Prisonnier d’une geôle lugubre, le père de Halfdan Pisket se souvient du moment où il habitait ce village non loin de Kars dans la zone frontalière instable entre la Turquie et l’Arménie. Né dans une famille aisée, d’un père turc et d’une mère russo arménienne, il y menait une vie d’adolescent presque normale même si les alentours sous tension étaient surveillés par les conscrits turcs – les « sans-visage ». Toutes les religions et coutumes cohabitaient en paix mais la terre sombre de ce pays recélait encore le souvenir funeste d’un génocide arménien. Les évènements dramatiques commencent à s’accumuler lorsque son meilleur ami est abattu par les « sans-visage », alors qu’il ne faisait que prendre du bois dans la forêt. Suite au choc émotionnel, rempli de haine, le jeune homme est terrassé par ses premières crises d’épilepsie. Alors qu’il est enrôlé de force dans l’armée des « sans-visage », il suffira qu’une visite à son père malade soit refusée par sa hiérarchie pour qu’il décide de prendre la fuite. Très vite repris, c’est de cette sinistre geôle qu’il nous raconte – quand il n’est pas torturé – son histoire chaotique, au rythme des crises d’épilepsie et des flash-back, créant ainsi une pulsation très singulière entre la réalité transcendée pleine de poésie et le récit historique. Basée sur des interviews du père de l’auteur et des anecdotes tirées de sa vie dans les années 60-70, cette histoire troublante d’une famille qui part en lambeaux est sublimée par un dessin intense, tourmenté et convulsif.
Pisket har vel formået at skabe sin helt egen stil, i hvert fald grafisk. Og den er visse steder meget gribende og fascinerende. Desværre er denne tegneserie fortalt i et temmelig ubehjælpeligt sprog, der visse steder gør den forvirrende og i værste fald uforståelig. Måske er det lidt klodsede dansk en del af den narrative pointe, i og med at det er tegneserieforfatterens tyrkiske far, der fortæller. Det er jeg ikke i stand til at gennemskue. Men det forstyrrer umiddelbart helhedsindtrykket. Altså: to stjerner.
Took me a re-read to get into the story, and at this point I focused less on the drawed details and more on the text. The drawing technique was a tough one for me and it complicated the understanding, as it is not always easy to recognize which character has been depicted in each frame.
Having said that, the actual story is a tough one, but one I was interested in. I look forward to the 2nd and 3rd book of the series.
Narrativt går det helt fantastisk godt - med parallelle spor der mødes til sidst, mønstre af gentagelser og en god historie - det er rigtigt dygtigt. Tegnestilen er jeg ikke så vild med - minder mig lidt om Tardi's tynde ubehagelige streg nogle steder - ikke fordi det ikke matcher indholdet, det gør det. Og jeg skal helt sikkert læse del 2 og 3.
Inledningsvis påminner den danske serieskaparen Halfdan Piskets Desertör, den första delen i en trilogi som skildrar hans fars långa resa från uppväxten i Armenien till Danmark, om Art Spiegelmans Maus - de skriver och ritar båda biografier över sina fäder, baserade på intervjuer med de samma. Men där Spiegelman väljer att problematisera sin egen roll som biograf, genom att skriva in sig själv i metafiktiva lager, så skalar Pisket av sig biografens roll och tillåter sig tala, till synes utan mellanled, med sin fars röst.
Med svart-vita illustrationer som fångar både den yttre och den inre verkligheten i faderns minnen av byn han växt upp i, och vägen därifrån till militärfängelset där dessa minnen blandas upp med en repetitiv, tortyrfylld vardag, skapar Pisket en visuell rytm, som understryks av serietextens språkliga element. Resultatet är gripande och poetiskt.
Detta är en stark inledning på en trilogi. Jag ser fram emot att läsa nästa del.
A story with a very sombre mood, as is to be expected considering the setting - a small, cold town in the middle of a Turkish/Armenian border conflict, revolving around a young man caught up in the tragedy of the times. The way the faceless soldiers are portrayed is potent and effective, as are the stark illustrations.
The date is not specified & could be anywhere between post-WWII through the late 70s as far as I know, I don't know the history well enough to place it. That's one reason why I think it's a valuable and even educational endeavor & it offers an intimate, relatable perspective. The trilogy as a whole looks like it continues onward into an immigrant story in Denmark, & this certainly would provide a solid foundation for it. I look forward to reading the next two books.
My copy is courtesy of the small indie publisher La Cifra in CDMX & I'm glad they took a chance on it as it deserves a wider audience. It doesn't seem to have been translated into English yet as far as I can tell, but it should be.
Jag hade svårt att hänga med i när allting skedde. Jag tycker dock att det var en intressant stil som boken var illustrerad i. Osäker om jag vill läsa de två kommande delarna.
Hård, obehaglig, svartvit estetik i teckningarna som fångar en. En story berättad på nytt vis. Man kan sympatisera mycket med huvudkaraktären som inte heller han är en ängel.
3.5 En gribende fortælling, der er svær at slippe, når man først er kommet i gang. Den springer frem og tilbage i tid, men det fungerer godt for fortællingen. Nu er jeg bare spændt på næste bog i serien.
Personligen är jag inte så förtjust i tecknarstilen och berättandet är lite rörigt. Tidshoppen klurar man snart ut, men ibland går det inte att helt räkna ut vad texten syftar på, vilket innebär förvirring och tempotapp. Det skulle ha blivit två stjärnor, om inte berättelsen känts angelägen och gripande. Men att bara läsa den här första delen funkar inte, den är som ett första kapitel i en uppenbart längre historia. Så snart tar jag mig an del två och, när den kommer ut på svenska, del tre.
Første del af halfdan piskets trilogi er virkelig gribende, spændende og nærværende. Hovedpersonens rejse, som vi opdager via flashbacks som en drøm mens han er i sin fængselscelle er virkelig en oplevelse. Skildringen er fed, det er spændende at komme tæt på en så fremmed (for mig) konflikt, samtidig med at det ikke er den det egentlig handler om. Tegningerne er så smukke, grove og grimme. Der sker en veksling i dem som gør historien dynamisk, selv om den til tider er helt stille og så helt hurtig lige pludselig, bliver den aldrig kedelig eller forvirrende. Og det er virkelig fedt. Måske kan man sætte den op som en mandlig version af persepolis, men det ville også være en skam, da stemmen der fortæller historien her er en helt anden. Glæder mig til st læse de næste bøger