I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet.
Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
Morten Albæk giver nye, spændende bud på, hvordan vi lever mere meningsfulde og gode liv. Tiden er knap, vi har kun ét liv, så derfor skal vi fylde det med mening i alle dets facetter, pointerer Albæk igen og igen. Temaet er relevant og budskabet sympatisk, men bogen får kun 2 stjerner, idet argumentationen for mange pointer er svag og mangelfuld. F.eks. nævnes ingen kilder på de undersøgelser, Albæk refererer til og brugen af styrkemarkører og gentagelser er overdreven. Sidstnævnte styrker ikke et argument (jeg har aldrig læst en tekst, hvor brugen af “med andre ord” er så udbredt), hvilket i løbet af læsningen stiller mig mere og mere kritisk overfor indholdet. Det hjælper heller ikke, at bogen ikke indeholder andre perspektiver på kuren mod meningsløshed i livet (bl.a. “selvrespektens stige”, “MQ”, “meningsfuldhedssamtalen) end Albæks eget.
En kat siges at have ni liv. Vi mennesker tror også nogle gange vi har flere end et liv ifølge Morten Albæk. Hans tese er at vores retorik med flere liv - arbejdsliv, familieliv, fritidsliv mv og ditto-tider er med til at gøre det svært for os at have et meningsfuldt liv. Vi bliver stressede og deprimerede af at tro, at vi skal leve adskilte liv. Og fremfor at stræbe efter lykke og tilfredshed skal vi hellere stræbe efter et meningsfuldt liv. Hvad der er meningsfuldt er heldigvis individuelt, og det enkelte menneskes vej til et meningsfuldt liv er individuel. Jeg kan nikke genkendende til mange af de historier og emner, MA skriver om. Især om ledelse og hvordan man bør lede. Om job skriver ham bl.a “formålet [virksomhedens] er det kompas, der navigeres efter...Og det vel at mærke, kun så længe formålet er i overensstemmelse med ens eget formål i livet og giver mening i det ene liv, man lever”. Det tror jeg virkelig på. Jeg vil virkelig anbefale alle os i hamsterhjulet at læse MA’s bog, og giver os selv tid til at tænke over om det vi foretager os, er i vatter med det menneske vi hverisær inderst inde er, så vi ikke skal gøre så meget vold på os selv, og så vi ser vores liv som meningsfuldt.
En god læseoplevelse. Jeg havde dog forventet ‘mere’ filosofi, men kan efterfølgende ikke overse at formålet med bogen i hvert fald til dels må være at ‘sælge’ ideer og konsulentydelser fra bogens perspektiver til et ikke primært filosofisk funderet publikum. Og fred være med det.
Jeg køber præmissen om at (for nogle, jeg selv inklusiv) arbejdet er en helt afgørende meningsgiver til livet.
Den vigtigste pointe jeg tog med fra bogen - og som jeg genkender fra mit eget arbejde - er lederens etiske ansvar - når medarbejderen binder en stor del af sit livs meningsfuldhed op på arbejdet, kan lederen (organisationen) ikke længere (etisk) slippe afsted med at behandle medarbejderen som blot en ressource.
Jeg føler mig således fristet til at give bogen til min chef (men jeg har allerede givet ham Factfulness).
En inspirerende bog det satte tanker igang hos mig. Morten Albæk skriver, at det vi har brug for er mening og præsenterer det som løsningen på blandt andet stress, samtidig med at det gør folk mere produktive. Det virker mere som en hypothese, som jeg savner lidt mere dokumentation for. Det virker på mig også lidt søgt at Albæk også fremhæver en kendt juice franchise som han er i bestyrelsen for som et udpræget meningsfuld virksomhed.
En bog der sætter gang i tankerne! Det er tankevækkende temaer der tages op og jeg må sige at jeg er begyndt at tænke mere over “det meningsfulde” i hverdagen. Det er også vældig interessant, at der gøres op med splittelsen af tid, menneske og liv! MEN bogen kan desværre kun blive to stjerner, da jeg synes, at den var skrevet mere til ledere end til alle os andre og jeg fik ikke så mange redskaber med derfra.
Humanistisk kapitalisme, personlig integritet, eksistentiel fordring og kærlig omsorg er nøgletemaerne i denne vigtige bog. Vi skal huske at leve og lede meningsfuldt, så vi ikke kører os selv og hinanden i sænk.
