Gymnasiet er slet ikke som Augusta havde troet. Mens hendes bedste veninde, Frederikke, falder perfekt ind sammen med resten af klassen, føler Augusta sig fuldkommen usynlig. Hun savner tiden hvor det kun var hende og Frederikke.
Da Augusta bliver tilbudt et job som tutor for nyblinde Oliver, får hun mulighed for at spare op til en sommerhustur alene med Frederikke. Men Oliver er bestemt ikke interesseret i hendes hjælp. Han kæmper stadig med at få sin hverdag til at fungere og vil bare gerne klare sig selv.
Under tutortimerne finder de ud af at de har mere til fælles end de først troede, og for første gang i lang tid føler Augusta sig knap så usynlig. Men Oliver ser en helt anden Augusta end alle andre. En Augusta som er mere end bare Frederikkes veninde. Men hvem er Augusta overhovedet hvis hun ikke står i skyggen af Frederikke?
Jeg skriver børne- og ungdomsbøger, og jeg debuterede i 2016 med ungdomsromanen, Stalker. Følg gerne med på min hjemmeside eller blog, hvis du vil vide mere om mine kommende udgivelser. Du kan også kigge med på Facebook eller Instagram. Der er links i bunden af min hjemmeside.
Tilføj mig endelig som ven her på Goodreads! Jeg elsker at få en masse god læseinspiration, så jo flere jeg kan følge, jo bedre.
Historien om Augusta og Oliver ramte mit hjerte med det samme, og jeg har selv manglet en historie som denne, da jeg gik i gymnasiet. Udover at tage udgangspunkt i det sene teenagerliv, hvor alting er hårdt og udfordrende, så gav Augustas kærlighed til musik og Olivers blindhed en helt anden dybde til fortællingen, som simpelthen gjorde den fantastisk!
Derudover sendte den her bog mig flachback tilbage til gymnasietiden. Udover at rumme en interessant fortælling, så er settingen bare så spot on - det er svært at passe ind, alle vil med til gymnasiefesterne, og der eksisterer nogle forventninger til en selv og til hinanden, der er svære at leve op til. Det formår denne bog at komme omkring på forskellig vis.
"Jeg sidder på min stol og stirrer ud i luften. Det er som verden er blevet til en sort-hvid-film der bliver ved med at køre, selvom jeg maser pauseknappen i bund." - citat.
Jeg fløj igennem bogen, og jeg nød hvert et sekund! Det kunne dog have været noget helt særligt, hvis bogen havde haft skiftende perspektiv mellem Augusta og Oliver - fremfor kun at følge Augusta. Jeg ville så gerne dybere ind i Olivers hjerne for at forstå ham og lære ham endnu bedre at kende. Frederikke er dog også en karakter, som kunne have været spændende at følge, men når det så er sagt, så er historien stadig virkelig anbefalelsesværdig, som den er!
Det er svært for mig at anmelde Jeg ser dig af Michella Rasmussen, for jeg har lutter positive ting at sige om denne udgivelse. Det er ingen hemmelig, at jeg er stor fan af Michella, hendes historier, varme og personlige skrivestil – og det gjaldt også denne gang, faktisk særligt denne udgivelse. For hold nu op, hvor er Jeg ser dig rigtig god. Den er gennemført, virkelig flot formidlet til målgruppen og den omhandler mange forskellige og relevante tematikker, som er perfekt indenfor YA-genren.
Først og fremmest handler romanen om en fyr, der næsten er blind. Det handler også om at være pårørende til en blind, hvilket jeg aldrig har læst før – det var forfriskende med dette nye emne. Vi ser det hele fra Augustas synsvinkel og hvor er hun den perfekte karakter. Hun er den almindelige nabo-pige (perfekt Joey fra Dawson’s Creek); hun virker stille, men har så utrolig meget at byde på.
Desuden er der også emner på spil som f.eks. ensomhed, at vokse fra hinanden, den første forelskelse, at gå i gymnasiet, at bryde med omgivelsernes forventninger og den vigtige mentale udvikling, som følger gennem det hele. Det er ret mange tematikker, der er på spil, men Michella Rasmussen har fuldstændig styr på det.
Romanen er godt opbygget og særdeles godt skrevet. Sproget er flot og der er en utrolig indlevelsesevne, så der går ikke længe, før man kender karaktererne rigtig godt. Desuden sætter romanen tankerne i gang og da jeg først var begyndt, var det svært at lægge bogen fra mig igen. Og da den sluttede, så var det endnu værre, for jeg ville bare have mere.
