En avanceret computermodel forudsiger at vesten står over for en krise, der i tab af menneskeliv overgår første og anden verdenskrig tilsammen. Og vores team i Mirrin Bank har mindre end syv dage til at neutralisere truslen …
Iran har udført hele to attentater mod Danmark. Statsminister Lene Bisgaard skal afklare om der er tale om et kriminelt angreb, begået af løsrevne elementer af Irans Revolutionsgarde, eller om der er tale om et statssanktioneret attentat hvilket vil resultere i en krig mellem NATO og Iran, sætte mellemøsten i flammer og i sidste ende kaste verden ud i tredje verdenskrig.
Apokalypsens engle er anden del af trilogien The Alexander Mirrin Project.
”Apokalypsens engle” er 2. del af Johan Ottosens Mirrin bank trilogi. 1. del er:
"Stenens tid"
3. del ”Antikaos” udkommer sidst på måneden. Dermed har han forfattet en hæsblæsende trilogi på hele 1800 sider. Danmark er i undtagelsestilstand efter et angreb på kongefamilien begået af den tidligere Guantanamo-fange, Aberdjan Mirou.
For hvert øjeblik, der går, mindskes håbet om at finde dem i live. I ”Apokalypsens engle” fortsætter trilogien på et Københavnsk Jødisk plejehjem, hvor 91-årige Meriam Melchior sidder i sin kørestol i elevatoren, da den farer op igennem loftet.
Så er vi ligesom fortsat i samme hæsblæsende tempo, som vi forlod ”Stenens tid” i. Hvad Meriam herefter bliver udsat for, er skræmmende, tå krummende og uhyggeligt. Om Meriam så afslører den hemmelighed hun bærer på, er straks en helt anden sag.
Våbeninspektør Søren Storm, hans højgravide kæreste Birgitte samt hendes mor og Sørens chef Bodil, er stadig nogle af hovedkaraktererne i historien. ”Apokalypsens engle” indeholder mord, kidnapning, kunstgødning der ikke bruges til det oprindelige formål, atombomber, helte, terror og en Dansk kongefamilie, der svæver i yderste livsfare.
Danmark er i fuldt alarmberedskab efter et terrorangreb på den danske kongefamilie. Sandsynligheden for at finde familien i live svinder sekund for sekund. Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg ser voldsomt frem til hvilken slutning trilogien præsenterer læseren for.
I de første 2 bind har der virkelig været spænding og fart på hele vejen igennem. Serien starter som en spændingsroman i højeste gear i ”Stenens tid” og svinger sig op til en science fiction-bog af format i ”apokalypsens engle”.
Men hvem siger, at man ikke må mikse flere genrer i den samme trilogi. Det er der kun en person der afgør, nemlig forfatteren. Jeg begejstres nemt af en forfatter, der ikke føler sig låst fast til en enkelt genre. Det øger kun spændingen for mig, som læser.
I ”Apokalypsens engle” kan læseren, ligesom i første bind, følge bogens sceneskift via en QR-kode i starten af hvert kapitel. En rigtig spændende nytænkning. Det er virkelig en interessant vinkel at man kan følge bogens karakterer, ved at kunne se visuelt på sin Smartphone hvor man befinder sig henne.
Det gælder om man befinder sig hos Mirrin Bank i Slotsholmsgade i København eller Sikkerhedsbunker øst på Amager, der i virkeligheden befinder sig ved ”Ti-øren” på Amager Strand. Læseren sidder yderst på kanten af stolen i bare spænding.
Prøv at forestille dig Robert Langdon klonet med James Bond, så har du et meget godt billede af den spænding og det drama du præsenteres for i ”Apokalypsens engle”. Har du ikke læst første bog i denne serie, så er det en rigtig god ide at læse ”Stenens tid”, for at få det fulde udbytte af historien.
Og sikke en fortsættelse. Statsminister Lene Bisgaard bliver sat i flere dilemmaer undervejs. Der er flere attentater mod Danmark. Kongefamiliens liv er truet. Iran er involveret og der er optræk til krig mellem Nato og Iran. Mirrin Bank trilogien får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen og ”Apokalypsens engle” i særdeleshed.
Lydbog Bookmate Også 2 del er super spændende. The plot thickens 🤗 vores helte klarer sig igennem det mest utrolige og jeg køber det hele, fordi jeg ikke er bange for at lade fantasien flyve afsted. Det er jo ikke tør dansk realisme det her 😉 Det er Bond, James Bond, ovenikøbet med en rigtig Q! Desværre ikke nogen hede dampene sex scener ml Storm og hustru 😉
Der er fuld gang i handlingen fra først til sidst. Man sidder på nåle mens vores helte skal klare de mest hårrejsende situationer - og så slutter det hele med en vældig cliff-hanger. Det giver egentlig ikke mening at anmelde denne bog før man er færdig med trilogien da de tre bind hænger uløseligt sammen.
God spændingsroman. Spændende at følge en strålingsekspert og en journalists arbejde i en national krise. God og underholdende Glæder mig til sidste bind.
I Apokalypsens engle beviser Johan Ottosen igen, at han besidder evnen til at sætte de forskellige karakterers styrker godt i spil. Personligt savnede jeg dog Kurt og ikke mindst hans jagt efter de mystiske spor, som var en af de ting der virkeligt tiltalte mig i Stenens tid.
Bogen bærer igen præg af den tydelige research Johan Ottosen har foretaget, og som er med til at give bogen et mere realistisk præg. Plottet er velskrevet og hænger godt sammen med handlingen i første bind, og Johans sproglige formåen fejler ikke noget.
Men i modsætning til i Stenens tid, så er der i Apokalypsens engle scener hvor action delen tager overhånd. Scener, der ville gøre sig perfekt på det store lærred i film som The Bourne identity eller Mission Impossible, men som i en ellers meget velkomponeret konspirationsthriller måske bliver en smule for overdrevene. Det ændrer dog ikke på, at Johan Ottosen har en imponerende evne til at skrive billedmættede scener – til tider blev de bare lidt for utroværdige.
Efter planen skulle tredje og afsluttende bind i serien udkomme i 2020, og jeg glæder mig allerede til igen at følge Søren Storm, Mirrin Bank og den spændende historie.
Der bliver taget hånd om en hel del spørgsmål i Apokalypsens Engle, som jeg havde med fra Stenens Tid. De mange tråde begynder at blive samlet og skaber et plot, der er næsten uoverskueligt stort, men der er også kommet mere styr på nogle af karaktererne. Kurt Østergaard er stadig min favorit, måske fordi han virker som den mest mennskelige. Søren Storm har også fået lidt mere personlighed, men har stadig klang af noget kliché action-helt. Alt i alt en mere sammenhængende fortælling end første bog i serien, og så slutter den med en tarvelig cliff-hanger, hmrf ;)