Jump to ratings and reviews
Rate this book

Tigerhjerte

Rate this book
Moderne familier er komplicerede, måske endda fucked up! Tigerhjerte er en historie om forbudte følelser, om at savne sin familie og acceptere, at visse ting aldrig bliver de samme igen.



Da Kikis mor flytter sammen med sin nye kæreste, flytter Kiki med. Hun kommer til at bo dør om dør med Patricks søn, Jonathan. Hendes tvillingebror er stadig vred på moren over skilsmissen og har valgt kun at bo hos deres far. Kiki må derfor slås alene med de problemer, der hurtigt viser sig i den nye familie, samtidig med at hun kæmper for at holde sammen på den gamle. Endnu mere kompliceret bliver det, da hendes følelser for Jonathan begynder at vokse, samtidig med at moren erklærer at hun er gravid og dermed venter deres fælles lillesøster. Efterhånden må Kiki indse, at det er umuligt at holde sammen på noget, der er i opløsning og hun må træffe et valg.



Pressen  

»En meget underholdende og anderledes bog om et emne som jeg selv synes er meget relevant i dag. Kernefamilier bliver sommetider splittet, og derefter må vi lære at se nye udfordringer i øjnene for at komme videre […] Hovedpersonen Kiki var lige så forvirret, sarkastisk og livlig som enhver anden teenager, og var derfor en nem karakter at leve sig ind i. Jeg elskede at dykke ned i hendes tanker om hendes situation, liv og venner, og grinte også af nogle af de kommentarer hun spyttede ud fra tid til anden […] Trods dens tykkelse, var der ikke et tidspunkt hvor jeg synes, at historien døde hen eller blev kedelig, og jeg havde også svært ved at lægge den fra mig igen.« 

7/10 – Bookeater


»Det er en imponerende debut, der er fuldt ud sammenlignelig med den bedste YA-litteratur fra USA […] Lise Villadsens portræt af en moderne sammenbragt familie er spot on. Det er en fortælling, som læseren på mange punkter kan spejle sig i. Hvor gør det godt at læse om savn, sorg og forbudte følelser på en nuanceret måde der også indbefatter dårlig samvittighed og tvivl. […] Tigerhjerte en fin og opmuntrende fortælling om at være i nuet, når forandringens vinde blæser. Romanen hylder ærligheden og modet til at anerkende følelser – både ens egne men også de voksnes. Det er en helt igennem klog, velskreven og dejlig bog. Kort Dansk ungdomslitteratur når det er bedst.«

- Birte Strandby, Bogvægten


»Meget vellykket ungdomsroman om forbudt kærlighed, jalousi og forliste familieforhold. Bogen er velskrevet i et nutidigt sprog og karaktererne fremstår troværdigt. Handlingen er både medrivende og vedkommende og tematiserer nogen af de problemstillinger, som store børn og teenagere kan opleve under og efter forældres skilsmisse.«

- Signe Rugtved Andersen, Lektør 


»Historien har alt, hvad der skal til, for at være en god ungdomsroman. Tigerhjerte har mange realistiske og relevante emner, såsom skilsmisse, forbudte følelser, familie og forandring. Jeg er sikker på at mange unge, vil kunne genkende nogle af problemerne, og det er rigtig godt […] Sproget i bogen er fantastisk. Jeg er vild med, hvor nutidigt det er, og det er er jeg sikker på, er noget af det der gør, at unge læsere, vil blive tiltrukket af historien.«

**** - Klara F., Bech’s Books


»Står du og mangler en #fredagsbog til i morgen? Så har jeg et godt bud! I hvert fald hvis du er vild med romance og uimodståelige fyre […] Tigerhjerte er dog ikke bare ren kærlighed. Det er også en fortælling om, når tingene ikke er helt så lette, og om hvordan man f.eks. kommer videre, når ens liv pludselig bliver vendt op og ned i forbindelse med at ens forældres skal skilles. Har jeg solgt bogen til dig nu? Hvis ikke kan jeg også fortælle, at Tigerhjerte er sådan en bog, der langsomt trænger sig ind på dig. Men lige pludselig sidder den i dit hjerte, og du vil slet ikke have lyst til at give slip igen. Derfor vil jeg også lige slutte af med advarslen om, at det kan være svært at komme videre efter endt læsning.«

