What do you think?
Rate this book
Hvid og Belling #5
Sorte sø
Sorte Sø er Kjædegaards femte Hvid Belling-krimi, men kan læses uafhængigt af de foregående.
En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?
En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?
- GenresCrime
ebook
First published June 3, 2013
25 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 6 of 6 reviews
November 12, 2018
Lavmælt krimi skrevet i et hverdagsrealistisk sprog, hvor synsvinklen ofte skifter mellem de involverede personer. Det fungerer, men det betyder også, at karaktertegningen ikke bliver så dyb. Det er dog den menneskelige tragedie og dens involverede personer, som gør historien interessant mere end det er krimiplottet og spændingshistorien.
Rammen omkring fortællingen er, at en tidligere soldat er omkommet, fordi en dæmning er sprunget i luften, og det hus han boede alene i er blevet oversvømmet. Vores to opdagere Belling og Anita bliver sat til opklare forbrydelsen. Nærmest lidt tilfældigt finder Belling ud af sagens sammenhæng mod bogens slutning. Samtidig følger vi den myrdedes søster, som er mor til en ung datter, der lider af anoreksi, har et kokainmisbrug og tjener penge ved at lave hård porno. De to historier har ikke nogen direkte sammenhæng, udover at de involverede er i familie med hinanden.
En krimi med et menneskeligt ansigt, hvor spændingsniveauet ikke er særligt højt med et lidt tyndt og ikke raffineret plot.
Rammen omkring fortællingen er, at en tidligere soldat er omkommet, fordi en dæmning er sprunget i luften, og det hus han boede alene i er blevet oversvømmet. Vores to opdagere Belling og Anita bliver sat til opklare forbrydelsen. Nærmest lidt tilfældigt finder Belling ud af sagens sammenhæng mod bogens slutning. Samtidig følger vi den myrdedes søster, som er mor til en ung datter, der lider af anoreksi, har et kokainmisbrug og tjener penge ved at lave hård porno. De to historier har ikke nogen direkte sammenhæng, udover at de involverede er i familie med hinanden.
En krimi med et menneskeligt ansigt, hvor spændingsniveauet ikke er særligt højt med et lidt tyndt og ikke raffineret plot.
July 14, 2024
Faldt tilfældigt over denne bog i et genbrugscenter og tog den med hjem uden specielle forventninger. Efter endt læsning må jeg sige, at den langt overstiger de beskedne forventninger. Bogens styrke er så klart de fint tegnede personer, omend selve historien også er god. Det er ingen hyggekrimi, men en udflugt til både barske og beklemmende miljøer. Man får det indtryk, at Kjædegaard virkelig har tjek på de mennesker og miljøer, han skriver om. Bogen var en stor overraskelse, og nu må man naturligvis i gang med serien om Hvid og Belling fra en begyndelse af.
October 19, 2020
Spændende og medrivende.
June 27, 2021
En helt utrolig lang bog med noget der knap nok er en historie. Spild af tid.
August 21, 2025
Oh MAN what an ending, jfc! 👀
September 6, 2014
Den her bog regnede jeg med, ville være endnu en i rækken af ligegyldige krimier. Jeg gik ind til den, med absolut ingen forventninger, for den lød bare ikke spændende. Jeg måtte tage ordene i mig igen, for det viste sig rent faktisk, at bogen var ganske udmærket.
Selve skrivestilen irriterede mig hele vejen igennem. ”Så gjorde Nana det og så sagde Nana og så løb Nana.” Altså stop! Jeg er jo ikke dum. Jeg kan godt regne ud, at det handler om Nana lige nu, det behøver jeg ikke få at vide gentagne gange. Nu var der ikke en Nana i bogen, det her er et tænkt eksempel. Det var i hvert fald bare for meget af det gode. Jeg fik fniller af det!
Selve handlingen var meget bedre. Den var ikke fyldt til bristepunktet med spænding, men den var ganske udmærket, og formåede at holde læseren fanget. De to hovedpersoner i bogen spiller godt sammen og havde en rigtig god kemi. De var sjove, om end også lidt klichéfyldte til tider, men ikke mere, end at jeg godt kunne se gennem fingre med det. I forhold til det her med ”hvem gjorde det,” så kan jeg, uden at afsløre for meget, sige, at det ikke kom bag på mig. Jeg havde ikke regnet den ud, men jeg var heller ikke overrasket. Jeg havde faktisk slet ikke nogen i kikkerten, da det gjaldt om at finde gerningsmanden. Det savnede jeg lidt, men det var nok i kraft af, at den ikke var helt spændende nok, til at få mig i ”gættehumør.”
Slutningen synes jeg til gengæld var drøn træls. Det er tydeligt, at det er en serie, for der kom lige to sider, der lagde op til næste bog. Det var alt for søgt og virkede på ingen måde naturligt, men mere som om det bare var taget med, for at sælge den næste bog. Desværre.
Personerne i bogen var nok det, jeg bedst kunne lide. De var rigtig hyggelige og jeg fik indtryk af et lille landsbysamfund, hvor alle kender alle. Det kan jeg godt lide. På den måde overraskede bogen mig positivt; den var hverken dårlig eller kedelig, men en tilpas hyggelig krimi (hvis man da kan sige det).
Selve skrivestilen irriterede mig hele vejen igennem. ”Så gjorde Nana det og så sagde Nana og så løb Nana.” Altså stop! Jeg er jo ikke dum. Jeg kan godt regne ud, at det handler om Nana lige nu, det behøver jeg ikke få at vide gentagne gange. Nu var der ikke en Nana i bogen, det her er et tænkt eksempel. Det var i hvert fald bare for meget af det gode. Jeg fik fniller af det!
Selve handlingen var meget bedre. Den var ikke fyldt til bristepunktet med spænding, men den var ganske udmærket, og formåede at holde læseren fanget. De to hovedpersoner i bogen spiller godt sammen og havde en rigtig god kemi. De var sjove, om end også lidt klichéfyldte til tider, men ikke mere, end at jeg godt kunne se gennem fingre med det. I forhold til det her med ”hvem gjorde det,” så kan jeg, uden at afsløre for meget, sige, at det ikke kom bag på mig. Jeg havde ikke regnet den ud, men jeg var heller ikke overrasket. Jeg havde faktisk slet ikke nogen i kikkerten, da det gjaldt om at finde gerningsmanden. Det savnede jeg lidt, men det var nok i kraft af, at den ikke var helt spændende nok, til at få mig i ”gættehumør.”
Slutningen synes jeg til gengæld var drøn træls. Det er tydeligt, at det er en serie, for der kom lige to sider, der lagde op til næste bog. Det var alt for søgt og virkede på ingen måde naturligt, men mere som om det bare var taget med, for at sælge den næste bog. Desværre.
Personerne i bogen var nok det, jeg bedst kunne lide. De var rigtig hyggelige og jeg fik indtryk af et lille landsbysamfund, hvor alle kender alle. Det kan jeg godt lide. På den måde overraskede bogen mig positivt; den var hverken dårlig eller kedelig, men en tilpas hyggelig krimi (hvis man da kan sige det).
Displaying 1 - 6 of 6 reviews