What do you think?
Rate this book
Vi kunne alt
Vi kunne alt er ny roman er Merete Pryds Helle og den selvstændige forlængelse og efterfølger til den prisbelønnede Folkets Skønhed.
Vi kunne alt er historien om Merle, der vokser op i et villakvarter i Værløse i begyndelsen af 1970’erne. I husene bag de lange lige strækninger med ligusterhække er stemningen trykket – i hvert fald hjemme hos Merle. Hendes mor er plaget af tilbagevendende sygdom, og farens tålmodighed rækker ikke altid, så nogle gange forsvinder han – enten ned i flasken eller af sted hjemmefra. Merles storesøster har sine egne problemer at slås med, og Merle står derfor alene med de problemer, som hun endnu er for ung til selv at løse i sine tidlige teenageår. Merle får ikke lov til at slå sine vinger ud – lige som solsorten, der flyver højt på himlen over villakvarteret: den første forelskelse omgærdes af skam og skyld, venner bliver til fjender, og de voksne magter overhovedet ikke at være voksne.
Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere, og som minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus, familiebil og varm mad på bordet hver aften, er det ikke sikkert, man har alt.
Vi kunne alt er en selvstændig forlængelse til Folkets skønhed, og vi møder nogle af de samme personer, som vi kender. Merles nabo er fru Pryds, og hendes datter Merete bliver Merles veninde. Livet i forstæderne og de stigende forventninger til børnene byder på helt nye udfordringer for bogens hovedpersoner.
Vi kunne alt er historien om Merle, der vokser op i et villakvarter i Værløse i begyndelsen af 1970’erne. I husene bag de lange lige strækninger med ligusterhække er stemningen trykket – i hvert fald hjemme hos Merle. Hendes mor er plaget af tilbagevendende sygdom, og farens tålmodighed rækker ikke altid, så nogle gange forsvinder han – enten ned i flasken eller af sted hjemmefra. Merles storesøster har sine egne problemer at slås med, og Merle står derfor alene med de problemer, som hun endnu er for ung til selv at løse i sine tidlige teenageår. Merle får ikke lov til at slå sine vinger ud – lige som solsorten, der flyver højt på himlen over villakvarteret: den første forelskelse omgærdes af skam og skyld, venner bliver til fjender, og de voksne magter overhovedet ikke at være voksne.
Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere, og som minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus, familiebil og varm mad på bordet hver aften, er det ikke sikkert, man har alt.
Vi kunne alt er en selvstændig forlængelse til Folkets skønhed, og vi møder nogle af de samme personer, som vi kender. Merles nabo er fru Pryds, og hendes datter Merete bliver Merles veninde. Livet i forstæderne og de stigende forventninger til børnene byder på helt nye udfordringer for bogens hovedpersoner.
346 pages, Hardcover
Published September 7, 2018
15 people are currently reading
346 people want to read
About the author
Merete Pryds Helle
53 books67 followersMerete Pryds Helle (born 13 October 1965 in Charlottenlund ) is a Danish author.
After growing up in Charlottenlund with her sister Jannie Helle , Merete Pryds Helle studied at the Writers' School from 1988 to 1990 , after which she completed a bachelor's degree in literary studies from the University of Copenhagen in 1994 , specializing in Renaissance and medieval literature.
Merete Pryds Helle is an award-winning and critically acclaimed Danish author. She made her debut in 1990 with the collection of short stories, "Towards another tranquility", which she wrote during her studies at the Authors' School. It was the novel "Fishing in the River of Life", which was published in 2000, that became her major breakthrough. Here she was praised for her linguistic finesse and ability to describe human relationships.
Since then, she has embarked on essays, radio plays, sonnets and detective stories, but she is best known for the family novel “The Beauty of the People” (2016), which secured her the Golden Laurels.
After growing up in Charlottenlund with her sister Jannie Helle , Merete Pryds Helle studied at the Writers' School from 1988 to 1990 , after which she completed a bachelor's degree in literary studies from the University of Copenhagen in 1994 , specializing in Renaissance and medieval literature.
Merete Pryds Helle is an award-winning and critically acclaimed Danish author. She made her debut in 1990 with the collection of short stories, "Towards another tranquility", which she wrote during her studies at the Authors' School. It was the novel "Fishing in the River of Life", which was published in 2000, that became her major breakthrough. Here she was praised for her linguistic finesse and ability to describe human relationships.
Since then, she has embarked on essays, radio plays, sonnets and detective stories, but she is best known for the family novel “The Beauty of the People” (2016), which secured her the Golden Laurels.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 49 reviews
February 2, 2020
One of the best books I’ve read so far this year!
September 21, 2018
”Merle vågnede til en skinnende junisøndagmorgen, hvor solen trampede frit rundt i værelset og hagede sig fast i tingene. Uden for vinduet strøg de to blodblommer deres røde blade over sollyset og fik det til at flimre.”
Sådan starter Merete Pryds Helles nye roman, ”Vi kunne alt”. Romanen handler om Merle, som vokser op i 70’ernes forstadsidyl i et nybygget parcelhuskvarter i Værløse. Merle bor sammen med sin kvartalsdrankerfar, Erling, sin syge mor, Ane, og sin sure teenager storesøster, Klara.
