What do you think?
Rate this book
Ostrov bouří
Novinářka, parfumérka, autor úspěšných detektivek a čtyři další kreativní osobnosti využijí nabídky pracovního pobytu na pustém dánském ostrově. Každý z nich má jiný důvod, proč si odloučení přeje, ale přesto jsou všichni překvapeni, když je ubytují v prosklené budově a nemohou navázat kontakt s okolním světem ani se vrátit. Nálada se rychle mění, a když se jedna z účastnic ztratí v lese, a druhá padne do náruče smrti, uvědomí si zbývající, že něco není v pořádku. Je mezi nimi vrah? A kdo bude další obětí? Nejhlubší tajemství postav a jejich životní osudy se brzy propojí a odhalí příběh o posedlosti, zneužívání druhých a odpovědnosti.
248 pages, Hardcover
First published April 28, 2015
4 people are currently reading
331 people want to read
About the author
Leonora Christina Skov
13 books255 followersLeonora Christina Skov er en dansk forfatter, litteraturkritiker og samfundsdebattør bosat på Frederiksberg. Hun er gift med videnskabsjournalist Annette K. Nielsen.
Leonora Christina Skov er student fra Helsinge Gymnasium i 1995 og i 2005 mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet på en afhandling om Frankenstein, gotiske litteratur og ny feministisk litteraturteori. Ved siden af sit forfatterskab fungerede hun fra 2004 til 2006 som litteraturanmelder ved Politiken og siden 2006 har hun været litteraturanmelder ved Weekendavisen. Hun deltog jævnligt i kulturprogrammet Smagsdommerne på DR2 og deltager fortsat i Mads og Monopolet på P3. Hun er desuden en benyttet foredragsholder.
Fra 2000 til 2003 var hun bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Selskab. I 2003 medvirkede hun i DR2's satireserie OBLS – Oplysning om bøsser og lesbiske til samfundet. I 2008 blev hun kåret som Årets Regnbueperson af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I 2010 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for sit forfatterskab. I 2011 blev hun optaget i Kraks Blå Bog. I 2012 deltog hun sammen med Annette K. Nielsen i DR-programserien Sådan er kærligheden. Silhuet af en synder er solgt til udgivelse i Norge, Spanien og Tyskland, Førsteelskeren er solgt til udgivelse i Tyskland, og Hvor intet bryder vinden er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland og Tjekkiet
Hun har været writer-in-residence på Hawthornden Castle i Skotland, Sangam House i Indien, Château de Lavigny i Schweiz, Swatch Art Peace Hotel i Shanghai, Ledig House i USA samt ved Det Danske institut i Athen og Damaskus. Hun har desuden fået tildelt ophold i Jyllands-Postens Fonds og FrederiksbergFondens legatboliger i Berlin, Statens legatbolig Paris samt Det Danske Kulturinstituts legatbolig i Sankt Petersborg. Fra januar til marts 2016 var hun artist-in-residence i Cholamandal Artist Village i Chennai, Indien.
Leonora Christina Skov er student fra Helsinge Gymnasium i 1995 og i 2005 mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet på en afhandling om Frankenstein, gotiske litteratur og ny feministisk litteraturteori. Ved siden af sit forfatterskab fungerede hun fra 2004 til 2006 som litteraturanmelder ved Politiken og siden 2006 har hun været litteraturanmelder ved Weekendavisen. Hun deltog jævnligt i kulturprogrammet Smagsdommerne på DR2 og deltager fortsat i Mads og Monopolet på P3. Hun er desuden en benyttet foredragsholder.
Fra 2000 til 2003 var hun bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Selskab. I 2003 medvirkede hun i DR2's satireserie OBLS – Oplysning om bøsser og lesbiske til samfundet. I 2008 blev hun kåret som Årets Regnbueperson af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I 2010 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for sit forfatterskab. I 2011 blev hun optaget i Kraks Blå Bog. I 2012 deltog hun sammen med Annette K. Nielsen i DR-programserien Sådan er kærligheden. Silhuet af en synder er solgt til udgivelse i Norge, Spanien og Tyskland, Førsteelskeren er solgt til udgivelse i Tyskland, og Hvor intet bryder vinden er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland og Tjekkiet
Hun har været writer-in-residence på Hawthornden Castle i Skotland, Sangam House i Indien, Château de Lavigny i Schweiz, Swatch Art Peace Hotel i Shanghai, Ledig House i USA samt ved Det Danske institut i Athen og Damaskus. Hun har desuden fået tildelt ophold i Jyllands-Postens Fonds og FrederiksbergFondens legatboliger i Berlin, Statens legatbolig Paris samt Det Danske Kulturinstituts legatbolig i Sankt Petersborg. Fra januar til marts 2016 var hun artist-in-residence i Cholamandal Artist Village i Chennai, Indien.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 71 reviews
September 15, 2016
(3.5) Spændende, velskrevet, langt ude, sarkastisk, mandefjendsk, dømmende (egne personer), fin reference til Agatha Christie, tab af højde mod slutningen. Ikke sidste gang jeg har læst Leonora Christina Skov, men jeg kunne godt tænke mig lidt flere tanker, lidt færre intriger.
June 8, 2021
3.5 stars :)
April 22, 2018
Jeg modtog denne bog som anmeldereksemplar tilbage i 2015. Som med så mange andre bøger, endte den bare i en ulæst bunke, og det har taget mig flere år om at tage mig sammen til at læse den.
Desværre, fristes jeg til at sige.
For den var virkelig god. Nervepirrende, ildevarslende og helt umulig at lægge fra sig. En gotisk fortælling, som de er bedst.
Desværre, fristes jeg til at sige.
