt til piger, i en grad så han var næsten på grænsen til en kliché), men samtidig oplever læseren alt gennem jeg-fortælleren Kiki, og hendes blik på alle de andre karakterer er selvfølgelig farvet af hendes egen smag, fordomme og følelser. Der er nogle fint underspillede scener, hvor man får fornemmelsen af en småtvær teenagedreng der ikke helt har fundet sine egne ben og kæmper med, hvordan han egentlig har det med Kiki. Det er kun til sidst, han føltes lidt uforløst og måske lidt for meget af et 'rødt flag', hvilket især skyldes at romanen slutter lidt brat.
Slutningen var det svageste ved romanen, og jeg kunne godt have tænkt mig en opfølger - hvad sker der videre for den sammenbragte familie? Hvordan bliver Kikis resterende gymnasietid? Hvordan bliver det, når Jonathan tager til USA? Osv.
Moderen frustrerede mig, men hun fremstår også som en person, man kan forstå (selvom jeg ligesom Kiki måtte krumme tæer over nogle af de ting, hun sagde til sin datter). Kikis far fremstod for mig som den mest sympatiske og interessante, potentielt mest indsigtsfulde af personerne. Det stod nærmest skrevet mellem linjerne, at han meget tidligt fangede, hvad der foregik, og diskret prøvede at skubbe lidt imod.
Overordnet set en rigtig læseværdig bog - jeg er normalt ikke til moderne ungdomsbøger, men den her var en fornøjelse at læse.
Kikis forældre er skilt og Kiki har valgt at bo hos sin mor. Eller hun valgte sådan set ikke rigtig. Hendes tvillingebror valgte hendes far og så blev Kiki jo nød til at vælge mor, ik! Og Kiki bliver også nød til at være sød ved hendes nye pap-bror, og stadig være en god veninde og en god og forstående datter, og og og.... Men hvornår er det ok bare at være Kiki?
Bogens tema er de forvirrende følelser som kan opstå i kølvandet af de moderne sammenbragte familier som mange unge mennesker lever i i dag. Bogen er velskrevet og vi kommer helt tæt på Kikis følelser.
Endnu en af Lise Villadsens ungdomsromaner, som denne gang omhandler sammenbragte familier og de dilemmaer, der kan opstå, især når teenagere pludselig skal bo under samme tag. Spændende tematik og var jeg 14-15 år, ville jeg være helt opslugt. Desværre blev jeg denne gang ikke helt grebet personligt, men der var også noget med oplæsningen, som nagede mig, men ingen tvivl om, at hun ved, hvad unge gerne vil læse. Stærkt. #lisevilladsen #tigerhjerte
Egentlig en ok fin bog, men så meget får man sgu heller ikke ud af den. Der er en masse klassiske problemer med familiekonstellationer og om at gå i gymnasiet, men det bliver altså lidt under overfladen.
"Tigerhjerte" er en fin ungdomsroman, der sætter fokus på følelser omkring familie, samt forholdene frem og tilbage herunder. Jeg er vild med Lise Villadsens beskrivelser af interaktioner mellem mennesker på forskellig vis, og det var helt klart dét, jeg bed mest mærke i ved romanen. Selve historien er fortalt på en slags dagbogsfacon, hvor vi følger Kiki, der er på vej ind i et nyt kapitel i sit liv - med alle de følelser, dette indebærer. Det er især de forbudte følelser, der er bemærkelsesværdige ved historien!
Kiki er en interessant karakter, og det var som sagt i interaktion med andre, at hun virkelig fik lov til at blomstre. Selvom jeg til tider følte, at hun opførte sig lidt barnligt, så kunne jeg samtidig godt forstå grundlaget bag. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at Jonathan var den karakter, jeg bedst kunne lide, og så ville jeg gerne have lært Alexander lidt bedre af kende...
"Ny regel: Min mor skal ikke længere regne med, jeg fortæller hende om navnløse fyre. Hun skal ikke længere tro, jeg gider stå og lave hendes yndlingspastaret, at jeg overhovedet er hendes store, fornuftige pige længere." - citat.
Det er især konflikterne mellem familien, som man kan relatere til i denne fortælling. Alle familier har den ene eller anden form for konflikter, og i denne historie bliver de beskrevet på livagtig vis. Det var ikke selve plottet og fortællingen, der fungerede for mig, men derimod karaktererne og deres forhold til hinanden. Alt i alt var det en god fortælling, hvor plottet dog godt kunne have haft lidt ekstra krydderi.