Som ledere er vores fornemste opgave at være Chief Meaningfulness Officers, og vi skal spørge os selv, om vi har gjort vores bedste for at vise kærlig omsorg for dem, vi leder, og har formået at bidrage til realisering af deres menneskelige potentiale.
Som medarbejdere skal vi være loyale over for os selv og vores mening i livet, og vi må finde modet til at fjerne kaptajnen eller forlade skuden, hvis den kuldsejler mennesker i sin jagt på profit. Vi har kun ét liv, og tiden vi spilder kommer ikke igen.
PS. Det vil nok inspirere håb i Albæk at vide, at vi er nogle coaches, der er enige i hans anskuelser og arbejder ud fra samme principper som han anfører :-)
Å lese denne boken var en viktig påminnelse om å bruke tiden på meningsfylt arbeid. Men den blir litt repetitiv og for fokusert på ledelse. Boken er på sitt beste når Albæk forklarer poengene sine gjennom historier fra virkeligheten og når han henviser til filosofiske tekster
Morten Albæk har fundet et problem i vores samfund som jeg tror vi alle kan nikke genkendende til. Nemlig at alt for mange arbejdspladser ikke giver sine medarbejdere en dybere mening i livet. Morten starter ud med at fortælle om hvor stor en del af dem som har levet deres liv, i deres sidste stund fortryder hvordan de har brugt deres ene liv. Hvorfor kun to stjerner? Det lader jo til at være en fin præmis. I stedet for at gå i dybden med hvorfor arbejdspladserne er meningsløse, vil Morten hellere bruge tid på at diskutere begreber som work life balance. Størstedelen af bogen føles mere som et udkast til en hypotese end et svar på, hvordan individet finder mening på arbejdspladsen. Der er ikke super meget belæg for hans tese andet end at han mener det er sådan. Senere hen bruger han konklusion af sin tese som repetition for at besvare spørgsmål han rejser senere i bogen. Er man ikke enig i hans tese, så falder bogen ganske vist til jorden. Der er nogle guldkorn at hente i bogen og mange af observationerne og tildels nogle af løsningerne (der er ikke mange af dem) hvorfor den ikke får 1 stjerne. Disse er dog så dybt begravet i en fortælling som hellere vil fokusere på et litterært flot sprog end at adressere problemstillinger kort og konkret. Lidt på samme måde som en gymnasie elev med en sides indhold prøver at mase sig op på en 5 siders aflevering. Sådan føles det at læse denne bog. Af en som har brugt så lang tid på at understrege vigtigheden af tid, undre det mig lidt at Morten glædeligt spilder min tid ved at overkomplicere sætninger og hoppe ud på lange sidehistorier, som ikke er den store hjælp. Det lader til at han selv glemmer hvorfor han hoppede ud på en sidehistorie, men hans løsning er at slutte den af med “for vi lever kun et liv, som et menneske i en tid”. Når det så er sagt synes jeg næsten at det er lidt ærligt at Morten ikke har brugt længere tid på præsentationen af hans idéer. Strukturen hele bogen igennem er hat og briller, men jeg tror faktisk at hvis han ikke havde haft så travlt med at få den på gaden hurtigt, kunne han have optimeret den for alles gavn. Dette ville dog have betydet at bogen nok kun skulle have været 100 sider lang. Andre bøger og forfattere formår at tackle dette emne bedre, mere konkret og meget mere i dybden samt på færre sider end Morten gør. Jeg anbefaler ikke at man læser denne bog, da der findes langt bedre alternativer.
"Men den femte livsfortrydelse, der ramte mig hårdest som leder og gav mig eksistentiel åndenød, var, at den store majoritet af døende mennesker ifølge dette studie fortrød, at de havde brugt så meget af deres liv på at arbejde."
Efter at have læst den australske sygeplejerskers optegnelser over, hvad døende mennesker mest fortryder ved deres liv, gør Morten Albæk sig tanker om, hvad der skal til for, at man ikke fortryder den tid, man brugte på at arbejde. Hvad gør en arbejdsplads til en god arbejdsplads? Hvornår giver det mening for en medarbejder at blive i et job? Hvilke rammer skal ledelsen skabe?
