“Jeg har lagt mærke til, at det er stemmen, man mister først. For eksempel når nogen fortæller, at de el-sker én, og man ikke kan få sig selv til at sige “i lige måde,” før det næsten er for sent. Eller når ens mor ringer og siger, at nu er Tore død, og man skal se sine brødre i øjnene og sige, at nu-er-det-nu, og man ikke ved hvordan.”
Maria har utrolig svært ved at være i sorgen, da hun mister sin papfar, og hun ved ikke, hvordan hun skal få sat ord på alle de følelser, der pludselig kommer i spil.
’På Bornholm må man græde overalt’ er en lille bog, men absolut kun i fysisk forstand, for Martha Flyvholm Tode har skrevet en virkelig fin og rørende debut om sorg.