What do you think?
Rate this book
Samtaler jeg har haft med min kone
Anders og Carmen støder på hinanden første gang uden for deres børns musikskole. Et hurtigt blik og en kort hilsen, der skal vise sig at blive livsomvæltende for dem begge to. Et halvt år senere er Anders blevet skilt fra moren til sine børn og har kastet sig hovedkulds ud i et ekstatisk kærlighedsforhold til Carmen – et forhold, der skal vise sig at blive langt mere kompliceret og smertefuldt, end han på nogen måde har kunnet forestillet sig. For den gådefulde Carmen lukker ham kun nødtvungent ind i sit liv og er ikke sådan at fastholde.
Efter en hemmelig rådhusvielse rejser parret på bryllupsrejse til Paris, hvor Carmen bliver alvorligt syg. Anders er overbevist om, at hun lider af en overfølsom reaktion på ham og deres kærlighed, og i frustration begynder han at nedskrive deres samtaler og skænderier. Hjemme igen fortsætter han sin dokumentation af det skrantende forhold, som efterhånden stjæler al hans tid fra det romanprojekt om Hitler, han burde skrive på. Samtidig dulmer han sine sorger med den blaserte og ukomplicerede Ulrikke.
Mens et internationalt forskerhold forsøger at afdække verdens begyndelse i den schweiziske undergrund, går Anders rundt hjemme i København og tumler med at knække kærlighedens kode: Hvordan forklarer man, at et tilfældigt møde mellem to mennesker udvikler sig til en altopslugende besættelse? Hvorfor holder man så krampagtigt fast i kærligheden, når man ved, hvor ødelæggende den er? Og kan det overhovedet lade sig gøre at opretholde en voksen kærlighedsrelation, når man stadig hænger fast i barndommens hængedynd?
Samtaler jeg har haft med min kone er en selvudleverende og tankevækkende autofiktiv roman om længsel og selvhad og den svære kunst at åbne sig mod et andet menneske. Om tiltrækningens sult og hurtige knald på offentlige toiletter, en fejlslagen vinhøst, mystiske sygdomme og afskeden med de forældre, der aldrig rigtig gav det, man havde brug for. Og om at standse op midtvejs i livet og pludselig indse, at man bliver nødt til at bøje sig, hvis man vil nå en anden end sig selv.
Efter en hemmelig rådhusvielse rejser parret på bryllupsrejse til Paris, hvor Carmen bliver alvorligt syg. Anders er overbevist om, at hun lider af en overfølsom reaktion på ham og deres kærlighed, og i frustration begynder han at nedskrive deres samtaler og skænderier. Hjemme igen fortsætter han sin dokumentation af det skrantende forhold, som efterhånden stjæler al hans tid fra det romanprojekt om Hitler, han burde skrive på. Samtidig dulmer han sine sorger med den blaserte og ukomplicerede Ulrikke.
Mens et internationalt forskerhold forsøger at afdække verdens begyndelse i den schweiziske undergrund, går Anders rundt hjemme i København og tumler med at knække kærlighedens kode: Hvordan forklarer man, at et tilfældigt møde mellem to mennesker udvikler sig til en altopslugende besættelse? Hvorfor holder man så krampagtigt fast i kærligheden, når man ved, hvor ødelæggende den er? Og kan det overhovedet lade sig gøre at opretholde en voksen kærlighedsrelation, når man stadig hænger fast i barndommens hængedynd?
Samtaler jeg har haft med min kone er en selvudleverende og tankevækkende autofiktiv roman om længsel og selvhad og den svære kunst at åbne sig mod et andet menneske. Om tiltrækningens sult og hurtige knald på offentlige toiletter, en fejlslagen vinhøst, mystiske sygdomme og afskeden med de forældre, der aldrig rigtig gav det, man havde brug for. Og om at standse op midtvejs i livet og pludselig indse, at man bliver nødt til at bøje sig, hvis man vil nå en anden end sig selv.
384 pages, Paperback
Published January 1, 2018
3 people are currently reading
10 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
October 24, 2019
Romanen er velskrevet og godt komponeret, men jeg fik aldrig nogen form for empati med hovedpersonerne. Tværtimod irriterede de mig grusomt.
February 24, 2020
“Der er et eller andet. Hun havde ret. Der var noget.”
