Kort over paradis

by Knud Romer

Kort over paradis" tager os ind det totale illusionsbrud fra barndomslandet på Falster til 90ernes glittede reklameverden med hurtige penge og kokain.


Vi møder bandeordenes mester! Det parisiske kloaksystem! Hemmelige biblioteker - og Knuds magiske, amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA spion. Ingen når hjem.


12 år efter den prisbelønnede debut "Den som blinker er bange for døden" er Knud Romer tilbage med en omvendt dannelsesroman, og "Kort over Paradis" viser vejen til helvedet.

Genres: Danish, Fiction, Contemporary

528 pages, Hardcover

First published June 8, 2018

Reviews

[David Svinth · Rating 4 out of 5]

Knud Romer er ubetinget en af de mest velskrevne danske forfattere. Det er stimulerende og en stor fornøjelse at læse hans fabulerende, rablende, spydige og humoristiske prosa. Det meste af romanen er fortalt med 130 km/t, og det matcher handlingen på fornemmeste vis. Samtidig er formuleringerne vidtløftige og til tider poetiske, dog uden at det virker prætentiøst.

Kort over Paradis virkede på mig både tankevækkende, opslugende og underholdende.

Min eneste anke er hele historien om M.. Den fylder godt en fjerdedel af bogen, og den rummede ikke de samme kvaliteter som resten af bogen. 500-siders formatet virker seriøst og litterært, men havde Kort over Paradis været på 350 sider, havde kvaliteten være højere, og det hele ville stå meget skarpere.

[Katrine · Rating 4 out of 5]

Ikke en nem bog at give stjerner. Men altså. Tænker at det er svært at redigere Knud Romer. Jeg ville nok have redigeret M.s historie ud.

[Nene La Beet · Rating 4 out of 5]

Det er en vild roman, Knud Romer her har skrevet. Eller, det er jo en erindringsbog, som i al sin gru ikke desto mindre forekommer mig meget troværdig. Den del af Knud Romers liv, som kørte parallelt med mit eget liv, nemlig 80'erne, er i hvert fald pinagtigt præcist beskrevet. Jeg kan kun anbefale mine jævnaldrende, der også færdedes i "musik/kunst-kredse" i de år at læse den. Han beskriver virkelig vrangsiden af den tid. Jeg var jo selv sådan lidt happy-go-lucky og ofte blind for de ulykkelige skæbner omkring mig - hvorfor hvert eneste af de temmelig hyppige selvmord kom som en overraskelse for mig.

Vi følger Romer gennem hele hans liv, også lidt overlappende hans forrige roman (som jeg virkelig elskede). Det er en forfærdende, selvdestruktiv, desperat og sørgelig rejse, indtil han endelig finder en form for skrøbeligt ekvilibrium.

Romer skriver vidunderlige sætninger, bygget oven på hans enorme litterære indsigt og hans kærlighed til især de tyske forfattere - ikke mindst Rilke, som citeres igen og igen. Jeg er nu gået til yderligheder og har bestilt 'Malte Laurids Brigges optegnelser' hos en antikvarboghandel. NU skal det være - nu skal jeg læse mere Rilke end blot et sporadisk digt her og der.

Jeg kan godt lide, når én bog har den næste i sig!

Selvom jeg ikke synes, at denne roman har samme helstøbthed som forgængeren, så tror jeg alligevel, at den vil blive hængende i min erindring.

[Anton Stubbe Teglbjærg · Rating 5 out of 5]

Bogen svæver med en smuk elegance mellem det virkelige og det metaforisk sande, hvormed bog skiltrer almenmenneskelige vilkår som dannelse, fremmedgørelse og skam. Jeg ville ikke være den første til at påpege at bogen vil fortælle for mange historier, og ofte vandrer ud af tangenter om alt fra Shahens kone til parisiske kloaker, hvilket ville få enhver, ikke ligeså velskrevet, bog til at falde til jorden. Men når man skriver om livet og flugten fra den, spiller de mange sidehistorier en større rolle end man skulle tro ved første øjekast, og kulminerer på en fantastisk hjerteskærende måde

[Ditte · Rating 3 out of 5]

Når det bliver følsomt og nærværende, skriver Romer som en drøm. De passager, særligt begyndelse og slutning, er rørende og vedkommende. Undervejs var det dog meget svært at holde koncentrationen, særligt omkring M. og hans historie, da jeg langt hellere ville høre Knuds og finde afklaring på, hvad der skete med hans far. Så det meste af tiden var det en kamp at komme igennem. Men jeg ville have slutningen med, og den var lige så smuk, som jeg forventede.