Jeg snublede over den her bog på det helt rigtige tidspunkt. Jeg er ellers ret stor fortaler for at opdele min dag i "arbejde" og "privatliv", men Morten Albæk argumenterer godt for, hvorfor den opdeling ikke giver mening. Vi lever ét liv, som ét menneske i én tid, og fragmenteringen i flere personer og tider giver os ikke noget godt - tværtimod er vi nødt til at se på vores liv som helhed for at kunne vurdere, om vi er på rette vej eller om vi skal udstikke en ny kurs.
Han har flere gode pointer undervejs - bl.a. at vi i vores liv ikke skal stræbe efter tilfredshed eller lykke, men meningsfuldhed, samt det semantisk absurde i at opdele sin tid i "work-life" balance; her er den tid hvor du arbejder, og her er den tid hvor du lever, er da en trist opdeling i et menneskeliv. I stedet burde vi få mere liv, nærhed og kærlighed ind i vores arbejde, så det ikke bare bliver noget, der skal overstås, så vi kan komme hjem til livet.
Jeg kunne også godt lide hans tanker om, at "værdien af penge afhænger af, hvordan de er tjent". En krone tjent på børnearbejde eller miljøforurening har en lavere værdi end en krone tjent på glade (voksne) medarbejdere og et grønt klimaaftryk. På samme måde som klima i dag fylder meget i firmaers CSR-politikker, burde det fremover også fremgå af virksomhedernes regnskaber, hvor mange medarbejdere, der blev syge af at tjene et overskud til virksomhedens ledelse og aktionærer. Ikke kun ud fra et humanistisk kapitalistisk synspunkt, men også fordi gode arbejdspladser med medarbejdere, som finder mening i deres arbejde, også skaber mere værdi for bl.a. aktionærerne - virksomhederne klarer sig bedre økonomisk, når medarbejderne oplever meningsfuldhed.
Meningsfuldhedskvotienten (MQ) som erstatning for IQ eller EQ-målinger giver enormt fin mening - det er præcis sådan en MQ jeg mangler i mit nuværende arbejde. Kort fortalt består MQ af fire bærende elementer, der er de primære drivere af følelsen af meningsfuldhed i arbejdet:
* Formål - hvorfor eksisterer virksomheden? Hvad er den til for? Hvordan gør de en forskel? "Ifølge en undersøgelse foretaget af Deloitte forventer intet mindre end 70 procent af de adspurgte millenials, at arbejdsgiveren fokuserer på løsningen af samfundsmæssige problemer. Faktisk foretrækker halvdelen af den generation at arbejde for en formålsdreven virksomhed frem for til en højere løn. Der skal naturligvis ikke herske tvivl om, at det at tjene penge stadig er essentielt. Penge er virksomhedens oxygen, og enhver virksomhed har som ethvert menneske behov for ilt for at kunne leve. Men det kan aldrig være et formål i sig selv at trække vejret. Det er en forudsætning, en nødvendighed, men aldrig et mål i sig selv."
* Tilhørsforhold - sociale relationer, godt arbejdsmiljø, fællesskab blandt medarbejdere
* Personlig udvikling "Men hvorfor bruger det arbejdende menneske mere og mere af sin tid uden for arbejdet på at læse alverdens selvhjælpsbøger? Svaret synes at ligge lige for: nemlig at vi både får løn, frugtordning og en bærbar computer - men ikke udvikling af os selv på arbejdet. Men for at føle en mening i livet med det arbejde, man udfører, skal arbejdet ikke bare give give adgang til et socialt fællesskab, som man holder af, og et organisatorisk formål, som man er stolt af at arbejde for - det skal også give en fornemmelse af, at man hver dag bliver en lille smule klogere på sig selv, sin faglighed og sine omgivelser. For hvad er meningen med ens liv, hvis man, hver gang man går på arbejde, kommer længere og længere væk fra at forstå og realisere sit potentiale?"
* Lederskab - skab rammerne for meningsfuldhed på arbejdet, udstik en kurs og fortæl om og lev op til virksomhedens formål. "På arbejdspladsen er det lederskabet, der udstikker rammerne - det vil sige, at man som medarbejder er underlagt ledelsens evne til at styre skuden i havn. Heri ligger det særlige ansvar. Lederskabet bør løfte sit ansvar ved at skabe rammer for de tre ovenstående drivere."