Det er hvad Klarlund skriver da hans børns mor ser Anders og Carmen sammen første gang. Og det er lige præcis, hvad jeg tænker om denne bog. Der er bare noget over den
“Samtaler jeg har haft med min kone” er skrevet af Anders Klarlund og udkom på Politikens forlag i 2018. Bogen handler basalt om Anders og Carmens stormfulde forhold, der udfolder sig igennem flere år. Anders er kærlighedshungrende og elsker, ja nærmest er besat af Carmen og Carmen, hun er Carmen, en kvinde der ikke kan finde ud af at vælge Anders til. Bogen beskriver deres samtaler, skænderier og samtaler om deres skænderier.
Bogen er egentlig ret triviel eller måske endda banal, men det er livet og forholder jo også. Ingen af de to hovedpersoner udvikler sig direkte igennem historien og alligevel sker der en episk rejse for især Anders der indser at kærlighed ikke bare er så let.
Selvom nogen synes lidt banal og kan virke kedelig, når skænderierne bliver ved med st gentage sig i forskellige udgaver, så er der noget over denne bog. Der er noget metafysisk, hvor Klarlund leger med læseren. På side 195 og 196 er Anders til et foredrag om den fremtidige fortælling. Her fortælles det, at fortællingen faktisk er død og sålænge man har to gode karakterer så kan andet være ligemeget. [...] tiden løber fra alt, hvis man laver det samme for længe, og nu er tiden løbet fra fortællingen.” s. 196
“Han fortæller, at bare man har to virkelig gide hovedpersoner, så behøver man ikke s. andet. Handling, plot, det hører fortiden til.” 195
Dette skabet endnu en krise i hovedpersonen - han er for gammeldags. Men netop dette viser at Klarlund ikke bare hsr kastet sig i en triviel kærlighedsfortælling, hvor to mennesker ikke kan finde ud ad at vælge hinanden til.
Dette åbner netop op for er andet og mere metafysisk niveau i bogen. Og sådanne små metasætninger findes i hele bogen.
Det skal nævnes at sproget er utroligt smukt og der er så mange fine lignelser og billeder, som jeg synes at Klarlund mestrer på bedste vis. Billeder sol “Eksotiske palmer der sukker dybt” og sofabordet som en barriere mellem Anders og børnenes mor går direkte i mit hjerte.
Bogen er ligeledes delvist autobiografisk og som læser, der selv hsr haft en del stormfulde forelskelser, så er det for mig let at identificere mig med både Anders, men også med Carmen; afhængigt af hvilken position i forholdet jeg selv har haft. På den måde bliver karaktererne utrolig levende og springer ud af fortællingen, selvom jeg har svært ved at tro på, at en forfatter der med jævne mellemrum ikke har råd til at betale husleje både ejer et sommerhus i Danmark og et hus i Italien.
Her ved enden sf udredningen, så vil jeg stadig kun give bogen 3 hjerteslag. Jeg er glad for jeg har læst den, men jeg kan ikke give den mere, da jeg synes bogen er noget ensformig og lidt for lang.
Det er hvad Klarlund skriver da hans børns mor ser Anders og Carmen sammen første gang. Og det er lige præcis, hvad jeg tænker om denne bog. Der er bare noget over den
“Samtaler jeg har haft med min kone” er skrevet af Anders Klarlund og udkom på Politikens forlag i 2018. Bogen handler basalt om Anders og Carmens stormfulde forhold, der udfolder sig igennem flere år. Anders er kærlighedshungrende og elsker, ja nærmest er besat af Carmen og Carmen, hun er Carmen, en kvinde der ikke kan finde ud af at vælge Anders til. Bogen beskriver deres samtaler, skænderier og samtaler om deres skænderier.
Bogen er egentlig ret triviel eller måske endda banal, men det er livet og forholder jo også. Ingen af de to hovedpersoner udvikler sig direkte igennem historien og alligevel sker der en episk rejse for især Anders der indser at kærlighed ikke bare er så let.