I huset ved siden af bor familien Pryds – læsere af Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed” vil her genkende familien som hovedpersonerne i denne. Min anmeldelse af ”Folkets skønhed” kan læses her. Det er ganske underholdende at følge familien Pryds lidt igen, om end i en mere sekundær rolle. Set gennem øjnene på Merle.
Merle er en sød og dygtig pige, som er vild med matematik og stjernerne. Hun klarer sig fagligt godt i skolen, og er vellidt af lærerne. Desværre bliver Merle mobbet og man får indtrykket af, at det skyldes hendes lidt anderledes udseende, fordi Merles mor er fra Grønland. Hjemme er der heller ikke rigtig plads til Merle. Hendes mors sygdom fylder fra starten af romanen alt i de unge piges liv, faderen er fraværende og storesøsteren sidder bag en lukket dør og hører musik. Til trods for sygdommen, som definerer og dominerer familien, så elsker Merle sin mor og påtager sig derfor meget usagt at tage sig af hende.
Forholdet mellem Merle og hendes forældre er på mange måder omvendt – det er præget af manglende kærlighed fra forældrene og en ubegrænset kærlighed fra Merle og specielt til hendes mor. På et tidspunkt i romanen kommer Merle galt afsted, og selvom hun har været der så meget for hendes mor, så mangler der omsorg overfor Merle, som virkelig har brug for den og til tider hungre den:
”- Er du vågen? spurgte Erling. Merle holdt øjnene lukket i og forsøgte at vibrere øjenlågene, så det så ud som om hun drømte.
- Jeg skal op på Bymidten, så du må hellere tisse, sagde han. Merle åbnede øjnene og forsøgte at se forvirret ud.
- Hvor er jeg? spurgte hun. Han kom ind og hev dynen til side og løftede hende op, så det føltes, som om hendes krop var en slimet fisk, han ikke brød sig om at røre ved.”
Som læser er man efterladt med en følelse i kroppen af, at nogen må vise omsorg for den stakkels pige. Og man har bare lyst til at give hende et langt og varmt kram.
Forsiden på bogen viser en fugl, der som en fredsdue fra Noahs ark holder en kvist i munden. I dette tilfælde er duen dog skiftet ud med en solsort og Noahs ark med et parcelhuskvarter i forstæderne. Det bliver vel mere genkendeligt for en som jeg, der selv er opvokset i et tilsvarende parcelhusområde. Netop solsorten er en gennemgående figur i romanen. Den er at finde i de fleste scener, på tapetet i køkkenet, ude i haven og i sangtekster af Nina Simone ”Why you wanna fly blackbird/ you ain’t ever gonna fly”. Den er både et symbol på parcelhusidyllen, men også en figur der angriber Merle i bedste Hitchcock stil. Det er også en smuk metafor om Merles sorte hår, som ligger omkring hendes ansigt som ”solsortevinger”, specielt fordi Merle også gerne vil kunne flyve.
”Vi kunne alt” er ikke blot en skildring af 70’erne, men også af en familie præget af sygdom. Jeg synes, at det gav en ekstra dimension til fortællingen, da jeg blev klar over, at Merete Pryds Helles egen søster også var syg med det samme som Merles mor. Derfor bæger ”Vi kunne alt”, ligesom ”Folkets skønhed” præg af erindringsroman, selvom det ikke er noget man tænker over, når man læser dem.
”Vi kunne alt” er en hård bog at læse og man har tit en knude i maven, når man følger Merle og alle hendes udfordringer i livets første fase, som burde være fyldt med ubekymret leg og omsorg. Det er en god og velskrevet roman med mange referencer til musik, tendenser og ideologiske strømninger, som prægede 70’erne. Og bare dette gør den værd at læse.
Sådan starter Merete Pryds Helles nye roman, ”Vi kunne alt”. Romanen handler om Merle, som vokser op i 70’ernes forstadsidyl i et nybygget parcelhuskvarter i Værløse. Merle bor sammen med sin kvartalsdrankerfar, Erling, sin syge mor, Ane, og sin sure teenager storesøster, Klara.
I huset ved siden af bor familien Pryds – læsere af Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed” vil her genkende familien som hovedpersonerne i denne. Min anmeldelse af ”Folkets skønhed” kan læses her. Det er ganske underholdende at følge familien Pryds lidt igen, om end i en mere sekundær rolle. Set gennem øjnene på Merle.
Merle er en sød og dygtig pige, som er vild med matematik og stjernerne. Hun klarer sig fagligt godt i skolen, og er vellidt af lærerne. Desværre bliver Merle mobbet og man får indtrykket af, at det skyldes hendes lidt anderledes udseende, fordi Merles mor er fra Grønland. Hjemme er der heller ikke rigtig plads til Merle. Hendes mors sygdom fylder fra starten af romanen alt i de unge piges liv, faderen er fraværende og storesøsteren sidder bag en lukket dør og hører musik. Til trods for sygdommen, som definerer og dominerer familien, så elsker Merle sin mor og påtager sig derfor meget usagt at tage sig af hende.
Forholdet mellem Merle og hendes forældre er på mange måder omvendt – det er præget af manglende kærlighed fra forældrene og en ubegrænset kærlighed fra Merle og specielt til hendes mor. På et tidspunkt i romanen kommer Merle galt afsted, og selvom hun har været der så meget for hendes mor, så mangler der omsorg overfor Merle, som virkelig har brug for den og til tider hungre den:
”- Er du vågen? spurgte Erling. Merle holdt øjnene lukket i og forsøgte at vibrere øjenlågene, så det så ud som om hun drømte.
- Jeg skal op på Bymidten, så du må hellere tisse, sagde han. Merle åbnede øjnene og forsøgte at se forvirret ud.
- Hvor er jeg? spurgte hun. Han kom ind og hev dynen til side og løftede hende op, så det føltes, som om hendes krop var en slimet fisk, han ikke brød sig om at røre ved.”
Som læser er man efterladt med en følelse i kroppen af, at nogen må vise omsorg for den stakkels pige. Og man har bare lyst til at give hende et langt og varmt kram.
Forsiden på bogen viser en fugl, der som en fredsdue fra Noahs ark holder en kvist i munden. I dette tilfælde er duen dog skiftet ud med en solsort og Noahs ark med et parcelhuskvarter i forstæderne. Det bliver vel mere genkendeligt for en som jeg, der selv er opvokset i et tilsvarende parcelhusområde. Netop solsorten er en gennemgående figur i romanen. Den er at finde i de fleste scener, på tapetet i køkkenet, ude i haven og i sangtekster af Nina Simone ”Why you wanna fly blackbird/ you ain’t ever gonna fly”. Den er både et symbol på parcelhusidyllen, men også en figur der angriber Merle i bedste Hitchcock stil. Det er også en smuk metafor om Merles sorte hår, som ligger omkring hendes ansigt som ”solsortevinger”, specielt fordi Merle også gerne vil kunne flyve.
”Vi kunne alt” er ikke blot en skildring af 70’erne, men også af en familie præget af sygdom. Jeg synes, at det gav en ekstra dimension til fortællingen, da jeg blev klar over, at Merete Pryds Helles egen søster også var syg med det samme som Merles mor. Derfor bæger ”Vi kunne alt”, ligesom ”Folkets skønhed” præg af erindringsroman, selvom det ikke er noget man tænker over, når man læser dem.
”Vi kunne alt” er en hård bog at læse og man har tit en knude i maven, når man følger Merle og alle hendes udfordringer i livets første fase, som burde være fyldt med ubekymret leg og omsorg. Det er en god og velskrevet roman med mange referencer til musik, tendenser og ideologiske strømninger, som prægede 70’erne. Og bare dette gør den værd at læse.
September 9, 2018
Fuldstændigt fremragende! Så hjerteskærende og levende skrevet
May 27, 2019
Jeg havde glædet mig til efterfølgeren til Folkets skønhed, som jeg har rost til skyerne, men er voldsomt skuffet. Ægtheden mangler, og dybden er erstattet af en ekstrem overfladisk ulækkerhed. Hvor det socialrealistiske og historiske billede gik rent ind sidste gang, så bliver dette for meget en andens fortælling. Jeg kan godt genkende 70'er-billederne, og de voksnes tendens til narcissisme og forglemmelse; at børnene sejler deres egen sø rent følelsesmæssigt, mens de fortsat skal leve op til latente krav om totaludnyttelse af fremtiden. Der er rigtig meget godt i denne roman, men jeg mangler den altafgørende nerve.
June 26, 2022
Efter længere tids overvejelse, er jeg endt med at give 3 stjerner. Merete Pryds Helle kan skrive, og hendes fortællersprog er nærværende og meget gribende. Fortællingen her er en efterfølger til den kære ‘Folkets skønhed’, og som læser af den må jeg bare indrømme, at jeg havde tårnhøje forventninger til denne efterfølger. Men, jeg må nok erkende, at jeg er efterladt med en vis skuffelse efter at have læst den. Vi følger denne gang naboerne til familien fra ‘Folkets skønhed’, som i den grad slås med deres egne, og anderledes, problemer. Og selvom fortællingen har stort potentiale, så slår det bare aldrig helt igennem for mig. Det er som om, at løget mangler at få skrællet de sidste lag af, så vi kan stikke lidt dybere. Jeg sidder stadig og overvejer, hvad budskabet er med denne historie. Og det var jeg på ingen måde i tvivl om, da jeg havde læst ‘Folkets skønhed’. Romanen er stadig på mange måder interessant, rørende og tankevækkende læsning, så den er helt sikkert værd at læse. Pryds Helle kan noget med sit sprog og sin intensitet, som på en eller anden måde kan fange. Men det er ikke lykkedes lige så godt, som med dens forgænger.
April 4, 2019
Et blik ind i en verden, der aldrig var min - forstædernes white trash, og generelt forstædernes verden sidste i 60'erne / starten af 70'erne. Historien er fokuseret på pigers / unge kvinders opvækst, relationer, og gryende seksualitet, og især på den klaustrofobiske hverdag for den der er anderledes og / eller har en anderledes baggrund. Der er fremragende - og skræmmende - snapshot af den blanding ad usikkerhed, ømhed og ondskab der opstår, når teenagere forsøger at forholde sig til hvem de er, og når selvforståelsen spejles i andre teenagere der er anderledes. Tilsvarende fremragende er billederne af det arvelige negative selvbillede der skabes af en blanding af fattigdom og fremmedgørelse.
Der scener i bogen, hvor beskrielse af det helvede, en teenagers hverdag kan være - uden at velmenende voksne ser det, selv voksne, som har været i tilsvarende situationer - opleves voldsomt og næsten fysisk.
