Ti minutter efter sin fars død, træder Thomas ind på Odense Sygehus. Uvilkårligt tænker han tilbage på sin opvækst i 1970’erne og 1980’erne: En barndom med kejtet danseskoleundervisning, tossede familieferier, stævner i dykkerklubben og spirende seksualitet. Men når voksne mænd taler om mænd og damer, når klassekammerater taler om køn og kærester, får Thomas en snigende følelse af ikke helt at høre til.
Da Thomas som voksen møder Sidsel og får børn, vokser fornemmelsen af at være en gåde for sig selv. Livet i kernefamilien ender i depressionens mørke, og han beslutter sig for at opsøge Overbecks lyskabinet. I lyskabinettet oplyser Overbecks lamper skridt for skridt de stier, som Thomas er gået ad hele sit liv. Og da Thomas møder Nora med det lysende blik, kan han gøre op med sin fortælling. Sammen skaber de – midt i Thomas’ familieliv med Sidsel og børn - et lukket rum, hvor han kan komme tættere på gåden.
Lyskabinettet er en roman om at blive fri fra fortællingerne om sig selv. Om at finde nye måder at være mand, partner og far på.
Ville ønske historien var lidt mindre sniksnak og psykolog, og mere direkte handling. Han skriver enormt levende, og man kan forestille sig personer og steder, men jeg kørte lidt død i al den cirklen om de samme ting; navlepilleriet; vinklen med psykologen, og ville ønske det havde været en mere straight up udviklingsroman.
Hele første del af historien rammer mig helt ind i hukommelsens tågeslør da jeg ser mig selv og min opvækst fuldstændigt udfoldet i hovedpersonen Thomas’s barndom. Jeg ser også mig selv flakke omkring indgangen til det i forbudte homo miljø, som Thomas gør i bogen, selvfølgelig med tanker og fantasier helt skjult for konen. Den første udløsning med brusen i karbadet, er også som min egen.
Det er som om min historie fortsætter:
“På badeværelsesgulvet ved siden af bladene viklede jeg langsomt garnet omkring mine nosser og pik og fantaserede om, at det var en kvinde, der gjorde det. Garnet fik det til at dunke i pikken og forhindrede blodet i at løbe tilbage. Min erektion blev hårdere.”
Min historie: “Vil du ikke nok fortælle, hvorfor det ikke lige skulle være dig og mig?” 💔…”Det bliver aldrig os, Jonathan.”…”Og hjalp det så?, spurgte jeg. Bah! Ikke en skid.”
Jeg kan ikke huske at have læst en bog, der beskriver mig så intenst og ægte. TAK for af du fortæller min historie, så jeg bedre kan forstå mig selv.
Bogen om Thomas er fantastisk. Jeg elsker den måde, som jeg som læser kommer med helt ind i Thomas's inderste, private og til tider mørke tanker. Bogen er skrevet i jeg-form, hvor Thomas beretter om hans barndom, ungdom og voksenliv bundet op om samtaler med en psykoterapeut. Thomas arbejder hårdt med at finde ro i sig selv, og det kommer både til udtryk i spirende seksualitet i teenageårene og senere, hvor Thomas udlever mange fantasier. Der er en del sexscener i bogen, men da det er Thomas selv, der beretter, bliver det personligt og ikke grænseoverskridende for mig som læser.
Det har været en stor oplevelse at læse Lyskabinettet.
Modig og ærlig beskrivelse af hvordan man finder sin seksualitet og handler på det.
Tolstoj beskriver det i sine historier, mens Ramsland helt konkret formulerer hvilke frustrationer, hæmninger og fængsler vi sætter os selv i. Om hvor svært det er at finde sin egen måde at være mand på, når man ikke ligner en af stereotyperne. Om alt det sanselige på rejsen. Mange mænd er sikkert forvirrede på samme måde og mange når måske aldrig at formulere det, men Ramsland lægger en vigtig stemme til hvordan man når til erkendelse.
Meget velskrevet og god bog om (forfatterens?) barndom og ungdom. Hovedpersonen har psykiske problemer som voksen, og for mig er det svært at se hvorfor. I hans opvækst er han ellers elsket af alle og meget succesfuld i de ting, han gør. Så der hænger den ikke umiddelbart ikke rigtig sammen, synes jeg og får tendens til overdreven selv-ynk. Men beskrivelsen af Danmark anno 1980'erne er rigtig god.
Jeg er ikke helt solgt. Det er da en fin bog. Og jeg bliver da også grebet en enkelt gang og griner et par andre gange, men like. Jeg er ikke ændret af at læse den. Og jeg har ikke haft en ~oplevelse~ undervejs. Måske er jeg ikke publikummet for den her bog 🤷♀️
Som altid rammer Ramsland fuldstændig plet i beskrivelserne fra barndommen. Endnu engang får jeg genoplevet og genhusket oplevelser fra min egen barndom. Formidabelt let og glidende sprog, der gør læseoplevelsen til en fornøjelse.