”Mange har en følelse af at være andenrangsborgere. Og det at folk inderst inde godt ved, at de ikke er accepterede i Danmark, gør jo ondt.”
Sådan lyder det fra en af de ’vrede unge mænd’, som sociologen Aydin Soei har talt med til bogen af samme titel. Bogen handler om kriminalitetstruede unge med minoritetsbaggrund, der brænder biler og containere af i vrede, og om deres oplevelse af ’modborgerskab’, som får dem til at vende samfundet ryggen. En del ender som bandemedlemmer eller radikaliserede.
Bogen bygger på samtaler igennem en lang periode med unge mænd fra udsatte boligområder samt skolelærere, betjente og pædagoger. Og den forsøger med journalistiske og sociologiske greb at trænge bagom mediernes dækning af
’ghettoen’ og dens unge beboere. Ikke mindst giver den et bud på, hvordan vi kan bryde den tendens, at unge minoritetsdrenge udvikler sig til vor tids proletariat, mens deres søstre klarer sig stadigt bedre.
Bogen foreligger nu i en helt ny udgave med opdaterede tal og nye kapitler om radikalisering og Omar el-Hussein, der angreb Krudttønden og dræbte Dan Uzan, om udviklingen i gadebander og om polarisering mellem kønnene.
Jeg lærte meget af at læse den her bog, på trods af at have boet på Nørrebro i mange mange år. Den skildre rigtig fint og tydeligt det parallel samfund vi lever i samt vigtigheden af social kapital og fordomme baseret på adresse/udseende. Mange politikere ville have godt af at læse denne bog. 😊
Livsfortællinger fra unge som er vokset op i nogle af de mest eksponerede områder, områder stemplet som Danmarks ghettoer og ”huller i Danmarkskortet”. Soei fremhæver konsekvenserne af at stemple og marginalisere områder som kollektive problemer, effekter der netop risikerer at skubbe unge længere væk fra statens institutioner, og fordre en større mistillid til systemet.
Sideløbende bliver historien om Omar El-Hussein fremhævet, ikke som en biografi, men som bidrag til at forstå hvorfor ord som radikalisering og terror blandt andet forbindes med opvækst i disse udsatte områder. Det som danner den røde tråd igennem hele bogen, er Soei's grundige undersøgelser af de sociale overdrivelser der florerer i bandemiljøet og danske betegnede ghettoer. En fascination som blandt andet stammer fra det amerikanske samfund, hvor unge tror at flere lever med en outsideridentitet end tilfældet er. Budskabet i denne bog er tydeligt, unge som vokser op i stigmatiserede området, og rent faktisk klarer sig godt, er ikke er en undtagelse. De er en negativ undtagelse, og en del af et mindretal, hvis de faktisk ender i det kriminelle miljø. Flere unge i Danmark tager uddannelser som en selvfølge, og vi ender med at underminere udviklingspotentiale hos de unge, ved at fremstille dem som mønsterbrydere når de lykkes i livet.