I kyklopenes land er en samling tekster om litteraturens og kunstens betydning, om skjebnens plass i det moderne menneskets liv, om det å være jordbundet, men å bære en uendelighet i seg. Knausgård skriver om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkår for å skape, med det underliggende ønsket om å se bakenfor de kategoriene som former vårt blikk på oss selv og verden. Han skriver om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson, blant mange andre.
Nominated to the 2004 Nordic Council’s Literature Prize & awarded the 2004 Norwegian Critics’ Prize.
Karl Ove Knausgård (b. 1968) made his literary debut in 1998 with the widely acclaimed novel Out of the World, which was a great critical and commercial success and won him, as the first debut novel ever, The Norwegian Critics' Prize. He then went on to write six autobiographical novels, titled My Struggle (Min Kamp), which have become a publication phenomenon in his native Norway as well as the world over.
Jeg sitter ved den høye benken, på den høye krakken, ved vinduet, på biblioteket, på Tøyen. Det er mørkt ute, jeg ser bare skyggen av de forbipasserende, jeg ser refleksjoner av bokhyllene bak meg, jeg ser lysskiltene til utestedet på andre siden av torget: "bar", "mat", "scene". Jeg leser en tekstmelding fra Leif som jeg ikke forstår, men jeg tror han inviterer på middag. Han bor i nærheten, det tar meg noen minutter å gå bort. Jeg skal si det samme til han som jeg sa igår: Knausgård er en mye bedre essayist enn romanforfatter. Men jeg skal ikke begrunne det. Kanskje jeg gjenforteller scenen der Knausgård har bæsjet hotelldoen på Newfoundland tett.
Det er til stadighed forundrende at se, hvordan den pinlige nordmand fra Min Kamp-bøgerne kan virke så rolig og sikker, når han skriver essays om kunst og kultur. Her skriver han med en kirurgs præcision. Ikke ét snit ligger forkert. Der er en langsommelig indkredsende tilgang på spil, når han undersøger alt fra Anselm Kiefer til Michel Houellebecq.
Lige så snart essayene igen bliver mere personlige og trækker forfatteren med ind i teksten, får vi en opvisning i selvhad og pinlige optrin. Knausgårds modus operandi, når det gælder ham selv, er at stille en elefant ind i en glasbutik, sætte femhundredewatts følgespots på den og så beskrive inderligt, hvad den føler, når den første glaskaraffel uvægerligt splintrer.
Og sådan balancerer I kyklopernes land: Mellem den indsigtsfulde iagttager og den selvbebrejdende klodrian. Fælles for begge ender af spektret er detaljegraden og det indlevende blik. Det synliggør det partikulære i kunsten og det ætsende pinlige i hans optræden.
Som ved alle andre essaysamlinger er der tale om en rodebutik. Nogle tekster virker relevante - andre virker som fyldstof. Uanset hvad er Knausgård en mesterlig essayist, der viser hvad denne oversete genre har at byde på og alene derfor kan det klart anbefales at læse denne tåkrummende og indsigtsfulde tekstbunkelademad.
Vidunderlig samling af samtidsrelevante essays fra vor tids mest relevante skandinaviske forfatter. Knausgård spidder den ulidelige svenske politiske korrekthed (svenskere er kykloper!), og sætter på fremragende vis ord på billedkunstens bydende nødvendighed igennem anmeldelser af værker af Anselm Kiefer og diverse nordiske kunstnere. En forfriskende Knausgårdindsprøjtning, der i den grad dulmer abstinenserne og savnet efter afslutningen af Min Kamp-bøgerne.
Skønt - får aldrig nok af Knausgårds skarpe blik på hverdagens trommerom til intellektuelle analyser. Især hans rejse til sine slægtninge i Amerika og hjernekirurgen i Albanien er gode