Selvom nogen synes lidt banal og kan virke kedelig, når skænderierne bliver ved med st gentage sig i forskellige udgaver, så er der noget over denne bog. Der er noget metafysisk, hvor Klarlund leger med læseren. På side 195 og 196 er Anders til et foredrag om den fremtidige fortælling. Her fortælles det, at fortællingen faktisk er død og sålænge man har to gode karakterer så kan andet være ligemeget. [...] tiden løber fra alt, hvis man laver det samme for længe, og nu er tiden løbet fra fortællingen.” s. 196
“Han fortæller, at bare man har to virkelig gide hovedpersoner, så behøver man ikke s. andet. Handling, plot, det hører fortiden til.” 195
Dette skabet endnu en krise i hovedpersonen - han er for gammeldags. Men netop dette viser at Klarlund ikke bare hsr kastet sig i en triviel kærlighedsfortælling, hvor to mennesker ikke kan finde ud ad at vælge hinanden til.
Dette åbner netop op for er andet og mere metafysisk niveau i bogen. Og sådanne små metasætninger findes i hele bogen.
Det skal nævnes at sproget er utroligt smukt og der er så mange fine lignelser og billeder, som jeg synes at Klarlund mestrer på bedste vis. Billeder sol “Eksotiske palmer der sukker dybt” og sofabordet som en barriere mellem Anders og børnenes mor går direkte i mit hjerte.
Bogen er ligeledes delvist autobiografisk og som læser, der selv hsr haft en del stormfulde forelskelser, så er det for mig let at identificere mig med både Anders, men også med Carmen; afhængigt af hvilken position i forholdet jeg selv har haft. På den måde bliver karaktererne utrolig levende og springer ud af fortællingen, selvom jeg har svært ved at tro på, at en forfatter der med jævne mellemrum ikke har råd til at betale husleje både ejer et sommerhus i Danmark og et hus i Italien.
Her ved enden sf udredningen, så vil jeg stadig kun give bogen 3 hjerteslag. Jeg er glad for jeg har læst den, men jeg kan ikke give den mere, da jeg synes bogen er noget ensformig og lidt for lang.
July 16, 2021
Denne her bog minder mig om "samtaler jeg har haft med veninder om håbløse datingoplevelser".
Man skal høre på så meget brok over "konen", at jeg meget tidligt i bogen ikke kunne holde nogen af dem ud. Hun bliver fremstillet som dum, barnlig og egoistisk og det er en stor gåde hvorfor han skulle være så utroligt forelsket i hende. Deres kærlighed, som er præmissen for at jeg kan taget "parrets" samtaler alvorligt nok til at læse en hel bog om dem, bliver ikke sandsynliggjort med meget andet end hendes smukke udseende og andre fysiske attributter og da forfatterens indre anklager råber "Liderlighed!", tænkte jeg at anklageren ramte hovedet på sømmet. Liderlighed og måske lidt ensomhed og desperation. ...ikke noget der ikke er set før på Tinder.
Det gik virkelig ud over min læselyst og jeg kæmpede mig igennem den sidste halvdel.
Forfatteren har ellers mange spændende ting på hjerte omkring politik, filosofi, psykologi og historie. Disse passager hev mig med til vejs ende. 2 stjerner for det og den sidste fordi det er den mest irriterende bog jeg nogensinde har læst, så den har jo formået at gøre et indtryk.
Man skal høre på så meget brok over "konen", at jeg meget tidligt i bogen ikke kunne holde nogen af dem ud. Hun bliver fremstillet som dum, barnlig og egoistisk og det er en stor gåde hvorfor han skulle være så utroligt forelsket i hende. Deres kærlighed, som er præmissen for at jeg kan taget "parrets" samtaler alvorligt nok til at læse en hel bog om dem, bliver ikke sandsynliggjort med meget andet end hendes smukke udseende og andre fysiske attributter og da forfatterens indre anklager råber "Liderlighed!", tænkte jeg at anklageren ramte hovedet på sømmet. Liderlighed og måske lidt ensomhed og desperation. ...ikke noget der ikke er set før på Tinder.
Det gik virkelig ud over min læselyst og jeg kæmpede mig igennem den sidste halvdel.
Forfatteren har ellers mange spændende ting på hjerte omkring politik, filosofi, psykologi og historie. Disse passager hev mig med til vejs ende. 2 stjerner for det og den sidste fordi det er den mest irriterende bog jeg nogensinde har læst, så den har jo formået at gøre et indtryk.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews