What do you think?
Rate this book
Panteon-sagaen #4
Den Tiende Trone
"Få mig igennem Panteons Prøve i live."
Lucas træder ud af den skælvende verden, bundet af et løfte.
"Sørg for at det bliver mig der ender på den tiende trone."
Alt er stille. Men ikke meget længere.
For hvert skridt Lucas tager op fra Empyrias undergrund, rykker katastrofen nærmere.
En flodbølge af blod der vil overvælde alt.
"Hvad du end er nødt til at gøre."
Blodet løber fra Lucas' ansigt. Han er alene.
Og det vil ende med død.
Igen.
Lucas træder ud af den skælvende verden, bundet af et løfte.
"Sørg for at det bliver mig der ender på den tiende trone."
Alt er stille. Men ikke meget længere.
For hvert skridt Lucas tager op fra Empyrias undergrund, rykker katastrofen nærmere.
En flodbølge af blod der vil overvælde alt.
"Hvad du end er nødt til at gøre."
Blodet løber fra Lucas' ansigt. Han er alene.
Og det vil ende med død.
Igen.
654 pages, Hardcover
First published September 15, 2018
2 people are currently reading
93 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 14 of 14 reviews
January 24, 2024
Jeg skal lige sunde mig, så kommer anmeldelsen. Hold nu kæft altså. Det er virkelig alt jeg har at sige lige nu.
--
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2018.
Lad mig bare starte med en advarsel. Herfra vil der forekomme spoilers for de foregående bøger. Jeg har ellers forsøgt at skrive denne her anmeldelse et par gange og undgå spoilers, men det er ganske enkelt umuligt. Jeg vil forsøge at holde det til et minimum og har man allerede læst bagsideteksten, er man nok blevet spoilet om et par ting allerede.
Den tiende trone er fjerde og sidste bog i serien om Panteon-sagaen og selv om den fæles længe ventet, så er det faktisk ikke tilfældet. Da bogen udkom den 15. september var det kun 1 år siden at bog 2 udkom, og et halvt års tid siden bog 3 udkom i sine to dele. Det var vanvittigt imponerende at tænke på, men selv om bøgerne er udkommet så tæt på hinanden, så har ventetiden føltes lang fra det øjeblik jeg lukkede bog tre og til jeg endelig kunne åbne bog fire.
Vi starter lige på og hårdt, og dumper ned midt i handlingen umiddelbart efter at bog tre sluttede. Efter de mange cliffhangers og ret mavepuster-agtige afsløringer i sidste bind, var det for mig at se en fryd at vende direkte tilbage til handlingen. Meget af den del går med Lucas forsøg på at redde alle han kender, og jeg synes det fungerede virkelig godt. Det er nemlig ikke Lucas, der er Den Udvalgte i den store historie, det er Cassandra, eller er det? For Lucas får pludselig skubbet alt ansvaret over på sig og det tvinger ham ud i op til flere situationer hvor han må tage umenneskeligt svære valg, og samtidig plages han af det, han er den eneste der kan huske. Det kan godt være, Lucas ikke er udvalgt til at være den, der skal redde hele Den Anden Verden, men der er ingen vej uden om.
Der er rigtig meget fart på fra starten af og derfor blev jeg også nødt til at stoppe op en gang i mellem og lige få vejret og orientere mig igen. I Den tiende trone møder alle historierne hinanden, idet karaktererne endelig ramler sammen i et stor pærevælling. Mødet mellem Lucas og de andre drenge fra Zonen og så Saida og de andre engle var en fornøjelse at læse om og jeg morede mig måske endnu mere, da de bliver nødt til at tage til Zonen for at redde Panteons guder fra at gå i Vecras fælde. Saida og de andre engles forundring over den totalt fremmede verden var både sjov at læse og samtidig en ret smart spejling af Lucas, Ron og Theodors første møde med Den Anden Verden. Det er en af de detaljer, der gør at jeg virkelig har nydt at læse Boris Hansens kæmpemæssige serie, for der er lagt vægt på detaljerne, der er mange hints og små ting hele vejen igennem som enten peger mod bogens overordnede plot eller mod seriens store linje. Nu ved jeg, fra flere foredrag, at Boris havde planlagt serien på forhånd og det mærker man; der kommer ikke plot twists in fra højre og jeg er ret sikker på, at hivs jeg gav mig i kast med at læse serien fra starten af igen, ville jeg lægge mærke til endnu flere ledetråde gemt i de mindre detaljer.
Samtidig bliver vi nødt til at tale om hele den del af bogen, der foregår i Zonen og hvor Julia og Mehmet endelig får mulighed for at fortælle alt det de har lært om Vecra Sjælefanger og hans skumle planer. Han har huseret i Zonen og Storbyen i årevis og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvad det har betydet for begge steder. Havde de udviklet sig anderledes hvis ikke en så uhyggelig skabning som Dødningen havde befundet sig det og forgiftet alting med sin tilstedeværelse?
Der sker virkelig meget i denne her bog og jeg har kun haft fat i nogle af tingene. Jeg vil ikke sige noget om slutningen, andet end den var meget anderledes end jeg havde ventet. Lige som man tror at alting er blevet ordnet, ro og orden hersker igen i Den Anden Verden og Lucas’ beslutning er både så rigtig og så sørgelig, så bliver alting vendt op og ned, og det er her Lucas for alvor bliver den, der må tage de svære valg. Og jeg er vild med den udvikling hans karakter gennemgår. Og ikke kun han, også Saida gennemgår en stor udvikling og jeg synes virkelig hun er endt med at blive en af mine yndlingskarakterer, selv om jeg er langt mere sympatisk over for Mardelus’ synspunkter end hendes. Jeg ville næsten ønske, at der kom en femte bog. For slutningen er sådan en af dem, der fik mig til at tabe kæben, og måske en af de ting, der for alvor tog pusten fra mig. Hele bogen var en lang og mageløs læseoplevelse, jeg kunne ikke få nok, men slutningen fik mig til at blive endnu mere glad for helheden.
Til slut vil jeg faktisk bare komme med en opfordring. Læs serien. Læs hele serien, for i mine øjne bliver bøgerne kun bedre og bedre. Boris Hansen har sluttet Panteon-sagaen af med et sandt brag, en fænomenal læseoplevelse, som jeg vil huske længe frem. Tak, Boris, tak for en helt igennem dejlig serie, for at tage os med på sådan en forunderlig rejse og tage så mange spørgsmål op. Jeg skal bestemt tilbage til Panteons verden igen i fremtiden.
--
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2018.
Lad mig bare starte med en advarsel. Herfra vil der forekomme spoilers for de foregående bøger. Jeg har ellers forsøgt at skrive denne her anmeldelse et par gange og undgå spoilers, men det er ganske enkelt umuligt. Jeg vil forsøge at holde det til et minimum og har man allerede læst bagsideteksten, er man nok blevet spoilet om et par ting allerede.
Den tiende trone er fjerde og sidste bog i serien om Panteon-sagaen og selv om den fæles længe ventet, så er det faktisk ikke tilfældet. Da bogen udkom den 15. september var det kun 1 år siden at bog 2 udkom, og et halvt års tid siden bog 3 udkom i sine to dele. Det var vanvittigt imponerende at tænke på, men selv om bøgerne er udkommet så tæt på hinanden, så har ventetiden føltes lang fra det øjeblik jeg lukkede bog tre og til jeg endelig kunne åbne bog fire.
Vi starter lige på og hårdt, og dumper ned midt i handlingen umiddelbart efter at bog tre sluttede. Efter de mange cliffhangers og ret mavepuster-agtige afsløringer i sidste bind, var det for mig at se en fryd at vende direkte tilbage til handlingen. Meget af den del går med Lucas forsøg på at redde alle han kender, og jeg synes det fungerede virkelig godt. Det er nemlig ikke Lucas, der er Den Udvalgte i den store historie, det er Cassandra, eller er det? For Lucas får pludselig skubbet alt ansvaret over på sig og det tvinger ham ud i op til flere situationer hvor han må tage umenneskeligt svære valg, og samtidig plages han af det, han er den eneste der kan huske. Det kan godt være, Lucas ikke er udvalgt til at være den, der skal redde hele Den Anden Verden, men der er ingen vej uden om.
Der er rigtig meget fart på fra starten af og derfor blev jeg også nødt til at stoppe op en gang i mellem og lige få vejret og orientere mig igen. I Den tiende trone møder alle historierne hinanden, idet karaktererne endelig ramler sammen i et stor pærevælling. Mødet mellem Lucas og de andre drenge fra Zonen og så Saida og de andre engle var en fornøjelse at læse om og jeg morede mig måske endnu mere, da de bliver nødt til at tage til Zonen for at redde Panteons guder fra at gå i Vecras fælde. Saida og de andre engles forundring over den totalt fremmede verden var både sjov at læse og samtidig en ret smart spejling af Lucas, Ron og Theodors første møde med Den Anden Verden. Det er en af de detaljer, der gør at jeg virkelig har nydt at læse Boris Hansens kæmpemæssige serie, for der er lagt vægt på detaljerne, der er mange hints og små ting hele vejen igennem som enten peger mod bogens overordnede plot eller mod seriens store linje. Nu ved jeg, fra flere foredrag, at Boris havde planlagt serien på forhånd og det mærker man; der kommer ikke plot twists in fra højre og jeg er ret sikker på, at hivs jeg gav mig i kast med at læse serien fra starten af igen, ville jeg lægge mærke til endnu flere ledetråde gemt i de mindre detaljer.
Samtidig bliver vi nødt til at tale om hele den del af bogen, der foregår i Zonen og hvor Julia og Mehmet endelig får mulighed for at fortælle alt det de har lært om Vecra Sjælefanger og hans skumle planer. Han har huseret i Zonen og Storbyen i årevis og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvad det har betydet for begge steder. Havde de udviklet sig anderledes hvis ikke en så uhyggelig skabning som Dødningen havde befundet sig det og forgiftet alting med sin tilstedeværelse?
Der sker virkelig meget i denne her bog og jeg har kun haft fat i nogle af tingene. Jeg vil ikke sige noget om slutningen, andet end den var meget anderledes end jeg havde ventet. Lige som man tror at alting er blevet ordnet, ro og orden hersker igen i Den Anden Verden og Lucas’ beslutning er både så rigtig og så sørgelig, så bliver alting vendt op og ned, og det er her Lucas for alvor bliver den, der må tage de svære valg. Og jeg er vild med den udvikling hans karakter gennemgår. Og ikke kun han, også Saida gennemgår en stor udvikling og jeg synes virkelig hun er endt med at blive en af mine yndlingskarakterer, selv om jeg er langt mere sympatisk over for Mardelus’ synspunkter end hendes. Jeg ville næsten ønske, at der kom en femte bog. For slutningen er sådan en af dem, der fik mig til at tabe kæben, og måske en af de ting, der for alvor tog pusten fra mig. Hele bogen var en lang og mageløs læseoplevelse, jeg kunne ikke få nok, men slutningen fik mig til at blive endnu mere glad for helheden.
Til slut vil jeg faktisk bare komme med en opfordring. Læs serien. Læs hele serien, for i mine øjne bliver bøgerne kun bedre og bedre. Boris Hansen har sluttet Panteon-sagaen af med et sandt brag, en fænomenal læseoplevelse, som jeg vil huske længe frem. Tak, Boris, tak for en helt igennem dejlig serie, for at tage os med på sådan en forunderlig rejse og tage så mange spørgsmål op. Jeg skal bestemt tilbage til Panteons verden igen i fremtiden.
December 29, 2019
What the fuck? Slutningen på den her serie er fænomenal. Den er på én gang givende og fuldkommer serien på perfekt vis og samtidigt hjerteknusende og forfærdelig. Må jeg minde om at huske noget at tørre øjnene med, inden man læser bogen her? Jeg tudede allerede, da jeg var halvvejs med bogen, og stort set resten af bogen igennem. Handlingen vil meget - men den kan også meget, og fuldender sig selv, så man står tilbage med en følelse af, at der ikke mangler noget, at trådene er samlet på bedst mulige vis.
Lucas må undervejs træffe nogle umulige valg der gør, at det til tider kan være svært at begribe hvordan han undgår at knække nakken på dem. Theodor leverer endnu en gang metaperspektivet, der giver fortællingen en helt anden dybde end man ellers oplever, - og Rons relation til manden i klokketårnet er et evigt comic relief, som der absolut ikke må pilles ved.
Jeg er VILD med denne fortælling, og den hører absolut til blandt de bedste fortællinger på den danske fantasy-scene.
Lucas må undervejs træffe nogle umulige valg der gør, at det til tider kan være svært at begribe hvordan han undgår at knække nakken på dem. Theodor leverer endnu en gang metaperspektivet, der giver fortællingen en helt anden dybde end man ellers oplever, - og Rons relation til manden i klokketårnet er et evigt comic relief, som der absolut ikke må pilles ved.
Jeg er VILD med denne fortælling, og den hører absolut til blandt de bedste fortællinger på den danske fantasy-scene.
April 3, 2019
Damn you, Boris!
January 22, 2021
For første gang længe er jeg lidt ødelagt ved slutningen af en bog. Jeg krammede den faktisk et kort sekund 😬 Ikke fordi den efterlader mig i frustration, men fordi den er fuldstændig som den skal være.
