Mesterkokken Magne Oldenberg har ønsket at få en michelinstjerne, siden han var dreng.
Men der er langt igen.
Magne Oldenberg arbejder i skyggen af sin far på dennes bedagede franske restaurant. Mødet med Madeleine, en dygtig og socialt ambitiøs kvinde fra Gl. Rye, åbner hans liv, og Magne hooker op med investoren Carsten. Nu skal de have den michelinstjerne, koste hvad det vil.
Kokken der holdt op med at rødme handler om de omkostninger, som følger med succes. Fortællingen foregår i de øvre lag af den københavnske restaurantscene, et miljø, som Martin Kongstad både har researchet grundigt og kender indgående fra sine mange år som madanmelder.
Bogen giver et sjældent indblik i livet som stjernekok og er spækket med avancerede retter, nedrige skideballer, rutineret druk, societyliv og poetiske madåbenbaringer. Under ekstravagancen og de uendelige gentagelser i køkkenet ligger historier om ikke at elske sin egen far, og om at måtte give afkald på kærlighed i karrierens navn.
Med Martin Kongstads nye roman er jeg i den grad kommet ud af mit bogelement.
Kokken der holdt op med at rødme er nemlig en fiktiv biografi, skrevet som roman om restaurant- og kokkemiljøet. Og vi er her i den rigtig fine ende, hvor der kæmpes om Michelin-stjerner.
Jeg ved absolut intet om gastronomi. Det meste finere madlavning er som regel (desværre) spildt på mig. Jeg er mere til boller i karry end jomfruhummerhaler.
Jeg var derfor lidt i tvivl om det overhovedet var en bog for mig, men jeg besluttede mig for at begive mig ind i universet, efter at have læst et par meget fine anmeldelser.
Bogen fyger om sig med gourmet restaurantnavne, kendte kokke, meget fine vine og ingredienser jeg aldrig har hørt om. Og jeg har haft en kæmpefest hele vejen igennem😃🙌
Magne er kommet tilbage til Danmark efter at have arbejdet for en stor gourmetkok i Lyon i tre år. Det var tre lærerige, men også mentalt forfærdelige år, der har givet Magne ar på sjælen.
Han får arbejde på sin fars restaurant, men griber chancen, da han får muligheden for at åbne sin egen restaurant og dermed lave sine egne retter. Magne har altid kun haft en drøm - nemlig at få en Michelin-stjerne.
Kokken der holdt op med at rødme, er simpelthen en pragtfuld bog og et helt unikt indblik i den forrykte og ekstremt stressede hverdag, de her vidunderkokke lever i. At man frivilligt går ind i kokkemiljøet er mig en gåde. Det er en barsk verden, hvor kun de allerstærkeste overlever.
Martin Kongstad har selv været madanmelder og har interviewet gourmetkokke om miljøet. Kongstad har sågar fået et par kokke til at lave nogle retter til bogens historie. Hele romanen er totalt gennemført.
Det har været en fryd at læse om tilblivelsen af de forskellige menuer og ikke mindst den fiktive hovedperson Magnes kamp med at få den eftertragtede Michelin-stjerne
Historien er fantastisk og jargonen er virkelig prikken over i’et. Alle personerne er vildt godt skrevet og jeg føler, at jeg har læst en helt unik historie.
Jeg har været vanvittig godt underholdt. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville sætte pris på lange passager om madlavning, men jeg har grådigt labbet det hele i mig😃🙌
En læseoplevelse af de helt særlige. Jeg skal vist have kigget noget mere på Martin Kongstads bøger🤓👍👏👏
En rigtig sjov bog, hvis man er madnørd. Det er en fantastisk kulørt rabalderhistorie med highlights fra den nye danske kokkeverdens historie. Magne udlever både Thøstesen og Thomas Herman i sin rejse fra souschef til stjernekok.
Jeg vaklede mellem 3 & 4. Problemet er at man næsten kan gætte plottet og hændelsesforløbet efter 20 sider. Tragediens togskinner ligger allerede klar og alle kan se, hvor det tog kører hen. Der sker desværre ikke nok interessant på vejen.
Martin skriver pissegodt i de enkelte små fortættede kapitler. Og for folk der går meget ud at spise og virkelig giver den foodie-gas er det sjovt med alle referencer til kokke, retter og vine. Hvis man ikke har det som stor interesse tror jeg man vil være udfordret med al det namedropping.
Underholdt? Jatak! Strøg igennem den på tre sittings, men den har sine knaster.
Relevant og medrivende bog om kokkeverden. Jeg tilbageholder den sidste stjerne, fordi jeg synes, at de kvindelige karakterer (især Madeleine) er lidt flade eller irrationelle, og fordi slutningen (no spoilers) hurtigt bliver en del af forfatterens agenda...
Som fast lytter af Bearnaise er dyrenes konge har jeg det seneste års tid været med i en del af researchfasen til Kokken der holdt op med at rødme. Det har været spændende at høre om forskellige mesterkokkes dannede år, og det er interessant at se, hvordan kokken Magne rummer en del af disse fortællinger i sig. Martin Kongstad skriver godt og præcist. Han er god til at tegne et billede af den kulturelle og økonomiske elite og deres afhængighed af hinanden. Hans karakterer appelerer ikke videre til mig, og jeg er indimellem ligeglad med, hvordan det går dem. Til trods for dette er de meget troværdige. Visse steder bliver de detaljerede beskrivelser af mad og køkkenprocedurer for meget for selv en foodie som mig. Dog er bogen alt i alt velskrevet, tvetydig og kompleks.