For den var virkelig god. Nervepirrende, ildevarslende og helt umulig at lægge fra sig. En gotisk fortælling, som de er bedst.
August 31, 2018
Absolut spannend und unerwartet, aber warum zur Hölle muss man in der deutschen Ausgabe ganze englische Sätze oder mitten in einem deutschen satz englische Wörter einbauen?? "Dein Riecher für the right thing to do.." Das Buch ist eigentlich echt gut, aber das hat es ins Lächerliche gezogen...
October 11, 2021
Maximale anticlimax van zo’n 40 pagina’s aan het eind my god… de gedragingen van karakters waren raar - want inderdaad er is iemand kwijt en na een dag of wat zoekt niemand meer naar die persoon, heel logisch natuurlijk 🙄 ook ging het op een rare manier over seks, soms ineens te vaak en te cringe gebracht dat je denkt: ok seks in boeken prima maar dit is gewoon niks.
Met vlagen spannend maar op de een of andere manier werd het dan wel weer kapotgemaakt door een te lang verhaal over het verleden. Ik denk dat de schrijfster heul veul moeite deed om al die personen aan de persoon waar het om draait te koppelen en daar veuls te lange verhalen over te breien. Oja t einde zag je ook wel van 26 km aankomen.
Met vlagen spannend maar op de een of andere manier werd het dan wel weer kapotgemaakt door een te lang verhaal over het verleden. Ik denk dat de schrijfster heul veul moeite deed om al die personen aan de persoon waar het om draait te koppelen en daar veuls te lange verhalen over te breien. Oja t einde zag je ook wel van 26 km aankomen.
July 29, 2022
Úplně hrozný řekla bych, že celkem unrelatable postavy, shitózní zpracování příběhu a klasicky tam byly gramatické chyby, obzvlášť ke konci. Na to že to má 242 stránek se to četlo příšerně pomalu a 10 stránek bylo tak psychicky vyčerpávajících, že to bylo jak kdybych jich přečetla 100. Fakt neztracejte s tím čas a šetřete peníze, nestojí to za to. Amen.
June 20, 2015
Jeg vakler mellem 3 og 4 stjerner, for ingen tvivl om at Leonora Christina Skov skriver røven ud af bukserne og spidder dobbelt-moralen og hykleriet hos sine karakterer.
Bogen er også spændende, selvom jeg ret hurtigt lurede sammenhængen. Når jeg bliver ved de tre stjerner er det fordi, jeg føler, at forfatter-stemen ikke bare spidder, men dømmer sine karakterer - og udstiller dem, og det irriterede mig, da jeg var kommet ca. halvvejs gennem bogen: Ingen er selvfølgelig sort/hvid, men fordærvet er nok alligevel knap så fremherskende hos de fleste af os, som de syv, der sammenkaldes til en danse macabra på den lille ø Stormø.
Bogen er også spændende, selvom jeg ret hurtigt lurede sammenhængen. Når jeg bliver ved de tre stjerner er det fordi, jeg føler, at forfatter-stemen ikke bare spidder, men dømmer sine karakterer - og udstiller dem, og det irriterede mig, da jeg var kommet ca. halvvejs gennem bogen: Ingen er selvfølgelig sort/hvid, men fordærvet er nok alligevel knap så fremherskende hos de fleste af os, som de syv, der sammenkaldes til en danse macabra på den lille ø Stormø.
March 13, 2018
Soms is het goed om boeken te kiezen om een niet voor de hand liggende rede. Zo lees ik boeken als er een hert, een eland of een rendier op de cover staat.
En soms valt dat tegen.
Of misschien hou ik gewoon niet van dit genre. Al helpt het niet als in het laatste hoofdstuk alles uitgelegd moet worden, alle details verklaard, alle beweegredenen uitgetekend.
En soms valt dat tegen.
Of misschien hou ik gewoon niet van dit genre. Al helpt het niet als in het laatste hoofdstuk alles uitgelegd moet worden, alle details verklaard, alle beweegredenen uitgetekend.
January 20, 2024
Paradoxen i att man kan njuta av att läsa en bok där man ogillar om inte precis alla så åtminstone majoriteten av karaktärerna. Eller är min läsning lite som ett kalejdoskop som tolkar karaktärerna ur en vinkel som förstorar karaktärernas sämsta drag och kanske någon annans läsning vrider på kalejdoskopet och upptäcker de mer försonande dragen som eventuellt finns där någonstans?
August 18, 2021
Jeg kunne godt lide plottet og stemningen på kunstnerrefugiet, og jeg elskede hvordan fortællingerne vævede sig ind i hinanden. Forklaringen til sidst var unødvendig og tog noget af stemningen af.
This entire review has been hidden because of spoilers.
March 22, 2016
En spændende og velskrevet thriller, der kan få dig til at glemme verden for en stund.
En gruppe kunstnere og forskere tilbydes arbejdsophold på en ukendt ø. Her skal de i en måned bo i et glashus totalt isoleret for omverdenen, og fokusere på deres arbejde. Der er intet telefonsignal og det er umuligt at komme væk fra øen. Og så begynder mystiske ting at finde sted. Et reb i loftet som ingen kender til, og nogle af deltagerne forsvinder pludseligt. Langsomt afsløres det hvad - eller hvem - de alle har til fælles som et dystert punkt i deres fortid.
Dette var uden tvivl en underholdende roman. Jeg var meget grebet af fortællingen og mysteriet, og havde hele tiden lyst til at læse videre. Det var et godt koncept til en thriller - en genre der ellers normalt ikke interesserer mig.
