Nike

by Caspar Eric, Dan Andersen (Translator)

Hovedpersonen i Caspar Erics Nike er født med cerebral parese. Hoften hans er vridd på en spesiell måte som skiller ham ut. I det ene øyeblikket ligner han en gresk statue, i det andre er det som om kroppen han befinner seg i langsomt degenererer.

Hvordan forholder samfunnet seg til en slik skikkelse? Og hva med den handikappede selv? Hvilke identiteter står tilgjengelig for ham? Er han offer eller en som kjemper, til tross for alt? Og er det de eneste rollene han kan innta? På jobb eller sammen med sin elskede, på fest eller på sykehuset.

Genres: Poetry, Danish, Audiobook, Denmark

88 pages, Hardcover

First published August 13, 2015

About the author

Caspar Eric er født i 1987 og har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

I 2014 debuterede Caspar Eric som forfatter med poesi-udgivelsen ”7/11”. Det var med Caspar Erics egne ord en bog om at være ung i 2014, om popsamfundet og angsten for at blive outdated. Men det var også en bog om København, om kærlighed, om det, der er og sker lige nu. Og jeget i bogen ligner i udpræget grad Caspar Eric selv. Caspar Eric modtog desuden debutantprisen Munch Kristensens Kulturlegat 2015 på 50.000 kr. for ”7/11”.

”7/11” er Caspar Erics forfatterdebut i Danmark, men han har tidligere udgivet en mindre dobbeltdigtsamling på det norske forlag AFV Press. På samme forlag er udkommet yderligere to digtsamlinger af Caspar Eric i august 2014.

Senest har Caspar Eric udgivet langdigtet Nike (2015). I denne bog tager Caspar Eric udgangspunkt i sin egen Cerebrale Parese (dvs. spastisk lammelse) i en refleksion over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores. Med sin konfrontation af samfundets problematiske italesættelse af personer med handikap vakte Caspar Erics ”Nike” stor debat og omtale i medierne.

Fotograf: Viktoria Wendel Skousen, 2015

Reviews

[Marcus Uhre]

Det er ved den bedste poesi, at man ikke helt ved, hvad der gør den god. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på Caspar Erics 'Nike', jeg ved kun at den rørte mig på et helt grundlæggende plan.
Og nej jeg taler faktisk ikke om det selvbeskrevne handicap, som jeg'et bruger det meste af langdigtet på at beskrive med selvmedlidenhed. Eller jo måske er det. Måske er det fordi der meget elegant tales til vores egne individuelle handicap. Følelsen af ikke at høre til, samtidig med følelsen af at de fleste mennesker nok ikke føler de hører til.

Samtidig gav langdigtet mig en åbenbaring. Årsagen er nok at Erics poesi ligner min egen skrivestil så meget. Jeg har skrevet en stor del af mit liv. Nogle af årene ville jeg virkelig gerne kunne leve på det, resten af tiden skrev jeg bare fordi jeg var nødt til det. Men Erics poesi gav mig den åbenbaring, at jeg egentlig ikke behøver skrive med idéen om at gøre det 'godt', men i stedet med idéen om at komme bedre ind i den litterære kontekst som jeg befinder mig i. At skrive er mit forståelsesværktøj lige så meget som læsning er det.
Og så giver de hundredevis af sider jeg har skrevet pludselig mening.
Den gave fra Caspar Eric til mig kan jeg ikke være mere taknemmelig for.

[sebbe elholm]

fuck Caspar Eric er en dygtig poet.

[Pouline Bjerregaard]

The book feels like the natural continuation of the author's previous book and with this long 88 pages poem he expresses a lot of thoughts about break-ups and disability; living with Cerebal Parese and how being a person with a disability is percieved by society. The constant dilemma of wanting to be normal, yet be special. Also, the subject of breaking up with a partner is addressed and knowing about the author's disability gives it a deeper layer in regards of love, sex and rejection.
The poem's constant duality makes it well worth the read and the poem's final couplet puts a smile on the reader's face.

