Cecilie bor sammen med Andy i hans lejlighed. Han er helt nede over, at det ikke gik med hans cafe og over alle de penge, han nu skylder. Så hun ved godt, at hun skal passe på ikke at irritere ham.
Socialrealisme er der meget af i dansk litteratur, og jeg må bare sige, at jeg forstår ikke, hvad jeg skal med det. Sidste gang vi havde en bølge af socialrealisme, det var vel i 70'erne, havde vi måske brug for det, fordi vi i middelklassen simpelthen ikke vidste, hvordan det var at tilhøre arbejderklassen eller en udstødt befolkningsgruppe. Men i dag ved vi det godt - tv er fyldt med programmer, hvor vi møder folk, der er mindrebemidlede på mere end én måde, og ser vi ikke dem, kan vi altid scrolle en tur ned ad hovedgaden i Facebook.
Fupz skriver godt og indlevende, og romanen er slet ikke dårlig. Jeg savner bare dybde, jeg savner det der *mere*, som jeg får i en roman, hvor hovedpersonerne er intelligente, vidende, eftertænksomme - eller i det mindste, at den alvidende fortæller er.
Jeg er sikker på, at Fupz kunne byde på en masse mere, men simpelthen har fravalgt det - og nogen må forklare mig hvorfor.
Illusionsløs voldsramt teenager, som gør rent hos trælse mennesker, bliver endelig træt af at være gul og blå over hele kroppen og skrotter heldigvis det tåbelige fjols som tæver hende.
meh. det er det eneste jeg nogenlunde kan sige om den. ja, den var interessant og jeg læste den på 3 timer, men tbh it was lacking a lot. personligt synes jeg at den burde have været længere, så forfatteren kunne fordybe sig lidt mere i personerne, især cecilie (hovedpersonen).