Persongalleriet var en blandet oplevelse. Der var nogle sjove karakteristika og gode små detaljer. Især en duftekspert med kyniske kommentarer og uforskammet manglende pli morede mig. En kvinde efter mit hjerte! Generelt brød jeg mig derimod ikke om fremstillingen af mænd i romanen - de var enten nogle dumme svin eller ynkelige tøsedrenge. Nogle gange en blanding.
Selve handlingen og mysteriet blev for meget til sidst. Jeg var blevet advaret om, at det var lidt overdrevet mod slutningen, men blev alligevel overrasket. Jeg købte simpelthen ikke ikke historien. Og det er en af de bøger jeg glemte alt om efter at have vendt den sidste side.
My blog: The Bookworm's Closet
May 4, 2019
Syv kulturpersoner vinder et arbejds ophold på en isoleret ø, men noget er ikke helt som det skal være og inden længe begynder uhyggen at brede sig. Mens det klassiske plot fra børnesangen om de 10 små cyklister begynder at udfolde sig, finder man gradvist ud af forbindelsen mellem de syv personer.
Medrivende og til tider forstyrrende roman om længsler, drifter, begær, ansvar og ansvarsforflygtigelse. Trods enkelte mindre plothuller var jeg godt underholdt hele vejen igennem.
Medrivende og til tider forstyrrende roman om længsler, drifter, begær, ansvar og ansvarsforflygtigelse. Trods enkelte mindre plothuller var jeg godt underholdt hele vejen igennem.
May 8, 2016
Goed verhaal, erg spannend opgebouwd en in elkaar geweven. Personages waren soms een beetje getypecast, maar er zat naar mijn idee toch genoeg diepte in. Bleef na de ontknoping nog wel met wat vragen achter (een in het bijzonder), wat me ergens irriteerde, maar het einde is ook eigenlijk wel goed zoals het is. Aanrader, deed me denken aan And Then There Were None van Agatha Christie ;)
May 12, 2017
Een vreemd boek dat traag op gang komt en dan een 'lost'-achtige wending krijgt. Het poogt erg hard om spannend en mysterieus te zijn maar loopt op een sisser af. Er bestaat ook zoiets als teveel willen uitleggen hoe alles precies met elkaar verbonden is, zeker als je verhaallijn in werkelijkheid dunner is dan een blad papier.
February 20, 2016
Spændende plot og krævende persongalleri. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg læser en bog af Leonora Christina Skov. Sprogligt veludført, og spændingen opretholdes til det sidste - kombineret med et par overraskelser. Kan bestemt anbefale den!
April 28, 2015
Anmeldelsen kan læses på http://bognorden.blogspot.dk/2015/04/...
December 29, 2016
Goede detective met oplopende spanning maar het plot was gekunsteld en zwak. Toch vier sterren omdat het boek mij bleef trekken.
May 7, 2018
Das btb im Namen des btb Verlages steht für „besondere Taschenbücher", und besonders sind sie wirklich, das hat man schon bei „Was ich getan habe“ gemerkt. Nicht immer steht das, was im Klappentext der Bücher geschrieben wird, im Vordergrund – dafür viel mehr die Charaktere. So ist es auch beim „Inselhaus“, der kein Haudrauf-Thriller ist, sondern sich sehr langsam und subtil aufbaut. Auf diversen Shoppingportalen – allen voran das mit dem A vorne und dem N hinten – wurde das Buch ziemlich runtergeschrieben. Doch so schlecht ist es gar nicht.
Wir reisen also mit sieben Charaktere im Gepäck auf die fiktive Insel Stormø, und jeder dieser sieben Charaktere hat seine ganz persönliche Geschichte in der Tasche, die uns erzählt wird. Da ist zum Beispiel Robin, die Reisejournalistin, die wir bereits im ungenannten Prolog, der nach der Zeit auf Stormø spielt, kennenlernen. Oder der Wissenschaftler Kevin, dessen Freundin schwanger ist – mit einem Kind, das er nie wollte und bei dem die Möglichkeit besteht, dass es behindert ist. Oder Greta, die Duftexpertin, die ausnehmend zynisch und mindestens genau so unsympathisch ist. Diese und weitere vier Leute werden wegen ihrer „herausragenden Leistungen zur Freude Dänemarks“ ins Haus auf Stormø eingeladen. Wobei man sich als Leser recht schnell fragt, welche Leistung es ist, wenn man als Autor ein paar hundert Bücher verkauft hat oder inwiefern es zur Freude Dänemarks beiträgt, wenn man noch an der Leistung arbeitet. Es wird also recht schnell klar, dass dieses Label die reinste Farce ist.
Letztlich sollte man nicht mit Steinen werfen, wenn man im Glashaus sitzt und tunlichst sein Geschäft im Keller verrichten. Beides machen die sieben oder eben nicht, denn Steine hat jeder von ihnen in der Vergangenheit schon geworfen, weshalb sie es auf Stormø nicht mehr müssen – das erledigt auf der Insel schon wer anderer. Man merkt aber, dass die Geschichte eines jeden einzelnen Charakters interessant ist. Dass Leonora Christina Skov einen guten und einnehmenden Schreibstil hat, macht die Sache nur noch besser. Einen Hauptcharakter gibt es auf den ersten Blick jedoch nicht, wir springen immer von einem der sieben Charaktere zum nächsten, was anfangs ziemlich lähmend sein kann, weil man vielleicht nicht die Lebensgeschichte eines jeden einzelnen erzählt bekommen will, und man sich fragt, wann wir denn endlich zum Teil, der auf dem Klappentext steht, kommen. Aber den sollte man in den ersten 200 Seiten ausblenden – erst dann können wir den Thriller in dem Buch erahnen. Wobei es gesamt betrachtet dann doch mehr ein Drama als sonst etwas ist, das bestätigt auch das Fehlen eines jeglichen Showdowns. Hintenraus wird es noch ziemlich psychologisch und der Nachhall dessen war bei mir enorm.
