”Under os lå dalen med floden, der førte smeltevandet med sig oppe fra Majellas bjerge, og lige over for lå bjergene så tæt på, at vi kunne skimte en snoet sti mellem træerne”.
Det er den skønhed, der møder fortælleren, da hun slår skodderne op i huset i den lille by Pacentro – Fredens Centrum. Hun slår sig ned i Casa della Poesia og oplever den italienske hverdag med alle sanser på vid gab. Her leves livet langsomt. ”Il dolce fa’ niente” – den søde gøren ingenting – er ophøjet til livskunst, og fællesskabet er højt værdsat.
I en blanding af sansemættede oplevelser og eftertænksomme refleksioner fortæller hun med humor og indlevelse om at følge sine drømme og realisere dem, om at leve livet med alle sanser åbne og om at tage et nyt sted til sig.
Marianne Gade har et omfattende forfatterskab bag sig. Hun har skrevet romaner for børn og voksne, hvor inspirationen for en stor del stammer fra Italien eller Island. ”Drømmen om Italien” er autobiografiske fortællinger fra Abruzzo, hvor hun opholder sig en del af året.
Drømmen om Italien byder på en dejlig læseoplevelse. I et levende og nuanceret sprog er hele bogen gennemsyret af kærligheden til Italien og den italienske kultur. Du finder ikke her en klassisk turistguide, men en personlig beretning om livet, hverdagen og at finde nydelse i nuet.
Mange danskere går sikkert med deres egen drøm om et andet sted, et andet land eller et andet liv. Men efter læsningen af Drømmen om Italien efterlades jeg mere med følelsen af, at alle steder kan være perfekte hvis man er åben overfor deres specielle styrker og muligheder.
En af bogens forcer er Mariannes evne til at forvandle små dagligdagsting til sansemættede oplevelser via hendes sprog. Både miljøbeskrivelser og stemninger, smage, lyd og billeder – alt er sansemættet og medrivende. Bogen indeholder også eftertænksomme refleksioner, der får læseren lidt ned i gear og hensætter dem til en anden tid.
Jeg efterlades med indtrykket af et menneske, der til fulde forstår at være åben overfor det hele, og derfor finder det skønne i livet. Begejstring og passion stråler ud af siderne, der løftes af de anderledes illustrationer. Bogen er letlæselig, og stemninger indfanges perfekt.
Udover kultur, mad og historie, berører Marianne også hvordan indblik i andres levevis kan bruges til refleksion over egen levevis. Eks. med hendes levende beskrivelser af de italienske pensionister, der måske ikke har mange penge men desto mere har rigdomme på andre områder og et stort socialt netværk.
Sæt dig godt til rette, og lad dig for en tid hensættes til Abruzzos små stræder – men husk: du får lyst til at forlade Danmark omgående.