[Tobias Cramer · Rating 3 out of 5]

Det tog mig fem måneder at læse denne bog højt for min kone. Hvilket vidner om bogens størrelse. Det var umiddelbart ikke det oplagte højtlæsningsvalg, men ikke desto mindre kastede vi os over Knud Romers svære toer. Det er en bog, der sprudler af fortællelyst fra første færd. Bogen vil både sige lidt om det ene og det andet og så også lige det tredje, for der er så meget at fortælle. Romanen væver altså ind og ud af fortid og nutid - ind og ud af fortællingen om M. og ind og ud af afhandlinger om en professor i bandeord, parisisk hygiejne og 1600-tallets kartografi.
Romanen bliver derfor et kludetæppe, der er sammensat af en mængde brudstykker. Problemet med dette er, at jeg er mere fascineret af nogle brudstykker end andre. Fortællingerne fra Knud Romers eget liv, særligt fra hans tid som reklamemand og idiot i Von Triers dogmefilm er fantastisk læsning, men fortællingen om M. der vokser op i mellemøsten med sin spionfar fik mig simpelthen aldrig rigtigt til andet end at læse videre, så jeg kunne høre mere om, hvordan en pukkelrygget dværg forpurrede Knud Romers ve og vel.
Bogen er velskrevet og har masser af sprogligt overskud, men den bliver simpelthen for retningsløs og mastodontisk til min smag. Desuden sidder jeg tilbage med en skuffelse over, at Knud Romer primært formår at skrive autobiografisk. Jeg ville så gerne, se det lykkes for ham at skrive uden at hive sig selv i gennem sølet. Kort over Paradis er mere end en glorificeret selvbiografi, men den indeholder for mange krumspring og litterære gimmicks til, at jeg for alvor kunne nyde den.

[MS · Rating 3 out of 5]

Svær bog for alvor at holde af. Knud Romer forsøger uden held at balancere sin egen historie med en fiktiv spionhistorie(!), hvor sidstnævnte på intet tidspunkt virker hverken relevant eller interessant. Forfatteren ville have stået langt stærkere ved blot at tage udgangspunkt i sin egen historie. Det kan den sagtens bære.

[Helene · Rating 4 out of 5]

Om Knud Romers liv efter “den der blinker er bange for døden”. Om livet efter Falster, men aldrig uden Falster, om at være Knud og Knüdchen og evighedsstudenten og bumsen og idiotien og narkomanen og alkoholikeren. Bundet sammen med sidehistorier om amerikaneren M., parisiske kloaksystemer, bandeord, kartografer, som jeg godt kunne have undværet, men som ikke desto mindre bidrager til den essayistiske streg, som resten af bogen tegnes med.

[Anne-Sophiemarie Fris Meng · Rating 4 out of 5]

Jeg synes virkelig et “kort over paradis” var svær at læse og dermed havde jeg svært ved at finde ud af hvad jeg egentligt selv synes om bogen. Sproget er indiskutabelt smukt og fortællingen er rørende. Jeg føler mig enormt overrasket over denne bog.

[Zarvid · Rating 4 out of 5]

Må give alle andre ret i, at kapitlerne med M. var unødvendige, og til tider irriterende. Alt det andet var da meget godt. Godt klaret, Knud! Jeg er stolt af dig!

[Mette Pilgaard Christoffersen · Rating 4 out of 5]

4 stjerner til den ene fortælling i romanen (der kører i 2 spor) om Romers eget liv. Det andet spor i romanen endte jeg med at springe over, det fangede ikke og den ene historie er al rigelig. Her var jeg hooked. Fortættet sprog og forpustet tempo, og for pokker hvor kan han skrive!

[Christian Degnboel · Rating 3 out of 5]

Velskrevet, men uden rød tråd, og M.’s historie har ingen relevans. De sidste 150 sider er gode, og det er et specielt liv, men det meste virker lidt påtaget.