- Simone Hagemann, Boghjørnet



»Kan man lide den helt klassiske ungdomsroman a la "Martin og Victoria”, "Eleanor og Park", "Anna og det fransk kys", så er jeg overbevist om, at man også vil kunne lide debutanten Lise Villadsens "Tigerhjerte". [...] Siderne læste sig selv, for man er i godt selskab med Kiki og Jonathan i deres moderne unge-familieliv. Romanen berører problemstillinger som skilsmisse, at have mistet en forælder, søskende, venner, forbudte følelser. Kærlighed i mange forskellige grader er omdrejningspunktet.[...] Amerikanerne er gode til, hvad der ofte betegnes som YA/Lovebooks. “Tigerhjerte” er dansk og god.«                                                                                       - Bausagerbooks



»Tigerhjerte tog mig med storm og gav mig all the feels. Forventning i forhold til kærlighedshistorien, vrede overfor forældrene og den uretfærdige situation de sætter deres børn i og til s...

Audible Audio

First published May 31, 2018

7 people are currently reading
70 people want to read

About the author

Lise Villadsen

9 books56 followers
Jeg skriver til unge, da jeg selv husker hver eneste bog, jeg læste i den alder, som et stød i hjertet.



Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
56 (18%)
4 stars
110 (35%)
3 stars
105 (33%)
2 stars
26 (8%)
1 star
12 (3%)
Displaying 1 - 30 of 31 reviews
Profile Image for Simone Hagemann.
888 reviews122 followers
June 5, 2018
Jeg tror aldrig, jeg har læst en romance, der var så slow-burn som denne, og på en måde både elskede og hadede jeg bogen for det. Det var så fedt at opleve en kærlighed, der ikke var totalt insta-love, men samtidig sad jeg hele vejen igennem og heppede på kærligheden. Jeg var dog virkelig glad for, fortællingen udspillede sig som den gjorde, selvom jeg godt kunne bruge en efterfølger - eller måske en bog fra Jonathans synsvinkel. Jeg vil nemlig så gerne have mere og er bare slet ikke klar til at forlade bogens personer.
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
November 23, 2019
Av, av, av. Fortællingen rejser nogle interessante dilemmaer, som der ikke er en entydig løsning på, men som mange vil kunne relatere til. Kikis vanskeligheder med samvittighed og kærlighedskvaler er til at tage og føle på, og er beskrevet meget realistisk. Det samme kan man sige om Kikis personlighed, idet hun som 16 årig stadig ikke helt har sluppet barndommens naivitet, men alligevel er i stand til at forholde sig til en del voksne og modne problematikker på en moden og velovervejet måde.

Tempoet og sproget flyder, og hastigheden virker helt rigtig; der er et godt flow i teksten, der gør, at man fristes til lige at få et kapitel mere.. Generelt et vellykket værk, der, trods det ligner andre fortællinger på markedet, bestemt er anbefalelsesværdigt.
Profile Image for Clara Jarltoft.
1 review
April 30, 2024
Jeg elskede den her bog, den er virklig god. Som et barn af skilte forældre kunne jeg relatere til rollerne af forældrene og det fik mig til ikke at føle mig så alene
I would recomend🩷
Profile Image for Line.
187 reviews6 followers
June 13, 2020
Efter at have læst Kvantespring af Lise Villadsen, blev jeg nødt til at finde en anden bog af samme forfatter. Fandt så hendes debutroman, og ud fra Goodreads ratings, tænkte jeg at det var et godt sted at fortsætte.

Og jeg fortryder på ingen måde! Det var virkelig en dejlig fortælling, og problematikkerne i bogen var nemme at sætte sig ind i. Jeg fik samme følelse, som da jeg var yngre og læste kærlighedsromaner - at jeg selv helt forelskede mig.

Sproget i bogen er lige til, og bogen er nem at sluge. Derfor har det heller ikke taget mig mange dage at komme igennem den.

Jeg har hældt lidt mellem om den skulle have 4 eller 5 stjerner herinde, men ender med en solid 4+'er. Simpelthen af den årsag, at jeg synes, at Kvantespring bare lige havde det ekstra. Jeg vil klart fortsæt holde øje med Lise Villadsen, og ser frem til at der kommer nye bøger fra hende.
Profile Image for Malene.
91 reviews5 followers
July 23, 2020
Virkelig interessant og på mange måder anderledes. Lise Villadsen skriver forvirrede teenagefølelser så man næsten selv føler sig som en forvirret teenager igen.
Jeg elsker, at romancen er slow burn, og at hovedpersonen er en ret almindelig teenager, samtidig med at hun føles helt virkelig og som helt sin egen.
Profile Image for Elisabeth Hjartdal.
Author 4 books7 followers
Read
April 23, 2023
Så god! Jeg fløj igennem den på 2 dage, og det var kun, fordi jeg ikke havde lyst til at blive færdig. Sproget er så lækkert, og historien fanger.
Profile Image for Olivia.
1 review1 follower
January 26, 2023
Det her har været en af de bøger jeg har svært ved at placere. Den var underholdende og fangende, men synes ikke den var særlig interesant. Der skete meget men ikke noget sådan WOOOW ej det gjorde hun bare ikke….
Jeg læste den til min bogklub så jeg ved ikke om det lidt har gjort at jeg blev fanget og læste videre.
Synes god den var en solid bog derfor får den ogs ⭐️⭐️⭐️
Den er fantastisk til hvis man lige har brug for en hyggelig bog man stille og rolig kan læse, måske ligge den fra sig en dag eller to og kom tilbage til den uden at man får følelsen af at man skal et par sider tilbage for lige at catche op.
Profile Image for Marcell Bülow.
10 reviews6 followers
October 8, 2019
Læste denne bog på knap et par dage. Plotmæssigt er det måske ikke det mest banebrydende: men det behøver det heller ikke altid at være. Hvis bare historien VIRKER, og det gør den. Sproget er let, men levende, og karaktererne føles ægte og som nogen, man kan relatere sig til. Er personligt ikke kæmpe fan af romancer, men alligevel formåede den at fange mig, og der skal alligevel en del til hvad sådan noget angår.

Rigtig fin og god debut, og glæder mig til at følge forfatterskabet i fremtiden!
Profile Image for Bogormenanja.
242 reviews12 followers
July 4, 2021
Anmeldelse af Tigerhjerte af @lisevilladsen *Anmeldereksemplar*

Kikis mor flytter sammen med sin nye kæreste, og Kiki følger med. Hun kommer til at bo dør om dør med Patricks søn, Jonathan. Kikis tvillingebror er stadig vred på moren over skilsmissen og har valgt kun at bo hos deres far. Kiki må derfor stå alene med de problemer, der viser sig i den nye familie, samtidig med, at hun prøver at holde sammen på den gamle.

Jeg havde hørt lidt blandet om denne bog, men jeg var nu ret vild med den! Kiki er en fed hovedperson, og vi bliver kastet ind i en scene, hvor hun skal møde Patricks søn, Jonathan, inden de alle fire skal flytte sammen i Patricks store hus. Kikis tvillingebror valgte at bo hos deres far, og derfor følte Kiki, at hun blev nødt til at vælge deres mor. Men hun gider ikke se på, hvor forelskede moren og Patrick er, eller høre på, hvor fantastisk Patrick er, og hvor mange penge han har. Og det bliver da ikke bedre af, at Jonathan er virkelig arrogant.

Jeg holdt af Kiki ret hurtigt. Hun har mange følelser at kæmpe med, samtidig med, at hun føler, at de problemer som de to forskellige familier kommer ud i, er noget, som hun skal løse. Og derudover er der jo Jonathan, som måske ikke er så meget en idiot alligevel...?

Forfatteren får på en flot måde forklaret de forskellige følelser, som børn og unge kan sidde med efter en skilsmisse, og også efter den ene forældre finder en ny partner, mens den anden stadig hænger fast i fortiden. Der bliver også sat følelser på forbudt kærlighed, og hvad forbudt kærlighed er. Der bliver sat ord på mange følelser, som unge mennesker går med, og at man overhovedet ikke selv kan vælge, hvem man bliver forelsket i, og ikke længere er forelsket i.