Bogen gjorde det virkelig klart for mig, hvorfor jeg ikke trives i mit nuværende arbejde, samtidig med at den gav mig håb for fremtiden - ikke kun min egen, men generelt for arbejdspladser. For hvis MQ og et fokus på medarbejdere som mennesker frem for ressourcer bliver mere udbredt, så må antallet af gode arbejdspladser og glade medarbejdere, der trives og finder mening i deres arbejde, også blive flere. Og det er da kun godt.
Og bare fordi jeg godt kunne lide dem:
"Men i dag uddanner vi ikke mennesker til at vide, hvem de er. Vi uddanner dem primært til at forstå og efterfølge, hvad de kan blive."
"Ensomhed bliver det rum, der er behov for, når du skal fordybe dig og mærke efter, om du er ved at danne dig til det menneske, du stræber efter at blive til. Det er på mange måder med livet, som det er med musikken: Hvis ikke der var pauser, ville det bare være støj."
"Ens nærmeste leder er den, der har den beviseligt største indflydelse på, hvorvidt vores daglige virke giver mening til vores liv eller ej. Det forklarer, hvorfor dårligt lederskab er en af de bærende årsager til, at medarbejdere søger nye græsgange eller går med tanker om at gøre det. At "medarbejdere ikke forlader arbejdspladser, men ledere" er således mere end blot en talemåde."
Sympatisk, men lettere triviel, åbenlys og uambitiøs. Der var ingen 'aha'-oplevelser hos denne læser, men det lyder til at det forholder sig anderledes for andre - og det er jo kun godt, hvis den kan åbne øjnene hos nogle.
Faktisk ret fin og sætter ord på nogle ting omkring at man ikke kan dele sit liv op i forskellige tider. Når du er på arbejde vs. hjemme - du er det samme menneske
**Taget noter fra andet link**
Ét liv, én tid, ét menneske er interessant læsning. Morten Albæk rammer noget i tiden, som unægteligt er en stor udfordring. For hvorfor er vi mere ulykkelige end nogensinde, når vi både er rigere, sundere og mere sikre? Det giver han nogle bud på i bogen, der efterlader mig både enig og uenig.
Der er enormt meget at sige om de her godt og vel 200 sider, men her er noget af det, der især har sat sig hos mig.
Semantisk manipulation af det menneskelige sind: Når vi sprogligt spalter mennesket i alle de mange roller, vi har, fx familiemenneske, fritidsmenneske og arbejdsmenneske, glemmer vi, at vi er ét menneske. Og når vi spalter os sprogligt, spalter vi os i virkeligheden. For sprog skaber virkelighed. Jeg er meget enig.
Derfor skal vi, siger han, kaste samme mængde kærlighed og intimitet ind i arbejdet som i alt andet i livet. Arbejdet fylder kvantitativt meget af livet, og vi bliver syge af at forsøge at skille det ad. For det er ikke “bare arbejde”, det er livet. Man står ikke op og går på arbejde, man står op og går ud i livet. Jeg kunne ikke være mere uenig.
Her er hvorfor: Hvis man som menneske skal prioritere at kaste samme mængde energi, kærlighed osv. ind i alle aspekter af livet, tror jeg, man for alvor bliver syg. Roen ligger i prioriteringerne. Han taler netop også om tiden som en konstant. Den kan føles lang eller kort, men den er konstant. Derfor må man prioritere i meningen med livet i den givne mængde tid, man har til rådighed. Og selvom jeg er enig i, at man bør stræbe efter et givende og meningsfuldt arbejde, så er arbejde vitterligt bare arbejde, og det kan aldrig komme op på siden af de andre elementer i livet, der giver mening: kærlighed, familie og venskab. Og det er lige præcis den helt klare prioritering, som forfatteren måske ville kalde en spaltning, der, for mig at se, holder sygdommen fra døren. Også selvom det er platonisk og ikke romantisk kærlighed, han taler om, når det kommer til arbejdet.
