Stine Mølgaard og Jacob Bøtter fortæller i ”Fuck it, ship it” om 69 eksempler på digitale muligheder og løsninger, der kan anvendes allerede i dag.
Ofte overses brugbare og konkrete digitale løsninger, der kan løfte virksomheders og organisationers virke. De forsvinder i langsigtede strategier og overordnede buzzwords. Det vil Stine Mølgaard og Jacob Bøtter lave om på med ”Fuck it, ship it”. Her giver de konkrete eksempler på digitale muligheder, der på forskellig vis inspirerer til bedre udnyttelse af allerede eksisterende digital teknologi.
Stine Mølgaard og Jacob Bøtter skriver brugbare og konkrete råd til virksomheder og organisationer, der ønsker digitale værktøjer nu.
Sådan! - Kom så i gang! Må være overskriften på denne bog som oplister talrige muligheder for at forandre dig selv, dit team og din virksomhed. Jeg må sige at jeg føler mig inspireret! - men også bombarderet. Bogen oplister så mange muligheder at det bliver uoverskueligt hvor man skal starte og ende. Jeg syntes dog at bogen lykkes godt med at være inspirator. Tre eller fire stjerner? 3½ ville nok være det rigtige svar?! Bogens indhold og inspiration læner sig op af fire stjerner, men der er måske for meget af det, så tre stjerner for at oversvømme bogen lidt.
Et hæderligt forsøg på ikke at være filosofisk, men hands-on med teknologien i virksomhederne: Ting man kan teste af selv på relativt kort tid til (næsten) ingen penge. Nyttige værktøjer til at få en fornemmelse af mulighederne, værktøjer til reel brug. Og lidt om fremtid, men ikke særligt meget bullshit-bingo trods titlen. Og en nyttig oversigtsliste til sidst. Det er ikke dybere end: Slack er smart til intern kommunikation (1,5 side). IFTTT kan automatisere små processer (1,5 side), men hey det er jo fint nok, hvis man ikke kender værktøjerne, og der var også nogle nye for mig imellem.
Kort, konkret og renset for de fleste buzzwords. Selv om jeg generelt er ret nysgerrig på webbaserede tjenester, så var der en del på listen, jeg ikke kendte. Det er ikke en dybdeborende manual, men en legesyg opfordring til at lege og eksperimentere på din arbejdsplads. Jeg blev selv inspireret til at gå i gang med at lave en app på: https://www.glideapps.com/ ;-)
Hurtig læst. Sikkert også hurtigt skrevet. En lang liste hjemmesider, som du kan udforske. Gode cases, men overflade, overflade, overflade. En lang reklamesøjle for websites. Nå, jeg faldt for notion.so, så tak for det! Hvad kunne du bruge i bogen?