For mig kom bogen lidt langsomt igang. Den første ca 1/3 trådte lidt vande, manglede formål, men derefter fandt jeg ind i både fortællingen og personerne, som endte med at blive meget nærværende. Det ender med at være en historie med en fin udvikling og mange fine nuancer, selvom hastigheden er uens. Det lykkes endda at skifte synsvinkel meget elegant på et afgørende punkt. For mig var oplevelse af miljøet og rammen spænden; meget var velkendt, tiden og mange er motiverne i mit eget liv, men for mig som dreng / ung mand og i et arbejder bymiljø. Det var oplysende at se i det spejl.
Der scener i bogen, hvor beskrielse af det helvede, en teenagers hverdag kan være - uden at velmenende voksne ser det, selv voksne, som har været i tilsvarende situationer - opleves voldsomt og næsten fysisk.
For mig kom bogen lidt langsomt igang. Den første ca 1/3 trådte lidt vande, manglede formål, men derefter fandt jeg ind i både fortællingen og personerne, som endte med at blive meget nærværende. Det ender med at være en historie med en fin udvikling og mange fine nuancer, selvom hastigheden er uens. Det lykkes endda at skifte synsvinkel meget elegant på et afgørende punkt. For mig var oplevelse af miljøet og rammen spænden; meget var velkendt, tiden og mange er motiverne i mit eget liv, men for mig som dreng / ung mand og i et arbejder bymiljø. Det var oplysende at se i det spejl.
September 17, 2018
Kan desværre slet ikke leve op til mine høje forventninger efter Folkets skønhed, som jeg elskede. Anmeldelse følger..
April 24, 2024
6.86 = 3.5*
October 3, 2018
Fantastisk god bog. Dog ikke så god som “Folkets skønhed”, som må ligge i min personlige top 10 over favorit-bøger.
December 10, 2019
Jeg giver "Vi kunne alt" et rent fem-tal. Der skete noget undervejs i læsningen af den sære deprimerende fortælling om den langsomme opløsning af den løfterige 70'er-familie. Med sin hovedperson Merle ramte Merete Pryds Helle noget i mig, som føles som en almen følelse: Barndommen som et fængsel. Evt. med guldlænker.
"Vi kunne alt" er titlen. Jeg tænker, at det er i drømme og håb at livet har været grænseløst. Eller er det et requim over spildte muligheder? Romanens voksne er barbarer. Vokset fra "folkets skønheds" mangelsamfund ind i 70'er-velfærdens krisesamfund står de som gæster i deres egen stue. Med alle unoderne fra bondesamfundet - lussingerne, druk, afstumpethed - men med dug på bordet og "Den med tyren" i glasset. Åh så forandret.
Men det er altså portrættet af den kloge Merle, hendes kærlighed/trang til skolekammeraten Jet, og den sociale omgang hun trods alt plejer midt i sit sørgelige liv. Heldigvis har hun - af alle i romanen - evner til at trænge ud af miseren, og derfor bliver hun behandlet værst. Stærk historie. Selvstændig i forhold til Folkets Skønhed.
"Vi kunne alt" er titlen. Jeg tænker, at det er i drømme og håb at livet har været grænseløst. Eller er det et requim over spildte muligheder? Romanens voksne er barbarer. Vokset fra "folkets skønheds" mangelsamfund ind i 70'er-velfærdens krisesamfund står de som gæster i deres egen stue. Med alle unoderne fra bondesamfundet - lussingerne, druk, afstumpethed - men med dug på bordet og "Den med tyren" i glasset. Åh så forandret.
Men det er altså portrættet af den kloge Merle, hendes kærlighed/trang til skolekammeraten Jet, og den sociale omgang hun trods alt plejer midt i sit sørgelige liv. Heldigvis har hun - af alle i romanen - evner til at trænge ud af miseren, og derfor bliver hun behandlet værst. Stærk historie. Selvstændig i forhold til Folkets Skønhed.
June 22, 2020
Det er en af de bøger, som man sætter på sin liste, og venter med at læse til "det helt rigtige tidspunkt". Det kommer sjældent, og man ender derfor ved en tilfældig lejlighed med at hive den fra hylden og tænke, det kunne jo godt være nu.
Den måde at gå til bøger på, oplever jo dog giver et mindre hensigtsmæssigt udgangspunkt for bogens fortælling, for pludselig er forventningerne pumpet op, mens jo alt andet lige sjældent er den rigtige.
Jeg ville ønske, at jeg havde læst den her bog på et andet tidspunkt. Selvom det kun tog mig tre aftener, så fortjener den at blive læst ud i et stræk.
I skrivestil minder bogen meget om hendes forrige, om Uthaug og om Helle Helle. Det bliver så nøgternt, så nøgent, at det gør ondt at læse. Den påvirker mig fysisk. Og det er jo også det der gør bogen fantastisk.
Måske hvis jeg havde læst bogen på det helt rigtige tidspunkt, så fortjente den 5/5 stjerner, men det var så hårdt at åbne bogen her til aften, og gøre de sidste 65 sider færdige. Ikke fordi de ikke var gode, men fordi mit hjerte ikke kunne bære mere smerte.
En klar anbefaling herfra.
Den måde at gå til bøger på, oplever jo dog giver et mindre hensigtsmæssigt udgangspunkt for bogens fortælling, for pludselig er forventningerne pumpet op, mens jo alt andet lige sjældent er den rigtige.