Negativ anlasten kann man dem Buch, dass es eigentlich keine Innovationen bereithält und dass natürlich von Anfang an klar ist, dass es auf der Insel weder Handy- noch Internetempfang gibt und die Fähre, die die sieben zur Insel gebracht hat, erst zu einer unbekannten Zeit wieder kommt – das alles hat man zuletzt bei Jonas Winners „Murder Park“ gelesen. Auch der Täter, also jener Mensch, der die sieben auf die Insel eingeladen hat, ist am Ende alles andere als eine Überraschung.
Tl;dr: „Das Inselhaus“ von Leonora Christina Skov ist eine gut erzählte Geschichte mit interessanten Charakteren, die alle ihre ganz eigene Geschichte mit auf die Insel nehmen. Bis zuletzt ist das Buch eher dem Drama- als dem Thriller-Genre zuzuordnen und hält auch keinerlei Innovationen bereit – dafür gräbt die Geschichte bei jedem Charakter ziemlich tief.
Wir reisen also mit sieben Charaktere im Gepäck auf die fiktive Insel Stormø, und jeder dieser sieben Charaktere hat seine ganz persönliche Geschichte in der Tasche, die uns erzählt wird. Da ist zum Beispiel Robin, die Reisejournalistin, die wir bereits im ungenannten Prolog, der nach der Zeit auf Stormø spielt, kennenlernen. Oder der Wissenschaftler Kevin, dessen Freundin schwanger ist – mit einem Kind, das er nie wollte und bei dem die Möglichkeit besteht, dass es behindert ist. Oder Greta, die Duftexpertin, die ausnehmend zynisch und mindestens genau so unsympathisch ist. Diese und weitere vier Leute werden wegen ihrer „herausragenden Leistungen zur Freude Dänemarks“ ins Haus auf Stormø eingeladen. Wobei man sich als Leser recht schnell fragt, welche Leistung es ist, wenn man als Autor ein paar hundert Bücher verkauft hat oder inwiefern es zur Freude Dänemarks beiträgt, wenn man noch an der Leistung arbeitet. Es wird also recht schnell klar, dass dieses Label die reinste Farce ist.
Letztlich sollte man nicht mit Steinen werfen, wenn man im Glashaus sitzt und tunlichst sein Geschäft im Keller verrichten. Beides machen die sieben oder eben nicht, denn Steine hat jeder von ihnen in der Vergangenheit schon geworfen, weshalb sie es auf Stormø nicht mehr müssen – das erledigt auf der Insel schon wer anderer. Man merkt aber, dass die Geschichte eines jeden einzelnen Charakters interessant ist. Dass Leonora Christina Skov einen guten und einnehmenden Schreibstil hat, macht die Sache nur noch besser. Einen Hauptcharakter gibt es auf den ersten Blick jedoch nicht, wir springen immer von einem der sieben Charaktere zum nächsten, was anfangs ziemlich lähmend sein kann, weil man vielleicht nicht die Lebensgeschichte eines jeden einzelnen erzählt bekommen will, und man sich fragt, wann wir denn endlich zum Teil, der auf dem Klappentext steht, kommen. Aber den sollte man in den ersten 200 Seiten ausblenden – erst dann können wir den Thriller in dem Buch erahnen. Wobei es gesamt betrachtet dann doch mehr ein Drama als sonst etwas ist, das bestätigt auch das Fehlen eines jeglichen Showdowns. Hintenraus wird es noch ziemlich psychologisch und der Nachhall dessen war bei mir enorm.
Negativ anlasten kann man dem Buch, dass es eigentlich keine Innovationen bereithält und dass natürlich von Anfang an klar ist, dass es auf der Insel weder Handy- noch Internetempfang gibt und die Fähre, die die sieben zur Insel gebracht hat, erst zu einer unbekannten Zeit wieder kommt – das alles hat man zuletzt bei Jonas Winners „Murder Park“ gelesen. Auch der Täter, also jener Mensch, der die sieben auf die Insel eingeladen hat, ist am Ende alles andere als eine Überraschung.
Tl;dr: „Das Inselhaus“ von Leonora Christina Skov ist eine gut erzählte Geschichte mit interessanten Charakteren, die alle ihre ganz eigene Geschichte mit auf die Insel nehmen. Bis zuletzt ist das Buch eher dem Drama- als dem Thriller-Genre zuzuordnen und hält auch keinerlei Innovationen bereit – dafür gräbt die Geschichte bei jedem Charakter ziemlich tief.
March 16, 2018
🌫️🌫️Rezensionsexemplar🌫️🌫️
-Bloggerportal Randomhouse-
🏖️🌫️🌫️Das Inselhaus🌫️🌫️🏖️
-Kriminalroman-
Autorin: Leonora Christina Skov
Verlag: Btb Verlag
Preis: 10€, Taschenbuch, Broschur
Seiten: 416 Seiten
ISBN: 978-3-442-71424-7
Erscheinungsdatum: 09.01.2018
1 Von 5 Sternen ⭐
🏖️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🏖️
Inhaltsangabe:
Entnommen von: www.randomhouse.de
Sieben Menschen, die einander noch nie getroffen haben, werden aus den unterschiedlichsten Gründen zu einem Arbeitsaufenthalt auf eine Insel eingeladen. Wie sich herausstellt: auf eine einsame Insel. In ein Haus aus Glas. Doch warum gerade sie? Und wer ist überhaupt derjenige, der ihnen anonym die Einladung hat zukommen lassen? Wer lässt extra ein Haus für sie bauen? Und warum? Während ihres Aufenthalts geschehen seltsame und unerklärliche Dinge auf der Insel. Immerhin gibt es keine Toten. Zumindest noch nicht …
🏖️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🏖️
Weitere Informationen:
https://www.randomhouse.de/Taschenbuc...