[Annegrethe Skov · Rating 3 out of 5]

Åh Knütschen altså. Fem stjerner til historien om dig. Og 3 til den om M og alle de finurlige sidehistorier. Fem stjerner også til dig som oplæser. Jeg valgte lydbogsversionen, fordi jeg elskede den falsterske måde, du udtalte ord og sætninger i din første roman. For mig tilføjer det en ekstra dimension, en ekstra stjerne i dit univers. Ikke én gang siger du far som flertallet af os danskere, men med virkeligt TRYK på hele ordet. Som når vi andre byder nogen at fare afsted. FAR! På samme måde udtaler du også mor uden den bløde runde lyd, mange af vi andre bruger, men siger det næsten som ordet MORD. Din historie og din stemme er følsom, voldsom, hjertelig, sørgelig og hjerteskærende, og den bærer jeg med mig nu. Der er meget at sige om din bog, men lige nu, hvor jeg har lyttet den færdig, siger jeg bare: Tak for kaffe. Og må vende tilbage og skrive mere en anden gang. Jeg håber, du finder fred og kan nyde din tilværelse med familie og arbejde igen efter denne bog.

[Marlene H · Rating 3 out of 5]

Da romanen begyndte at dele sig i to historier, tabte jeg hurtigt interessen for M.s historie, og så lod jeg være med at læse mere af den, dvs. jeg sprang halvdelen af kapitlerne over, og det fungerede fint. Knuds historie fængslede mig nemlig, selvom jeg kendte en del i forvejen, fx historien om verdens dyreste sko og hans kakerlakfyldte lejlighed. Men det var sjovt at få genopfrisket disse anekdoter og høre om, hvordan Knud Romer oplevede tilblivelsen af “Idioterne” og mange andre ting. Der er et godt flow i fortællingen og både humor og smerte.

[yexxo · Rating 3 out of 5]

Knud Romer wächst behütet auf, verwöhnt und geliebt von seinen Eltern, doch ohne Freunde. So schafft er sich einen Fantasiefreund, M., der ein völlig anderes Leben als Knud lebt. Während dieser mit zunehmenden Jahren von einer Karriere im Literaturbetrieb träumt, zieht M. mit seiner Familie von einem Land ins nächste.
Von diesen beiden Lebensläufen erzählt 'Die Kartographie der Hölle' abwechselnd. Während Knud sein Literaturstudium aufnimmt und daran verzweifelt, verharrt die Geschichte M.s bei dessen Kindheit und Jugend, in der er mit seiner Familie von den USA nach Istanbul übersiedelt und dann weiter nach Teheran zieht. Während der fiktive Teil chronologisch dargestellt wird, ist Knuds Leben voller Sprünge, im übertragenen wie auch realen Sinn. Es geht von Dänemark nach Frankfurt nach Wien nach Island nach sonstwohin und man sollte sich nicht daran stören, hin und wieder den roten Faden zu verlieren. Knuds Dasein ist das eines Verlierers, der irgendwann zufällig auf die Gewinnerbahn kommt, die er zwar (eher unbewusst) zu nutzen weiss, die ihn aber gleichzeitig in den tiefsten Abgrund stürzt. Wirklich interessant habe ich diese Geschichte nicht gefunden, ganz im Gegensatz zu der von M. Fast schon sachbuchmäßig, aber durchaus unterhaltsam werden die Verhältnisse in den 70er Jahren in Istanbul und Teheran geschildert, wobei mir aber unklar blieb, wie hoch der Wahrheitsgehalt ist. Beispielsweise fand ich über die Aussage, dass die Zwillingsschwester des Schahs die eigentliche Macht im Staate und größte Drogenhändlerin des Landes war, nichts offiziell Bestätigtes. Allenfalls Gerüchte.
Das wirklich Bemerkenswerte an diesem Buch sind eh nicht die Geschichten, sondern die Sprache, die der Autor ausgesprochen kunstvoll zu nutzen weiß. Beispielsweise wie es ist, keinen Großvater zu haben: "Streckt man die Hand in Richtung Vergangenheit aus, ist dort niemand, der sie ergreift. Man ist ohne Familie und ohne Geschichte, ohne Vergangenheit, man hängt mit nichts und niemandem zusammen. Als sei man vom Himmel gefallen. Man kommt nirgendwoher, man ist für immer ein Zugezogener und muss schauen. wo man bleibt." Oder "Jede Person war eine Tür, durch die man eintrat - und möglicherweise endete man an einem unbekannten Ort. Das konnte überall passieren und den Rest des eigenen Lebens bestimmen." Knud Romer hat einen Blick für das Wesentliche, das er dann scharfzüngig in Worte umsetzt: "Das Postterminal war die Endstation für viele, die ihr Studium hinschmissen. Die Literaturwissenschaft produzierte Verlierer am Fließband - und Invaliden. Das war die beste Zukunftsaussicht: eine Invalidenrente. Es ließ sich auf niedrigster Flamme vegetieren, man hatte Ruhe vor der Gesellschaft und konnte sie von einem höheren, idealistischen Standpunkt kritisieren, ohne gezwungen zu sein, sich für das Kapital zu prostituieren oder selbst zur Ware zu werden, wie es der Arbeitsmarkt verhieß."
Es ist keine Biographie im üblichen Sinn, sondern eher ein kunstvolles Geflecht von Realität und Fantasie mit vielen essayartigen Einschüben zu etwas eigenwilligen, aber durchaus interessanten Themen, wie beispielsweise dem Tourette-Syndrom oder das Leben des Dr. Reinhold Aman, der Welt einzigem Maledictologen (Schimpfwortforscher).