Jeg ville ønske, at jeg havde læst den her bog på et andet tidspunkt. Selvom det kun tog mig tre aftener, så fortjener den at blive læst ud i et stræk.
I skrivestil minder bogen meget om hendes forrige, om Uthaug og om Helle Helle. Det bliver så nøgternt, så nøgent, at det gør ondt at læse. Den påvirker mig fysisk. Og det er jo også det der gør bogen fantastisk.
Måske hvis jeg havde læst bogen på det helt rigtige tidspunkt, så fortjente den 5/5 stjerner, men det var så hårdt at åbne bogen her til aften, og gøre de sidste 65 sider færdige. Ikke fordi de ikke var gode, men fordi mit hjerte ikke kunne bære mere smerte.
En klar anbefaling herfra.
March 23, 2019
Rigtig god
July 24, 2025
stærk tidsportræt
January 1, 2019
Fantastisk socialrealisme - straks befinder jeg mig i 70’er parcel villaen hos de ubehagelige og inkompetente forældre og de to stakkels piger, som prøver alt hvad de kan at tilpasse sig forældrene. Samme oplevelse som i Helle Helle’s Hus og Hjem og Den der lever stille - føler jeg mig med det samme placeret lige midt i stuen og er herefter tilskuer til det der udspiller sig omkring mig.
Merete Pryds Helle har en stor plads i mit læse-hjerte sammen med Helle Helle og Ida Jessen. GLÆDER mig allerede til næste bog ☺️
Merete Pryds Helle har en stor plads i mit læse-hjerte sammen med Helle Helle og Ida Jessen. GLÆDER mig allerede til næste bog ☺️
January 20, 2020
MPH's fortællerstil er ikke min yndlings, men jeg blev alligevel grebet af hendes bog "Folkets skønhed", hvorfor jeg havde store forventninger til denne bog. De blev desværre ikke indfriet.
Jeg blev aldrig rigtig grebet af historien eller de personen der skildres, og den simple og distancerede fortællerstil kom derfor til at fylde for meget, hvilket lagde en dæmper på min oplevelse.
Jeg blev aldrig rigtig grebet af historien eller de personen der skildres, og den simple og distancerede fortællerstil kom derfor til at fylde for meget, hvilket lagde en dæmper på min oplevelse.
July 25, 2020
Den rører ved for mange ting, men man kommer aldrig i dybden med det.
Der bliver rørt ved eks racisme mod inuitter, men så er man videre.
Jeg ved ikke, hvad historien vil. Hvis det er meningen man skal læse den for sprogets skyld, har den fejlet. Dansk kan være et så poetisk og smukt sprog, men her bliver det forenklet og direkte kedeligt til tider.
Der bliver rørt ved eks racisme mod inuitter, men så er man videre.
Jeg ved ikke, hvad historien vil. Hvis det er meningen man skal læse den for sprogets skyld, har den fejlet. Dansk kan være et så poetisk og smukt sprog, men her bliver det forenklet og direkte kedeligt til tider.
March 26, 2019
Ikke nær så god som Folkets Skønhed. Dog rigtig fine personbeskrivelser ind imellem omend portrættet af moderen blev anstrengende af læse om tilsidst
March 5, 2020
En sød og tankevækkende bog - desværre lidt langtrukken
July 8, 2019
Merles opvækst i begyndelsen af 70’erne i et villakvarter i Værløse er næsten lige så barsk og ubærlig som Maries i 30’erne på Langeland i Folkets skønhed. ’Vi kunne alt’ er en selvstændig fortsættelse, men romanen udspiller sig hos familien Hansen, der er familien Pryds’ naboer. Igennem Merles oplevelser i den tidlige ungdom får vi et smerteligt indblik i at vokse op i en dysfunktionel familie, der også er en del af en negativ social arv, i en tid hvor der ellers var muligheder for alle. De voksnes magtesløshed udmønter sig i grænseoverskridende adfærd og ydmygende scener. En sikker sproglig stil og lyriske beskrivelser af Merles reaktioner på kaosset i omgivelserne gør romanen til en hjerteskærende læseoplevelse.
Familien Hansen består af faren, der er blikkenslager, moren, Ane, der er grønlænder og lider af en sygdom, der lænker hende til en rullestol. Storesøsteren Klara isolerer sig og træner mange timer hver dag. Merle elsker sin mor og frygter sin voldelige, alkoholiske far. Der er en grov tone i hjemmet både fra forældrenes og bedsteforældrenes side som en forbitrelse over at sidde fast og en jalousi over næste generations muligheder. Hun finder trøst i at læse De 5-bøgerne.
Matematiklæreren vækker Merles interesse for matematik, da hun fortæller, at matematik er et sprog, man kan fange verden med. Primtallene bliver brugt som en bøn, der giver hende ro. I skolen er der ligeledes grov mobning. Venner bliver til fjender, og Merle bliver et taknemmeligt offer, indtil hun selv lærer at bide fra sig. Men inden da er der ubehagelige oplevelser og svigt bl.a. fra kæresten Jet og nabopigen Merete.
Merles oplevelser giver mørke i sindet og ensomhed. Reaktionerne på de ydmygende oplevelser vækker både skyld og skam. Når det er allerværst, går blikket ud i verdensrummet, og hun ser lyset gennem blodblommerne, sneen der klamrer sig til vinduet og hun og moren som to solsorte i hver sin gren i et aftengråt træ. I det hele taget spiller solsorte, der også er på tapetet i køkkenet, en særlig rolle.