(plus Leseprobe)
https://www.randomhouse.de/Autor/Leon...
https://www.instagram.com/leonorachri...
https://www.facebook.com/lcskov/
🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️
Hey ihr Süßen💕
Ich habe gerade dieses Buch beendet und leider muss ich sagen, es hat mir so rein gar nicht gefallen. Ich hatte mich sehr darauf gefreut, nach dem ich den Klappentext gelesen hatte, es klang einfach nur interessant, spannend und aufregend, halt nach allem, was ein echt guter Krimi braucht. Diesen einen Stern gebe ich von Herzen, aber auch nur weil mir, das Cover unheimlich gut gefallen hat, sowie die Idee der Handlung. Ich finde auch das Leonora Christina Skov, einen guten leichten und flüssigen Schreibstil hat und man das Buch so weg lesen könnte, wäre es nicht so unheimlich langweilig geschrieben und ohne jegliche Spannung. Es ist eine wirklich interessante Geschichte, sieben Menschen alleine auf einer Insel und irgendwann..... Ellen lang später, passiert mal an endlich mal etwas und dann ist die Spannung auch schon wider vorbei. Nur das dieses "Etwas" einfach nur öde und fad ist. Ich habe dieses Buch nach Seite 250 nur noch überflogen, da ich bis zu diesem Zeitpunkt absolut keine Spannung oder Aufregung erwarten konnte. Auch die restlichen Seiten des Romane, waren nicht wirklich anders. Ellen lange Monologe, die Charaktere, werden eindeutig viel zu sehr vorgestellt, was unwichtig für die weitere Handlung ist. Und auch der große Ende bleibt aus, Sehr schade dennoch herzlichen Dank an den Btb Verlag für dieses Buch.
Ganz lieben Gruß
Sonja/Shaaniel
-Bloggerportal Randomhouse-
🏖️🌫️🌫️Das Inselhaus🌫️🌫️🏖️
-Kriminalroman-
Autorin: Leonora Christina Skov
Verlag: Btb Verlag
Preis: 10€, Taschenbuch, Broschur
Seiten: 416 Seiten
ISBN: 978-3-442-71424-7
Erscheinungsdatum: 09.01.2018
1 Von 5 Sternen ⭐
🏖️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🏖️
Inhaltsangabe:
Entnommen von: www.randomhouse.de
Sieben Menschen, die einander noch nie getroffen haben, werden aus den unterschiedlichsten Gründen zu einem Arbeitsaufenthalt auf eine Insel eingeladen. Wie sich herausstellt: auf eine einsame Insel. In ein Haus aus Glas. Doch warum gerade sie? Und wer ist überhaupt derjenige, der ihnen anonym die Einladung hat zukommen lassen? Wer lässt extra ein Haus für sie bauen? Und warum? Während ihres Aufenthalts geschehen seltsame und unerklärliche Dinge auf der Insel. Immerhin gibt es keine Toten. Zumindest noch nicht …
🏖️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🏖️
Weitere Informationen:
https://www.randomhouse.de/Taschenbuc...
(plus Leseprobe)
https://www.randomhouse.de/Autor/Leon...
https://www.instagram.com/leonorachri...
https://www.facebook.com/lcskov/
🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️🌫️
Hey ihr Süßen💕
Ich habe gerade dieses Buch beendet und leider muss ich sagen, es hat mir so rein gar nicht gefallen. Ich hatte mich sehr darauf gefreut, nach dem ich den Klappentext gelesen hatte, es klang einfach nur interessant, spannend und aufregend, halt nach allem, was ein echt guter Krimi braucht. Diesen einen Stern gebe ich von Herzen, aber auch nur weil mir, das Cover unheimlich gut gefallen hat, sowie die Idee der Handlung. Ich finde auch das Leonora Christina Skov, einen guten leichten und flüssigen Schreibstil hat und man das Buch so weg lesen könnte, wäre es nicht so unheimlich langweilig geschrieben und ohne jegliche Spannung. Es ist eine wirklich interessante Geschichte, sieben Menschen alleine auf einer Insel und irgendwann..... Ellen lang später, passiert mal an endlich mal etwas und dann ist die Spannung auch schon wider vorbei. Nur das dieses "Etwas" einfach nur öde und fad ist. Ich habe dieses Buch nach Seite 250 nur noch überflogen, da ich bis zu diesem Zeitpunkt absolut keine Spannung oder Aufregung erwarten konnte. Auch die restlichen Seiten des Romane, waren nicht wirklich anders. Ellen lange Monologe, die Charaktere, werden eindeutig viel zu sehr vorgestellt, was unwichtig für die weitere Handlung ist. Und auch der große Ende bleibt aus, Sehr schade dennoch herzlichen Dank an den Btb Verlag für dieses Buch.
Ganz lieben Gruß
Sonja/Shaaniel
June 27, 2020
Weet jij hoe vaak een mens per dag adem haalt? (24000 x)
Hoeveel geuren een mens kan onderscheiden? Hoe snel een specht tikt? Wat de Goldilocks zone inhoudt? Wie Sophie Calle, Philip Johnson en Vesna Vulovic zijn?
