What do you think?
Rate this book
Himmel og Hav
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
August 19, 2018
Efter jeg læste Denmarks bedste digtere, Christian Winther, Johannes Jørgensen og Bernhard Severin Ingemann, havde jeg høje forventninger mht. dansk poesi. Desværre, er det sådan i dag at jeg har det svært at tilpasse til digtere som ikke findes på det samme høje niveau som Denmarks top tre digtere. Axel Juel er en god digter og klart et godt menneske. Han var dog uheldig at blev født i en alder hvor krig tog over Europa. Han har desværre oplevet første og anden verdens krige, og blev udsat for rædselsfulde oplevelser som sømand på havet. Politik og krig er ikke lige mine yndlinge emner til et digt samling. Der var kun en digt mht. til anden verdens krig, 3 år før hans død i alderen 65. I ’Korset i Nyhavn’ skriver han bl.a.
’Hver sjette Mand kom ej i land.
Tak, hver formummet Orlogsgast,
Der stod mod Hadets Brænding fast
Og kunde Døden møde
I viste Verden, hvem vi er
Nu mødes vi i Bøn for Jer
Og det, hvorfor I døde’
Juel viser sig at være et barmhjertigt menneske også i sine tidlige digte fra Første Verdens krig 1914-1918. Hans kritik er målrettet imod krigen selv og ikke imod mennesker. Jeg synes han har altid været på menneskernes side, selvom omstændighederne var grusomme. I ’Da krigen brød ud’ skriver han bl.a.
’Selve Verdenshavet bobler,
Og dets Bølger spy
Dødsensangst, der Had fordobler
Onde, rædselsvangre Gopler
Slynger højt - lig sorte Popler
Vrag og Vand mod Sky
Had, der brød sig Vej i Blinde
Rammer Ven som fjende’
De Gentagende motiver i hele digt samlingen: Vand, Havet, Bølger, Lig, Vrag, Skib, Flag har en sær tilknytning til menneskets sind. Mennesket ligesom havet har et heftigt temperament som kan nemt føre til døden. Digteren er klar over den bestialske forandring i et menneske når en krig bryder ud. I den forstand digteren kritiserer hadet ind i menneskets sind. Digteren har slev en fin balance og han nægter at synke ned med skibet af had. Han er en frelser som kan vise vejen til en sikker havn. Men omstændigheder er krig. Han skriver bl.a. i ’Søminen’ første strofe
’I et Værksteds dunkle Kammer
Blev jeg sindrigt og i Løn
Skabt til Undergang og Jammer
Over Diglens grønne Flammer
Hørtes ingen kærlig Bøn,
Men et kold og kløgtigt Sind
drypped Trangen til at hade
mejslede Evnen til at skade
dybt, dybt i mit Væsen ind.’
Juel giver udtryk til meget stærke følelse. I krig selvom en digter kan afviges og hjernevaskes til at hade. Han skriver bl.a. i den sidste strofe af samme digt
’…
Alt mit Liv er kun eet Skrig,
Men i døden skal jeg dræbe,
Sprede om mig Vrag og Lig
Jeg blev til i Hævnens Glæde,
Jeg har aldrig været glad
Jeg kan ene føle Had’
Trist som sandt Juel giver op for at passe til omstændighederne. Dog synes jeg, at alligevel, var digteren ikke helt enige med Hadet. Måske i krigen forvandler han til et vilddyr ligesom mange andre men før krigen og efter krigen var han altid en fredelig man. I det allerførste digt ’Flaget’ hvor han priser Denmark med en meget intens patriotisme skriver han til allersidst
’…
Lad Dit hvide Kors forkynde
for hver fremmed Havn og Red
- om end hele Verden strides -
Jeg er Danmark, jeg er Fred’
I digtene før Første Verdens krig priser poeten adskillige figurer fra Denmarks historie ligesom Absalon, Niels Juel, og Peder Tordenskjold. Digteren bruger faste rammer i sine rimende strofer, med lidt ordspil engang imellem. Digtene føltes lidt blanke, dogmatiske og middelmådige og manglede vist en del originalitet og personlighed. En eksampel på en banal nationalisme eller en dogmatisk patriotisme findes i ’Søofficersskolen’ digtet om den danske flåde, hvor han skriver bl.a. i den tredje strofe
’….
Naar Flaget gaar til Mastetop
Og flyves imod Himlen op,
Det vajer for vor Ære
Vor vilje til at være’
Læseren, med mindre en er beruset på nationalisme eller Danskhed får hurtigt spat af sådan blind forfængelig stolthed. Der føles som en slags propaganda og hjernevask, og jeg syntes at det var synd for digteren at være så pinlig til at gentage nationalistiske sloganer i sit personlige digt samling. Jeg kan godt forstå trangen til at føle en del af et fællesskab, men når en digter gentager politisk eller patriotisk eller religiøst propaganda, risikerer digteren at miste sin personlighed og individualisme. Alt i alt har jeg forventet mere sjæl, mere humor, mere budskab. Der er ikke nok at rimer, det er ikke nok at priser og beundrer. Forskellen mellem triviel og genial digter ligger i kunsten til at enten aflevere et guddommelig budskab (Johannes Jørgensen) eller at underholde med fantastisk eller spændende mesterværker (Ingemann og Winther). Juel skrev i ’Dybets Eventyr’ noget som kunne muligvis beskriver ham selv som en digter
’Der hørtes noget tale – en ung og fager Mand
Om Daaden og om døden, alt for et Fædreland’
Paradoksalt nok Juel var mere til dåden end til døden i sin tro, men i sine uheldige omstændigheder blev han udsat for 2 verdens krige i sin livstid. Som han beskriver i ’Befriede Skibe’ tredje strofe:
’Det var hæsligt, dengang Verden kun var ond
Vi er Blodet, som skal gøre Verden sund’
Juel har ikke mistet sin menneskelighed pga. krigene. Tværtimod, fordi han blev en stærkere person med et meget vigtigt budskab: Fred på jorden!
