Efter en eksplosion i en lejlighed i København findes det søndersprængte lig af en bundet narkoman. Gerningsmanden forsvinder sporløst, men kalder sig for Sweeperen. Det ligner en selvtægtssag, og Roland Triel og hans kollegaer får travlt.Samtidig kæmper Triel med kidnapningen af sin datter, der er bortført af den psykotiske dobbeltmorder Inge Renee Janné og hans drabseftersøgte mormor. Forbryderne er som sunket i jorden, men journalisten Klavs Fortman ved muligvis hvor de gemmer sig. Sammen med sin assistent, Siam, stikker Fortman af fra politiet og starter en livsfarlig eftersøgning af kidnapperne.Sweeperen tager sit næste offer. En paralyseret mand på et hospital ved hvem morderen er, men hvordan får han kommunikeret sin viden til Triel før Sweeperen dræber ham ?
Fin forsættelse af Triel serien og super spændende med et godt plot. Der er dog en del engelske fraser der sniger sig ind, som jeg ikke helt synes passer ind i stilen, det er dog eneste anke og må siges at være en detalje. Kan kun anbefales.
2½ stjerne Jeg elsker fortsat Denis Jürgensens fortællestil. Sproget er ligetil, og man læseren let gennem fortællingen. Der er også taget hånd om læserne i den forstand, at man aldrig bliver forvirret over hvor man er, eller hvem der taler. Men hvor jeg var meget begejstret for serien i starten, syntes jeg, at denne bog tipper for meget over på bortførernes historie. Jeg har en følelse af, at det betyder, at jeg går glip af noget i opklaringsarbejdet, både når det kommer til bortførelsen og måske i særlig grad til den anden kriminalsag, der er i bogen. Alligevel skal jeg selvfølgelig læse Faldende Masker for at få historiens slutning, men jeg håber, at den er mere tilbage ved den måde, storyline var bygget på i de første bøger.
Så er Dennis jürgensen tilbage på sporet igen og har skrevet en hammer spændende bog hvor hoved handlingen er om bortførelsen af Troels fatter Andrea men samtidig følger man også en parallel efterforskning af nogle eksplosioner men hoved handlingen kulminer da kluas og Siam dukker op og bliver taget til fange og unge reene Janne prøver at flygte med Andrea efter halvt at have dræbt sin mormor desværre så bliver inge reene Janne ikke fanget men Andrea slipper fri bliver spændende at følge næste krimi fra Dennis jürgensen
This entire review has been hidden because of spoilers.
Med respekt for Jürgensen og hans fine forfatterskab indenfor ungdomslitteraturen, så er serien om Triel altså ikke på samme niveau. Der har sneget sig rigtig meget sprogligt vraggods fra kriminallitteraturens kirkegård ind i sproget. Jeg ville for eksempel rigtig meget ønske, at han holdt sig lidt tilbage med at pynte udsagnsordene med oppustede biord. Lad os selv forestille os scenerne i stedet for at insistere på at fortælle os, hvordan Triel taler, eller hvordan antagonisten svarer etc. etc.
Endnu en virkelig spændende krimi i Roland Triel-serien. Triel jagter fortsat androgynen Inge Renee Janne, som i samarbejde med sin mormor har kidnappet Triels datter, Andrea. Samtidig må Triel også kigge på en sag, hvor en mand er blvet dræbt på frygteligste vis ved hjælp af sprængstof. Hæsblæsende fra start til slut, og jeg glæder mig til at læse afslutningen i næste bind.
Det nærmer sig med hastigt vendte sider afslutningen på Dennis Jürgensens serie om efterforskeren Roland Trier, og alle de udfordringer han bliver stillet overfor. Fra de første par bøger i serien er der langsomt sket et skred, hvor hovedhistorien i hver bog nærmest er blevet til en lille sidehistorie.
Bøgernes gennemgående historie er drabet på Triers kone, hvor datteren også blev ilde tilredt. Her er en psykopatisk dobbeltmorder den hovedmistænkte, og han har med held kidnappet Triers datter. At der samtidig er en selvtægtsmand i gang med at myrde løs i København bliver nærmest bare forstyrrende for hovedpersonen.
Det ville være nemt at kritisere Dennis Jürgensen for ikke helt at vide, hvilken historie han skulle satse på, men alligevel føler man sig som læser ikke snydt for nogle af de tom handlinger, som bliver pakket fint ud over de mere end 500 sider.
Jürgensen er en eminent fortæller, og historierne er fortsat langt ude på et krimioverdrev, men det gør ikke noget. Hvis man sætter sig med en Dennis Jürgensen-bog forventer du ikke et metodisk indblik i politiets arbejde, eller en gengivelse af drabssager, som kunne være taget fra forsiden af Ekstra Bladet. Du får i stedet for blod, vold, humor og en bog, som det er svært at lægge fra sig. Vi når i denne bog både forbi Danmarks professionelle soldater, sindssyge nazister fra krigens tid og skumle gamle huse. Der er uventede helte og stærke heltinder.
Jeg ved ikke, hvorfor Dennis Jürgensen ikke nævnes i samme åndedrag som vores andre store krimiforfattere, for nok er stilen en kende anderledes, men til gengæld tror jeg han vil formå at trække især de yngre læsere til - og ingen skal blive skræmt at de tykke bøger, for de er særdeles nemt læst.