Pluralistisk ignorance: “Jeg tror, at alle andre synes det her, så det gør jeg også. Selvom jeg i virkeligheden synes noget andet”. Vi tøver med at ændre normen, selvom flertallet af os måske synes, den er forkert. Så selvom mange af os synes, at det giver rigtig dårlig mening at arbejde 60 timer om ugen og italesætte sig selv som én, der er nødt til at tage telefonen på en fridag, fordi jeg er uundværlig, så er det objektivt set cool at have travlt og man er “noget”. Der lister sig stille og roligt en modreaktion ind på denne livsstil med masser af simple og mindful living, folk der flytter fra byerne og drosler ned, men det ændrer ikke på, at vi har svært ved at tale med folk, hvis vi ikke kan tale om, hvad de laver. For eksempel spørger de fleste “Hvad laver du?” og ikke hvem er du/hvad synes du/hvad kan du godt lide, når vi møder et nyt menneske.
Biologisk og økonomisk immunsvar: Sundhed og relativ velstand er de fleste enige om er vigtigt for trivsel. Men hvad med det eksistentielle immunforsvar? Selvrespekten. Selvindsigten. I dag uddanner vi mennesker til at vide, hvad de kan blive, og ikke hvem de er. Så pludselig kan de en masse, objektivt set, fede ting. Men mestrer de eget liv? Han opfordrer til, at vi stiger ned af karrierestigen og op af selvrespektens stige. Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig.
Bogen er et interessant mix af videnskabsretorik og filosofi. For han taler meget om, at man “ikke kan måle”, at der “ikke er evidens for” og at “intet beviseligt tyder på”, men samtidig er det jo en subjektiv følelse, han hele tiden taler om og til – nemlig meningen med livet. Og jeg sidder på én og samme tid med en følelse af, at det fungerer, og at det underminerer nogle af pointerne. For hvordan kan man komme med en opskrift på noget, der er så subjektivt som meningen med livet?
Det bliver lidt højtragende til tider, og filosoffen i ham lader sig ikke fornægte. Og jeg sidder tilbage med en følelse af ikke at kunne sammenholde forfatteren bag bogen med den Morten Albæk, jeg oplever i virkeligheden. Selvsamme mand der i øjeblikket har travlt med at brandslukke, fordi han er bestyrelsesformand i en virksomhed, der lige nu er under beskydning for at have et ekstremt dårligt arbejdsmiljø, der på ingen måde er hverken respektfuldt eller meningsgivende. Og jeg husker da også den gang jeg som nyuddannet og ansat i en management konsulentvirksomhed (den type virksomhed han harcelerer over i bogen) blev bedt om at “smutte ned efter smøger til Morten Albæk”. Ikke så meningsfuldt, vel? Men bedøm selv. Det vil jeg anbefale dig at gøre.
Alle bør læse denne bog. Der er stof til så uendeligt mange timers samtale. Rigtige, vigtige samtaler. Og ikke de sædvanlige trivialiteter om jobbet, lønnen, forfremmelsen, boligen og hvad vi ellers konstant taler om. Det er holdningsstof det her, og så kan du være enig eller uenig, og jeg er personligt begge dele, men det gør ikke bogen mindre aktuel og relevant.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Morten Albæk har først og fremmest bedrevet en ganske sympatisk bog, som jeg godt kunne lide at læse, men samtidig er den sådan lidt halvtom for mig. Den kunne have været halv længe med færre gentagelser.
Albæk peger i bogen på det mærkværdige ved at vi vedblivende dyrker hastværk, vækst, fremdriftsreformer og høje karaktergennemsnit, som værende det altafgørende i livet. Jeg kunne ikke være mere enig! Han knytter an til begrebet "humanistisk kapitalisme", hvor meningen med livet kommer før det at tjene penge, men uden dog at være en dåre, som ikke anskuer denne dimension også.
Han får bare det hele gentaget så mange gange, på så mange forskellige måder at det relevante og vigtige budskab bliver fortyndet ganske meget. Meget ofte i bogen læser man: "med andre ord, så..." og så kommer vi rundt om det samme emne én gang til :-)
Ret beset så kan bogen (efter min mening) koges ned til at vi ikke ER vores arbejde, men at arbejdet er en del af os ligesom at vi beskæftiger os med alt muligt andet. Han bedyrer at vi ikke kan adskille vores liv i tre dele hvor vi henholdsvis sover, arbejder eller lever og så identificerer os i alskens samtaler som personer der ER noget primært i kraft af deres arbejde. Han siger: "Meningen med mit liv er at forsøge at leve hver dag på en sådan måde, at de mennesker, hvis kærlighed jeg ikke kan leve foruden, har nemt ved at elske mig i morgen."
