What do you think?
Rate this book
Lykke-Per #2
Lykke-Per – Bind 2
Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv.
Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger. Men er dette lykken for Per?
Lykke-Per er en klassisk samtidsroman om det moderne menneskes jagt på meningen med tilværelsen, og et hovedværk i dansk litteratur.
Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger. Men er dette lykken for Per?
Lykke-Per er en klassisk samtidsroman om det moderne menneskes jagt på meningen med tilværelsen, og et hovedværk i dansk litteratur.
- GenresClassicsNobel Prize
351 pages, Hardcover
First published January 1, 1898
8 people are currently reading
108 people want to read
About the author
Henrik Pontoppidan
164 books84 followersAwarded the Nobel Prize in Literature in 1917 "for his authentic descriptions of present-day life in Denmark." (Award shared with Karl Gjellerup.)
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 16 of 16 reviews
February 23, 2021
Bind 2 cementerer oplevelsen og forventningen fra bind 1 som min nye yndlingsbog!
Hvis jeg skal koge min læseoplevelse af bind 2 ned til én overvejelse, så kunne det være hvorvidt det centrale i livet er oplevelsen eller tilrettelæggelsen af ens liv?
Det er naturligvis en vekselvirkning, men hvis man opfatter tilgangen til livet som en linje der 1) i den ene ende har den ekstreme, umiddelbare, tankeløse, impulsive, uovervejede og grænsende til den uansvarlige oplevelse af livet som det passerer forbi og hvor det måtte bringe én hen, og 2) i den anden ende den gennemtænkte, konstruerede, planlagte, målbare, indfrielsesfokuserede og fremadskuende livsorientering, hvor ville man så overvejende placere sig? Tæt på midten? Eller længere i hvilket retning?
Og i hvilken grad vil det være et aktivt, bevidst og selvstændigt valg, som individet selv kan tage æren for, snarere end defineret af sammensuriet af arv og miljø?
Lykke-Per er for mig en udforskning af forskellige placeringer på denne linje, hvor Per til forskellige tider hælder mere i den ene eller anden retning, med forskellige hændelser, følelser, tanker og valg som konsekvenser. Nok ikke ulig de fleste andre mennesker.
Efter denne overvejelse følger konklusionen, som på stærkeste vis skærer ind til benet på en livstilgang.
“...havde fundet sit naturlige voksested, hvor han alene ville kunne lære den højeste menneskelykke at kende: at blive sig sit eget selv fuldt og klart bevidst. Men da skolelæreren derefter spurgte ham, hvorledes man bar sig ad med at søge dette voksested, svarede han, at herom kunne det ene menneske ikke meddele det andet råd, her måtte enhver frygtløst give sig det selvudfoldelsens instinkt i vold, der var nedlagt i alt det skabte.”
Før min læsning havde jeg flygtigt ‘hørt’ at Per’s liv ender som en fiasko. Hvor det måske er rigtigt fra et resultatorienteret ydre samfundsperspektiv, oplever jeg, at hans liv ud fra hans egen indre logik, om “at blive sig sit eget selv fuldt og klart bevidst” ikke kan betegnes som andet end en succes. Men hvor Per lykkes som fuldt ud ansvarlig og tro mod sin egen individuelle integritet, kunne man måske anfægte, at han ikke tager tilstrækkeligt ansvar overfor de mennesker, han inddrager i sit liv og udøver stor indflydelse på. Har man et etisk ansvar for andres udfoldelsesmuligheder? Ikke desto mindre står de forladte taknemmelige tilbage, hvilket måske primært skyldes at de ender med at ‘forstå’ Pers indre logik og bevæggrunde.
Således står Lykke-Per tilbage for mig som en helteskikkelse, der både lykkes og ender lykkelig. Han formår både at finde, tilrettelægge og udleve sin livsmening.
Hvis jeg skal koge min læseoplevelse af bind 2 ned til én overvejelse, så kunne det være hvorvidt det centrale i livet er oplevelsen eller tilrettelæggelsen af ens liv?
