Man skal elske sin "Jeppe på Bjerget"; det er nærmest en tvangsindlæggelse. Jeg var derfor nødsaget til at foretage en genlæsning af komedien i håbet om at opleve en fugl Fønix. Min forventning var, at min alder havde foræret mig en større modenhed og en tålmodighed overfor dette værk, så jeg ville falde på knæ i elskov denne gang. Jeg ville gerne nå dybere ned i erkendelsesbegrebet, forstå mit litterære ophav, men jeg må erkende, at jeg kun ser Ludvig Holberg ile til fadet. Jeg ser den heftige produktivitet og begæret efter at nå de skrå brædder, i dette tilfælde Teatret i Lille Grønnegade. Det er mere tidslommen (1722/23), som er interessant her. En kultur, som spirer frem med mange store forfattere og dramatikere ved roret. Dertil en tid, hvor det "at gå i teatret" er et begreb i sig selv, og hvor man både flasher sig selv, bliver underholdt og føler sig dannet. Det er for de udvalgte, og scenen sættes ofte med de udstødte på podiet. Jeppe er bonden, som det er nemt at le af, at kloge sig på, og han er ikke selv en del af publikum, så vi kan godt grine højt. Jeg finder det IKKE morsomt, og jeg bliver samtidig umådelig irriteret på Jeppefiguren. Det er ambivalent og frustrerende på samme tid.
Når det nu er sagt, så står jeg tilbage med en lineær fortælling. Den er flad som en pandekage. Holberg fik ideen fra Tyskland (læs gerne "det skulle gå stærkt), men i bund og grund er det fraværet af elegance og abstraktion, som jeg savner. Man frygter ikke dybet, kvantespringet eller eksplosionen. Det bliver meget dansk på den ufede måde, og i den tråd får ophavet betydning. Den måde at fordanske ting på bliver et afsæt, som fortsætter i én uendelighed. Vi har det med at turde for lidt og praktiserer i stor stil kunsten at koge suppe på et enkelt guldkorn. Det guldkorn skal vi så heller ikke selv pakke ud, for det bliver eksplicit serveret på scenen i denne komedie. Til gengæld er det guldkorn Holbergs eget påfund, og det er i al sin banalitet og enkelthed fuldstændig rammende eksistentielt. Så den del elsker jeg; her bliver jeg vågen:
Vi ved, at Jeppe drikker. Men hvorfor drikker Jeppe?