Det er en ualmindelig barsk beskrivelse af forstadslivet i 70’erne, hvor familien her går under radaren i det sociale system, og naboerne kun ser til. Forældrene kaldes ved deres navne og frisindet fra de voksnes side er intimiderende. Merete Pryds Helle fanger fint de tidstypiske træk i interiører med hessiantapet og velourgardiner, i påklædningen med kassebukser og hønsestrik, og i maden med arme riddere og dåsemad. Den nye rock- og popmusik høres af alle.
Forfatterens brug af talemåder som fx: ”Hvor der er hjerterum, er der husrum” udstiller de upålidelige voksne. Da bedstefaren, Harry, spørger hende : ”Er alt som det skal være?”… svarer Merle: ” Var alt som det skulle være? Hvordan var det meningen, at det skulle være?” Især er jeg betaget af de mange lyriske islæt, der beskriver naturen året rundt, og som bliver en trøst for Merle i det glædesløse hjem og udtrykker hendes udsathed i alle relationer
Familien Hansen består af faren, der er blikkenslager, moren, Ane, der er grønlænder og lider af en sygdom, der lænker hende til en rullestol. Storesøsteren Klara isolerer sig og træner mange timer hver dag. Merle elsker sin mor og frygter sin voldelige, alkoholiske far. Der er en grov tone i hjemmet både fra forældrenes og bedsteforældrenes side som en forbitrelse over at sidde fast og en jalousi over næste generations muligheder. Hun finder trøst i at læse De 5-bøgerne.
Matematiklæreren vækker Merles interesse for matematik, da hun fortæller, at matematik er et sprog, man kan fange verden med. Primtallene bliver brugt som en bøn, der giver hende ro. I skolen er der ligeledes grov mobning. Venner bliver til fjender, og Merle bliver et taknemmeligt offer, indtil hun selv lærer at bide fra sig. Men inden da er der ubehagelige oplevelser og svigt bl.a. fra kæresten Jet og nabopigen Merete.
Merles oplevelser giver mørke i sindet og ensomhed. Reaktionerne på de ydmygende oplevelser vækker både skyld og skam. Når det er allerværst, går blikket ud i verdensrummet, og hun ser lyset gennem blodblommerne, sneen der klamrer sig til vinduet og hun og moren som to solsorte i hver sin gren i et aftengråt træ. I det hele taget spiller solsorte, der også er på tapetet i køkkenet, en særlig rolle.
Det er en ualmindelig barsk beskrivelse af forstadslivet i 70’erne, hvor familien her går under radaren i det sociale system, og naboerne kun ser til. Forældrene kaldes ved deres navne og frisindet fra de voksnes side er intimiderende. Merete Pryds Helle fanger fint de tidstypiske træk i interiører med hessiantapet og velourgardiner, i påklædningen med kassebukser og hønsestrik, og i maden med arme riddere og dåsemad. Den nye rock- og popmusik høres af alle.
Forfatterens brug af talemåder som fx: ”Hvor der er hjerterum, er der husrum” udstiller de upålidelige voksne. Da bedstefaren, Harry, spørger hende : ”Er alt som det skal være?”… svarer Merle: ” Var alt som det skulle være? Hvordan var det meningen, at det skulle være?” Især er jeg betaget af de mange lyriske islæt, der beskriver naturen året rundt, og som bliver en trøst for Merle i det glædesløse hjem og udtrykker hendes udsathed i alle relationer
September 3, 2021
Nogle gange læser jeg en bog, som jeg lige skal have en dag eller to til at bearbejde, inden jeg kan begynde på en ny. ”Vi kunne alt” er en af de bøger.
Da jeg var færdig, var det nødvendigt for mig at gå lidt rundt og tænke over handlingsforløbet, karakterernes indbyrdes samtaler og de ting, der ikke bliver sagt. Hvorfor gør mennesker, som de gør?
Det er en smuk og hjerteskærende historie om den unge pige Merle, der lever med en syg mor, en upålidelig far og en storesøster, der lukker sig om sig selv. I skolen finder hun et helle i matematikkens sprog og i litteraturen, men også her er det svært at være til, for mobning bliver en større og større del af hverdagen.
Personskildringerne er simpelthen så gode, og det er tydeligt, at alle handler ud fra deres eget tankesæt og har deres eget liv med egne problemer. Derfor er jeg også nysgerrig på, hvad karaktererne tænker, når de handler på den måde, de gør. Jeg ville rigtigt gerne læse bogen fra moderens, søsterens, faderens, fasterens eller klassekammeraternes synsvinkel!
Hvis vi må nøjes med én bog, er jeg dog glad for, at vi ser gennem Merles perspektiv. Det giver et ekstra lag i historien, at vi ser igennem et større barns umiddelbare øjne, der ikke altid forstår meningen med de voksnes ord og handlinger, men alligevel accepterer dem med den største selvfølgelighed. Det er en fed fortællemåde, hvor læseren ikke altid tages i hånden og føres gennem handlingen, men selv må tænke og fortolke for at få svar på de store ”hvorfor”-spørgsmål.
En meget anbefalelsesværdig bog, som jeg allerede glæder mig til at genlæse om et år eller to. Dog én stjerne mindre end ”Folkets skønhed”, som havde mig fuldt fanget i fortællingen fra start til slut.