Jeg tror bogen er vigtig for mange unge mennesker, og jeg blev også rørt af den. Den har sin charme, og den fortæller, hvordan den moderne familie kan være uperfekt, og fortæller om de dilemmaer, som følger med, når man starter en ny familie eller forlader den gamle. Den gør indtryk, og den bider, og den er absolut værd at læse, hvis du endnu ikke har gjort det 🐯🐅
Profile Image for Olivia.
17 reviews
June 27, 2024
Jeg har tidligere på året læst en af Lise Villadsens andre bøger “De sorte hullers klub” som jeg syntes var meget god, så jeg tænkte “hvorfor ikke prøve at læse en af hendes andre bøger?”

Jeg må dog indrømme at tigerhjerte var lidt skuffende, og jeg efter at have læst bogen sad jeg tilbage med en “meh”-følelse. Det var ikke fordi der skete mega meget, historien var da cute nok, men lidt for kliché til min smag. Og derudover syntes jeg også at Jonathans karakter var virkelig ucharmerende og lidt af et røvhul 😭 Og jeg synes også at det der med hans tatovering og det der “tigerhjerte” var lidt corny.. Dog var teksten meget detaljeret og velbeskrevet så applaus for det, men det hjælper desværre ikke så meget, når man ikke kan identificere sig med historien. Alt i alt en Ok bog, men ikke noget jeg har behov for at læse igen.
Profile Image for Britt West Jørgensen.
470 reviews4 followers
September 24, 2019
En rigtig fin historie om, hvor svært det er at være ung i en skilsmissefamilie. Hvad sker der, når mor finder en ny kæreste, og man pludselig får en ny bror - som man også skal bo sammen med? Kan man overhovedet det? Og hvad med far? Der tumles med store problemer, skyldfølelse og forbudt kærlighed i denne stærke ungdomsbog - den er virkelig godt skruet sammen.
Profile Image for Anna.
85 reviews9 followers
August 7, 2018
Velskrevet realistisk debutroman med en skøn hovedperson
111 reviews
October 29, 2025
Fin ungdomsbog - sproget er skarpt og rammende uden for mange overflødige ord eller overdrevne metaforer, romanen er stramt komponeret og i forhold til at det er forfatterens debutbog, er den rigtig godt skrevet.

Den er nem at læse og vedkommende for alle, der interesserer sig for problematikken omkring moderne familiekonstellationer. Det er fint beskrevet og meget rammende, hvordan de to forældre, der finder sammen, både lever i deres egen lille lyserøde boble af sex og forelskelse og samtidig vitterligt ønsker det bedste for deres børn og næsten smådesperat prøver at få den nye 'familie' til at lykkes. Der er ingen helte eller skurke i den her bog, ligesom i det virkelige liv.

Jeg kunne måske godt have ønsket, at Jonathan stod lidt klarere (han virker en lille smule for en 'type' der ofte ses i ungdomsromaner henvendt til piger, i en grad så han var næsten på grænsen til en kliché), men samtidig oplever læseren alt gennem jeg-fortælleren Kiki, og hendes blik på alle de andre karakterer er selvfølgelig farvet af hendes egen smag, fordomme og følelser. Der er nogle fint underspillede scener, hvor man får fornemmelsen af en småtvær teenagedreng der ikke helt har fundet sine egne ben og kæmper med, hvordan han egentlig har det med Kiki. Det er kun til sidst, han føltes lidt uforløst og måske lidt for meget af et 'rødt flag', hvilket især skyldes at romanen slutter lidt brat.

Slutningen var det svageste ved romanen, og jeg kunne godt have tænkt mig en opfølger - hvad sker der videre for den sammenbragte familie? Hvordan bliver Kikis resterende gymnasietid? Hvordan bliver det, når Jonathan tager til USA? Osv.

Moderen frustrerede mig, men hun fremstår også som en person, man kan forstå (selvom jeg ligesom Kiki måtte krumme tæer over nogle af de ting, hun sagde til sin datter). Kikis far fremstod for mig som den mest sympatiske og interessante, potentielt mest indsigtsfulde af personerne. Det stod nærmest skrevet mellem linjerne, at han meget tidligt fangede, hvad der foregik, og diskret prøvede at skubbe lidt imod.