Det er naturligvis en vekselvirkning, men hvis man opfatter tilgangen til livet som en linje der 1) i den ene ende har den ekstreme, umiddelbare, tankeløse, impulsive, uovervejede og grænsende til den uansvarlige oplevelse af livet som det passerer forbi og hvor det måtte bringe én hen, og 2) i den anden ende den gennemtænkte, konstruerede, planlagte, målbare, indfrielsesfokuserede og fremadskuende livsorientering, hvor ville man så overvejende placere sig? Tæt på midten? Eller længere i hvilket retning?
Og i hvilken grad vil det være et aktivt, bevidst og selvstændigt valg, som individet selv kan tage æren for, snarere end defineret af sammensuriet af arv og miljø?
Lykke-Per er for mig en udforskning af forskellige placeringer på denne linje, hvor Per til forskellige tider hælder mere i den ene eller anden retning, med forskellige hændelser, følelser, tanker og valg som konsekvenser. Nok ikke ulig de fleste andre mennesker.
Efter denne overvejelse følger konklusionen, som på stærkeste vis skærer ind til benet på en livstilgang.
“...havde fundet sit naturlige voksested, hvor han alene ville kunne lære den højeste menneskelykke at kende: at blive sig sit eget selv fuldt og klart bevidst. Men da skolelæreren derefter spurgte ham, hvorledes man bar sig ad med at søge dette voksested, svarede han, at herom kunne det ene menneske ikke meddele det andet råd, her måtte enhver frygtløst give sig det selvudfoldelsens instinkt i vold, der var nedlagt i alt det skabte.”
Før min læsning havde jeg flygtigt ‘hørt’ at Per’s liv ender som en fiasko. Hvor det måske er rigtigt fra et resultatorienteret ydre samfundsperspektiv, oplever jeg, at hans liv ud fra hans egen indre logik, om “at blive sig sit eget selv fuldt og klart bevidst” ikke kan betegnes som andet end en succes. Men hvor Per lykkes som fuldt ud ansvarlig og tro mod sin egen individuelle integritet, kunne man måske anfægte, at han ikke tager tilstrækkeligt ansvar overfor de mennesker, han inddrager i sit liv og udøver stor indflydelse på. Har man et etisk ansvar for andres udfoldelsesmuligheder? Ikke desto mindre står de forladte taknemmelige tilbage, hvilket måske primært skyldes at de ender med at ‘forstå’ Pers indre logik og bevæggrunde.
Således står Lykke-Per tilbage for mig som en helteskikkelse, der både lykkes og ender lykkelig. Han formår både at finde, tilrettelægge og udleve sin livsmening.
June 30, 2021
Del to af Lykke-Per er nemmere at komme igennem end et'eren. Jeg tror det er fordi, Per er vokset og er et mindre belastende selskab.
Alt i alt er Lykke-Per en rigtig god fortælling. Når den er tung, er det ikke på grund af knudret sprog, men fordi sidderne er så mættede. Tempoet er ikke hurtigt; vi får lov til at deltage i realtid sammen med personerne, når de taler sammen, når de skriver til hinanden og når de er fordybet i refleksioner.
Vi kommer virkelig ind i nogle menneskers psyke og det er imponerende, så virkelige personerne fremstår. Der er ingen karikaturer, og selv de mindste bipersoner kan man fornemme har en dybere karakter. Der foregår noget i den verden, Pontoppidan har skabt, uanset om vi er med i den del af verden eller ej.
Lykke-Per er godt over 100 år gammel, men fremstår på ingen måde bedaget. Der er enkelte udtryk og, i denne udgave, enkelte stavemåder, der afslører alderen, men ellers kunne den lige så godt være skrevet i år eller sidste år.
En historie om tvivl, om tro, om... om hele livet og kampen for at finde mening i sin eksistens og ro i livet. Jeg forstår godt, at det er en bog folk genbesøger, for det føles som en bog, der har mere at give. Også selvom Per til tider var mildest talt en irriterende rejsekammerat, og tempoet gjorde den tung at læse.