5 ud af seks stjerner fra mig: ⭐⭐⭐⭐⭐
Da jeg var færdig, var det nødvendigt for mig at gå lidt rundt og tænke over handlingsforløbet, karakterernes indbyrdes samtaler og de ting, der ikke bliver sagt. Hvorfor gør mennesker, som de gør?
Det er en smuk og hjerteskærende historie om den unge pige Merle, der lever med en syg mor, en upålidelig far og en storesøster, der lukker sig om sig selv. I skolen finder hun et helle i matematikkens sprog og i litteraturen, men også her er det svært at være til, for mobning bliver en større og større del af hverdagen.
Personskildringerne er simpelthen så gode, og det er tydeligt, at alle handler ud fra deres eget tankesæt og har deres eget liv med egne problemer. Derfor er jeg også nysgerrig på, hvad karaktererne tænker, når de handler på den måde, de gør. Jeg ville rigtigt gerne læse bogen fra moderens, søsterens, faderens, fasterens eller klassekammeraternes synsvinkel!
Hvis vi må nøjes med én bog, er jeg dog glad for, at vi ser gennem Merles perspektiv. Det giver et ekstra lag i historien, at vi ser igennem et større barns umiddelbare øjne, der ikke altid forstår meningen med de voksnes ord og handlinger, men alligevel accepterer dem med den største selvfølgelighed. Det er en fed fortællemåde, hvor læseren ikke altid tages i hånden og føres gennem handlingen, men selv må tænke og fortolke for at få svar på de store ”hvorfor”-spørgsmål.
En meget anbefalelsesværdig bog, som jeg allerede glæder mig til at genlæse om et år eller to. Dog én stjerne mindre end ”Folkets skønhed”, som havde mig fuldt fanget i fortællingen fra start til slut.
5 ud af seks stjerner fra mig: ⭐⭐⭐⭐⭐
January 17, 2019
Vi kunne alt er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske roman Folkets skønhed. Romanen foregår i 70'erne, hvor alt synes muligt, hvilket har givet navn til romanen.
Merle vokser op i en dysfunktionel familie, hvor hendes grønlandske mor Ane på grund af sygdom holder hele familien som gidsler for at få tingene, som hun vil have det. Når noget går hende imod, bliver hendes sygdom værre. For at få medlidenhed truer hun gang på gang med at begå selvmord og fortæller dem, at de ville have det bedre uden hende. Faderen drikker for meget og har også af og til andre kvinder. I desperation og afmagt slår han også indimellem Ane. Merle er tvunget til at tage et alt for stort ansvar og være den den voksne i forholdet til sin mor. På trods af det elsker Merle sin mor og gør sit bedste for at holde sammen på familien. Hun er et ensomt barn, der også bliver udsat for mobning og svigt i skolen. Storesøsteren Klara isolerer sig og holder sig meget borte fra hjemmet.
En barsk, hjertegribende og meget velskrevet roman. Ikke helt så god som Folkets skønhed, men tæt på.
Merle vokser op i en dysfunktionel familie, hvor hendes grønlandske mor Ane på grund af sygdom holder hele familien som gidsler for at få tingene, som hun vil have det. Når noget går hende imod, bliver hendes sygdom værre. For at få medlidenhed truer hun gang på gang med at begå selvmord og fortæller dem, at de ville have det bedre uden hende. Faderen drikker for meget og har også af og til andre kvinder. I desperation og afmagt slår han også indimellem Ane. Merle er tvunget til at tage et alt for stort ansvar og være den den voksne i forholdet til sin mor. På trods af det elsker Merle sin mor og gør sit bedste for at holde sammen på familien. Hun er et ensomt barn, der også bliver udsat for mobning og svigt i skolen. Storesøsteren Klara isolerer sig og holder sig meget borte fra hjemmet.
En barsk, hjertegribende og meget velskrevet roman. Ikke helt så god som Folkets skønhed, men tæt på.
January 14, 2021
Jeg var ret stor fan af Merete Pryds Helles roman, "Folkets Skønhed", som jeg syntes, virkelig kunne noget specielt. Dog må jeg sande, at "Vi kunne alt" ikke lever op til samme niveau af fortælleevne.
Den er langtrukken, og der er lange passager, hvor der enten ikke sker noget eller sker uendeligt lidt for plottet og historien, så det var en kamp at komme i gennem.
Vinkel fra pigen Merles synspunkt er ellers yderst interessant, dog til tider for barnlig (også hos den lidt ældre Merle) og lidt for utroværdig.
Jeg har svært ved at se, hvad der egentlig er pointen med historien, men det kan selvfølgelig godt være, at den bare ikke sagde mig noget, selv om jeg godt kunne leve mig ind i det meste, da jeg selv har en mor, som lider af en (dog anden type) muskelsygdom.
Den er langtrukken, og der er lange passager, hvor der enten ikke sker noget eller sker uendeligt lidt for plottet og historien, så det var en kamp at komme i gennem.
Vinkel fra pigen Merles synspunkt er ellers yderst interessant, dog til tider for barnlig (også hos den lidt ældre Merle) og lidt for utroværdig.
Jeg har svært ved at se, hvad der egentlig er pointen med historien, men det kan selvfølgelig godt være, at den bare ikke sagde mig noget, selv om jeg godt kunne leve mig ind i det meste, da jeg selv har en mor, som lider af en (dog anden type) muskelsygdom.