Nee, dit is geen bespreking van een Quest of Nat. Geo boek, maar van Het glazen huis. Ik vroeg dit e-book aan mijn man, ervan overtuigd dat dit het nieuwe boek van Emily St. John Mandel was, dat natuurlijk Het glazen HOTEL heet 🤦♀️
.
Zeven schrijvers/kunstenaars worden naar een duister Deens eilandje gelokt om daar een maand in alle rust (onbewoond, geen tel of internet) aan hun projecten (boeken) te werken. Precies, thema And then there were none (Ag. Christie). Robin: reisjournalist Afrika en Azie
Kevin: proefschrift Mary Shelley’s Frankenstein
Joachim: journalist en schrijver thrillers
Anne: pop-up boeken papierknipkunst
Sofie: schrijver
Poul Erik: schrijver, hulpdominee
en mijn favoriet:
Greta: scent artist, geurexpert
Tsja en dan rest de vraag: wie gaan er dood, hoe, door wie en waarom? Bijzaak, zou ik bijna zeggen, hoewel het best spannend blijft.
Ik was positief verrast door dit ‘foutje’ (huis/hotel), deze psychologische thriller. De personages zijn interessant, dynamisch en niet strikt goed of slecht. Skov pelt ze laag voor laag af, tot de (een) naakte waarheid/mens overblijft. Omdat plot en structuur goed te voor-/overzien zijn, ervaar je heerlijk de onderhuidse spanning waar Leonora Skov zich op heeft gericht. Ook de locaties zijn goed beschreven en ik ben gecharmeerd van de manier waarop ze allerlei ‘weetjes’ wist te verwerken.
.
Hoeveel geuren een mens kan onderscheiden? Hoe snel een specht tikt? Wat de Goldilocks zone inhoudt? Wie Sophie Calle, Philip Johnson en Vesna Vulovic zijn?
Nee, dit is geen bespreking van een Quest of Nat. Geo boek, maar van Het glazen huis. Ik vroeg dit e-book aan mijn man, ervan overtuigd dat dit het nieuwe boek van Emily St. John Mandel was, dat natuurlijk Het glazen HOTEL heet 🤦♀️
.
Zeven schrijvers/kunstenaars worden naar een duister Deens eilandje gelokt om daar een maand in alle rust (onbewoond, geen tel of internet) aan hun projecten (boeken) te werken. Precies, thema And then there were none (Ag. Christie). Robin: reisjournalist Afrika en Azie
Kevin: proefschrift Mary Shelley’s Frankenstein
Joachim: journalist en schrijver thrillers
Anne: pop-up boeken papierknipkunst
Sofie: schrijver
Poul Erik: schrijver, hulpdominee
en mijn favoriet:
Greta: scent artist, geurexpert
Tsja en dan rest de vraag: wie gaan er dood, hoe, door wie en waarom? Bijzaak, zou ik bijna zeggen, hoewel het best spannend blijft.
Ik was positief verrast door dit ‘foutje’ (huis/hotel), deze psychologische thriller. De personages zijn interessant, dynamisch en niet strikt goed of slecht. Skov pelt ze laag voor laag af, tot de (een) naakte waarheid/mens overblijft. Omdat plot en structuur goed te voor-/overzien zijn, ervaar je heerlijk de onderhuidse spanning waar Leonora Skov zich op heeft gericht. Ook de locaties zijn goed beschreven en ik ben gecharmeerd van de manier waarop ze allerlei ‘weetjes’ wist te verwerken.
.
October 29, 2017
3.0-3.5 Stjerner vil jeg nok give denne bog.
Vi møder 7 rimelige forskellige mennesker, som alle får tilbud et ophold på en dansk ø, men alting føles fra starten ikke at være som det skal være. Efter forsvindingen af en person, bliver alle mere forundret over situationen de er i, mens de bliver påmindet episoder fra deres liv
Jeg sidder nu her, efter at have læse bogen, med en sær følelse inden i. Jeg har det bedre med mig selv, men på en mærkelig forbudt måde. Hvad der er sket, er jeg stadig lidt forvirret over, da man kan, og måske også skal, sætte spørgsmål, ved al den information man får fra karakterene. På visse tidspunkter, kunne jeg næsten ikke holde ud at læse om hvor forfærdenlige de, og dem omkring dem, er. Mens man læser tænker man"godt jeg fandme ikke er sådan", og det er derfor jeg nu sidder og tænker om jeg selv, og alle jeg kender er lige så optaget af os selv, at vi ikke kan se alle de sten vi kaster efter hinanden, mens vi skaber en kæmper lavine der måske til sidst kommer til at begrave os.
Vi møder 7 rimelige forskellige mennesker, som alle får tilbud et ophold på en dansk ø, men alting føles fra starten ikke at være som det skal være. Efter forsvindingen af en person, bliver alle mere forundret over situationen de er i, mens de bliver påmindet episoder fra deres liv
Jeg sidder nu her, efter at have læse bogen, med en sær følelse inden i. Jeg har det bedre med mig selv, men på en mærkelig forbudt måde. Hvad der er sket, er jeg stadig lidt forvirret over, da man kan, og måske også skal, sætte spørgsmål, ved al den information man får fra karakterene. På visse tidspunkter, kunne jeg næsten ikke holde ud at læse om hvor forfærdenlige de, og dem omkring dem, er. Mens man læser tænker man"godt jeg fandme ikke er sådan", og det er derfor jeg nu sidder og tænker om jeg selv, og alle jeg kender er lige så optaget af os selv, at vi ikke kan se alle de sten vi kaster efter hinanden, mens vi skaber en kæmper lavine der måske til sidst kommer til at begrave os.
January 17, 2023
Aaaaargh!
Det var så lovende en bog.