Alt i alt er Lykke-Per en rigtig god fortælling. Når den er tung, er det ikke på grund af knudret sprog, men fordi sidderne er så mættede. Tempoet er ikke hurtigt; vi får lov til at deltage i realtid sammen med personerne, når de taler sammen, når de skriver til hinanden og når de er fordybet i refleksioner.
Vi kommer virkelig ind i nogle menneskers psyke og det er imponerende, så virkelige personerne fremstår. Der er ingen karikaturer, og selv de mindste bipersoner kan man fornemme har en dybere karakter. Der foregår noget i den verden, Pontoppidan har skabt, uanset om vi er med i den del af verden eller ej.
Lykke-Per er godt over 100 år gammel, men fremstår på ingen måde bedaget. Der er enkelte udtryk og, i denne udgave, enkelte stavemåder, der afslører alderen, men ellers kunne den lige så godt være skrevet i år eller sidste år.
En historie om tvivl, om tro, om... om hele livet og kampen for at finde mening i sin eksistens og ro i livet. Jeg forstår godt, at det er en bog folk genbesøger, for det føles som en bog, der har mere at give. Også selvom Per til tider var mildest talt en irriterende rejsekammerat, og tempoet gjorde den tung at læse.
March 7, 2022
Samlet bedømmelse af hele Lykke-Per (begge bind)
Pontoppidan har skabt en meget fuldstøbt person i Per Sidinius. Nej, han er ikke altid en rar person, men han udvikler sig meget i anden bog og bliver mere nuanceret, selvreflekterende og mindre egoistisk. Faktisk er der kun meget få personer i denne fortælling jeg rigtig kan lide og det kan jeg god mangle lidt. Bøgerne har i første halvdel meget fokus på Pers professionelle liv og hans ingeniør-projek og for at være helt ærlig synes jeg bare ikke det er spændende at høre om kanaler og dæmninger, dertil kommer at der er en del filosoferen over religion, hvilket jeg personligt tænder helt af på. Pontoppidan skriver godt og hans personer er ægte og komplekse, men helt ærlig synes jeg ikke Per er en særlig interessant person og bogen er dobbel så lang som jeg synes den burde være, dens indhold taget i betragtning. Faktisk er der især i starten hele storylines der kunne være undværet, da de ikke fortæller noget om Per vi ikke får at vide andre steder og de fører heller ikke noget med sig eller har nogle konsekvenser senere.
Desuden er denne version med en noget forældet retskrivning og selv om det på ingen måde er uforståeligt, forstyrrer det min læserytme fler gange per side, så det tager utrolig lang tid at komme igennem.
Alt i alt velskrevet men noget trættende.
Pontoppidan har skabt en meget fuldstøbt person i Per Sidinius. Nej, han er ikke altid en rar person, men han udvikler sig meget i anden bog og bliver mere nuanceret, selvreflekterende og mindre egoistisk. Faktisk er der kun meget få personer i denne fortælling jeg rigtig kan lide og det kan jeg god mangle lidt. Bøgerne har i første halvdel meget fokus på Pers professionelle liv og hans ingeniør-projek og for at være helt ærlig synes jeg bare ikke det er spændende at høre om kanaler og dæmninger, dertil kommer at der er en del filosoferen over religion, hvilket jeg personligt tænder helt af på. Pontoppidan skriver godt og hans personer er ægte og komplekse, men helt ærlig synes jeg ikke Per er en særlig interessant person og bogen er dobbel så lang som jeg synes den burde være, dens indhold taget i betragtning. Faktisk er der især i starten hele storylines der kunne være undværet, da de ikke fortæller noget om Per vi ikke får at vide andre steder og de fører heller ikke noget med sig eller har nogle konsekvenser senere.
Desuden er denne version med en noget forældet retskrivning og selv om det på ingen måde er uforståeligt, forstyrrer det min læserytme fler gange per side, så det tager utrolig lang tid at komme igennem.
Alt i alt velskrevet men noget trættende.
January 19, 2025
It has been a difficult process to understand the main character, and I’m not sure I have succeeded.
March 30, 2020
Virkelig en fremragende bog! Utroligt hvor relevant den stadig kan føles i dag. Karakterene er dybe og men føler deres lykke og sorg som sin egen. En bog, som giver masser af stof til eftertanke.