Alt det er godt og fint, men når han gentager det 117 gange og så præsenterer løsningen med noget ala "tag dit tøj og gå, men gør det højlydt, når du forlader arbejdspladsen", så bliver løsningen lidt for nem synes jeg - JEG kender i hvert fald ikke mange som er modige nok til at handle efter denne opskrift. Og uden at levere den helt store spoiler, så har jeg supersvært ved at se hans eksempel med en juicebar, hvori han sidder i bestyrelsen, som værende det meningsgivende og lysende svar på "sådan her virker det". For mig at se er netop dette et billede på vækst, salg, mere og hurtigere, men... Jeg kender ikke forretningen som andet end en kunde, der synes at de har lige vel rigeligt høj musik ;-)
Dog og vigtigst... Bogen er god! Den er læsbar, velformuleret, interessant, visse steder rørende og tankevækkende og hele tiden relevant og lødig. Ingen steder skælder han ud, ingen steder er han bedrevidende og nedsættende og hele tiden anskuer han tingene fra oven.
Faktisk tror jeg at det giver mening at arbejde hos Morten Albæk! Og når han er lykkedes med at overbevise mig om dette, så må jeg sige at han er lykkedes med sin bog :-)
Det overraskede mig, at jeg nogensinde skulle rives med ad en businessbog, men alligevel oplevede jeg en hungren efter at læse videre i denne og høre Morten Albæk udfolde sine idéer. Forklaringen er nok primært, at jeg selv deler de grundliggende antagelser – og vi mennesker kan jo altid godt lide at blive bekræftet i vores synspunkter. Jeg vil dog mene, at læsningen også gjorde, at jeg hviler mere i mit syn på menneske og arbejde, og lærte mig at de to ting godt kan kombineres. Jeger enig i, at det er vigtigt, men at det faktisk også finder sted og kan inkorporeres (og gavne) i den kommercielle verden og lønmodtagerjobs, overraskede mig. Morten Albæks argumentation er dog stålfast, og han for formidlet sine pointer på en overbevisende måde. Alligevel må jeg holde lidt igen med stjernerne, da jeg kunne forestille mig, at bogen ikke taler ligeså meget til de mindre enige læsere – at det faktisk havde været okay selv at udpege nogle svagheder, så de mange, der endnu ikke lever i overensstemmelse med dette nye syn, ikke behøver gå i defensiv. Selvom jeg er deler samme filosofi, savnede jeg eksempelvis en mere eksplicit anerkendelse af, at ikke alle er så priviligerede som os, at størstedelen af verdensbefolkningen har langt mere praktiske problemstillinger at forholde sig til.
"Vi lever kun ét liv, i én tid, som ét menneske. Et liv, der er forgængeligt, i en tid, der er universel. Den tid, vi spilder, er den samme, uanset hvad den spildes på."
En dejlig bog. Smukt skrevet - godt oplæst af forfatteren. Det er svært at læse en bog højt, og det ses, eller høres nogle gange - hvilket gør oplæsningen menneskelig - meningsfyldt kunne man sige for at blive i bogens ånd.
En bog fuld af ting som jeg blev ramt af. Personligt... som begravelsen af forældre og den mening og positivitet der kan ligge i en så sorgfuld begivenhed. som tankerne om den der chef, eller de der medarbejdere som var specielt gode - eller specielt ikke så gode. som tankerne om hele samfundets stress og jag, i kampen om mønterne og som Albæks tro og håb, naivt eller ej, på at det nok skal ændres, fordi de økonomiske parametre styrer og de peger i retning af at meningsskabende virksomheder har bedre omsætning end tilsvarende virksomheder der ikke er meningsskabende.
Så jeg håber at fremtiden bliver bedre, for mennesket som individ, i samspil med alle omgivelser og alle timer i døgnet så vi kan få et liv i en tid - for et menneske.
Tak til Morten Albæk for den tro, det håb - og den bog.