Jeg var henrykt over karakterernes mange lag og de psykologiske krinkelkroge vi kom rundt i. Plus så fedt, at hele verden med stor vid var bragt ind.
Historien virkede også spææææændende.
Indtil de sidste 50 sider.
Møg!
———— SPOILER ALERT —————
…
Kan ikke komme mig over, at det hele ender med et 30 (!!!!) sider langt brev fra den latterlige skurk, hvor alt bliver forklaret i ren eksposition.
Plottet og motivet falder helt fra hinanden og bliver patetisk.
Fra at være en feeeed historie, så sidder jeg nu med en totalt flad følelse.
Det er tydeligt at Leonora Christine Skov kan skrive godt godt godt.
Hvorfor så denne møgslutning?
Den følger selvfølgelig forlæggets (And Then There Were None) struktur, hvor historien også ender med skurkens brev… men Agatha Christie’s historie kunne bære det og var meget bedre plottet. MEGET BEDRE.
Tror bogen havde været bedre hvis man bare havde stoppet med at læse 50 sider før slutning.
Så var spændingen bevaret. Og det latterlige plot aldrig opdaget.
Det var så lovende en bog.
Jeg var henrykt over karakterernes mange lag og de psykologiske krinkelkroge vi kom rundt i. Plus så fedt, at hele verden med stor vid var bragt ind.
Historien virkede også spææææændende.
Indtil de sidste 50 sider.
Møg!
———— SPOILER ALERT —————
…
Kan ikke komme mig over, at det hele ender med et 30 (!!!!) sider langt brev fra den latterlige skurk, hvor alt bliver forklaret i ren eksposition.
Plottet og motivet falder helt fra hinanden og bliver patetisk.
Fra at være en feeeed historie, så sidder jeg nu med en totalt flad følelse.
Det er tydeligt at Leonora Christine Skov kan skrive godt godt godt.
Hvorfor så denne møgslutning?
Den følger selvfølgelig forlæggets (And Then There Were None) struktur, hvor historien også ender med skurkens brev… men Agatha Christie’s historie kunne bære det og var meget bedre plottet. MEGET BEDRE.
Tror bogen havde været bedre hvis man bare havde stoppet med at læse 50 sider før slutning.
Så var spændingen bevaret. Og det latterlige plot aldrig opdaget.
This entire review has been hidden because of spoilers.
June 6, 2021
Overordnet set kan bogen beskrives som en dansk "and then there were none", på den bedst mulige måde. Starten var lidt langsom i optrækket, men når den først for alvor kommer igang bliver den ret fed. Karakterne er stort set alle sammen forfærdelige mennesker. De mandelige karaktere gjorde mig til tider så rasende, at jeg ville ønske jeg kunne kyle dem ud af et vindue.. Jeg kigger på dig, Kevin.
Efter at have læst et par af Leonora Christina Skovs bøger kan jeg erfare at hun er vanvittig dygtig til at skrive gode bøger om forfærdelige mennesker, hvilket kan være meget fedt og voldsomt frustrerende. Men som en person der er overraskende glad for bøger med ubehagelige karaktere er det altid fedt at læse noget, hvor personernes flaws fylder mere end deres gode sider.
Efter at have læst et par af Leonora Christina Skovs bøger kan jeg erfare at hun er vanvittig dygtig til at skrive gode bøger om forfærdelige mennesker, hvilket kan være meget fedt og voldsomt frustrerende. Men som en person der er overraskende glad for bøger med ubehagelige karaktere er det altid fedt at læse noget, hvor personernes flaws fylder mere end deres gode sider.
January 31, 2018
Dit boek heb ik geleend van mijn schoonmoeder nadat ik het 2 jaar geleden als verjaardagscadeau heb gegeven. Na het nu zelf gelezen te hebben voel ik me een beetje schuldig dat ik dit boek als verjaardagscadeau heb gegeven.
De personages in dit boek waren ronduit verschrikkelijk. Stuk voor stuk. Wat een irritant volk! De verhaallijn interesseerde mij, maar de uitvoering hier van was teleurstellend. Het duurde bijna 200 bladzijdes toen de spanning er eindelijk een beetje in kwam. Alles rolde wel samen tot een mooie conclusie, maar verder was dit boek niets bijzonders.
De personages in dit boek waren ronduit verschrikkelijk. Stuk voor stuk. Wat een irritant volk! De verhaallijn interesseerde mij, maar de uitvoering hier van was teleurstellend. Het duurde bijna 200 bladzijdes toen de spanning er eindelijk een beetje in kwam. Alles rolde wel samen tot een mooie conclusie, maar verder was dit boek niets bijzonders.
July 24, 2019
I’m completely in love with Leonora Christina Skov’s writing style: Her dialogue, how she plays with character perspective and character voices and the way she structures her story.
“Hvor intet bryder vinden” is a great book that had me completely enthralled from the very first page. Unfortunately it lost momentum towards the end and the thrill dwindled which was a bit of a let down. There is also quite a lot of loose ends and/or plot holes when you look back on the story - I didn’t mind under ways but thinking about the story afterwards it becomes significant. It feels a bit like cheating to get the story to be more mysterious when in reality none of it actually went anywhere.
“Hvor intet bryder vinden” is a great book that had me completely enthralled from the very first page. Unfortunately it lost momentum towards the end and the thrill dwindled which was a bit of a let down. There is also quite a lot of loose ends and/or plot holes when you look back on the story - I didn’t mind under ways but thinking about the story afterwards it becomes significant. It feels a bit like cheating to get the story to be more mysterious when in reality none of it actually went anywhere.
