Da to dykkere dør under mystiske omstændigheder i New York, befinder virolog Martin Henderson sig pludselig i et kapløb mod tiden. Alt peger i retningen af en 100 år gammel dræbersygdom. Men hvor stammer udbruddet fra? Og kan han nå at udvinde en vaccine?
Efter et mislykket kidnapningsforsøg møder han den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald, der besidder vigtige informationer i opklaringsarbejdet.
Sammen bevæger de sig tættere på sandheden. Men det viser sig hurtigt at intet er som det ser ud. Hvem kan de stole på? Og har Martins fortid noget med hændelserne at gøre?
UNDER OVERFLADEN er første del i en serie om virologen Martin Henderson og den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald.
En truende influenzalignende epidemi, en virolog og en journalist. Lyder det som noget vi kender? Her er der tale om “Den spanske syge”, men alt andet passer på den situation vi alle står i lige nu. Det er god underholdning, både spændende og overraskende. Der er ikke tale om spekulation i vores nuværende elendighed, i det bogen er udkom i 2018!!
To dykkere finder et hidtil ukendt skibsvrag og opnår dermed den ære at få en plakette med deres navne på vraget – men de har taget mere end den store oplevelse med sig op fra havets dyb. For hurtigt bliver de begge syge – og dør en voldsom død.
Virologen Martin Henderson sættes på overarbejde, for alt tyder på at Den Spanske Syge har ramt New York – og der findes ingen kur. Men det er ikke det eneste han må kæmpe med, for pludseligt udsættes han for et mystisk kidnapningsforsøg. Forsøget overværes af den arkæologistuderende Emma Fitzgerald, der forsøger at slå igennem som freelancejournalist.
Men hvorfor skulle nogle forsøge at kidnappe Martin? Prøver nogle at forhindre, at han udvikler en vaccine i tide? Og hvem er den hemmelige kilde, der sender spor til Emma? De to må nu samarbejde i et kapløb med tiden, men tingene er slet ikke som de ser ud til. En stor skat spøger i fortiden og de jagende vil gøre alt for at finde den først …
Bedømmelsen
Claus Lohman har med stor succes sammenblandet videnskab, fiktion og medrivende krimi. Der er ikke tale om hæsblæsende action, men mere på karakterudviklingen i bogen. Dermed ikke sagt, at der ikke er action – for det er der!
Ved at tage udgangspunkt i et meget realistisk scenarie om en mulig pandemi, er det lykkedes Claus at skabe en fortælling der både underholder og lærer læserne noget nyt.
Plottet var godt opbygget, om end jeg lidt mistede pusten hen imod slutningen. Det sproglige fungerer glimrende, også når der formidles konkrete fakta om vira og vacciner. Det bliver aldrig for tørt eller klinisk, og opbygningen med korte kapitler gør bogen meget læsevenlig. Der er dog enkelte steder, hvor handlingen bliver lige lovligt strukket og dermed mister lidt af det realistiske islæt.
Da Under overfladen er første bind i en planlagt triologi, vil der naturligt skulle anvendes en del tid på karakteropbygning. Det er dog ikke noget der trækker bogen ned, og både Martin og Emma er karakterer jeg vil glæde mig til at følge fremover. Det var en forfriskende afveksling, at Martin ikke var fraskilt, alkoholiseret kriminalbetjent, men derimod fornuftig virolog med stort engagement. Emma var også et spændende bekendtskab, og jeg glæder mig til at se om hendes arkæologiske uddannelse kommer mere i spil i de kommende bøger.
Bogen fremstår grundigt researchet og man efterlades med en følelse af at have lært noget nyt. Desuden tror jeg det er sundt for os alle at blive mindet om, at naturen altid vil stå over os – selv når vi tror vi behersker den.
En ny science krimi fra Claus Lohman's hånd. Denne gang om virus spredning i USA via en historisk virus, nemlig den her i 100-året aktuelle Spanske Syge.
En meget fin balance mellem god research, der ikke bliver for meget, kombineret med et godt plot og fin tempo med flere overraskende vendinger. Herligt med et historisk aspekt, der også er relevant for nutiden.
Denne bog virkede så langt ud at jeg på ingen måde kunne leve mig ind i den. - Vaccine mod den spanske syge skabt på under 24 timer - personer positive for en meget dødelig virus, som overhovedet ikke er påvirket over af få en potentiel dødsdom og tager hjem til kæresten (dog med åndeværn!!!) - Ingen - som i absolut ingen går i panik i en storby over flere dødsfald pga den spanske syge, der dræbte 100 millioner mennesker i 1920!!! Alle fortsætter bare som normalt. Ikke engang en enkelt toiletrulle hamstres - ukontaktbare syge personer, der efter et skud vaccine, straks er klar til dykkertur - FBI agenterdykkere, der har en gummibåd med motor gemt under vandoverfladen - vaccine mod ekstrem dødelig sygdom udvikles, men man alle bliver vaccineret på et par dage .... Jeg kunne blive ved. Bogen må være skrevet af en person, der lever i en helt anden verden, og han må aldrig har set en film eller læst en bog om dødelige virusser. Nej tak til 2'eren
"Under overfladen" er en yderst medrivende krimi, som er blandet med viden, fakta og fiktion - og at læse den under en coronapandemi gjorde den endnu mere realistisk og gåsehudsfremkaldende. Claus Lohman er eminent til at jonglere og lege med sproget; hans brug af 'pennen' sætter tydelige billeder i hovedet på læseren, som med dette afsnit, hvor jeg tydeligt kan sanse scenen for mig: "Da han nåede frem til molen, stoppede han og så ud over det blikstille vand. En afskallet, udtjent fiskekutter tøffede roligt til kaj. Over den kredsede dusinvis af håbefulde måger. Fuglenes skrig blandede sig med en klapren fra faldene på de mange skibsmaster, og lydene gjaldede som små ekko gennem den lune eftermiddagsluft."
Derudover er jeg vild med al den viden, man som læser får serveret af Claus. Der skal ikke kun meget research til at skrive en sådan bog, men også en ganske formidabel formidler til for at levere denne præstation. Jeg elsker de korte kapitler med forskellige fortællervinkler - det er med til at øge intensiteten og opbygge spændingskurven. Karaktererne i bogen er godt beskrevet, og man får hurtigt en fornemmelse for dem. De udvikler sig genne romanen, og det er nogle jeg glæder mig til at følge på deres videre færd. Og det kommer man til, da dette 'kun' er den første bog i trilogien om Emma og Martin.
Romanen er velskrevet, grundigt researchet og formidabelt formidlet og minder læseren om ydmyghed og forgængelighed. At mennesket er naturen underlegen, men at viden og nysgerrighed kan være redningskransen, når naturens bølgeskvulp vil kæntre menneskehedens skib. Kan kun anbefale den.
Exciting thriller that kept me well entertained, and I ended up finishing it in less than 24 hours. It was ridiculously readable, and very difficult to put down. The story was told from several different viewpoints, which can be tricky to do well, but I think it really worked here. Unfortunately the ending required a tad more suspension of disbelief than I usually prefer in my novels, but it (mostly) worked within its own universe, so I'll allow it ;-) I definitely want to read more from this author now.