Den er båret af den centrale ide om at få mening i centrum af vores arbejdsliv, som modsvar mod eksistentiel desperation og mangel på engagement og motivation. Det er strålende og rigtigt. Der er gode betragtninger om de meningsfulde relationer - den platoniske kærlighed - som man kan opleve i et stærkt arbejdsfællesskab. Og så sidder man tilbage med et los i røven til at gro selvværd og selvrespekt og sige fra, når det ikke giver mening.
Der hvor bogen er svag er i de praktiske anvisninger som bliver sådan lidt fortænkte. Meningssamtaler frem for MUS. Humanistisk kapitalisme. Bedre ville det have været helt at have holdt sig fra løsninger.
En fænomenal bog om mennesket, meningen med tilværelsen og hvordan arbejde og privatliv er forbundet i dyb sammenhæng. Morten Albæk skriver i et fantastisk livligt sprog, og med skarpe argumenter for selverkendelse og humanistisk kapitalisme, giver han læseren evnen til at forstå hvordan vores menneskelige karakter og tid kan kombineres med præstationssamfundets behov for et mere effektivt samfund. Bindeleddet er mening, og at vi kun har ét liv, én tid som ét menneske.
Bogen har fastsat sig på hylden over bøger som skal læses flere gange.
Morten får fuld plade herfra. Ganske enkelt fordi bogens budskab er så dybt relevant. Jeg kunne af og til drukne en smule i hans filosofisk argumenterende grublerier, men det ændrer ikke på det faktum, at enhver burde læse denne bog, og tage systemet, dets mening og meningen med ens eget liv til efterretning!
Virkelig god bog som min tidligere frivillig-kollega har nævnt igen og igen. Endelig fik jeg fingre i den på mit lokale bibliotek. En god reminder til os om hvad vi bruger vores liv på og kan måske ruske lidt i opfattelsen om “work-life balance” og andre begreber fra vores arbejdsliv. Vil helt klart forme min tilgang til mit eget liv og det jeg taler med børn og unge om på min vej.
Bogen er virkelig læsetiden værd! Han frembringer interessante pointer og vigtigst af alt gives der masse af stof til eftertanke.
Man bør forstå og huske at et tabt minut vitterligt er væk for altid og det store spørgsmål derfor er; hvordan ønsker jeg at bruge mit dette ene liv?! Lad os respektere vor egen sjæl og væsen og derfor anse os selv som hele mennesker.
Et klassisk eksempel på hvordan en bog kunne være et blog indlæg. Nok fordi jeg er så tuned in jeg finder det som en selvfølgelighed og indlysende men er sikker på en leverpostej, tv2 seende normie vil finde bogen som en åbenbaring - kan kun anbefale the 5 regrets of the dying Bronnie Ware som der ofte refereres til dog.
Morten Albæk diskuterer, hvad der reelt anses for et godt liv. Der er en rigtig fed sondring mellem et lykkeligt, tilfredsstillende og meningsfuldt liv, hvoraf Albæk argumenterer for, at det er et meningsfuldt liv, som vi alle bør stræbe efter. Bogen er meget tankevækkende, virkelighedsnær og letlæselig. Jeg vil gerne læse den igen
God og meget inspirerende bog med noget på hjertet. Det er en bog man tænker over i lang tid efter den er læst. Den kan fint læses flere gange, jeg er helt sikker på, at det er en bog, jeg kommer til at vende tilbage til.
This entire review has been hidden because of spoilers.
4 stjerner for at ramme plet på mange af de ting, som man tænker, når man i dagligdagen befinder sig i tiden og teorier - Budskabet er ret enkelt - det hele er i Titlen af bogen, og efter at have læst og tænkt lidt over bogen, så kan jeg kun håbe, at nutidens og fremtidens ledere vil læse denne og tage den til sig.
Interessant bog, der samler livets meta, som alt andet lige er fuldstændig afgørende for hvordan man har det i verden. Giver mulighed for at arbejde videre med sig selv og overveje sin tilværelse en ekstra gang
3.5 En vigtig bog om mennesket, meningen med tilværelsen og hvordan arbejde og privatliv hænger sammen. Den er utrolig velskrevet, og gav mig en lyst til at fortsætte med at læse. Interessante pointer der leder op til spørgsmål og eftertanke.
Godt og tankevækkende indspark til hvordan vi ser på vores arbejds -og privatliv. Og vigtigheden af at begge dele skal leves så meningsfuldt som muligt.