[Kathi248 · Rating 5 out of 5]

Mit "Die Kartographie der Hölle" hat Knud Romer nun seinen zweiten, unabhängig vom ersten lesbaren, Roman geschrieben, in welchem er seine Familiengeschichte nach "Wer blinzelt, hat Angst vor dem Tod" weitererzählt. Er berichtet hier von seiner einsamen und doch behüteten und glücklichen Kindheit, nach der er sich für ein Studium der Literaturwissenschaften entscheidet. Doch das Studentenleben wirft ihn in einen tiefen Abgrund, er wird zum ziellosen Langzeitstudenten und versinkt immer mehr in einem Sumpf aus Alkohol und Drogen. Da erschafft er sich einen "Freund", genannt M, dessen sehr spannende Lebensgeschichte nun ebenfalls erzählt wird. Während Knud immer depressiver wird, und auch nachdem er das Studium hinschmeißt und als Werbefachmann arbeitet nicht die Finger von Alkohol und Drogen lassen kann, zieht M mit seinen Eltern quer durch die Welt.
Doch diese Geschehnisse bilden nur den Rahmen für den wahren Star dieser Romanbiografie: Knud Romers unvergleichlich poetische Sprache. Denn wie der Autor hier mit Worten jongliert, welch beeindruckende Sprachbilder er hier erschafft um sowohl Glück als auch Elend zu beschreiben, das habe ich so bisher nur selten lesen dürfen. Knud Romers Sprache berauscht und mit jeder Seite verlor ich mich mehr in seiner Erzählung. Die eigentliche Handlung trat - obwohl stets sowohl emotional (bei Knud) als auch spannend (bei M) - mehr und mehr in den Hintergrund und ich hätte noch ewig weiterlesen können, egal was Knud Romer nun erzählt. Denn WIE er es erzählt muss man einfach gelesen haben. Ein Buch, dass ich mit Sicherheit nicht so schnell vergessen und sicher noch ein zweites (und drittes, und viertes...) Mal lesen werde.

[Pia Rosenkilde · Rating 3 out of 5]

Kort over paradis af Knud Romer ⭐️⭐️⭐️ ~

Denne roman startede vidunderligt med beskrivelser fra Falster og skildringer fra Knuds egen barndom. Man følger ham til han flytter til Amager og skal starte på universitetet, og videre i sit liv i reklamebranchen og alle festerne og jeg er som altid vild med Knuds betragtninger og billedlige sprog.