Overordnet set en rigtig læseværdig bog - jeg er normalt ikke til moderne ungdomsbøger, men den her var en fornøjelse at læse.
Profile Image for Yvonne.
647 reviews12 followers
March 4, 2022
Må man blive forelsket i sin pap-bror?

Kikis forældre er skilt og Kiki har valgt at bo hos sin mor. Eller hun valgte sådan set ikke rigtig. Hendes tvillingebror valgte hendes far og så blev Kiki jo nød til at vælge mor, ik! Og Kiki bliver også nød til at være sød ved hendes nye pap-bror, og stadig være en god veninde og en god og forstående datter, og og og.... Men hvornår er det ok bare at være Kiki? 

Bogens tema er de forvirrende følelser som kan opstå i kølvandet af de moderne sammenbragte familier som mange unge mennesker lever i i dag. Bogen er velskrevet og vi kommer helt tæt på Kikis følelser. 
Profile Image for Pia Rosenkilde.
587 reviews16 followers
February 14, 2022
Tigerhjerte af Lise Villadsen ⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧

Endnu en af Lise Villadsens ungdomsromaner, som denne gang omhandler sammenbragte familier og de dilemmaer, der kan opstå, især når teenagere pludselig skal bo under samme tag. Spændende tematik og var jeg 14-15 år, ville jeg være helt opslugt. Desværre blev jeg denne gang ikke helt grebet personligt, men der var også noget med oplæsningen, som nagede mig, men ingen tvivl om, at hun ved, hvad unge gerne vil læse. Stærkt. #lisevilladsen #tigerhjerte
74 reviews
December 31, 2025
3,5 - men jeg er heller ikke som midaldrende kvinde målgruppen 😊 Elskede “Kvantespring” fordi den på så fantastisk vis behandlede hvordan angst påvirker en familie - har efterfølgende med stor glæde også læst “Familier med børn” og kastede mig nu (i mangel af flere voksenbøger fra hendes hånd) over denne … men tænker at generationer yngre end jeg vil værdsætte den mere
Men hun skriver fantastisk godt ❤️📚
14 reviews
October 18, 2021
Egentlig en ok fin bog, men så meget får man sgu heller ikke ud af den. Der er en masse klassiske problemer med familiekonstellationer og om at gå i gymnasiet, men det bliver altså lidt under overfladen.
30 reviews
May 10, 2023
Læste den på grund af skole. Lidt for tæt på incest for min smag. Men you do you.
1 review
February 25, 2024
It was lowkey disappointing that we didn't get the sex part 😔 but I did like it it's really good
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Rikke Simonsen.
198 reviews40 followers
November 27, 2018
"Tigerhjerte" er en fin ungdomsroman, der sætter fokus på følelser omkring familie, samt forholdene frem og tilbage herunder. Jeg er vild med Lise Villadsens beskrivelser af interaktioner mellem mennesker på forskellig vis, og det var helt klart dét, jeg bed mest mærke i ved romanen. Selve historien er fortalt på en slags dagbogsfacon, hvor vi følger Kiki, der er på vej ind i et nyt kapitel i sit liv - med alle de følelser, dette indebærer. Det er især de forbudte følelser, der er bemærkelsesværdige ved historien!

Kiki er en interessant karakter, og det var som sagt i interaktion med andre, at hun virkelig fik lov til at blomstre. Selvom jeg til tider følte, at hun opførte sig lidt barnligt, så kunne jeg samtidig godt forstå grundlaget bag. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at Jonathan var den karakter, jeg bedst kunne lide, og så ville jeg gerne have lært Alexander lidt bedre af kende...

"Ny regel: Min mor skal ikke længere regne med, jeg fortæller hende om navnløse fyre. Hun skal ikke længere tro, jeg gider stå og lave hendes yndlingspastaret, at jeg overhovedet er hendes store, fornuftige pige længere." - citat.

Det er især konflikterne mellem familien, som man kan relatere til i denne fortælling. Alle familier har den ene eller anden form for konflikter, og i denne historie bliver de beskrevet på livagtig vis. Det var ikke selve plottet og fortællingen, der fungerede for mig, men derimod karaktererne og deres forhold til hinanden. Alt i alt var det en god fortælling, hvor plottet dog godt kunne have haft lidt ekstra krydderi.
Displaying 1 - 30 of 31 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.