[Sara Brandt]

Wow, ikke hvad jeg havde regnet med. Har aldrig læst et langdigt før. Én lang tankestrøm, jeg havde svært ved at lægge fra mig. Ved ikke hvad jeg har læst.. strømmer igennem én.

Idéer og passager jeg godt kunne lide:

Dødfødt

Jeg er så træt af at være en idiot
Og endnu mere af ikke
At måtte være det

Jeg kan have en følelse af ikke at burde findes

Som betyder at jeg lever
For ikke at være en løgner

Det stigende antal hjemløse
Der bliver forvist fra parkerne
Så alle de forelskede par
Kan gå og holde i hånd
Eller ikke holde i hånd
Og slå op i fred

Og vi rev i hinandens hud
Fyldt med vrede og sorg
Over fx. ikke at kunne gro
havfruefinner og vi fuckede
Med hinandens vejrtrækning

[Marie Elisabeth Krogstrup]

Jeg er en slut for alle hans referencer og dobbeltbetydninger - hvordan han fletter sit handicap/krop sammen med en kærlighedshistorie/break up og med referencer til græske guder.
Dejligt dejligt skrevet. Meget let læselig poesi.
Strunge er glad. Strunge er stolt.
Tak til Dittemor i 3.G, for at introducere mig til Caspar Eric og for at gøre mig excited over at skrive afleveringer. Academic weapon var activated

[Anna]

Første gang jeg har læst et langdigt

[Mads]

Det er svært at sætte ord på, hvor vigtig Caspar Erics NIKE har været for mig. Den lærte mig, at jeg ikke var alene, og at det var muligt at sætte ord på mine kropslige erfaringer.

[David Sand]

elskede den dengang

[Frej Thuesen]

kæmpe anbefaling. slugte den på én gang. tænkte jeg ville bruge den i min opgave om globalisering og intersektionalitet, og det gør jeg gerne!! læs den!!

[K's Bognoter]

Som lyrik betragtet savner jeg noget i forhold til især rytmikken, men Caspar Erics 'Nike' er indholdsmæssigt et vedkommende indlæg om konkret at leve med cerebral parese og mere generelt om vores kropsdyrkende normalitetskultur og som sådan bestemt værd at læse.
http://bognoter.dk/2016/02/21/caspar-...

[Victoria]

Denne digtsamling er én af de bedre i nyere dansk lyrik. Caspar Eric formår med dette langdigt at udtrykke sine holdninger til og tanker om det at have et handicap. Det er dybt berørende, og man mærker tydelig hans frustration over selve handicappet, men også andres syn på dette. Han bruger også viden om Antikkens Grækenland bl.a. i forhold til kropsidealer og sport, hvorfor forsiden forestiller marmor. Alt dette står i kontrast til handicappet, hvilket er en stærk måde at portrættere handicappets begrænsninger på. Desuden refererer titlen "Nike" til det paradoksale i, at man kan alt med et par kondisko, og deres slogan "just do it" som måske ikke lige gælder alle.
Jeg blev meget rørt over Caspar Erics måde at kanalisere sine tanker og følelser på og hans ordvalg. Jeg vil helt klart anbefale "Nike".

[Nanna K.]

“Nogle gange er det de ting som vi ikke kan, der gør os til e personer vi er.”

Denne bog, samling af digte/ passion for and against life - denne bog er en af de bøger hvor man kan mærke at den er skrevet med rene følelser.

God, extrem og vigtig kunst (i min mening) er den der ikke er lavet med intentionen om at blive fremstillet. Produktet af noget helt andet end selviscenesættelse.

Jeg kan ikke rigtig forklare det, den er bare ren og skær kunst i den klareste form du kan have det.
Den skærer i dig, den elsker dig, den dømmer dig og den forstår dig på samme tid.


Utrolig smuk og hjerteskærende.