February 10, 2019
Da jeg begyndte på at læse "Lykke-Per" troede jeg ærligt ikke, at jeg ville blive færdig - i hvertfald ikke indenfor de første par måneder. Fortællestilen er langsom og beskrivende og det var noget af et skift fra hvad jeg ellers har haft fingrene i.
MEN ikke bare endte jeg med at flyve igennem begge bøger (så hurtigt man nu flyver igennem bøger når man også skal passe sit arbejde), jeg er ret sikker på, at det ikke er sidste gang, at jeg sætter mig ned med "Lykke-Per".
Bøgerne er en klassisk buildingsroman, men der er noget helt vildt moderne og gribende ved Pers søgen efter sin egen natur. Havde Pontoppidan levet i dag havde Per nok ledt efter dele som han kunne sammenstykke sig selv af, men pga. romanens alder leder Per efter hvem han egentlig er. Hvad er hans sande natur? Hvordan er jeg - ikke man - men jeg lykkelig. Et utrolig velskrevet stykke litteratur ikke bare sprogligt, men også indholdsmæssigt.
OG sidder man som ungt (yngre?) menneske med "Lykke-Per" i hånden i offentligheden, kan jeg garantere, at man bliver snakket til af indtil flere ældre mennesker, som alle roser en for valget af litteratur ;)
MEN ikke bare endte jeg med at flyve igennem begge bøger (så hurtigt man nu flyver igennem bøger når man også skal passe sit arbejde), jeg er ret sikker på, at det ikke er sidste gang, at jeg sætter mig ned med "Lykke-Per".
Bøgerne er en klassisk buildingsroman, men der er noget helt vildt moderne og gribende ved Pers søgen efter sin egen natur. Havde Pontoppidan levet i dag havde Per nok ledt efter dele som han kunne sammenstykke sig selv af, men pga. romanens alder leder Per efter hvem han egentlig er. Hvad er hans sande natur? Hvordan er jeg - ikke man - men jeg lykkelig. Et utrolig velskrevet stykke litteratur ikke bare sprogligt, men også indholdsmæssigt.
OG sidder man som ungt (yngre?) menneske med "Lykke-Per" i hånden i offentligheden, kan jeg garantere, at man bliver snakket til af indtil flere ældre mennesker, som alle roser en for valget af litteratur ;)
Read
May 26, 2024okay. Den her bog var meeeget ensformig. Der skete det samme igen og igen og igen. Det endte med, at jeg skulle tage mig rigtigt meget sammen for at læse bogen færdig, hvilket var ærgerligt. Sproget og de lange beskrivelser af noget, jeg ikke kunne se meningen med, gjorde det ikke lettere. Jeg vil så også i den forbindelse nævne, at jeg læste bogen imens jeg var i Vagtkompagniet, så det var måske heller ikke under de rette omstændigheder, at jeg læste bogen. Derudover kan man tydligt mærke, at historien er skrevet af en mand. Sådan... hvorfor falder alle kvinder for Per? Det hele var dog ikke negativt. Jeg kunne meget godt lide, den måde perspektivet skiftede mellem flere personer, også når der kom nye personer ind i fortællingen. Jeg kunne også rigtigt godt lide det allersidste kapitel. Jeg fik lowkey tårer i øjnene? Idk, jeg syntes bare, det var ret smukt, og det gav hele resten af fortællingen mere mening og dybde. Men jeg syntes ikke, at det var 600 sider (-ish, hvis man også tæller første del med) værd, desværre.
