Tor Nørretranders (f. 1955), Rane Willerslev (f. 1971) og Svend Brinkmann (f. 1975) kaster sig ud i en fælles søgen efter at blive klogere på nutidens radikale tilstand. På tiden, tilliden og Trump. På fakta, fake news og frihed. På arbejdsliv, menneskeliv og død.
Svend Brinkmann (født 23. december 1975) har været professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet siden 2009. Han er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet.
Svend Brinkmann har skrevet og redigeret en lang række bøger og mere end 150 artikler. Derudover har han udgivet artikler og bogkapitler på syv forskellige sprog. I almenheden blev han i 2014 kendt for bogen Stå fast, hvori han gør op med, hvad han beskriver som tidens (selv)udviklingstyranni. Svend Brinkmann har også medvirket i radioprogrammet Netværket på P1 fra 2009-2016 og var i 2014 vært på DRK programmet Lev Stærkt.
Svend Brinkmann har gennem sin karriere modtaget mange priser og legater. Blandt andet modtog han i 2015 DR's formidlingspris Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris sammen med Lene Tanggaard.
En psykolog, en faglitterær forfatter, en antropolog og en ordstyrer går ind på et hotelværelse, og det der lyder som starten på en vittighed er samtidigt opskriften på en særdeles spændende samtale om viden og sandhed og forskellen på de to.
De kommer vidt omkring i deres samtale. Der er alt fra sten til dannelsesinstitutioner. Sibiriske jæger-samlere til Trump. Leg til aktiv dødshjælp. Og så et herligt fascinerende afsnit om køkkenalrum.
Den sætter spørgsmål til mange ting og efterlader mange ting til eftertanke og er fra ende til anden var bogen her bare pissehamrende interessant. Jeg kedede mig ikke et øjeblik!
Meget inspirerende, og klart en bog, jeg skal have fat i igen på et tidspunkt. Jeg havde ellers nær afskrevet den på samtale-formatet, og i diskussionen i starten om De I Disse Tider Så Jammerlige Forhold For Fri Vidensudvikling, fandt jeg næsten alle forbehold bekræftet. Men det var værd at stå igennem, for dérfra gik det fremad og op. Selv de par gange de runder Trump, lykkes det dem at få nogle begavede pointer frem. Et af højdepunkterne for mig er Brinkmanns lakoniske nedpløkning af ideen om at “det som ikke slå dig ihjel, gør dig stærkere”.
Weekendavisens anmelder siger det meget godt: "I grænselandet mellem indsigt og ævl".
Når det er sagt, så har denne bog startet en del gode samtaler ved middagsbordet, så det er ikke spildt læsetid.
En god dynamik mellem en progressiv Rane Willerslev og en mere konservativ Svend Brinkmann - med Tor Nørretranders som syntese. Det fungerer egentlig meget godt og giver plads til uenighed i samtalen. Ellers havde det været en frygtelig bog.
Højdepunktet er nok da Rane Willerslev fortæller om at være på feltarbejde i Sibirien under Sovjetunionens kollaps - som et eksempel på hvad der sker ved verdens undergang. Forsyningerne, lønnen, autoriteterne stopper - og hvad sker der så? Det ville jeg gerne høre mere om.
De er ellers hele tiden lige på kanten til at være for fjernt fra verden og for højtflyvende/abstrakte.
Man er i rigtig godt selskab og vi kommer ud i rigtig mange krinkelkroge og emner som, ja, gør en klogere. Kan kun anbefales, også fordi man får sig nogle rigtig gode grin undervejs.
Helt op til 80% igennem bogen, havde jeg den mening at samtalebogen som koncept, var det samme som at springe over hvor gærdet er lavest. Så sker det at gruppen selv diskuterer "samtalen" sidst i bogen - og jeg kan nu se hvordan samtalen som kommunikation, giver plads til mere refleksion og TVIVL hos både læseren og bogens herrer, som ikke nødvendigvis havde egnet sig til en klassisk fremstilling.
Trods manglen på et narrativ, giver bogen anledning til refleksion og tanker om hvilken verden vi lever i, hvordan teknologi påvirker vores kommunikation og sociale liv, fake news og hvad fremtiden bringer. Bogen er dejlig kort, og vil klart anbefale den - især til de som har læst Svend Brinkmanns andre titler.
Det er jo vældigt interessante folk med stor viden, der her optræder. Og flere af deres diskussioner er ret spændende, men jeg er personligt ikke ret begejstret for konceptet samtalebog - en spændende samtale er bedst live, i radio eller tv. På tryk bliver det som at læse politiets transkription af en aflyttet samtale.
Tre kloge mænd diskuterer livets store spørgsmål, og resultatet er en slags intellektuel pingpong, der skiftevis bevæger sig fra det ret banale til det dybt interessante. Samtalen indeholder en del name-dropping og "jeg læste engang et sted…", men omvendt er det bogens styrke at de forholder sig til andet end egne synspunkter, og at de tillader sig at tvivle, frem for at fremstå bedrevidende.
Jeg manglede den røde tråd. Hvis man ikke kender til stenalder, Rane Willerslevs arbejde div filosoffer frygter jeg, man ikke ville få meget ud af den. Der er ingen tvivl om disse mænd har en hæk IQ, og det er interessante samtaler, man gerne vil deltage, men jeg mangler den røde tråd
Der er så mange ting vi ikke forstår. Når man så samler en masse kloge mennesker der kan diskutere det hele. Altså alting uden rammer bliver det nemt vitløftigt og uden struktur. Det er meningen. Det er ok. det er bare ikke helt mig.
En sludder for en sladder. Lider lidt under at være et par år gammel; mange af emnerne er siden blev uddebateret til døde. Følelsen af 'ananas i egen juice' går fra at være charmerende til kedeligt henover de 250 sider.
Havde flere a-ha øjeblikke, men bestemt også øjeblikke, hvor jeg følte mig intellektuelt underlegen. Det, du ikke forstår, gør dig klogere - så jeg er bestemt blevet klogere.