December 12, 2020
"Hvor intet bryder vinden" starter lidt hovedkulds. Derefter introduceres man til en række personer. Næsten en forvirrende række; jeg havde i hvert fald svært ved at holde styr på deres baghistorier fra tid til anden.
De er i hovedtræk usympatiske, hvilket giver mangel på en at holde med. Måske med undtagelse af en enkelt. Historien bygger sig så op, og spændingskurven stiger. Jeg blev ret fanget undervejs. Og så går det galt til sidst, da der bliver en lang forklarende fortælling fra en af karaktererne. Sådan en, der lige skal lukke alle hullerne og udhuler historien. Fra at have arbejdet sig op i den høje ende af karaktererne, begyndte bogen så et drastisk fald. Øv. Rigtig fin oplæser.
De er i hovedtræk usympatiske, hvilket giver mangel på en at holde med. Måske med undtagelse af en enkelt. Historien bygger sig så op, og spændingskurven stiger. Jeg blev ret fanget undervejs. Og så går det galt til sidst, da der bliver en lang forklarende fortælling fra en af karaktererne. Sådan en, der lige skal lukke alle hullerne og udhuler historien. Fra at have arbejdet sig op i den høje ende af karaktererne, begyndte bogen så et drastisk fald. Øv. Rigtig fin oplæser.
January 9, 2024
De første 100 sidder var ved at tabe mig, da jeg følte den nølede afsted og personernes optakt til at drage mod Stormø ikke rigtig kom med så meget. Den fangede mig ikke, og jeg tænkte, at jeg ville ende med ikke at læse den færdig. Men pludselig var det som om der skete noget, da jeg begyndte at fange, hvor historien ledte mig hen. Den var virkelig god, fængende og en meget anderledes form for krimi, hvilket er et kæmpe plus. Så jeg er glad for jeg ikke gav op på historien, da persongalleriet, der ellers forekom mig kedeligt og ligegyldigt i starten, begyndte at tage form og give rigtig god mening i sidste ende. Hun skriver virkelig godt!
Read
March 9, 2020Emne: hævn ; uhygge ; fortrængning ; skyld ; parforhold ; forældre-barn-forholdet
Syv forskere/kunstnere tager imod et arbejdsophold i en måned på øen Stormø ud for Esbjerg. De opdager, at de ikke kan komme i kontakt med omverdenen, og uhyggen breder sig, mens deres livshistorier fortælles til læseren og deres indbydes forbindelse afsløres
Kilde: DBC
https://www.berlingske.dk/boganmeldel...
https://www.information.dk/kultur/anm...
Syv forskere/kunstnere tager imod et arbejdsophold i en måned på øen Stormø ud for Esbjerg. De opdager, at de ikke kan komme i kontakt med omverdenen, og uhyggen breder sig, mens deres livshistorier fortælles til læseren og deres indbydes forbindelse afsløres
Kilde: DBC
https://www.berlingske.dk/boganmeldel...
https://www.information.dk/kultur/anm...
May 9, 2021
En thriller? En spændingsroman? Jeg er faktisk i tvivl om genren. Persongalleriet er godt og deres enkelte fortællinger smyger sig ind og ud af hinandens på en elegant og interessant måde. Hvor mange mennesker påvirker vi på vores vej? Og hvad betyder det for deres liv?
Den er ikke for alle. Men jeg elsker Leonora Christina Skovs fuldstige og billedlige sprog, hvor jeg flere gange dvæler ved de smukke og præcise billeder, som hun formår at skabe.
Jeg er glad for, at jeg samlede denne op efter Den der lever stille. Det var læsetiden værd.
Den er ikke for alle. Men jeg elsker Leonora Christina Skovs fuldstige og billedlige sprog, hvor jeg flere gange dvæler ved de smukke og præcise billeder, som hun formår at skabe.
Jeg er glad for, at jeg samlede denne op efter Den der lever stille. Det var læsetiden værd.
March 30, 2022
Jeg er begejstret for Leonora Christine Skov’s selvbiografiske bøger og fik derfor den idé, at jeg selvfølgelig også burde give hendes ældre bøger en chance. “Hvor intet bryder vinden” er fra 2015 og med en karakter på 3.5 på Goodreads, og taget det faktum i betragtning, at det jo først var med hendes nyere bøger, at hun blev berømt, havde jeg ikke forventet så meget af bogen.
Men, hvor tog jeg fejl. Hun har en virkelig skøn skrivestil. Især er hun dygtig til karakterer, og man føler virkelig, at man kommer under huden på dem, og det er selvom hun jonglerer med så mange. Jeg synes dog, at karakteren, der først rigtig introduceres til slut fængede knap så meget som de andre, sikkert fordi man fik han ind via et brev. Men når det sagt, så er det en rigtig god bog, som jeg vil anbefale for de fleste. Og jeg kommer uden tvivl til at læse hendes andre bøger også. Eller høre dem som lydbog. Især hvis hun selv har indtalt dem som med denne bog, for hun har en virkelig god stemme til det.
Men, hvor tog jeg fejl. Hun har en virkelig skøn skrivestil. Især er hun dygtig til karakterer, og man føler virkelig, at man kommer under huden på dem, og det er selvom hun jonglerer med så mange. Jeg synes dog, at karakteren, der først rigtig introduceres til slut fængede knap så meget som de andre, sikkert fordi man fik han ind via et brev. Men når det sagt, så er det en rigtig god bog, som jeg vil anbefale for de fleste. Og jeg kommer uden tvivl til at læse hendes andre bøger også. Eller høre dem som lydbog. Især hvis hun selv har indtalt dem som med denne bog, for hun har en virkelig god stemme til det.
Displaying 1 - 30 of 71 reviews