Fordi sproget er perfekt. Fordi twistene sidder lige i skabet. Fordi karaktererne er evigt komplekse, og deres udvikling frustrerende og overbevisende. Fordi jeg allerede savner oplevelsen lidt. Fordi jeg ville ønske, at jeg kunne have læst den her serie som teenager. Den ville have lært mig om kompleksitet, om valg, om mig selv.
Fordi sproget er perfekt. Fordi twistene sidder lige i skabet. Fordi karaktererne er evigt komplekse, og deres udvikling frustrerende og overbevisende. Fordi jeg allerede savner oplevelsen lidt. Fordi jeg ville ønske, at jeg kunne have læst den her serie som teenager. Den ville have lært mig om kompleksitet, om valg, om mig selv.
July 7, 2022
Anmeldelse af "Panteon Sagaen 4 - Den Tiende Trone" af @forfatterborishansen
Udgivet ved @tellerup
DETTE ER BIND 4 I EN SERIE - SPOILERALERT
Efterkommernes Strid skal til at afgøres. Hvem ender på Prias Trone?
Guderne bliver snydt af Vecra og ender i eksil i Storbyen. De unge fra Zonen gør alt hvad de kan for at redde både Panteon og deres egen verden fra Vecra.
De har fundet en måde at hoppe i tiden på inde i Panteon - altså en tidsmaskine og den bliver brugt for at opnå den bedste løsning - men lykkedes det?
I starten synes jeg bogen var god, men så skiftede det på et tidspunkt.
Der var flere steder hvor jeg følte det hele bare blev trukket i langdrag. Der er ting i den her bog som der bliver brugt alt for meget tid på og ting som der bliver brugt alt for lidt tid på!
Jeg synes slutningen ift Panteons verden var for forhastet. Her ville jeg gerne have haft lidt mere uddybelse og forklaring.
For eks. bliver der i 3eren nævnt at der er en forræder i Panteon og det finder man ud af hvem er i den her bog. Hele historien omkring det afsløres og afsluttes i et kapitel - her ville jeg gerne have haft lidt mere spænding omkring det f.eks. ved at man fik det afsløret som læser inden det blev afsløret for karaktererne. Og det kunne godt have fyldt mere.
Afslutningen ift de unge fra Zonen, synes jeg var god, især ift Lucas hvor vi hører lidt mere om hvad der sker med ham.
De andre hører vi ikke så meget om hvordan deres liv er nu - det savner jeg!
Udgivet ved @tellerup
DETTE ER BIND 4 I EN SERIE - SPOILERALERT
Efterkommernes Strid skal til at afgøres. Hvem ender på Prias Trone?
Guderne bliver snydt af Vecra og ender i eksil i Storbyen. De unge fra Zonen gør alt hvad de kan for at redde både Panteon og deres egen verden fra Vecra.
De har fundet en måde at hoppe i tiden på inde i Panteon - altså en tidsmaskine og den bliver brugt for at opnå den bedste løsning - men lykkedes det?
I starten synes jeg bogen var god, men så skiftede det på et tidspunkt.
Der var flere steder hvor jeg følte det hele bare blev trukket i langdrag. Der er ting i den her bog som der bliver brugt alt for meget tid på og ting som der bliver brugt alt for lidt tid på!
Jeg synes slutningen ift Panteons verden var for forhastet. Her ville jeg gerne have haft lidt mere uddybelse og forklaring.
For eks. bliver der i 3eren nævnt at der er en forræder i Panteon og det finder man ud af hvem er i den her bog. Hele historien omkring det afsløres og afsluttes i et kapitel - her ville jeg gerne have haft lidt mere spænding omkring det f.eks. ved at man fik det afsløret som læser inden det blev afsløret for karaktererne. Og det kunne godt have fyldt mere.
Afslutningen ift de unge fra Zonen, synes jeg var god, især ift Lucas hvor vi hører lidt mere om hvad der sker med ham.
De andre hører vi ikke så meget om hvordan deres liv er nu - det savner jeg!
April 3, 2020
Sikke en spændende bog med en masse plottwists, som jeg aldrig så komme.
Jeg syntes at kapitlerne fra Lucas’s synsvinkel var de mest interessante at læse om. Jeg syntes at historien fik en interessant og spændende afslutning, som jeg ikke havde set komme.
”Når slutningen endelig kommer, er vi aldrig forberedt. Den er aldrig nydelig ligesom i historierne. Den er rodet og ubehagelig og filtret ind i en masse nye begyndelser.”
Jeg syntes at kapitlerne fra Lucas’s synsvinkel var de mest interessante at læse om. Jeg syntes at historien fik en interessant og spændende afslutning, som jeg ikke havde set komme.