June 8, 2024
(İlk cilde koyduğum yorumun devamıdır)
Henrik Pontoppidan bu kitabı 1898-1904 yılları arasında peyderpey yayınlamış, 1917’de de Nobel’i almış. Yanlış bilmiyorsam Nobel edebiyat ödülü sahibi tek Danimarkalı yazar. Buna rağmen kitap ancak 2019’da İngilizce’ye çevrilmiş. Danca aslından dilimize çevirisi ise 2020’de SMS Yayınlarınca basılmış. (Kitapta göremeyince üşenmedim yayınevinin websitesine de baktım SMS neyin kısaltması diye, hiçbir açıklamaya rastlayamadım, sırf bu durum bile yayınevi hakkında bir fikir veriyor aslında.) Çeviri (Feride Gül Çakıroğlu) maalesef berbat, editörlük, redaksiyon, düzelti de hak getire. Okuma keyfini altüst eden bir Türkçesi var. Sanırım bir daha bu yayınevinden veya bu çevirmenden bir kitabı çok mecbur kalmadıkça elime almam. İki cilt toplam 800 küsür sayfalık önemli denebilecek bir kitabın bu şekilde çevrilmesi/basılması üzücü. İngilizce çevirisinden okumadığıma pişman oldum.
Son not, kitap 2018’de ünlü Danimarkalı yönetmen Billie August tarafından filme de çekilmiş ve film en iyi yabancı dilde film Oscar ödülü kategorisinde kısa listeye de kalmış.
Henrik Pontoppidan bu kitabı 1898-1904 yılları arasında peyderpey yayınlamış, 1917’de de Nobel’i almış. Yanlış bilmiyorsam Nobel edebiyat ödülü sahibi tek Danimarkalı yazar. Buna rağmen kitap ancak 2019’da İngilizce’ye çevrilmiş. Danca aslından dilimize çevirisi ise 2020’de SMS Yayınlarınca basılmış. (Kitapta göremeyince üşenmedim yayınevinin websitesine de baktım SMS neyin kısaltması diye, hiçbir açıklamaya rastlayamadım, sırf bu durum bile yayınevi hakkında bir fikir veriyor aslında.) Çeviri (Feride Gül Çakıroğlu) maalesef berbat, editörlük, redaksiyon, düzelti de hak getire. Okuma keyfini altüst eden bir Türkçesi var. Sanırım bir daha bu yayınevinden veya bu çevirmenden bir kitabı çok mecbur kalmadıkça elime almam. İki cilt toplam 800 küsür sayfalık önemli denebilecek bir kitabın bu şekilde çevrilmesi/basılması üzücü. İngilizce çevirisinden okumadığıma pişman oldum.
Son not, kitap 2018’de ünlü Danimarkalı yönetmen Billie August tarafından filme de çekilmiş ve film en iyi yabancı dilde film Oscar ödülü kategorisinde kısa listeye de kalmış.
May 25, 2021
Keeps the incredible writing and character-building of the first book. Had the first book not been so great that this pales in comparison, the score would also have been higher. The main issue is just that the story drags so much, nothing really happens and it all seems so trite as opposed to book 1. It's still filled with great lines and such, but it's far from as engaging.
3,5/5
3,5/5
September 30, 2018
Jeg kunne også godt lide anden del selvom jeg synes den til tider var lidt langtrukken.
July 10, 2021
Fremragende. Lykke per 1 og 2 er virkelig gode bøger.
March 21, 2025
Fantastisk god roman, og også både trist og tung læsning, der ramte i mellemgulvet, særligt i sidste tredje del.
March 21, 2017
Utterly annoying main character - on purpose, I guess.
Had to quit 2/3 from the finish line, because he annoyed me too much.
Had to quit 2/3 from the finish line, because he annoyed me too much.
November 22, 2012
Dette var en fantastisk overraskelse af en fornøjelses læsning. Mit kendskab til Pontoppidan inden Lykke Per, bestod i en tvunget gennemlæsning af novellen Ørne Flugt der ikke havde vakt min interesse synderligt.
Men Lykke Per har været en fornøjelse både i stil og fortælling. Jeg kan kun anbefale denne bog, hvis man altså er det lidt dybsindig læsning og ikke kun søge spænding og nem underholdning.
Men Lykke Per har været en fornøjelse både i stil og fortælling. Jeg kan kun anbefale denne bog, hvis man altså er det lidt dybsindig læsning og ikke kun søge spænding og nem underholdning.
January 3, 2015
One of the best Danish books I have ever read. Amazing description of Danish mentality (for better or worse).
February 5, 2016
I really hate Pontoppidan. Sorry, but I do!
Displaying 1 - 16 of 16 reviews