[Anton Skovb]

Meget god -- jeg læste den efter Crip, da jeg ville dykke ned i flere af Erics værker.

Den er god, men ikke lige så god som Crip - den er også meget kort og nåede hele bogen på én dag, selvom jeg ønsker at læse den igen.

Jeg blev introduceret til Eric, da jeg var på Amager bibliotek og ventede på at få mit nye pas. Jeg fandt hans bog og huskede at se den på strøget.

Bogen skjuler ikke de følelser, der kommer i verden og det synes jeg er gjort på en virkelighedsnær måde.

Selvom jeg ikke er crip, er jeg dog døv og kan derfor forstå mange af problematikkerne.

[Mars Grønbech]

"NIKE" er hvad, der bedst kan blive beskrivet som et langt poetry slam stykke i bog form til forfatterens ex.

Bogens to temaer er selvføgelig kærlighed, men også handicap. Selvom at forfatteren har et fysisk handicap, og jeg selv et psykisk, fandt jeg virklig den overordnede fortælling gendkendelig. Både i kærligheden, venskab og overordenet socialt rammer caspar eric plet.

Ville varmt anbefale poesi-stykket til alle der har en hvilken som helst type handicap. Erics skrive stil er meget direkte og virklig, han pakker ikke noget ind, han tager derimod alt ens eget vrede ud og får sat ord på den.

[Atla Marie]

Synes det er imponerende å skrive et så langt dikt (roman-dikt? Hva skal man kalle det? Er det dette som blir prosadikt? Eller?). Så likte jeg godt skiftingen mellom det generelle og det spesielle i å leve med alt fra handikap til hjertesorg, være et menneske i verden med alt det innebærer og ikke innebærer på et vis. Det sinte og såre og selv-vurderende.

[Twana Ismaeil]

"så fucking fryd for alle dem af vores kunstnervenner der kun er optagede af klimabevidsthed som en strategi der skal gøre dødsangsten til et holdsport hvor det stadigvæk handler om at være bedre hvilket diskvalificerer så mange andre der ikke lige har tid og råd til at handle økologisk" - Caspar Eric

[Mada]

Et langt dikt på 88 sider. Ærlig og usentimentalt. Godt skrevet

[Solajma]

læst pga. det kedelige danskfag i gymnasiet.
lidt af et brokke-hoved og noget af en narcissist/dyssocial personlighedsforstyrrelse . Men det er jo poesi i en nøddeskal..

[Annette Fihl]

4.5 stars

Easy to read - a thought provoking book about a disabled man, and his thoughts on life.

Interesting read.
Notice, that this is poetry.

[Line]

Caspar Eric får mig igen til at græde, græmmes, skammes og grine. Han kan noget helt særligt med ord, og jeg vil læse ham igen og igen.

[Bastian Mejlgaard]

Sucks big time!

[Silja Barnkob]

3,5: Jeg er ikke glad for hans form. Digte som har en ende efter i tvært fald 5 sider, falder ofte i bedre smag hos mig. Det virkede snarere som en roman, end en digtsamling.

[Niels Frid-Nielsen]

It’s the things
we love most
that destroy us
knus Caspar

[Asta Blom]

Virkelig god, om kærlighed og handicap.

Får 3,5 stjerner <3

[Benny]

men er det nike eller nike

[Rune Schlosser]

3,5 ⭐️

[Marius Paulsen]

Lest for årets lesebingo 2026: En bok du ikke har hørt om før

[Sarah Lie]

Som 10 lussinger… Virkelig hård læsning, som prikker direkte til samvittigheden. Måtte dele bogen op af flere omgange for at kunne rumme alle de følelser, Casper Erik deler i denne…

[Mads]

Han slår gnister! ⚡️⚡️⚡️

[Roma Itaf]

Et fint langdigt.

Jeg må dog samtidig tilstå, at mine forventninger var noget højere efter alt den omtale og ros af Caspar Eric som digter. Det var en fin læseoplevelse, men levede ikke op til det store ståhej.