For et par måneder siden var jeg til foredrag med ham på #herfølgebibliotek hvor han talte meget om bogen og Falster og jeg besluttede at nu skulle den altså læses færdig, alligevel lå den i ualmindelig lang tid på mit natbord og jeg fik kun læst et par sider her og der og i starten af ugen besluttede jeg så at låne den som lydbog og det var en god beslutning. Knud indlæser selv og det er helt perfekt med hans Falsterdialekt. Jeg hørte den på et par dage og det var en fornøjelse, når vi holdt os til Knud og hans liv. Han er fantastisk og beundringsværdig ærlig og det er simpelthen så forfriskende i dansk litteratur at blive lukket med indenfor i følelser af utilstrækkelighed, og bare at være menneske.

Dog er der lange passager, som foregår hos M i Iran, og vi er omkring Paris’ kloaksystem, og emnet lort generelt og jeg mister den røde tråd. Synes den er to romaner i en, og den springer lidt og som læser bliver jeg derfor hægtet en smule af, men på den anden side har jeg en følelse af at have fået lov at være med i Knud Romers tanker. Tror, det er lige præcis sådan han har skrevet den. En lang tankestrøm. Og jeg er fan.
#kortoverparadis #knudromer

[Allan Andersen · Rating 4 out of 5]

En virkelig veskrevet, mange steder gribende, selvudleverende, morsom, tragisk og gribende men også mislykket roman. Der er nærmest masochistisk selvudleverende autofiktion, samfundssatire, afsnit med romerske idesynkratiske digressioner om alt fra bandeord til kartografi , en bonusspionroman. Det er der altsammen. Men der mangler et samlende narrativt greb (men det er måske pointen), og det forfalder nogle steder til selvpineri i tabloidformat. Men der er så mange fremragende steder, og at høre den læst op med Romers egen falsterske diktion er ren fryd. Et strålende veloplagt, delvist mislykket forsøg på at at opdatere dannelsesromanen ved kombinere Hærværk anno 2018 med en slutning som kunne være planket fra den tyske højromantik tilsat digressioner og en bonusroman der ikke rigtig knyttes sammen med dannelsesromanen. Men læs den, eller endnu bedre hør den.

[Frederik Hansen · Rating 5 out of 5]

Den bedste bog jeg har læst i år. Underholdende, eftertænksom og fantastisk velskrevet. Jeg følte, at hver eneste side indeholdt mindst ét guldkorn af en betragtning om livet eller hverdagen. Romers inklusion af lange akademiske analyser af obskure emner kan nok virke langhårede (hvis forfatteren da ikke når at smitte læseren med sin entusiasme for klosetter og kloakker i 1800-tallets Paris). Der er skrevet en del negativt om bogens sekundære tråd (om spionsønnen M.), som ganske rigtigt blegner en smule i forhold til hovedfortællingen. Jeg tror blot, at det ved sammenligningen af de to er nemt at overse hvor godt denne del trods alt stadig er skrevet. Og temaet om mangel på identitet flugter fint med det i hovedfortællingen. Det skal i hvert fald ikke have lov til at slå en stjerne af min anmeldelse, så her får den fem.

[marthusska · Rating 2 out of 5]

Desværre kun 2 stjerner. Jeg er skuffet.

Havde hørt, at bogen skulle være genialt skrevet og jeg havde længe glædet mig til at læse den. Bogen er genialt skrevet nogle steder, der hvor jeg grinede højt og ustoppeligt, andre steder har jeg siddet med tanken og fortvivlelse i “hvorfor skal jeg overhovedet læse om det?”. Afføring? Hygiejne? Jeg blev forvirret og har faktisk mange blændede følelser omkring bogen. Den er god, men også provokerende på en måde, måske grænseoverskridende. Kræver det en hjerne på størrelse med Knud Romers for at følge med og forstå handlingen?? Hmmm...
Desværre er jeg stoppet ca 150 sider før slut og kommer ikke videre... øv.

[Therese Elisabeth Bruhn · Rating 4 out of 5]

En rigtig fin og velskrevet autofiktiv roman af Knud Romer. Det er delen om Knud Romers eget liv, som jeg fandt mest interesant og gribende - selvom den anden del foregående i Iran også er særdeles velskrevet og velresearchet. Jeg syntes at få et interessant blik ind i tiden under shahen.

Jeg fik enkelte gange gåsehud over de rørende og digteriske beskrivelser, og da denne roman er det første jeg har læst af Knud Romer, så var det en sproglig og litterær fornøjelse at opleve hans skrivestil. Sætninger som: “Som ægte had kom det af ulykkelig kærlighed” og “Kløveren dufter så sødt, at du får huller i tænderne” gav mig et smil på læben, og var den halve fornøjelse.