July 10, 2021
Vi kunne alt af Merete Pryds Helle ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
Sikke en historie. Er blæst helt bagover. Vi følger Merle og dumper lige ned sammen med hende i 70'ernes provinsparcelhusliv. Det er ikke let at være Merle og det er svært ikke at blive vred på hendes vegne, når hverken familie, kammerater, naboer eller lærere hjælper hende. Det er barsk læsning. Trækker tråde til Tabita som dog vist er nyere. Eneste irritationsfaktor var forfatterens konstante fejlstavning af ordet hoved, som hun stavede, hovede, og tro mig, det er et ord, der bliver brugt meget i denne roman. Men den vinder på det smukkeste omslag længe. Skal nu i gang med, Folkets skønhed, da jeg fik byttet rundt på dem. #mereteprydshelle #vikunnealt #sommerhuslæsning
Sikke en historie. Er blæst helt bagover. Vi følger Merle og dumper lige ned sammen med hende i 70'ernes provinsparcelhusliv. Det er ikke let at være Merle og det er svært ikke at blive vred på hendes vegne, når hverken familie, kammerater, naboer eller lærere hjælper hende. Det er barsk læsning. Trækker tråde til Tabita som dog vist er nyere. Eneste irritationsfaktor var forfatterens konstante fejlstavning af ordet hoved, som hun stavede, hovede, og tro mig, det er et ord, der bliver brugt meget i denne roman. Men den vinder på det smukkeste omslag længe. Skal nu i gang med, Folkets skønhed, da jeg fik byttet rundt på dem. #mereteprydshelle #vikunnealt #sommerhuslæsning
March 2, 2019
Det er som at træde ind i barndommen, når man som mig er en årgang 74.
Man bliver vist rundt i minder om en mere forsimplet hverdag, kassettebåndoptageren og uåbnede motorveje, og et liv med langsomhed og tid, som var fundamentet i barndommen dengang.
Når det så er sagt, så følger der en barsk fortælling om sygdom i familien og mobning i skolen.
Det handler om at få hverdagen til at hænge sammen/overlevelse, og man er som læser bundet til teksten, når man går igang.
En bog jeg i den grad kan anbefale.
Man bliver vist rundt i minder om en mere forsimplet hverdag, kassettebåndoptageren og uåbnede motorveje, og et liv med langsomhed og tid, som var fundamentet i barndommen dengang.
Når det så er sagt, så følger der en barsk fortælling om sygdom i familien og mobning i skolen.
Det handler om at få hverdagen til at hænge sammen/overlevelse, og man er som læser bundet til teksten, når man går igang.
En bog jeg i den grad kan anbefale.
July 22, 2019
Romanen er en slags fortsættelse af Folkets skønhed, men kan læses helt uafhængigt af den første, da familien fra først bog kun har en birolle i denne roman. Handlingen udspiller sig i 70’erne og beskrivelsen og referencerne til dette miljø er gennemført til punkt og prikke. Bogen er en grum, socialrealistisk fortælling helt uden de sædvanlige, irriterende virkemidler som nostalgi og ynk. En vellykket fortælling, som vil blive hos mig længe.
May 14, 2019
Bogen er simpelhen for deprimerende for min stil, det er somom der ikke er noget håb for hovedpersonen det går bare stødt nedad hele bogen igennem. Det hele bliver lidt utroværdigt deprimerende. Bogen er godt skrevet derfor de 2 stjerner
August 22, 2023
Barsk historie. Stærkt sprog. Desværre ikke på højde med Folkets Skønhed.
Jeg synes, det går for hurtigt, og der er hele tiden nye rædsler, nye input, nye stigninger i spændingskurven. Jeg savner noget langsommelighed og plads til fordybelse og eftertanke.
Jeg synes, det går for hurtigt, og der er hele tiden nye rædsler, nye input, nye stigninger i spændingskurven. Jeg savner noget langsommelighed og plads til fordybelse og eftertanke.
October 11, 2025
Får tre stjerner for nostalgien: Kondistien, cykelkælderen på Syvstjerneskolen, sanglegene osv, men har svært ved at forstå miljøet. Merete er selvfølgelig 10 år tidligere på den end mig, men jeg kan simpelthen ikke tro at Merle kunne blive behandlet så gennemgående dårligt.
November 24, 2025
Merete Pryds Helles historie om den nabofamilie, hun voksede op ved siden i et parcelhuskvarter i Værløse i 70’erne.
Man kan ikke andet end at blive berørt af fortællingen om Merle og hendes dysfunktionelle familie. Og bogen har mange gode tidsbilleder af 70’ernes opbrud i kønsroller og normer. Alligevel bliver potentialet ikke for alvor forløst, synes jeg. Måske pga. dens mærkelige ujævne tempo. Ærgerligt, for jeg var ret begejstret for den første bog i trilogien - “Folkets Skønhed”.
Man kan ikke andet end at blive berørt af fortællingen om Merle og hendes dysfunktionelle familie. Og bogen har mange gode tidsbilleder af 70’ernes opbrud i kønsroller og normer. Alligevel bliver potentialet ikke for alvor forløst, synes jeg. Måske pga. dens mærkelige ujævne tempo. Ærgerligt, for jeg var ret begejstret for den første bog i trilogien - “Folkets Skønhed”.
Displaying 1 - 30 of 49 reviews