’Hver sjette Mand kom ej i land.
Tak, hver formummet Orlogsgast,
Der stod mod Hadets Brænding fast
Og kunde Døden møde
I viste Verden, hvem vi er
Nu mødes vi i Bøn for Jer
Og det, hvorfor I døde’
Juel viser sig at være et barmhjertigt menneske også i sine tidlige digte fra Første Verdens krig 1914-1918. Hans kritik er målrettet imod krigen selv og ikke imod mennesker. Jeg synes han har altid været på menneskernes side, selvom omstændighederne var grusomme. I ’Da krigen brød ud’ skriver han bl.a.
’Selve Verdenshavet bobler,
Og dets Bølger spy
Dødsensangst, der Had fordobler
Onde, rædselsvangre Gopler
Slynger højt - lig sorte Popler
Vrag og Vand mod Sky
Had, der brød sig Vej i Blinde
Rammer Ven som fjende’
De Gentagende motiver i hele digt samlingen: Vand, Havet, Bølger, Lig, Vrag, Skib, Flag har en sær tilknytning til menneskets sind. Mennesket ligesom havet har et heftigt temperament som kan nemt føre til døden. Digteren er klar over den bestialske forandring i et menneske når en krig bryder ud. I den forstand digteren kritiserer hadet ind i menneskets sind. Digteren har slev en fin balance og han nægter at synke ned med skibet af had. Han er en frelser som kan vise vejen til en sikker havn. Men omstændigheder er krig. Han skriver bl.a. i ’Søminen’ første strofe
’I et Værksteds dunkle Kammer
Blev jeg sindrigt og i Løn
Skabt til Undergang og Jammer
Over Diglens grønne Flammer
Hørtes ingen kærlig Bøn,
Men et kold og kløgtigt Sind
drypped Trangen til at hade
mejslede Evnen til at skade
dybt, dybt i mit Væsen ind.’
Juel giver udtryk til meget stærke følelse. I krig selvom en digter kan afviges og hjernevaskes til at hade. Han skriver bl.a. i den sidste strofe af samme digt
’…
Alt mit Liv er kun eet Skrig,
Men i døden skal jeg dræbe,
Sprede om mig Vrag og Lig
Jeg blev til i Hævnens Glæde,
Jeg har aldrig været glad
Jeg kan ene føle Had’
Trist som sandt Juel giver op for at passe til omstændighederne. Dog synes jeg, at alligevel, var digteren ikke helt enige med Hadet. Måske i krigen forvandler han til et vilddyr ligesom mange andre men før krigen og efter krigen var han altid en fredelig man. I det allerførste digt ’Flaget’ hvor han priser Denmark med en meget intens patriotisme skriver han til allersidst
’…
Lad Dit hvide Kors forkynde
for hver fremmed Havn og Red
- om end hele Verden strides -
Jeg er Danmark, jeg er Fred’
I digtene før Første Verdens krig priser poeten adskillige figurer fra Denmarks historie ligesom Absalon, Niels Juel, og Peder Tordenskjold. Digteren bruger faste rammer i sine rimende strofer, med lidt ordspil engang imellem. Digtene føltes lidt blanke, dogmatiske og middelmådige og manglede vist en del originalitet og personlighed. En eksampel på en banal nationalisme eller en dogmatisk patriotisme findes i ’Søofficersskolen’ digtet om den danske flåde, hvor han skriver bl.a. i den tredje strofe
’….
Naar Flaget gaar til Mastetop
Og flyves imod Himlen op,
Det vajer for vor Ære
Vor vilje til at være’
Læseren, med mindre en er beruset på nationalisme eller Danskhed får hurtigt spat af sådan blind forfængelig stolthed. Der føles som en slags propaganda og hjernevask, og jeg syntes at det var synd for digteren at være så pinlig til at gentage nationalistiske sloganer i sit personlige digt samling. Jeg kan godt forstå trangen til at føle en del af et fællesskab, men når en digter gentager politisk eller patriotisk eller religiøst propaganda, risikerer digteren at miste sin personlighed og individualisme. Alt i alt har jeg forventet mere sjæl, mere humor, mere budskab. Der er ikke nok at rimer, det er ikke nok at priser og beundrer. Forskellen mellem triviel og genial digter ligger i kunsten til at enten aflevere et guddommelig budskab (Johannes Jørgensen) eller at underholde med fantastisk eller spændende mesterværker (Ingemann og Winther). Juel skrev i ’Dybets Eventyr’ noget som kunne muligvis beskriver ham selv som en digter
’Der hørtes noget tale – en ung og fager Mand
Om Daaden og om døden, alt for et Fædreland’
Paradoksalt nok Juel var mere til dåden end til døden i sin tro, men i sine uheldige omstændigheder blev han udsat for 2 verdens krige i sin livstid. Som han beskriver i ’Befriede Skibe’ tredje strofe:
’Det var hæsligt, dengang Verden kun var ond
Vi er Blodet, som skal gøre Verden sund’
Juel har ikke mistet sin menneskelighed pga. krigene. Tværtimod, fordi han blev en stærkere person med et meget vigtigt budskab: Fred på jorden!
Displaying 1 of 1 review