[Lotte Hvid · Rating 4 out of 5]

En smuk, svær og velskrevet bog. Knud Romer skriver helt absurd flot!

En bog jeg tror, jeg skal læse igen om et par år for rigtig at forstå. Bogen følger to verdener der følger hinanden parallelt. Den ene - virkeligheden. Den anden - en opfundet historie af hovedpersonen selv. Elskede at læse hovedpersonens historieforløb - rå, ærlig og indlevende. Tvivler derimod på den sideløbende historie om M. I begyndelsen en spændende måde at beskrive en følelse af ensomhed på. Til slut, en historie der, efter min mening, kommer til at have en for stor rolle i bogen.

Bogen er spækket med små sidespring af informerende historier som giver bogen en spændende karakter.

Giver den 3,5/5.

[Kurt Thybo · Rating 3 out of 5]

Knud Romers Kort over paradis er sær roman om Knud selv om, hvordan han bliver til som menneske og er ved at sætte sig selv over styr med druk og stoffer. Men som alligevel formår at blive berømt men vist ikke rig. Som reklamemand og som forfatter og udkomme på det hæderkronede tyske Insel Verlag. Romanen består af to fortællinger – Knuds liv og verden og den usynlig ven M; der er ude i verden med sin familie; Tyrkiet, Iran og USA. Romanen er interessant, men direkte en perle vil jeg ikke udnævne den til.

[Ditte · Rating 4 out of 5]

Knud på bogform. Myriader af ord og tankerækker, der væver sig ind i hinanden. I starten lidt krævende og næsten frustrerende, men efterhånden vokser man ind i hans sprog og tankegang, så det efterhånden føles mere naturligt at følge strømmen.
Mange gode grin, en del selvudlevering, jeg føler mig beriget.

[Bodil Sixhøj · Rating 5 out of 5]

Super velskrevet roman om forfatterens eget liv, især efter studentereksamen og start på litteraturvidenskabsstudiet på Københavns Universitet. Sideløbende følger vi M, forfatterens hemmelige ven, der er søn i en amerikansk diplomat- (eller agent-)familie, der sendes til først Tyrkiet, dernæst Iran under shahens sidste år på tronen.

[Jonas Fisker · Rating 3 out of 5]

Havde han fokuseret på den helt personlige fortælling fra Falster til KBH til Cannes og tilbage til Falster havde den stået meget stærkere. Disse dele er velskrevede, fokuserede og poetiske. Som andre har skrevet fremstår den lange fortælling om M aldrig rigtigt interessant, ej heller fortællingerne om forskellige historiske personer.

[Susu · Rating 5 out of 5]

Knüdchen wird erwachsen und versumpft im Kopenhagener Studentenleben - verwoben mit dem Leben seines phantastischen Freundes M. mit seinen Eltern in der Botschaft Teherans, gewürzt durch die Rolle des Vaters bei der CIA. Mehr eine Innensicht auf das verkorkste Lotterleben und wie er sich doch noch retten kann. Schöne Sprache und lesenswert.

[Tadeusz Mollin · Rating 4 out of 5]

Hæsblæsende autofiktion. Flot dansk. Men for mange sidefortællinger, så man let mister overblikket og koncentrationen. Det meste er dog interessant nok, og minder mig skræmmende meget om mit eget liv. Den sidste stjerne er for Knud Romers egen oplæsning; han er jo en snakkemaskine af guds nåde :-)

[Lisbeth Skarving · Rating 4 out of 5]

Godt nok en svær bog at give stjerner. Jeg var virkelig rørt over beskrivelser af barndomshjemmet (fortsat), totalt hylende af grin over beskrivelsen af miljøet på litteraturvidenskab og direkte ved at dø af kedsomhed ved bihistorien om M. Måske er fire for mange til en så ubalanceret bog?

[Anni Christensen · Rating 2 out of 5]

Jeg løber hækkeløb i en rasende fart... og meningen fandt jeg ikke. Den sideløbende historie om M bed ikke på mig. Og heller ikke den fandt jeg meningen med