Dette er helt klart den stærkeste roman, som jeg har læst af Michella Rasmussen, og jeg glæder mig kun til at læse mere af forfatteren. Jeg ser dig er en virkelig smuk, tankevækkende og vigtig YA-roman!
I have read a couple of YA books lately. It seems like the storyline in all of them have been conflicts arising from lack of communication. A non-communicative female protagonist who creates unnecessary problems and conflict in her own life. But in the end she finally speaks up and everything is resolved nicely. The end.
This is actually an above average YA novel in my humble opinion. I would recommend it to fans of the genre. The two star rating reflects my subjective frustration over a protagonist who keeps getting in her own way. But there are a lot of good qualities in this story too.
Jeg ser dig er virkelig godt skrevet, med mange temaer der bliver håndteret flot og alle får plads i historien på en naturlig måde. Jeg er vild med hovedpersonen Augusta og måden hun håndterer op og nedture. Oliver var også gennemført, og generelt sad jeg med en fornemmelse af at være der. Var vild med beskrivelserne af Augustas hjem og familie. Vil klart anbefale den.
Jeg startede og sluttede denne bog samme dag, normalt høre jeg lydbog når jeg laver noget. Den skulle blot høres færdig, kunne ikke stoppe den igen. 6 timers lytning på en dag, hvor de 2 sidste timer blot var at lytte og kigge ud i luften.
Den var lidt tid om at vinde mig ind, men da den gjorde det, så var den altså også helt fantastisk! Det er sådan en fin historie, og jeg har slet ikke lyst til at slippe Augusta og Oliver. Kan vi ikke godt få en efterfølger!? ;)
For 2,5 år siden mødte jeg Michella til bogreception for Camilla Wandahls bog "Et stykke af månen". Her fortalte hun om den realistiske ungdomsroman, hun var i gang med at skrive. Og selvom jeg ikke husker super meget af, hvad hun fortalte (jeg var meget hårdt ramt af graviditetskvalme), så har jeg glædet mig til at læse bogen siden. Alligevel var det først da Michella nævnte, at det i sin tid var "Jeg ser dig", hun snakkede om, at brikkerne faldt på plads. Men det gjorde mig kun endnu mere begejstret for at stå med bogen i hænderne.
Derfor gik jeg også indtil bogen med forholdsvis høje forventninger. På trods af jeg samtidig var lidt bange for, om jeg havde fået hypet den for meget i mit hoved. Det er trods alt en noget anden historie end i "Stalker", som er, hvad jeg ellers har læst af Michella. Men Michella opfyldte alle mine håb, ønsker og drømme for bogen - eller i hvert fald lige på nær én. Bogen var alt for kort! Eller okay, det var den ikke. Jeg var bare så vild med den, jeg ville ønske, jeg havde haft mere.
Bogen startede dog en smule for stille op. Det var ikke fordi, der ikke skete noget, men af en eller anden grund blev jeg ikke helt så fanget af opstarten. Efter at have vendt sidste side kan jeg dog ikke se, hvordan det skulle havde været anderledes. Starten giver nemlig sådan en fin beskrivelse af bogens personer og deres indbyrdes forhold, og den var virkelig med til at skabe et godt grundlag for resten af historien. Jeg ville bare ønske, jeg havde været helt opslugt fra side ét - selvom det er et lidt uretfærdigt ønske.
Opslugt blev jeg dog helt sikkert senere hen. Jeg nåede i hvert fald til et punkt, hvor jeg bestemt ikke ville lægge bogen fra mig eller forstyrres. Jeg var nemlig så investeret i både Augustas liv, udvikling og følelser. For selvom hendes hverdag ikke rigtig ligner min, og vores interesser på ingen måde er de samme, så var hun virkelig let at relatere til. Og sådan tror jeg rigtig mange (især unge) piger vil have det. I det hele taget var historien ret relaterbar, også selvom Oliver f.eks. er blind. Hvilket forresten var en fantastisk del af bogen. Oliver, hans følelser og frustrationer var nemlig så godt beskrevet, at jeg følte, vi kom godt ind under huden på ham. Desuden var det så spændende at lære mere om, hvordan det er at være nyblind - og at se hvorledes Augusta håndterede det.
I det hele taget er "Jeg ser dig" en fantastisk bog, som jeg på alle måder kan anbefale. Jeg er i hvert fald sikker på, det ikke er sidste gang, jeg har læst. Selvom jeg dog også drømmer lidt om en fortsættelse. Jeg er nemlig slet ikke klar til at sige farvel til hverken Augusta eller Oliver, og jeg er sikker på, det kunne være så spændende at se, hvad deres fremtid byder på.