For første gang siden 1868 foreligger der nu en helt ny og uforkortet oversættelse af den berømte, amerikanske, klassiske bestseller, Onkel Toms Hytte af Harriet Beecher Stowe. Mange har hørt om den, men har endnu ikke haft lejlighed til at læse hele denne uforkortede og medrivende bog, der indirekte var årsag til en blodig borgerkrig, som endte med slavernes frigivelse i USA. Nu har du chancen for at dykke ned i dette spændende sydstatseventyr med et levende og fængslende persongalleri. Læs om den gudfrygtige slave Tom og om hans skiftende og til tider brutale ejere samt om den lille, sorte spilopmager Topsy og den lille sydstatspige Eva, som næsten er alt for god til denne Jord. Bogen findes i to En Studieudgave med bibelhenvisninger og detaljerede forklaringer samt en udgave uden bibelhenvisninger og med korte fodnoter.
Det er jo ikke noget litterært mesterværk, Onkel Toms Hytte. Jeg ville gerne læse den for at få en fornemmelse af, hvorfor dens betydning er/har været så betydeligt (regnes som medvirkende årsag til krigen mellem nord- og sydstater i USA) og også, hvorfor mange sorte i staterne hader den i dag og at 'Onkel Tom' er et skældsord. Hvis en bogs formål er at gøre en klogere, så har den gjort sit. Harriet Beecher Stowe skrev den for at gøre op med de forestillinger, som hvisde belejligt nok havde taget til sig om at livet som slave var at sammenligne med en elsket kæledyrs. Hun skrev den så folk fik sympati og medlidenhed med slaverne, og hun skrev den også, så de ikke blev frastødt af beskyldninger om, at hvide samlet set var 'onde', for det havde virket mod hensigten. På den vis har den været fremragende propaganda. Omvendt kan jeg sagtens følge, at mange afskyr bogen i dag. Det er chokernede, som 'negrene' fremstilles som naive, uintelligete osv. Der bliver talt en del om 'racer', og lyse mulatter fremhæves for deres smukke statelige ydre (lidt ligesom når man sammenligner en arbejdshest med en racehest). Og Tom vælger at tjene sin herre, lige meget hvor grov han er, lydigt som en hund. Det er altså også lidt hård læsning med nutidens øjne. Racen 'neger' fremstilles som naiv, enfoldig, trofast, asexuel. Eksempler: 'Men Tom så sig om i sit nye hjem med den glæde og begejstring, som det rige og fantastiske altid opvækker i negerens naivt skønhedselskende sjæl' eller 'Adolph og Rosa (to hus-slaver) havde smykket dødsværelset og ordnet blomsterne og draperierne med den sans for rent ydre virkning, som kendetegner deres race' eller da massas unge, blide datter ligger for døden ' til sidst ville Tom slet ikke sove i sit eget kammer, men lå hele natten ude på den yderste veranda' eller 'intet barn, der mister sin fader, er mere faderløst end negerslaven, der mister sin herre'. Der er et sted i bogen, hvor Tom faktisk taler om at han drømmer om friheden, her taler han med St Clare, faderen til den nu døde datter (s. 160): 'Tror du, du ville få det bedre som fri mand, end du har haft det hidti? 'Ja, det tror jeg, massa St. Clare, det tror jeg!' 'Jamen Tom, du kunne jo umuligt ved dine hænders aarbejde have skaffet dig din klæder og den kost, som jeg har givet dig' 'Det ved jeg alt sammen, massa St. Clare! Massa har kun været alt for god imod mig, men, massa jeg vil hellere have fattige klæder, et fattigt hus og fattigdom på alle kanter, når blot det er mit eget! Det kan ikke være andet, jeg tænker det er den menneskelige natur, massa!'