I store bidder var jeg godt underholdt af Kokken Der Holdt Op Med At Rødme. Den er velskrevet, men måske lige en 70-100 sider for lang.
Det meste af den (seriøst virkeligt) megen mad i bogen gjorde mig tit og ofte lækkersulten, men omstændighederne den blev fremstillet under lagde så som hovedregel en betydelig dæmper på appetitten igen. Og det er jo også en måde at få balance på.
Men Cacio e pepe kommer jeg da bestemt til at forsøge mig med.
Persongalleriet ender en smule for stereotypt for min smag. Hovedpersonen, Magne, ér den, der kommer flest nuancer på. Men han er omgivet af fordrukne som er MEGET fordrukne, overordentligt jyske jyder, et vanvittigt homoet homopar og så fremdeles. Det bliver lidt entonalt i længden på den måde.
Og så er der noget med skæbne-synet i hele historien, som ikke helt huer mig. Men jeg er sikkert bare sær.
Men altså. Jævnt godt underholdt. Mere helt udmærket ferielæsning.
En fiktionsbiografi om gourmetens mystiske, brutale og smukke verden.
Jeg læser ikke mange bøger, og det er sjældent, jeg kaster 5 stjerner efter dem, jeg så får fordøjet. Men Martin Kongstads roman “Kokken Der Holdt Op Med At Rødme” havde jeg meget svært ved at lægge fra mig. Både fysisk og mentalt. Den strøg lige igennem, og jeg nød de tætpakkede kapitler.
Romanen har sit udgangspunkt i Magne. En ung og nedbrudt mand hjemvendt fra et opslidende job fra en af verdens mest famøse og hårde køkkener. Han arbejder nu som køkkenchef på sin fars restaurant Chez Ivan. En far som sjældent er ædru, mild eller kærlig. Men Magne har en drøm om at starte sit eget. Få sine Michelin stjerner. Ikke stå i faderens skygge. En drøm som tager hurtigt fart, da han møder Madeleine fra Gammel Rye.
Personerne i bogen er tredimensionelle og godt udformet, og vi befinder os hele tiden i nutid. Ikke noget flashback-fis eller overfortællende anekdoter. Det er forholdsvis stringent og med tungen lige i munden. Der er skeletter i køkkenskabene, og madretter og alverdens vine bliver dryppet pletvis med ynde. Martin Kongstads mad- og personkendskab kommer godt til udtryk, og hvad berømmelse kan gøre ved mennesker.
Det er ikke en bog for alle og enhver, men hvis man har interesse for mad og livet i overhalsbanen, så vil jeg på det varmeste anbefale “Kokken Der Holdt Op Med At Rødme”.
Der namedroppes og semi-namedroppes for hårdt. Vi starter hos Bo Bech på Geist og runder (ikke) af hos Wassim på Frederikshøj efter smut forbi Røde Claus og en makedonsk taxachauffør, der gerne vil nævne, at Rene Redzepi er af makedonsk afstamning. Der er uendelige rækker af ingredienser og retter og restauranter og Bocuse og Troisgros og Escoffier og navne og årgange på naturvin, som var irrelevante da bogen gik i trykken, og Søren Frank dropper ind med ujævne mellemrum. Og hvad sker der for den konstante strøm af: "...sagde Ivan Oldenberg...sagde Theis Nielsen...sagde Ivan Oldenberg....sagde Magne", som hurtigt ender i det absurde. Man skal elske mad og den danske kulinariske scene for at holde ud til enden.
Hørte lydbogen. Det kunne ikke være andre end Claes Bang som fortæller. Han er stemmen til bearnaise og derfor også til den her. En virkelig fængslende fortælling Modsat hovedpersonen Magne Oldenberg er Martin Kongstad meget glad for jargon, og bruger alle sine indsigtsområder til at give bogen forskellige lag og typer af jargon.
Jeg var spændt på slutningen. Den var ikke overraskende, men det var rimeligt ar det gik som skrevet. Anbefaler klrt at høre den.
Martin Kongstad er virkelig god til at beskrive miljøer og typer og det viser han endnu en gang i denne bog. Madbeskrivelserne er dejligt nørdede og malende, men det er, som om man ikke rigtigt kommer ind under huden på hovedpersonen, men det er muligvis med vilje. Slutningen af historien er utroligt dramatisk og jeg var meget påvirket af den i flere timer efter. God og underholdende roman!
Letlæselig bog, der giver et unikt indblik i den danske restaurationsbranche og en skrøbelig mands vej til en Michelinstjerne. En vej der koster ham dyrt. Romanen skildrer et komplekst far-søn-forhold, en kærlighedstragedie, det københavnske kokkemiljø og det moderne dilemma mellem karriereambitioner og privatliv. Kongstads levende beskrivelser af både mad og vin giver lyst til at booke bord på samtlige danske fine dining-restauranter.
Lækker menu. Fedt med en ærlig appetizer der uden omsvøb kortlagde og afslørede hvad jeg ville sidde tilbage med når jeg nåede desserten. Oplevelsen var ikke Oldenbergsk; Jeg var omgivet af farver og spiste helt bestemt saftigt kød flere gange undervejs🥩