”Når slutningen endelig kommer, er vi aldrig forberedt. Den er aldrig nydelig ligesom i historierne. Den er rodet og ubehagelig og filtret ind i en masse nye begyndelser.”
December 22, 2018
Det er svært at huske og trække vejret under det her eventyr, men det hele ender i en passende slutning som afrunder serien rigtig godt. Ønsker mig allerede tilbage i universet 😍
August 4, 2021
Har grædt og grinet. Føler mig lige nu helt tom, sådan som de bedste bøger får en til at føle.
Velskrevet og alle løse ender er pænt bundet sammen.
Jeg er virkelig kommet til at holde af Ron, der jo ellers fra start er lidt sådan et uheldigt påhæng, der ikke skulle have været med på rejse.
To steder (mindst) stoppede jeg op og skulle lige tage det helt ind. En beskrivelse af en engel med indpakkede vinger, der således kom til at ligne en pukkelryg med et meget smukt ansigt og en reference til Hobitten, hvor man umiddelbart tror historien er slut, mens man kan se, at der stadig er 200 sider tilbage - der var vel ca 200 sider mere efter den reference.
Velskrevet og alle løse ender er pænt bundet sammen.
Jeg er virkelig kommet til at holde af Ron, der jo ellers fra start er lidt sådan et uheldigt påhæng, der ikke skulle have været med på rejse.
To steder (mindst) stoppede jeg op og skulle lige tage det helt ind. En beskrivelse af en engel med indpakkede vinger, der således kom til at ligne en pukkelryg med et meget smukt ansigt og en reference til Hobitten, hvor man umiddelbart tror historien er slut, mens man kan se, at der stadig er 200 sider tilbage - der var vel ca 200 sider mere efter den reference.
June 24, 2022
Afslutningen som ingen kunne forudse.
Lucas vil fortsat gøre alt for at hjælpe Cassandra så hun kan sætte sig på Panteons tiende trone. Guderne er egoistiske og de har ikke alle spillet ærligt spil. Julia kæmper med misbrug og blodenglen vil ikke slippe sit tag i Saida.
Både i Panteons verden og i Storbyen hærger død og ondskab i form af dødningen Vecra og der er derfor langt op til et brag af en afslutning.
Jeg synes dog at slutningen trækkes i langdrag. Tiden spoles tilbage og scener gentages for ofte. Jeg kan godt lide selve slutningen, men enkelte ender efterlader løse og det ærger mig.
Lucas vil fortsat gøre alt for at hjælpe Cassandra så hun kan sætte sig på Panteons tiende trone. Guderne er egoistiske og de har ikke alle spillet ærligt spil. Julia kæmper med misbrug og blodenglen vil ikke slippe sit tag i Saida.
Både i Panteons verden og i Storbyen hærger død og ondskab i form af dødningen Vecra og der er derfor langt op til et brag af en afslutning.
Jeg synes dog at slutningen trækkes i langdrag. Tiden spoles tilbage og scener gentages for ofte. Jeg kan godt lide selve slutningen, men enkelte ender efterlader løse og det ærger mig.
December 12, 2019
😲😲😲
Jeg var så spændt på afslutningen af denne serie. Jeg havde hele vejen gennem bogen svært ved at gennemskue hvordan det dog skulle ende, men Boris Hansen afrunder sagaen så flot og helt perfekt.
Den får min varmeste anbefaling, og en opfordring med på vejen.❤
(Husk kleenex)😭😭
Jeg var så spændt på afslutningen af denne serie. Jeg havde hele vejen gennem bogen svært ved at gennemskue hvordan det dog skulle ende, men Boris Hansen afrunder sagaen så flot og helt perfekt.
Den får min varmeste anbefaling, og en opfordring med på vejen.❤
(Husk kleenex)😭😭
January 1, 2022
Good twist - I didnt see that one coming 🤩
January 19, 2022
Jeg absolut elskede denne bog
Den er så god og Boris er vildt god til at overraske læseren ved enhver chance han får
Den er så god og Boris er vildt god til at overraske læseren ved enhver chance han får
October 5, 2020
Den tiende trone er en rigtig god læsning og det er stadig episk fantasy på rigtig højt niveau, men det er en meget omfattende serie, så man skal i den grad holde tungen lige i munden og være med skridt for skridt. Der præsenteres spændende karakterer, som man nu tager afsked med. Rejsen har været lang, men ufattelig spændende i dette univers af Boris Hansen. Flot fantasy-serie!
November 16, 2018
No comment, other than this book left me heartbroken, yet idk Linda satified.
Displaying 1 - 14 of 14 reviews