Susanne og Mogens er gift. Hun er fængselspræst, han er noget i Arbejdsskadestyrelsen, de bor i rækkehus og har altid været sammen. Nu er han begyndt at se frem mod pensionen og vil købe en båd. Hun bryder sig hverken om både eller om havet, han presser på, og hun ender med at give sig, men insisterer på, at båden skal have nyt navn.
”Den skal have et andet navn,” siger jeg. ”Rædsomt navn, vi sejler rundt i Køge Bugt i noget der hedder Grace.”
”Man skifter ikke navn på både,” siger han.
”Hvorfor dog ikke?”
”Uheld.” Han nikker alvorligt, som om det er et faktum.
”Er vi overtroiske nu?”
”Du er præst,” svarer han og griner kort.
”Det er vist ikke helt det samme.”
Han gentager bare at man ikke skifter navn på både. ”Uheld, Susse, uheld.”
Enkel og letlæst bog om den kvindelige fængselspræst, Susse, som nærmer sig pensionsaldren, og hvis mand Mogens, køber en båd, selv om Susse hader både hav og skib. På en sejltur falder Mogens over bord og Susse sejler ikke tilbage, men efterlader ham, hvorfor han drukner. Langsomt går Susses liv i opløsning, hun drikker og isolerer sig og har svært ved at leve med sin skyld. Parallelt hermed fører hun samtaler med Kevin i fængslet, som har dræbt sin kæreste og nu er gravid med sin afdøde kærestes veninde. Den afdøde kærestes mor ønsker at se Kevin i fængslet, hvilket han indvilger i. Her konfronteres han med den ulykke, han har påført kærestens mor. Kevin tager sin straf, hvilket Susse ikke gør. Mod slutningen af bogen tager rengøringshjælpen Susse med på en køretur. De kører ud til stranden og hun udtaler. Hold og kæft og lev. Dette er måske en art budskab. Kan man leve videre efter at have forvoldt et andet menneskes liv. Måske. Hold kæft og lev.
Bogen er fortalt i jegform og giver et fint portræt af den midaldrende kvinde, der forholder sig sarkastisk, reflekteret og distanceret til sin omverden. Ind imellem virker hun måske lidt utroværdig i sin kynisme og blaserthed. Det bedste ved bogen er Kim Fupz eminente replikskift. Han har en særlig evne til at spidde hverdagens dialog og samtaler på kornet uanset personernes alder og sociale baggrund. Samtidig skriver han med let hånd, ofte på en humoristisk måde, så man glider let igennem bogen, ja, som en sejlbåd gennem vandet på en vårfrisk dag.
Velskrevet og humoristisk bog i et ligetil, dagligdags sprog. Susse, der føler sig spærret inde i sit vaneægteskab arbejder i et fængsel. Hun har mange samtaler med fanger, der leder efter svar på, om det er “forbi”, når de har udstået deres straf - er de tilgivet, er regnskabet gjort op? Og samtidig har hun selv svært ved at tilgive sig selv for sin manglende handling, da hendes mand falder overbord. Mugge vil forberede sin pensionisttilværelse ved at købe en båd, men Susse er ikke begejstret. Alligevel køber han båden. Den hedder Grace! En båd ved det navn vil Susse ikke sejle med, og trods advarsler om at det betyder ulykke at omdøbe en båd, giver de den et nyt navn. Susse stiller op, når Mugge hver lørdag vil ud at sejle, selv om hun ikke er begejstret. Da han bliver slået overbord, sejler hun ikke tilbage efter ham, selv om de har trænet det. I et nu rammes hun af følelsen af frihed - den frihed havde Mugge talt meget om, men kort efter er det hende, der rammes - af skyld. For at glemme, for at holde det altsammen på afstand, begynder hun at drikke kraftigt. Da fangen Kevin konfronteres med sin eks-svigermor, hvis datter han har dræbt, rammes Susse (der er bisidder) ekstra hårdt. Kim Fupz er optaget af den (dårlige) kommunikation mellem mennesker, og her er der ingen, der konfronterer Susse og siger, at hun drikker. Undtagen rengøringshjælpen Stasi, som sprogligt er handicappet i kraft af sit tilhørsforhold i Østeuropa, men hun er alligevel den, der sætter fingeren præcist på Susses druk og på hendes liv i det hele taget. Bådens navn er Grace, altså nåde. Det er et spændende tema at behandle. Nåde, tilgivelse og selv-tilgivelse. Præstens sokratiske måde at tale med fangerne, modsvares af hendes samtaler med Gud, der gør ligesådan.
This entire review has been hidden because of spoilers.
En underholdende og letlæst bog om den kvindelige fængselspræst Susanne, hvis liv er gået lidt i stå. Arbejdet kører hun på rutinen og manden Mogens bliver hun mere og mere træt af. Er han ikke også begyndt at få dårlig ånde? Da Mogens beslutter at købe en båd, selv om Susanne hader både, er hendes grænse nået. Alligevel tager hun med på ture på havet, og må lytte til Mogens belærende taler om sikkerhedsforanstaltninger og bådens fantastiske egenskaber - som han er sikker på Susanne snart vil opdage.
Men sådan kommer det ikke til at gå…
Jeg elsker Kim Fupz Aakeson skrivestil. Den evne han har til at beskrive hverdagssituationer med både humor og alvor - uanset om han skriver til børn eller voksne. Bogen er fyldt med fantastiske replikker der givers os læsere en malende beskrivelse af situationerne, men samtid gemmer lidt til, at vi kan danne vores egne billeder og fortolkninger.
En fin og tankevækkende bog om livet, håb, forventninger, kærlighed og sorg. Bogen foregår dels i nutiden, hvor man følger hovedpersonen Susannes liv samtidig med flash backs til hendes barndom og ungdom.
Bogen var hurtig læst, men det var en god oplevelse og en opfordring til at leve i nuet og til at sætte pris, det man har, men samtidig være kritisk overfor, hvor man nu er endt i livet.
En bog, der er både let og dyb. Letlæselig og hurtigt læst, men med masser af stof til eftertanke. Berører skyld og skam, ærlighed og de små (og store) løgne, og med en kulørt beskrivelsesform, der fik mig til at grine højt flere gange.
Emne: parforhold ; samvittighed ; skyld ; ulykker ; religion ; ægteskab Susse er ikke helt tilfreds med sit ægteskab med Mogens. Han køber en båd og drukner ved en ulykke. Susse begynder at drikke hver dag og smider Mogens' ting ud